Er der blevet for mange pilgrimme ?

Debat i Spanien for og imod mange pilgrimme.
Her op til nytår er der opstået en kraftig debat i Spanien, hvor ikke mindst Federación de asociaciones de amigos del Camino de Santiago nu advarer mod, det de kalder: "massificeringsproces, kommercialisering, udnyttelse og trivialisering af pilgrimmen og opgivelse af den kulturelle og kunstneriske arv".
Denne spanske pilgrimsforening støttes af flere udenlandske "pilgrimseksperter/pilgrimsvenner", der mener, at den katolske kirke er alt for rundhåndet med uddeling af Compostella'er (bevis for pilgrimsvandruing), når der i år er blevet uddelt næsten 250.000 af dem.
Pilgrimsvandringen til Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostella har historisk haft sine op og nedgange. Fra 800 tallet og frem i højmiddelalderen steg tallet eksplosivt, og i en helt ny bog udgivet på engelsk af historiker Linda Kay Davidson beskriver hun pilgrimsvandringens historie og forandring. Linde Kay Davidson gør også meget ud af, at pilgrimsvandringen har skiftet meget karakter, fra en bodsvandring, der skulle forlige pilgrimmen med Gud, til i dag, hvor der er langt mere individuelle grunde til at gå på jakobsvejen.
Efter reformationen faldt pilgrimstallet til Santiago, og det har siden blomstret et enkelt år for så at falde igen. Lavest antal i 1800 tallet, hvor kun mellem 90 og 150 årligt drog til Santiago. I 1909 er der et enkelt år talt 140.000 pilgrimme, og igen et enkelt år under Franco-tiden i 1948 nåede man også næsten 150.000 pilgrimme, men den gang var flere med bus og tog. Derefter faldt tallet igen for at begynde sin nuværende stigning i starten af 1980erne - altså kort tid efter Francos død. De seneste 25 år er antallet af pilgrimme steget eksplosivt, idet der nu kommer 100 gange så mange pilgrimme ind til Santiago som for ca. 30 år siden.
Og det er ikke bare i Spanien, at pilgrimsvandring for alvor er blevet moderne. På Via Podiensis i Frankring ( fra le Puy til Saint Jean Pied de Port), anslås det nu, at der er over 70.000 pilgrimme årligt. I vore nabolande er pilgrimstanken også moderne. I Sverige går de til Vadstena ( Den hellige Birgitta), og i Norge går de til Tronheim og Hellige Sankt Olav. Herhjemme forsøger man at få Hærvejen til at være en dansk pendant til jakobsvejene i det øvrige Europa. 
Den spanske forening Federación de asociaciones de amigos del Camino de Santiago  lægger nu pres på den katolske kirke for at stoppe uddelingen af Compostella, fordi  "overbelægningen  ødelægger muligheden for ensomhed og spiritualitet på jakobsvejen, der i århundreder har tiltrukket vandrere fra forskellige steder".

Min kommentar: Der uddeles ingen Compostella eller lignende på Via Podiensis, hvor der nu skulle gå 70.000 pilgrimme om året, så hvad skulle det ændre, at den katolske kirke stoppede uddelingen af Compostella'er. Jeg har lidt på fornemmelse, at der er nogle pilgrimme, der mener, at de er lidt mere pilgrimme end andre, og at nogle pilgrimme ikke er fine nok, fordi de ikke helt har forstået, hvad rigtig spiritualitet er. I Santiago sætter hver pilgrim, der ønsker et Compostella, kryds i et skema, hvor de oplyser hvilke motiv, de har til at gå. Her siger ca halvdelen stadig væk, at de går af rent religiøse grunde. Jeg har fra danskere hørt, at der er alt for mange "støjende og syngene spanske ungdomsgrupper på Caminoen". Ja, men hvorfor er en spansk ungdomsgruppe (tit med præst), der synger Maria salmer eller mere verdslige sange mindre pilgrimme, end en ældre dansk kvinde, "der skal finde sig selv via de energier, som jakobsvejen udstråler".  Jeg har lidt svært ved at se det, og personligt ønsker jeg alle pilgrimme god tur, når jeg møder dem på stien et eller andet sted i Europa.
Og i går, den 30. december, kom der 102 pilgrimme ind til Santiago. Jeg håber, at de alle havde en god tur, og hvem ved - måske havde flere af dem en oplevelse af samvær med Den kristne Gud undervejs.