Det spanske postvæsen tilbyde fra foråret rygsæktransport på etaperne mellem Sahagun og Santiago
Det har længe været muligt at gå Camino Frances med hjælp fra et rejsebureau, der sørger for hotelreservering, bagagetransport, fly billetter m.m., samt eventuelt en rejseleder. Men fra foråret 2015 bliver det muligt selv at planlægge sin tur og få transporteret rygsæk eller anden bagage med hjælp af Det spanske Postvæsen. Det hele kan foregå via nettet, men det er også muligt at ringe til postvæsenet og aftale nærmere.
Det spanske Postvæsen har haft nogle forsøg i gang i 2014, og det er disse forsøg, der nu gøres permanent og sættes lidt mere i system. I følge postvæsenets hjemmeside koster det 5 euro at få transporteret rygsækken en etape. Transporten kan bestilles dagen før, men det er også muligt at planlægge sin tur med alle overnatninger tastet ind hos postvæsenet, der så sørger for resten.
Men indtil videre er det altså kun de sidste ca. 350 kilometer før Santiago på den franske jakobsvej, hvor der gives denne mulighed.
Man kan læse mere på Det spanske Postvæsens hjemmeside på dette link: http://www.correos.es/ss/Satellite/site/pagina-1363184040050/sidioma=es_ES
Her er der ligeledes et elektronisk skema, hvor tranporten kan reserveres.
Og i går mandag, den 19. januar, kom der 17 pilgrimme ind til Santiago.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar