Centeret vil indholde posthus, teatersal, kapel, turistinformation og bibliotek.
Fremover vil pilgrimme, der kommer til Santiago, skulle hente deres compostela (bevis for pilgrimsfærd) i et helt nyt pilgrimscenter, der ventes klar allerede i juni i år. Centret bliver indrettet i et tidligere alderdomshjem, Asilo de Carretas, der har stået tomt længe. Og der er tale om et større restaureringsarbejde.
Meningen er at samle så mange hjælpefunktioner som muligt for pilgrimme samme sted, oplyser dekanen i katedralen, pater Segundo Pérez, der står for etableringen af det nye center.
Der vil således være plads til både pilgrimskontorer, turistinformation, et økumenisk center, et posthus, bibliotek, udstillingslokaler, teatersal og et kapel, ligesom det er meningen at der bliver mødestedsområder, hvor pilgrimsforeninger og andre kan holde til. Der bliver ikke overnatningsmuligheder i centret. Det nye center er placeret lidt længere fra Katedralen end det gamle langt mindre pilgrimskontor.
Den galiciske lokalregering har støttet projektet økonomisk.
I går, tirsdag, kom der 35 pilgrimme ind til Santiago
Ingen kommentarer:
Send en kommentar