De seneste to dages artikler om Via de la Plata og Via Bayonne rejser nye spørgsmål for de pilgrimme, der er blevet bidt af livet med rygsæk på stien. Hvilke vandreruter - ikke pilgrimsveje - er nu mulige ?
Under overskriften: Other Long Distance Trails ; skrev en pilgrim i søndags på et engelsk sproget pilgrimsforum, (hjemmeside-adresse: https://www.caminodesantiago.me/community/threads/other-long-distance-trails.31425/ )
Hello all,
After walking Caminos the last 4 years in Spain, Portugal, France and Italy I continue to seek "fresh ground". Long distance walking is now in my blood, a big part of my life, from the planning, training to hitting the trail. I guess exploration has become my draw now since my "pilgrimage" on the Frances in 2011.
This year I am considering these two trails and recently purchased the guidebooks:
1. Hadrians Wall Path (west to east) in England
2. West highland Way in Scotland
I was wondering if anyone who has walked these can share their opinion. Just curious about overall impression, thoughts about camaraderie, accommodations, terrain, towns etc. I will be walking early June.
Thanking you in advance,
Happy trails,
Eric
Indlægget har ført til en hel del forslag og ideer til vandreture, som interesserede selv kan læse på det link, som jeg har lagt her øverst.
Og pilgrimmen Erics indlæg bekræfter årsstatistikken fra pilgrimskontoret i Santiago, nemlig at en stor del af pilgrimmene på jakobsvejen er på vandretur uden særlige religiøse overvejelser. Selvom jeg opfatter mig selv som pilgrim af religiøse grunde, er det tit mere sammensat. Jeg elsker også at gå. Jeg har gået en af de ovenstående ruter, den skotske West Highland Way ( en fantastisk flot rute), og jeg har ofte gået med rygsæk på svenske leder eller andre steder i Europa, samt i de seneste mange år har jeg hver vinter taget en tur til la Gomera, la Palma eller il Hierro ( 3 af de kanariske øer) for at gå. Og jeg nyder det. Men jeg synes, at der er en mærkbar forskel på en pilgrimsrute og en "naturrute". Livet omkring ruterne er - set i mit optik - meget forskellige. Daglige pilgrimsmesser, samt pilgrimslivet på herbergerne er noget andet end på vandreturen. Og da der er nok af steder, hvor man på dansk kan få inspiration til vandreture, vil jeg her på siden fortsat lægge hovedvægten på pilgrimslivet langs europas mange pilgrimsveje. Hvis I har et spørgsmål om andre vandreruter, skal jeg dog nok forsøge at svare, hvis jeg kan.
lørdag den 28. februar 2015
fredag den 27. februar 2015
Den alternative vej over Pyrenæerne - Via de Bayonne
For dem, der ønsker at starte pilgrimsvandringen lidt stille, kan den nu fuldt etablerede Via de Bayonne/Camino Bayonne være en anden begyndelse på Camino Francés.
Jeg ved godt, at jeg har omtalt Via Bayonne før - senest den 14. i denne måned, men jeg kan se af min blok-statistik, at der er rimelig stor efterspørgsel på omtale af alternative pilgrimsveje. I går omtalte jeg Via de la Plata, som var den eneste af stort set samtlige pilgrimsveje, der havde en lille nedgang i antallet af pilgrimme i 2014. Her har læserinteressen allerede været rimelig høj, derfor denne mere detaljerede gemmengang af Camino Bayonne med et par link nederst.
Hvilken vej skal man vælge ?
I 2014 gik 70.000 pilgrimme over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port, flere sluttede sig til i både Roncesvalles og Pamplona, og hvis man ser på antallet af vintergrimme denne vinter, der har gået og lige nu går på Camino Frances, har det formentlig aldrig været højere - heller ikke i middelalderen. I onsdags kom der 115 pilgrimme ind til Santiago. Jeg tør godt forudsige allerede nu, at 2015 bliver et endnu større pilgrimsår end 2014, som var rekord på næsten alle måder.
Set i det lys, vil der være nogen pilgrimme, der ser sig om efter andre ruter end Camino Francés. Jeg skal dog selv være den sidste til at fraråde nogen at gå over Pyrenæerne ved Rolandspasset. Jeg har taget turen fra over netop her fire gange; i sol, regn, storm og en enkelt gang i blandet vejr. Jeg synes hver gang, at det er en fantastisk tur, men det er der mange pilgrimsveje, der er, og derfor denne ekstra artikel om en næsten helt ny og dog meget gammel pilgrimsvej, nemlig Via Bayonne, der støder sammen med Camino Francés allerede i Burgos. Der er ca 300 km fra Bayonne til Burgos.
Via de Bayonne/ Camino Bayonne starter i Bayonne. Den følges det første lille stykke med Camino del Norte - deler sig uden for Irun for at følge byerne/etaperne: Hernani, Tolosa, Zegama, Salvatierra, Vitoria, La Puebla de Arganzón, Miranda de Ebro, Pancorbo, Briviesca, Monasterio de Rodilla og herfra til Burgos.
For ti år siden var der ikke mange, der havde hørt om Camino Bayonne, men det har indbyggerne i den lille by på denne pilgrimsvej, Miranda, lavet om på. I 2003 satte nogle santiagopilgrimme, der bor i Miranda sig sammen for at etablere/reetablere den middelalderlige pilgrimsvej gennem netop deres by.
Og Via Bayonne har en interesant historie. Da vejene til Apostlen Jakobs Grav for alvor begyndte at blive etableret i 900 tallet, var det langt mere farligt at bevæge sig rundt på pilgrimsstierne ind i dag.
På Camino del Norte begyndte normanerne at hærge kysterne i 1.000 tallet, og på vejen fra Rolandspasset var mauerne/muslimerne på spil og gjorde vejene usikre. Derfor opstod der en vis samling om Camino Bayonne, der havde sin storhedstid fra ca. år 1.000 til ca. år 1.300, hvor den i flere perioder var den vigtigste forbindelse for pilgrimmene mellem Frankrig og Spanien. Derefter tog først fremmest vejen over Pyrenæerne ved Rolandspasset over, og Camino Bayonne gik mere eller mindre i glemmebogen.
Men det har 180 borgere i den lille by Miranda lavet om på. De satte sig for at reetablere stien, der nu går for at være bedre afmærket end Camino Francés. Der er maximun 20 km mellem hvert herberg, og der er et meget stort antal camino-venner langs hele ruten til at servicere pilgrimmene.
Jeg har ledt og ledt på nettet efter en trykt guide til denne (i vor tid) nye pilgrimsrute, men jeg har ikke kunnet finde nogen, hverken på spansk, fransk eller noget andet sprog. Til gengæld har pilgrimsvennerne lavet en hjemmeside, http://www.caminosantiagoviadebayona.com /, hvor etaper, herberger og alle andre services langs ruten er tegnet/ skrevet ind, så det er muligt at lave sin egen guide. En anden hjemmeside http://www.todocaminosantiago.com/da/via-de-bayona/ forsøger sig endda på dansk med lidt oplysning om ruten.
Og ind til videre er der forholdsvis få pilgrimme på denne jakobsvej, selv om antallet har været svagt stigende de senere år, hvor der på flere pilgrimsfora er "snak" om den.
torsdag den 26. februar 2015
Mange lidt ældre pilgrimme tager Via de la Plata
Statistik fra herberget i Tabara på Camino Sanabrés tegner et afvigende billede af den typiske pilgrim. I dag fortæller jeg desuden - måske lidt for langt - om mine erfaringer på Via de la Plata. Nederst nogle foto, der viser landskabet.
Hvis du har gået Camino Francés og overvejer, hvor din næste jakobsvej skal gå, er årsstatistikken fra det lille herberg Tabaré på Camino Sanabrés ikke uinteressant. Camino Sanabrés er reelt forlængelsen af Via de la Plata, der deler sig i to lidt før Zamora, så den ene arm går over Astorga og videre af Camino Francés, mens den anden, Camino Sanabrés, tager turen over de galiciske bjerge gennem Orense over floden Ulla og derfra direkte nord til Santiago.
Først statistikken fra Herberget i Tabara, derefter lidt om Via de la Plata.
1.625 af de knapt 3.500 pilgrimme, der i 2014 gik over Tabara til Santiago overnattede i Herberget i Tabara. Det svarer til knapt halvdelen af pilgrimmene på denne del af ruten i 2014.
Der er langt flere mænd end kvinder, kun en ud af 4 pilgrimme er kvinde. Næsten halvdelen af pilgrimmene er over 50 år, 1/4 mellem 35 og 50 år, og der var kun nogle få stykker under 20 år.
Halvdelen af de overnattende i Tabara var spaniere, næsten 46 % var europæere, primært franskmænd, tyskere og italienere, mens resten af verden tegnede sig for de sidste knapt 5 procent.
Statistikken svarer fuldstændig til mine egnen erfaringer, da jeg gik turen fra Sevilla i det tidlige forår 2012. Jeg troede den gang, at det var på grund af årstiden, at jeg kun så få unge mennesker, men det svarer altså til årsstatistikken her. De unge mennesker jeg mødte - alle i starten af ruten - forsvandt undervejs, enten gav de op ( måske på grund af ekstremt dårligt vejr) eller også har de bare gået hurtigere eller langsommere end undertegnede.
Lidt om de få kvinder. Jeg giver mit uvidenskabelige bud ( gæt) på, hvorfor det ligger langt under gennemsnittet for samtlige jakobsveje i Spanien.
1) Ruten er temmelig barsk, fordi der er langt mellem herbergerne, og der er forholdsvis få pilgrimme (jævnfør ovenstående tal), der går på ruten, hvilke kan give lange strækninger, hvor man går alene, hvis ikke andet er aftalt med andre på forhånd.
2) Dernæst var der i 2012 og 2013 nogle meget ubehagelig hændelser langs floden på første etape udenfor Sevilla, hvor en del romaer holder til under meget usle forhold. Her blev flere pilgrimme røvet af to røvere på cykler. Politiet skulle efter sigende have gjort en del - uden stor effekt, indtil en stærk enlig canadisk pilgrim simpelthen tog sagen i egen hånd og passiviserede de to, indtil politiet kom. Herefter skulle det være helt slut.
Historien har siden kørt rundt - især på engelsks- og franskprogede pilgrimsforaer (desværre er spanierne ikke så gode til at informere om den slags), men siden den effektive canadier, har jeg intet hørt eller læst, og jeg gik selv mutters alene ud af Sevilla i april 2012, hvor jeg et stykke uden for byen mødte 75 årige Juan fra Bilbao, som jeg slog følge med på første etape. Den gang havde jeg intet hørt om røverierne.
Via de la Plata er en noget andet rute end de andre.
Som statistikken viser er det lidt ældre pilgrimme, der går på ruten modsat Camino del Norte, der synes at tiltrække mange yngre.
Her lidt om mine personlige erfaringer. Og turen videre af Camino Sanabrés, som jeg valgte.
Da jeg gik, fandt vi hurtigt sammen i mindre grupper under selve vandringen på grund af ekstremt dårligt vejr, hvor jeg endte i gruppe med et par tyske mænd, en schweizisk kvinde, en mandlig finne og to spanske mænd. Der var flere steder, hvor vi måtte hjælpe hinanden over vandløb eller lave midlertidige stier på skrænter for ikke at gå i vand til livet. En parallelgruppe bestod af fem-seks italienere (ligeledes her kun en kvinde) og en franskmand. Om aftenen deltog alle, der ville, selvfølgelig i fællesskabet. (Desuden var der en tre-fire nordtyske og hollandske par, der tog taxi og bus det meste af vejen, og hvor de fleste forsvandt fra ruten inden halvvejen.)
Vejret (og sygdom) betød kraftigt mandefald undervejs - også for de gående pilgrimme.
Via de la Plata går - når det er muligt - af den gamle romerske landevej fra Sevilla mod Astorga, på dansk: sølvruten. Der er et hav af romerske viadukter, postsøjler, broer og - ikke mindst - meget smukke romerske byer. Desuden gik ruten igennem landbrugsland, hvor de berømte sorte grise til spansk skinke gik utøjret på markerne. Det samme gjorde en del kvæg, og ofte gik stierne tværs gennem landmændenes marker med dyr på alle sider. Der var på store strækninger langt mellem bebyggelserne.
Jeg mødte et fantastisk pilgrimsliv med hjælpsomhed og fællesskab om madlavning, tøjvask, herunder ikke mindst tørring af våde støvler og lignende på grund af regnen. En aften lavede jeg mad til 14 pilgrimme, mens andre tog sig af mine støvler og tøj. Ja, og der blev også drukket en del rødvin til at skylle regnen ned med.
De spanske naboer til jakobsvejen var stolte af Caminoen, og ualmindelig hjælpsomme. Jeg havde lidt samme fornemmelse, som da jeg, for rigtig mange år siden, første gang gik af den franske rute, Camino Francés. På Via de la Plata er der desuden en hel del gæstfrie præster/klostre/menighedshuse på ruten, hvor jeg - og også de af mine medpilgrimme, som jeg stadig har kontakt til - følte et fint - også kristent - fællesskab. Der var mulighed for messe, vesper eller andet kirkeligt fællesskab på for mig i gennemsnit 4½ dag om ugen i de næsten fem uger, jeg var afsted. Jeg husker en tysker og en spanier, der hver morgen de første kilometer gik og sang de samme Mariasalmer på hver deres sprog, selvom de ofte blev overdøvet af regnen.
Da vi nåede Tabara blev regnen mindre, og gennem bjergene omkring Orense og videre frem fik vi strålende sol.
Ja, og den dag jeg kom frem til Santiago var det kun i selskab med en spanier og en tysker. Resten af flokken var ladt bag os eller havde givet op. Italienerne kom til Santiago et par dage efter os, da jeg forlængst var tilbage i Danmark. De mange frafald tilskriver jeg det dårlige vejr. Jeg hørte senere, at nogen havde taget bussen til Portugal og gået Camino Portugues i stedet, fordi vejret her var bedre (og ruten iøvrigt væsentlig lettere).
Jeg var 33 dage om at gå de ca 1.000 km fra Sevilla til Santiago, hvor af de første 600-700 er uden store op og nedstigninger, mens det efter Samora går rigtig meget op og ned, men her er de fleste pilgrimme jo kommet i fin form. Jeg brugte Rother Wanderführer som guide, og det var jeg rigtig godt tjent med - ikke mindst på grund af de gode geografiske kort, som jeg brugte flittigt de steder, hvor stien var oversvømmet og derfor ikke farbar, hvilket gjorde det nødvendigt at finde alternativer og desværre ofte længere vej af asfalt.
Hvis du har gået Camino Francés og overvejer, hvor din næste jakobsvej skal gå, er årsstatistikken fra det lille herberg Tabaré på Camino Sanabrés ikke uinteressant. Camino Sanabrés er reelt forlængelsen af Via de la Plata, der deler sig i to lidt før Zamora, så den ene arm går over Astorga og videre af Camino Francés, mens den anden, Camino Sanabrés, tager turen over de galiciske bjerge gennem Orense over floden Ulla og derfra direkte nord til Santiago.
Først statistikken fra Herberget i Tabara, derefter lidt om Via de la Plata.
1.625 af de knapt 3.500 pilgrimme, der i 2014 gik over Tabara til Santiago overnattede i Herberget i Tabara. Det svarer til knapt halvdelen af pilgrimmene på denne del af ruten i 2014.
Der er langt flere mænd end kvinder, kun en ud af 4 pilgrimme er kvinde. Næsten halvdelen af pilgrimmene er over 50 år, 1/4 mellem 35 og 50 år, og der var kun nogle få stykker under 20 år.
Halvdelen af de overnattende i Tabara var spaniere, næsten 46 % var europæere, primært franskmænd, tyskere og italienere, mens resten af verden tegnede sig for de sidste knapt 5 procent.
Statistikken svarer fuldstændig til mine egnen erfaringer, da jeg gik turen fra Sevilla i det tidlige forår 2012. Jeg troede den gang, at det var på grund af årstiden, at jeg kun så få unge mennesker, men det svarer altså til årsstatistikken her. De unge mennesker jeg mødte - alle i starten af ruten - forsvandt undervejs, enten gav de op ( måske på grund af ekstremt dårligt vejr) eller også har de bare gået hurtigere eller langsommere end undertegnede.
Lidt om de få kvinder. Jeg giver mit uvidenskabelige bud ( gæt) på, hvorfor det ligger langt under gennemsnittet for samtlige jakobsveje i Spanien.
1) Ruten er temmelig barsk, fordi der er langt mellem herbergerne, og der er forholdsvis få pilgrimme (jævnfør ovenstående tal), der går på ruten, hvilke kan give lange strækninger, hvor man går alene, hvis ikke andet er aftalt med andre på forhånd.
2) Dernæst var der i 2012 og 2013 nogle meget ubehagelig hændelser langs floden på første etape udenfor Sevilla, hvor en del romaer holder til under meget usle forhold. Her blev flere pilgrimme røvet af to røvere på cykler. Politiet skulle efter sigende have gjort en del - uden stor effekt, indtil en stærk enlig canadisk pilgrim simpelthen tog sagen i egen hånd og passiviserede de to, indtil politiet kom. Herefter skulle det være helt slut.
Historien har siden kørt rundt - især på engelsks- og franskprogede pilgrimsforaer (desværre er spanierne ikke så gode til at informere om den slags), men siden den effektive canadier, har jeg intet hørt eller læst, og jeg gik selv mutters alene ud af Sevilla i april 2012, hvor jeg et stykke uden for byen mødte 75 årige Juan fra Bilbao, som jeg slog følge med på første etape. Den gang havde jeg intet hørt om røverierne.
Via de la Plata er en noget andet rute end de andre.
Som statistikken viser er det lidt ældre pilgrimme, der går på ruten modsat Camino del Norte, der synes at tiltrække mange yngre.
Her lidt om mine personlige erfaringer. Og turen videre af Camino Sanabrés, som jeg valgte.
Da jeg gik, fandt vi hurtigt sammen i mindre grupper under selve vandringen på grund af ekstremt dårligt vejr, hvor jeg endte i gruppe med et par tyske mænd, en schweizisk kvinde, en mandlig finne og to spanske mænd. Der var flere steder, hvor vi måtte hjælpe hinanden over vandløb eller lave midlertidige stier på skrænter for ikke at gå i vand til livet. En parallelgruppe bestod af fem-seks italienere (ligeledes her kun en kvinde) og en franskmand. Om aftenen deltog alle, der ville, selvfølgelig i fællesskabet. (Desuden var der en tre-fire nordtyske og hollandske par, der tog taxi og bus det meste af vejen, og hvor de fleste forsvandt fra ruten inden halvvejen.)
Vejret (og sygdom) betød kraftigt mandefald undervejs - også for de gående pilgrimme.
Via de la Plata går - når det er muligt - af den gamle romerske landevej fra Sevilla mod Astorga, på dansk: sølvruten. Der er et hav af romerske viadukter, postsøjler, broer og - ikke mindst - meget smukke romerske byer. Desuden gik ruten igennem landbrugsland, hvor de berømte sorte grise til spansk skinke gik utøjret på markerne. Det samme gjorde en del kvæg, og ofte gik stierne tværs gennem landmændenes marker med dyr på alle sider. Der var på store strækninger langt mellem bebyggelserne.
Jeg mødte et fantastisk pilgrimsliv med hjælpsomhed og fællesskab om madlavning, tøjvask, herunder ikke mindst tørring af våde støvler og lignende på grund af regnen. En aften lavede jeg mad til 14 pilgrimme, mens andre tog sig af mine støvler og tøj. Ja, og der blev også drukket en del rødvin til at skylle regnen ned med.
De spanske naboer til jakobsvejen var stolte af Caminoen, og ualmindelig hjælpsomme. Jeg havde lidt samme fornemmelse, som da jeg, for rigtig mange år siden, første gang gik af den franske rute, Camino Francés. På Via de la Plata er der desuden en hel del gæstfrie præster/klostre/menighedshuse på ruten, hvor jeg - og også de af mine medpilgrimme, som jeg stadig har kontakt til - følte et fint - også kristent - fællesskab. Der var mulighed for messe, vesper eller andet kirkeligt fællesskab på for mig i gennemsnit 4½ dag om ugen i de næsten fem uger, jeg var afsted. Jeg husker en tysker og en spanier, der hver morgen de første kilometer gik og sang de samme Mariasalmer på hver deres sprog, selvom de ofte blev overdøvet af regnen.
Da vi nåede Tabara blev regnen mindre, og gennem bjergene omkring Orense og videre frem fik vi strålende sol.
Ja, og den dag jeg kom frem til Santiago var det kun i selskab med en spanier og en tysker. Resten af flokken var ladt bag os eller havde givet op. Italienerne kom til Santiago et par dage efter os, da jeg forlængst var tilbage i Danmark. De mange frafald tilskriver jeg det dårlige vejr. Jeg hørte senere, at nogen havde taget bussen til Portugal og gået Camino Portugues i stedet, fordi vejret her var bedre (og ruten iøvrigt væsentlig lettere).
Jeg var 33 dage om at gå de ca 1.000 km fra Sevilla til Santiago, hvor af de første 600-700 er uden store op og nedstigninger, mens det efter Samora går rigtig meget op og ned, men her er de fleste pilgrimme jo kommet i fin form. Jeg brugte Rother Wanderführer som guide, og det var jeg rigtig godt tjent med - ikke mindst på grund af de gode geografiske kort, som jeg brugte flittigt de steder, hvor stien var oversvømmet og derfor ikke farbar, hvilket gjorde det nødvendigt at finde alternativer og desværre ofte længere vej af asfalt.
onsdag den 25. februar 2015
Trods sne går der stadig pilgrimme over O Cebreiro
Nok en historie om vinterpilgrimme
I dag og i går kunne flere spanske hjemmesider og lokalaviser i Galicien melde om nok en gang kraftig sne på toppen af O Cebreiro-bjerget på grænsen til Galicien, hvor den "rigtige" Camino Francés til Santiago de Compostella går. Der er lavet en alternativ vinter-pilgrims-vej uden om O Cebreiro, fordi den ordinære sti kan være vanskelig at passere om vinteren, men de seneste dages meldinger om pilgrimme, der farer vild på omfartsvejen, samt ønsket om at gå den "rigtige" vej, får stadig mange pilgrimme til at passere O Cebreiro. Det synes især at være de mange sydkoreanere, der lige nu er på vintervejene, der går i spidsen netop denne vej.
Her et foto af "hovedgaden" i den meget lille landsby i går. O Cebreiro er et valfarts- og turistmål omkring en lille Santa Maria kirke (grundlagt i år 836, angiveligt som der første kirke på den dengang helt nyt pilgrimsvej til Apostlen Jakobs grav). Kirken var centrum for et nadvermirakel i 1100 tallet, hvor vinen og brødet i "den hellige kommunion/nadver" blev forvandlet meget bogstaveligt til Jesu kød og blod. Og siden har ikke bare Jakobspilgrimme, men også andre troende valfartet til netop denne kirke.
Og gårsdagens sne glæder de få indbyggere, der primært lever af turister, jakobspilgrimme og valfartsgæster, idet snevejret skulle give flere turistbesøg af de snoede veje. Hvorimod den stejle pilgrimssti, hvor der hverken kan kører biler eller cykler, bliver væsentlig vanskeligere at gå op af.
I dag og i går kunne flere spanske hjemmesider og lokalaviser i Galicien melde om nok en gang kraftig sne på toppen af O Cebreiro-bjerget på grænsen til Galicien, hvor den "rigtige" Camino Francés til Santiago de Compostella går. Der er lavet en alternativ vinter-pilgrims-vej uden om O Cebreiro, fordi den ordinære sti kan være vanskelig at passere om vinteren, men de seneste dages meldinger om pilgrimme, der farer vild på omfartsvejen, samt ønsket om at gå den "rigtige" vej, får stadig mange pilgrimme til at passere O Cebreiro. Det synes især at være de mange sydkoreanere, der lige nu er på vintervejene, der går i spidsen netop denne vej.
Og gårsdagens sne glæder de få indbyggere, der primært lever af turister, jakobspilgrimme og valfartsgæster, idet snevejret skulle give flere turistbesøg af de snoede veje. Hvorimod den stejle pilgrimssti, hvor der hverken kan kører biler eller cykler, bliver væsentlig vanskeligere at gå op af.
tirsdag den 24. februar 2015
Problemer med Vinter-Caminoen uden om O Cebreiro
Pilgrimmene farer vild ved A Pobra do Brollon.
Jeg har før her på siden, den 15. januar under overskriften Vinter-Jakobsvej omtalt den alternative pilgrimssti, man har lavet i Galicien uden om O Cebreiro, hvor der lige nu ligger sne på toppen, der - hvor pilgrimmene normalt går. Se dette link med camera fra toppen af O Cebreiro: http://www.crtvg.es/crtvg/camaras-web/o-cebreiroDerfor har en del pilgrimme valgt at gå af den nye vintervej uden om O Cebreiro, men her går det galt, fordi pilgrimmene ikke kan finde vej. Det er den lokale pilgrimsforening La asociación Camiños a Santiago pola Ribeira Sacra, der har råbt vagt i gevær, fordi stien ikke er godt nok afmærket omkring byen A Pobra do Brollon. Det skulle gå galt to steder omkring nogle moser, samt ved de Castroncelos.
Mit råd: Hvis du skal på pilgrimsvandring af Camino Frances i nærmeste fremtid, så orienter dig ved Rabanal kort efter Astorga og før Jernkorset. På de lokale herberger ved de garanteret besked om, hvordan stien er, og hvad du skal gøre for at finde vej, kravler du så over jernkorset og videre mod Ponferrada skal du spørge dig for igen, og nok en gang til i Villafranca. Jeg har selv en gang på Via de la Plata måtte spørge om forholdene på stien flere dage i træk, fordi ekstremt regnvejr satte stierne under vand, så det nærmest var som at gå midt i en flod. De lokale tegnede hver dag ind på kortet i min guide, hvad vej jeg burde gå. Og de havde altid ret.
Her et billede af vinterpilgrimme på den alternative vinterrute, som altså åbenbart ikke er så nem endda:
mandag den 23. februar 2015
Sommer-pilgrimsvandring til Nidarosdommen i Trondheim
I Norge arrangerer pilgrimcentrene gruppepilgrimsvandring til Nidaros dommen.
Hvis man vil prøve noget andet end de spanske pilgrimsveje, og har man ikke problemer med at gå i flok, er der mulighed for at gå gennem noget af Norges flotteste natur til sommer.
Det er de regionale pilegrimscentre langs Gudbrandsdalsleden, der arrangerer den 650 kilometer lange pilgrimsvandring fra Olso, hvor der startes ved ruinerne af Mariakirken og hvor den store katedral, Nidarosdommen i Trondheim med resterne af Sankt Olav er endemålet. Turen varer 40 dage ( 20. juni til den 29. juli).
Du kan læse mere på http://pilegrimsleden.no/
( billedet er lånt på www.pilegrimsleden.no )
I går søndag kom der 152 pilgrimme ind til Santiago.
Hvis man vil prøve noget andet end de spanske pilgrimsveje, og har man ikke problemer med at gå i flok, er der mulighed for at gå gennem noget af Norges flotteste natur til sommer.
Det er de regionale pilegrimscentre langs Gudbrandsdalsleden, der arrangerer den 650 kilometer lange pilgrimsvandring fra Olso, hvor der startes ved ruinerne af Mariakirken og hvor den store katedral, Nidarosdommen i Trondheim med resterne af Sankt Olav er endemålet. Turen varer 40 dage ( 20. juni til den 29. juli).
Du kan læse mere på http://pilegrimsleden.no/
I går søndag kom der 152 pilgrimme ind til Santiago.
søndag den 22. februar 2015
Caminoen får officiel Italiensk turistpris
Jakobsvejen er mødestedet for europæere, hedder det i Revista Turismo.
Det italienske turistmagasin, Revista Turismo, der normalt omtaler turistmål af en lidt anden slags end lige pilgrimsvandring, religion og natur, er denne gang gået uden for sine mere vante emner for og pege på Caminoen som modtager af årets turistpris, Turismo Stella, som den italienske ambassadør i Spanien, Pietro Sebastiani, stod for. Han optalte Caminoen, som ""en af de mest emblematiske (symbolske) pilgrimsrejser/ ruter i verden, og et motorvejskryds (mødested) mellem europæerne", og det hed videre, at de mange projekter og planer for turisme og fremme af kultur og kampagner, udstillinger, konferencer og publikationer om Camino de Santiago er med til at gøre pilgrimsvejen til den den mest universelle vej på planeten. "
Interesserede kan læse mere om afsenderen på hjemmesiden http:/http://www.turismo-attualita.it/rivista.htm
Det italienske turistmagasin, Revista Turismo, der normalt omtaler turistmål af en lidt anden slags end lige pilgrimsvandring, religion og natur, er denne gang gået uden for sine mere vante emner for og pege på Caminoen som modtager af årets turistpris, Turismo Stella, som den italienske ambassadør i Spanien, Pietro Sebastiani, stod for. Han optalte Caminoen, som ""en af de mest emblematiske (symbolske) pilgrimsrejser/ ruter i verden, og et motorvejskryds (mødested) mellem europæerne", og det hed videre, at de mange projekter og planer for turisme og fremme af kultur og kampagner, udstillinger, konferencer og publikationer om Camino de Santiago er med til at gøre pilgrimsvejen til den den mest universelle vej på planeten. "
Interesserede kan læse mere om afsenderen på hjemmesiden http:/http://www.turismo-attualita.it/rivista.htm
lørdag den 21. februar 2015
Man kan næsten ikke forstå det !
I går fredag eftermiddag skrev jeg sådan her på siden: I dag fredag (opdateret kl. 14,12 ) er der kommet 65 pilgrimme ind til Santiago. Men det viser sig ikke at holde stik; for kl. 18,38, hvor dagens sidste pilgrim var kommet ind, var antallet af pilgrimme i går steget til 87. Det er rigtig mange for en kold februardag. 2015 tegner allerede til at blive et nyt rekordår for antallet af pilgrimme. Lige nu tyder intet på, at den pilgrimsbegejstring (modelune vil nogen sige), som vi har set de seneste 20 - 25 år, lang fra har toppet. Tværtimod.
Nu kommer Avila på pilgrimskortet
Første pilgrimsguide til Avila på spansk er klar. Engelsk, fransk og italiensk følger snart efter.
Karmeliterne, munke- og nonneordenerne, som blev reformeret og styrket af Teresa af Avila, er nu klar med den første guide - på spansk - om Teresa af Avila i forbindelse med 500 året for hendes fødsel, den 28. marts 2015. Guiden, Guía del Peregrino del V Centenario de Santa Teresa, vil - hvis jeg ellers har forstået omtalerne på nettet korrekt - ikke i første omgang være en disederet pilgrimsguide til de pilgrimsruter, man er i gang med at oprette som stjerneruter ud fra Avila, hvor Teresa havde sit virke i midten af 1500 tallet.
( Du kan læse mere om Teresa af Avila her på siden under overskriften Ny religiøs pilgrimsrute i Spanien fra den 25.12 2014.)
Karmeliterpræsten Emilio José Martínez oplyser, at den nye pilgrimsguide foreløbig er trykt i 5.000 eksemplarer, og at den primært omhandler "Teresa-steder" i selve Avila, samt i provinsen Salamanca.
Guiden er ved at blive oversat til engelsk, fransk og italiensk.
Der foreligger intet om, hvornår den planlagte Camino Santa Teresa de Avila vil være klar til pilgrimme med rygsæk på.
(Teresa af Avila 1515 - 1582, mystiker, nonne og forfatter under modreformationen, og i opposition til inkvisitionen )
Karmeliterne, munke- og nonneordenerne, som blev reformeret og styrket af Teresa af Avila, er nu klar med den første guide - på spansk - om Teresa af Avila i forbindelse med 500 året for hendes fødsel, den 28. marts 2015. Guiden, Guía del Peregrino del V Centenario de Santa Teresa, vil - hvis jeg ellers har forstået omtalerne på nettet korrekt - ikke i første omgang være en disederet pilgrimsguide til de pilgrimsruter, man er i gang med at oprette som stjerneruter ud fra Avila, hvor Teresa havde sit virke i midten af 1500 tallet.
( Du kan læse mere om Teresa af Avila her på siden under overskriften Ny religiøs pilgrimsrute i Spanien fra den 25.12 2014.)
Karmeliterpræsten Emilio José Martínez oplyser, at den nye pilgrimsguide foreløbig er trykt i 5.000 eksemplarer, og at den primært omhandler "Teresa-steder" i selve Avila, samt i provinsen Salamanca.
Guiden er ved at blive oversat til engelsk, fransk og italiensk.
Der foreligger intet om, hvornår den planlagte Camino Santa Teresa de Avila vil være klar til pilgrimme med rygsæk på.
fredag den 20. februar 2015
Manden der stjal verdens ældste Camino Guide fik ti års fængsel
I onsdags blev det foreløbige punktum sat i historien om Codex Calixtinus forsvinden.
I Katedralen i Santiago kan pilgrimme og andre besøgende stadig få lov til (bag glasmontre) at se Codex Calixtinus, som anses for at indeholde det, der af mange betegnes som værende verdens ældste rejseguide eller den første "Turen går til".
Værket blev stjålet fra Katedralen, den 3. juli 2011. Nu er bogen tilbage igen, og her i onsdags fik tyven, Manuel Fernandez Castineiras, ikke mindre end ti års fængsel for at have stjålet ikke bare den, men også andre uvurderlige bogskatte fra Katedralen.
Codex Calixtinus er fra 1100-tallet, og oprindeligt troede man, at pave Callixtus, den 2. (ca 1065 - 13. december 1124), stod bag bogen, deraf navnet. Men senere studier har vist, at det er en fransk pilgrim og lærer ved navn,Aymeric Picaud, der er forfatteren.
Værket består af fem dele (bøger), hvoraf den - nok ud fra et pilgrimsmæssig synspunkt - femte bog er mest interessant.
Bog I indeholder prædikener og liturgi (herunder sange) til ære for Sankt Jakob/Sankt Ib ("Santiago"). Det omfatter også et fiktivt brev, som tilskrives pave Kalixtus II (som codexet derfor er opkaldt efter).
Bog II fortæller om toogtyve mirakler i Sankt Jakobs navn.
Bog III beskriver, hvordan apostlen Jakob efter sin henrettelse i Jerusalem blev flyttet til Compostela. ( Interesserede kan her på jakobsvejen.dk under "Hvorfor går vi til Sankt Jakobs grav" læse mere om, hvordan apostlen Jakobs legeme endte i Galicien.)
Bog IV er historie om Karl den Stores indsat for kristendommen. Den blev tidligere fejlagtigt tilskrevet Turpin, ærkebiskoppen af Reims.
Bog V er nok den mest mest interessante af denne codex. Kaldet "Carus Peregrinationis" ("Guide for Pilgrimme"), Den var i højmiddelalderen en vigtig beskrivelse af pilgrimsvejene til Santiago, og indeholder detaljerede beskrivelser af de veje, landsbyer og folk, som forfatteren har mødt på vejen, samt ikke mindst beskrivelse af kroer, kirker, klostre og byer undervejs, herunder kvaliteten af såvel spisesteder som overnatningssteder på vejen til Santiago de Compostela. Bilaget til denne bog indeholder 20 polyfoniske værker.
Tyven, der tidligere var ansat som elektriker ved kirken, forklarede i retten, at han var utilfreds med arbejdsforholdene, og derfor syntes at han havde lov til at berige sig selv.
Her efterfølgende har der været stor debat i Galicien og det øvrige Spanien, om hvor vidt det er sikkert nok, at Katedralen fortsat skal have lov til at udstille Codex Calixtinus, men foreløbig, kan den altså igen ses der.
Du kan læse mere i det spanske dagblads El Pais' engelske udgave:
http://elpais.com/elpais/2015/02/18/inenglish/1424275570_591038.html
I Katedralen i Santiago kan pilgrimme og andre besøgende stadig få lov til (bag glasmontre) at se Codex Calixtinus, som anses for at indeholde det, der af mange betegnes som værende verdens ældste rejseguide eller den første "Turen går til".
Værket blev stjålet fra Katedralen, den 3. juli 2011. Nu er bogen tilbage igen, og her i onsdags fik tyven, Manuel Fernandez Castineiras, ikke mindre end ti års fængsel for at have stjålet ikke bare den, men også andre uvurderlige bogskatte fra Katedralen.
Codex Calixtinus er fra 1100-tallet, og oprindeligt troede man, at pave Callixtus, den 2. (ca 1065 - 13. december 1124), stod bag bogen, deraf navnet. Men senere studier har vist, at det er en fransk pilgrim og lærer ved navn,Aymeric Picaud, der er forfatteren.
Værket består af fem dele (bøger), hvoraf den - nok ud fra et pilgrimsmæssig synspunkt - femte bog er mest interessant.
Bog I indeholder prædikener og liturgi (herunder sange) til ære for Sankt Jakob/Sankt Ib ("Santiago"). Det omfatter også et fiktivt brev, som tilskrives pave Kalixtus II (som codexet derfor er opkaldt efter).
Bog II fortæller om toogtyve mirakler i Sankt Jakobs navn.
Bog III beskriver, hvordan apostlen Jakob efter sin henrettelse i Jerusalem blev flyttet til Compostela. ( Interesserede kan her på jakobsvejen.dk under "Hvorfor går vi til Sankt Jakobs grav" læse mere om, hvordan apostlen Jakobs legeme endte i Galicien.)
Bog IV er historie om Karl den Stores indsat for kristendommen. Den blev tidligere fejlagtigt tilskrevet Turpin, ærkebiskoppen af Reims.
Bog V er nok den mest mest interessante af denne codex. Kaldet "Carus Peregrinationis" ("Guide for Pilgrimme"), Den var i højmiddelalderen en vigtig beskrivelse af pilgrimsvejene til Santiago, og indeholder detaljerede beskrivelser af de veje, landsbyer og folk, som forfatteren har mødt på vejen, samt ikke mindst beskrivelse af kroer, kirker, klostre og byer undervejs, herunder kvaliteten af såvel spisesteder som overnatningssteder på vejen til Santiago de Compostela. Bilaget til denne bog indeholder 20 polyfoniske værker.
Her efterfølgende har der været stor debat i Galicien og det øvrige Spanien, om hvor vidt det er sikkert nok, at Katedralen fortsat skal have lov til at udstille Codex Calixtinus, men foreløbig, kan den altså igen ses der.
Du kan læse mere i det spanske dagblads El Pais' engelske udgave:
http://elpais.com/elpais/2015/02/18/inenglish/1424275570_591038.html
torsdag den 19. februar 2015
Er pilgrimsvandring om vinteren blevet lidt af en sportspræstation ?
Forholdsvis færre kvinder på Caminoen om vinteren.
I går, askeonsdag, kom der 44 pilgrimme ind til Santiago, og dermed tyder meget på, at ikke alene januar gav en ny rekord for vinterpilgrimme, men at februar også følger med. Men ser man på statistikken over hvilke pilgrimme, der går om vinteren, er der nogle markante forskelle for årsstatistikken, som de fleste måske vil finde meget naturlige.
Der er langt flere mænd end kvinder, hvor tendensen fra de seneste år på fordeling af køn, viser at knapt halvdelen ( i 2014 over 46 % ) af dem, der går, er kvinder, er det i januar i år kun ca 1/3 ( ca 35 procent).
Det er også forholdsvis yngre mennesker, der går om vinteren. I januar var der kun 4,44 procent over 60 år, mod over 16 % på årsplan.
Og der er også en tendens i motivet for at gå. I januar i år opgav 28½ %, at de havde religiøse motiver til at gå. På årsplan er dette tal langt højere, her siger over 42 %, at de går af religiøse grunde, mens 6,9 procent går af rent kulturelle grunde. I januar udgjorde kulturpilgrimmene næsten 10½ %.
Så det er ikke helt forkert at konkludere, at motiver, alder og køn tyder på, at mange vælger at gå jakobsveje om vinteren som en fysisk udfordring.
Når det gælder nationaliteten på pilgrimmene er tendensen også forskellig fra årsgennemsnittet, hvor antallet af tyskere f.eks. er langt højere på årsplan end om vinteren. I januar i år udgjorde antallet af spaniere 40 %, efterfulgt af koreanere 16,6 %, italienere 5%, portugisere (5,6%), amerikanere (USA) 5,3% og tyskere 4,2%.
Der var ialt 1.217 pilgrimme, der kom ind til Santiago i januar.
I går, askeonsdag, kom der 44 pilgrimme ind til Santiago, og dermed tyder meget på, at ikke alene januar gav en ny rekord for vinterpilgrimme, men at februar også følger med. Men ser man på statistikken over hvilke pilgrimme, der går om vinteren, er der nogle markante forskelle for årsstatistikken, som de fleste måske vil finde meget naturlige.
Der er langt flere mænd end kvinder, hvor tendensen fra de seneste år på fordeling af køn, viser at knapt halvdelen ( i 2014 over 46 % ) af dem, der går, er kvinder, er det i januar i år kun ca 1/3 ( ca 35 procent).
Det er også forholdsvis yngre mennesker, der går om vinteren. I januar var der kun 4,44 procent over 60 år, mod over 16 % på årsplan.
Og der er også en tendens i motivet for at gå. I januar i år opgav 28½ %, at de havde religiøse motiver til at gå. På årsplan er dette tal langt højere, her siger over 42 %, at de går af religiøse grunde, mens 6,9 procent går af rent kulturelle grunde. I januar udgjorde kulturpilgrimmene næsten 10½ %.
Så det er ikke helt forkert at konkludere, at motiver, alder og køn tyder på, at mange vælger at gå jakobsveje om vinteren som en fysisk udfordring.
Når det gælder nationaliteten på pilgrimmene er tendensen også forskellig fra årsgennemsnittet, hvor antallet af tyskere f.eks. er langt højere på årsplan end om vinteren. I januar i år udgjorde antallet af spaniere 40 %, efterfulgt af koreanere 16,6 %, italienere 5%, portugisere (5,6%), amerikanere (USA) 5,3% og tyskere 4,2%.
Der var ialt 1.217 pilgrimme, der kom ind til Santiago i januar.
onsdag den 18. februar 2015
Bagagetransport på Primitivo og Camino del Norte
Det spanske postvæsen vil nu også lave bagagetransport på andre ruter end den franske.
Det spanske postvæsen begyndte i fjor på forsøgsbasis en bagetransport på Camino Francés, som er omtalt tidligere på denne hjemmeside. Her bestilles transporten via postvæsenets hjemmeside:
http://www.correos.es/ss/Satellite/site/pagina-1363184040050/sidioma=es_ES, hvor der står mere om bagagetransporten på den franske rute. I år har postvæsnet valgt at gøre forsøgsordningen på den franske rute permanent.
Men nu skulle 15 posthuse langs Primitivo og Camino del Norte i følge hjemmesiden : www. Ine.es
også tilbyde pilgrimme transport af rygsække. Det skulle være muligt at bestille transporten pr. telefon og mail undervejs, ligesom postvæsnet skulle tilbyde at levere "overskydende" bagage til Santiago, hvor den så kan afhentes, når pilgrimsvandringen er slut. Jeg kan indtil videre kun henvise til dette link http://www.lne.es/occidente/2015/01/28/correos-impulsa-servicio-envio-maletas/1704934.html , da jeg ikke har set nyheden andre steder.
I går, flæske- eller hvide tirsdag, kom 36 pilgrimme til Santiago, og i dag er det aske onsdag, første dag i fastetiden, og der vil være askeonsdagsliturgi i katedralen i Santiago med askeindvielse og askekorsuddeling.
Det spanske postvæsen begyndte i fjor på forsøgsbasis en bagetransport på Camino Francés, som er omtalt tidligere på denne hjemmeside. Her bestilles transporten via postvæsenets hjemmeside:
http://www.correos.es/ss/Satellite/site/pagina-1363184040050/sidioma=es_ES, hvor der står mere om bagagetransporten på den franske rute. I år har postvæsnet valgt at gøre forsøgsordningen på den franske rute permanent.
Men nu skulle 15 posthuse langs Primitivo og Camino del Norte i følge hjemmesiden : www. Ine.es
også tilbyde pilgrimme transport af rygsække. Det skulle være muligt at bestille transporten pr. telefon og mail undervejs, ligesom postvæsnet skulle tilbyde at levere "overskydende" bagage til Santiago, hvor den så kan afhentes, når pilgrimsvandringen er slut. Jeg kan indtil videre kun henvise til dette link http://www.lne.es/occidente/2015/01/28/correos-impulsa-servicio-envio-maletas/1704934.html , da jeg ikke har set nyheden andre steder.
I går, flæske- eller hvide tirsdag, kom 36 pilgrimme til Santiago, og i dag er det aske onsdag, første dag i fastetiden, og der vil være askeonsdagsliturgi i katedralen i Santiago med askeindvielse og askekorsuddeling.
tirsdag den 17. februar 2015
Pilgrimsgudstjeneste, symposium og pilgrimsudstillinger i Hamborg
Fredag, den 20. og lørdag, den 21. februar er der en bred vifte af tilbud til pilgrimme i Hamborgs store evangeliske kirke.
Hauptkirche Sankt Jacobi i Hamburg er nu på fredag lørdag centrum for en række tilbud for interesserede pilgrimme. Fredag holdes et større symposium om pilgrimsvandring. Det finder i øvrigt sted i den danske sømandskirke i Hamborg. På symposiet vil en række forskellige "pilgrimsspecialister" give hver deres bud på pilgrimsvandring, her de forskellige oplægsholdere: teolog Prof. Dr. Notger Slenczka, journalist Matthias Iken, sociolog Dr. Christian Kurrat, sports- og videnskabsmanden Sabrina Hans og Dr. Manfred Gerland.
Lørdag er der stjernevandring i Hamborg efterfulgt af pilgrimsgudstjeneste i Sankt Jacobi kirke, hvor der bagefter åbnes en større pilgrimudstilling med 35 stande/boder om pilgrimsfærd. Der er tilmeldt udstillere fra flere forskellige europæiske lande, foruden Tyskland er det Østrig, Schweiz, Rumænien, Ungarn og Norge, hvor man kan blive klogere på et væld af pilgrimsvandringsmuligheder.
Er du interesseret i at deltage kan du læse mere på Sankt Jacobis hjemmeside:
Hauptkirche Sankt Jacobi i Hamburg er nu på fredag lørdag centrum for en række tilbud for interesserede pilgrimme. Fredag holdes et større symposium om pilgrimsvandring. Det finder i øvrigt sted i den danske sømandskirke i Hamborg. På symposiet vil en række forskellige "pilgrimsspecialister" give hver deres bud på pilgrimsvandring, her de forskellige oplægsholdere: teolog Prof. Dr. Notger Slenczka, journalist Matthias Iken, sociolog Dr. Christian Kurrat, sports- og videnskabsmanden Sabrina Hans og Dr. Manfred Gerland.
Lørdag er der stjernevandring i Hamborg efterfulgt af pilgrimsgudstjeneste i Sankt Jacobi kirke, hvor der bagefter åbnes en større pilgrimudstilling med 35 stande/boder om pilgrimsfærd. Der er tilmeldt udstillere fra flere forskellige europæiske lande, foruden Tyskland er det Østrig, Schweiz, Rumænien, Ungarn og Norge, hvor man kan blive klogere på et væld af pilgrimsvandringsmuligheder.
Er du interesseret i at deltage kan du læse mere på Sankt Jacobis hjemmeside:
I går mandag kom der 31 pilgrimme ind til Santiago
mandag den 16. februar 2015
Frivillige sørger for bedre forhold på de mindre Caminoer
Flere herberger på både den portuguiske og den engelske rute
De største procentvise stigninger i antallet af pilgrimme var i 2014 ubetinget den lille Camino Inglés ( Den engelske jakobsvej) og Camino Portogués (Den portugisiske jakobsvej), men også Camino del Norte og flere af de andre forholdsvis lidt benyttede pilgrimsveje i Spanien har haft flere pilgrimme i 2014 end tidligere med den mere krævende Via de La Plata (1.000 km.) som undtagelsen. Camino Portugués er steget fra 29.550 til 35.491 - en stigning på over 20 procent, mens Camino Inglés er steget med hele 63 procent til 7.194.
Det tyder på, at mange pilgrimme har valgt specifikt en af jakobsvejene med færre pilgrimme - enten fordi de allerede har gået Camino Francés, eller fordi nye pilgrimme synes, at der er for mange på Den franske Jakobsvej (161.993 i 2014).
Den megen trafik på de mindre ruter får nu grupper af pilgrimsvenner til at lave flere herberger, så alle pilgrimme kan finde en seng til rimelige penge hver nat.
Som et eksempel på en af disse mange nye herberger vil jeg her nævne menigheden i Santa Ana i sognet Mos ca en etape syd for Pontevedra på Camino Portugues. Pilgrimsvennerne kalder sig: Santa Ana, Naboer til pilgrimsvejen: la Asociación de Vecinos Santa Ana. Der findes i forvejen et herberg ikke så langt der fra, Santa Baia, men der er nu for lidt plads til de mange nye pilgrimme på Camino Porgués; derfor det nye initiativ.
Det nye herberg har 16 sengepladser fordelt på 8 køjer, og vil i følge formanden for la Asociación de Vecinos Santa Ana, José Manuel Pousada, få alle faciliteter, samt en lille cafe. Arbejdet med restaureringen af en smuk gamle bygning er gået i gang, og det er planlagt, at det nye herberg kan åbne - alene med frivillig arbejdskraft - allerede i næste måned. Der er ikke sat dato på.
Dette er langt fra det eneste eksempel. På både den engelske (Fra Ferrol på den spanske Nordkyst til Santiago med kun 4 etapeter) og den porguiske jakobsvej, der begynder i Lissabon, men hvor de fleste starter i Porto ( ca 235 km), er der lige nu stor aktivitet for at skaffe flere sengepladser til pilgrimme i den kommende sæson.
I går, søndag, ankom 35 pilgrimme til Santiago.
De største procentvise stigninger i antallet af pilgrimme var i 2014 ubetinget den lille Camino Inglés ( Den engelske jakobsvej) og Camino Portogués (Den portugisiske jakobsvej), men også Camino del Norte og flere af de andre forholdsvis lidt benyttede pilgrimsveje i Spanien har haft flere pilgrimme i 2014 end tidligere med den mere krævende Via de La Plata (1.000 km.) som undtagelsen. Camino Portugués er steget fra 29.550 til 35.491 - en stigning på over 20 procent, mens Camino Inglés er steget med hele 63 procent til 7.194.
Det tyder på, at mange pilgrimme har valgt specifikt en af jakobsvejene med færre pilgrimme - enten fordi de allerede har gået Camino Francés, eller fordi nye pilgrimme synes, at der er for mange på Den franske Jakobsvej (161.993 i 2014).
Den megen trafik på de mindre ruter får nu grupper af pilgrimsvenner til at lave flere herberger, så alle pilgrimme kan finde en seng til rimelige penge hver nat.
Som et eksempel på en af disse mange nye herberger vil jeg her nævne menigheden i Santa Ana i sognet Mos ca en etape syd for Pontevedra på Camino Portugues. Pilgrimsvennerne kalder sig: Santa Ana, Naboer til pilgrimsvejen: la Asociación de Vecinos Santa Ana. Der findes i forvejen et herberg ikke så langt der fra, Santa Baia, men der er nu for lidt plads til de mange nye pilgrimme på Camino Porgués; derfor det nye initiativ.
Dette er langt fra det eneste eksempel. På både den engelske (Fra Ferrol på den spanske Nordkyst til Santiago med kun 4 etapeter) og den porguiske jakobsvej, der begynder i Lissabon, men hvor de fleste starter i Porto ( ca 235 km), er der lige nu stor aktivitet for at skaffe flere sengepladser til pilgrimme i den kommende sæson.
I går, søndag, ankom 35 pilgrimme til Santiago.
søndag den 15. februar 2015
Farvel til myten om Botafumeiro
På et kursus op til weekenden for frivillige pilgrimshjælpere i Santiago de Compostella blev der gjort op med historien om Røgelseskaret .
Mange pilgrimme har hørt historien, og nogen mener endda at have læst den: Kæmperøgelseskaret, Botafumeiro, i katedralen i Santiago de Compostella, blev sat op i middelalderen for at dulme stanken fra de mange pilgrimme, der for nogens vedkommende havde gået tusindvis af kilometer uden at blive vasket. Men historien holder ikke stik.
Der har de seneste dage været holdt et større kursus i Santiago med dekanen i katedralen, Segundo Pérez, som initiativtager, hvor de mange frivillige har hørt om pilgrimsvandringens historie, samt drøftet hvordan man bedst tager imod de mange pilgrimme, der nu kommer efter opblomstringen af pilgrimsvandringen de seneste 25 år.
De frivillige blev også sat ind i katedralens historie, og her aflivede professor Jose Carro myten om røgelseskaret som et middel mod pilgrimsstank. Der stank overalt i middelalderen, man havde trods rimelig velstand, ikke samme hygiejne som idag. For at imødegå stanken var der stillet braserillos (en slags bækken) op flere steder i kirken med brændene røgelse tilsat aroma.
Det store røgelseskar, Botafumeiro, blev alene brugt til liturgiske formål i forbindelse med de mange messer, og myten om at fjerne pilgrimslugten har intet på sig.
( Her et billede af Botafumeiro i brug. Den er ikke i brug hver dag, og der skal mindst 6-7 mand til at betjene den. Den bruges normalt ved afslutningen af messerne fredag aften, samt på særlige helligdage - eller hvis nogen vil betale Botafumeiro-mandskabet for at sætte den i gang)
Katedralen var fra starten et meget yndet tilholdssted for både pilgrimme og faste beboere, og det kunne i middelalderen ind imellem udarte til højrøstede festligheder, når kirken stod åben om natten, selvom det egentlige formål hermed var at skabe plads til de bedene. Festlighederne blev klerakiet for meget, så i 1549 begyndte man at lukke dørene til Katedralen ved solnedgang - og det har holdt sig til i dag, hvor katedralen - undtaget særlige festdage - har lukket om natten.
Kurset drejede sig selvfølgelig også om meget andet. Ideen er at give de ankomne pilgrimme et bredt tilbud om rådgivning, oplysning og praktisk hjælp, når det nye store pilgrimsmodtagelsescenter åbnes - formentlig en gang i juni i år.
I går, lørdag, kom 16 pilgrimme ind til Santiago.
Mange pilgrimme har hørt historien, og nogen mener endda at have læst den: Kæmperøgelseskaret, Botafumeiro, i katedralen i Santiago de Compostella, blev sat op i middelalderen for at dulme stanken fra de mange pilgrimme, der for nogens vedkommende havde gået tusindvis af kilometer uden at blive vasket. Men historien holder ikke stik.
Der har de seneste dage været holdt et større kursus i Santiago med dekanen i katedralen, Segundo Pérez, som initiativtager, hvor de mange frivillige har hørt om pilgrimsvandringens historie, samt drøftet hvordan man bedst tager imod de mange pilgrimme, der nu kommer efter opblomstringen af pilgrimsvandringen de seneste 25 år.
De frivillige blev også sat ind i katedralens historie, og her aflivede professor Jose Carro myten om røgelseskaret som et middel mod pilgrimsstank. Der stank overalt i middelalderen, man havde trods rimelig velstand, ikke samme hygiejne som idag. For at imødegå stanken var der stillet braserillos (en slags bækken) op flere steder i kirken med brændene røgelse tilsat aroma.
Det store røgelseskar, Botafumeiro, blev alene brugt til liturgiske formål i forbindelse med de mange messer, og myten om at fjerne pilgrimslugten har intet på sig.
Katedralen var fra starten et meget yndet tilholdssted for både pilgrimme og faste beboere, og det kunne i middelalderen ind imellem udarte til højrøstede festligheder, når kirken stod åben om natten, selvom det egentlige formål hermed var at skabe plads til de bedene. Festlighederne blev klerakiet for meget, så i 1549 begyndte man at lukke dørene til Katedralen ved solnedgang - og det har holdt sig til i dag, hvor katedralen - undtaget særlige festdage - har lukket om natten.
Kurset drejede sig selvfølgelig også om meget andet. Ideen er at give de ankomne pilgrimme et bredt tilbud om rådgivning, oplysning og praktisk hjælp, når det nye store pilgrimsmodtagelsescenter åbnes - formentlig en gang i juni i år.
I går, lørdag, kom 16 pilgrimme ind til Santiago.
lørdag den 14. februar 2015
Alternativ til Camino Frances over Bayonne
Via de Bayonne går via grænseovergangen ved Irun og rammer den franske rute ved Burgos.
Mange pilgrimme, der ønsker at gå "caminoen" forbinder ofte det med den franske rute, Camino Frances, og tager turen fra Saint Jean Pied de Port, hvor ca 70.000 pilgrimme nu passerer Pyrenæerne årligt. Hvis man vil prøve at ramme den franske rute ved Burgus ( eller Santo Domingo de la Calzada i Rioja), er der de senere år kommet en anden mulighed for de mange pilgrimme, der alligevel starter deres pilgrimsfærd med et tog til Bayonne eller et fly til Biarritz, nemlig via de Bayonne. Det er pilgrimsvennerne i byen i Miranda, la Asociación Mirandesa de Amigos del Camino, der slår til lyd for denne pilgrimsvej, som nu også begynder at have flere pilgrimsherberger. De har bl.a. lavet et herberg selv ca midt på ruten mellem Bayonne og Burgos i Miranda de Ebro.
Ruten er af netop de samme pilgrimsvenner fra Miranda nu så godt afmærket, at det skulle være lige så nemt at gå her, som på den franske rute.
Via de Bayonne er delt op i 12 etaper fra Bayonne til Burgos ( ialt ca. 290 km) , og der findes allerede en variant, hvor man støder ind i den franske rute i Rioja ved Santa Domingo. Interesserede kan eventuelt læse mere på disse hjemmesider: http://www.caminodesantiagoviadebayona.com/ og http://www.todocaminosantiago.com/via-de-bayona/ , hvor man også kan finde en gps.
Dette billede er hentet fra den sidstnævnte hjemmeside og viser tunnelen San Adrian, som pilgrimsvejen bl.a. skulle gå igennem. Herunder en højdekurve for denne jakobsvej:
I går, fredag, kom der 55 pilgrimme ind til Santiago.
Mange pilgrimme, der ønsker at gå "caminoen" forbinder ofte det med den franske rute, Camino Frances, og tager turen fra Saint Jean Pied de Port, hvor ca 70.000 pilgrimme nu passerer Pyrenæerne årligt. Hvis man vil prøve at ramme den franske rute ved Burgus ( eller Santo Domingo de la Calzada i Rioja), er der de senere år kommet en anden mulighed for de mange pilgrimme, der alligevel starter deres pilgrimsfærd med et tog til Bayonne eller et fly til Biarritz, nemlig via de Bayonne. Det er pilgrimsvennerne i byen i Miranda, la Asociación Mirandesa de Amigos del Camino, der slår til lyd for denne pilgrimsvej, som nu også begynder at have flere pilgrimsherberger. De har bl.a. lavet et herberg selv ca midt på ruten mellem Bayonne og Burgos i Miranda de Ebro.
Ruten er af netop de samme pilgrimsvenner fra Miranda nu så godt afmærket, at det skulle være lige så nemt at gå her, som på den franske rute.
Via de Bayonne er delt op i 12 etaper fra Bayonne til Burgos ( ialt ca. 290 km) , og der findes allerede en variant, hvor man støder ind i den franske rute i Rioja ved Santa Domingo. Interesserede kan eventuelt læse mere på disse hjemmesider: http://www.caminodesantiagoviadebayona.com/ og http://www.todocaminosantiago.com/via-de-bayona/ , hvor man også kan finde en gps.
fredag den 13. februar 2015
19 vinterpilgrimme på vej til Santiago undsat af politiet
13 børn og 6 voksne pilgrimme blev hentet frosne og forkomne i bjergene ved Villa Franca
Det spanske politi har for et par dage siden undsat 19 pilgrimme, der var forkomne i vintersneen i bjergene ved Villa Franca på Camino Francés tæt på grænsen til Galicien.
Pilgrimmene var faret vild og kunne ikke orientere sig om, hvor de var. I kulden blev de frosne og forkomne, og politiet måtte træde hjælpende til og få dem indlogeret i byen Vega de Valcarce (nogle kilometer fra Jakobsvejen), hvor borgmesteren María Luisa Santín sørgede for både varme, husly og mad. De 13 af pilgrimmene var børn fra en institution i Andora (ministat mellem Frankrig og Spanien), som sammen med to voksne ledere var taget på pilgrimsvandring. De øvrige pilgrimme var 3 koreanere og en sydafrikaner.
Billedet er taget af politiet i Laguna de Castilla, som stod for undsætningen.
I går, torsdag, kom 30 pilgrimme ind til Santiago.
I går, torsdag, kom 30 pilgrimme ind til Santiago.
torsdag den 12. februar 2015
Over 2.000 pilgrimme protesterer over omlægning af Nordruten
Kulturministeriet i Cantabria (Kantabrien) i Nordspanien har fået i tusindvis af protester .
Planerne om at lægge Camino del Norte (Nordruten), så den ikke længere passerer tæt forbi Guemes , men i en stor bue uden om umiddelbart før Santander, har fået over 2.000 pilgrimme til at sende kulturministeriet i Cabntabria protestbreve, ligesom ministeriet i følge hjemmesiden http://www.alberguescaminosantiago.com/
skulle være sat under nærmest "spærreild" med e-mails fra pilgrimme, der er utilfredse med oplægningen af Den nordspanske Jakobsvej. Det er præsten Ernesto Bustio, der står bag protesterne.
Præsten Ernesto Bostio (78 år) er lidt af både en institution og en legende på Nordruten, idet han står for det mest populære herberg på hele ruten, der ligger i Guemes. Han har lavet et meget stort herberg i den bondegård, som han har arvet efter sine forældre. Herberget har ingen fast betaling, men klarer sig udelukkende ved frivillige bidrag og donationer. Alle pilgrimme spiser både aftensmad og morgenmad sammen (af rimelig høj kvalitet, synes undertegnede), alt sammen uden betaling. Der står en lukket bøsse, som pilgrimme kan lægge i efter behag. Stedet drives alene af frivillig arbejdskraft.
Herberget kan endvidere prale af at have haft over 50.000 overnattende pilgrimme på under ti år.
Nu har en del af disse pilgrimme sammen med præsten Ernesto Bustio dannet organisationen 'Defensa del Espirítu del Camino', som vel nærmest kan oversættes med "Forsvar for Caminoens ånd", og det har nu ført til et massivt pres på Kulturministeriet og lokalregeringen i region Cantabria. Jeg har indtil nu ikke - på nettet - kunne finde noget svar fra lokalregeringen, men pt. flyder det over med protester - både på Facebook og i lokalaviserne, der bl.a. kan fortælle, at pilgrimme fra 'Defensa del Espirítu del Camino', har kørt rundt om Parlamentet i biler med højtalere på, hvor de har prøvet at råbe politikerne op.
Kort kommentar: Jeg har selv overnattet hos præsten Ernesto. Han er afgjort en stor personlighed, og hans herberg er helt sikkert et af dem, hvor pilgrimme oplever en gæstfrihed ud over det normale. Jeg kan ikke gennemskue om den nu nye planlagte rute, der er lagt tættere på kysten på dette stykke, gennemføres for at give kystbyernes turismeerhverv yderligere indtæger, eller om det er fordi ruten er bedre, smukkere og/eller tættere på den oprindelige middelalderlige pilgrimsrute til Santiago.
I går, onsdag, kom der 82 pilgrimme ind til Santiago.
Planerne om at lægge Camino del Norte (Nordruten), så den ikke længere passerer tæt forbi Guemes , men i en stor bue uden om umiddelbart før Santander, har fået over 2.000 pilgrimme til at sende kulturministeriet i Cabntabria protestbreve, ligesom ministeriet i følge hjemmesiden http://www.alberguescaminosantiago.com/
skulle være sat under nærmest "spærreild" med e-mails fra pilgrimme, der er utilfredse med oplægningen af Den nordspanske Jakobsvej. Det er præsten Ernesto Bustio, der står bag protesterne.
Præsten Ernesto Bostio (78 år) er lidt af både en institution og en legende på Nordruten, idet han står for det mest populære herberg på hele ruten, der ligger i Guemes. Han har lavet et meget stort herberg i den bondegård, som han har arvet efter sine forældre. Herberget har ingen fast betaling, men klarer sig udelukkende ved frivillige bidrag og donationer. Alle pilgrimme spiser både aftensmad og morgenmad sammen (af rimelig høj kvalitet, synes undertegnede), alt sammen uden betaling. Der står en lukket bøsse, som pilgrimme kan lægge i efter behag. Stedet drives alene af frivillig arbejdskraft.
Herberget kan endvidere prale af at have haft over 50.000 overnattende pilgrimme på under ti år.
Nu har en del af disse pilgrimme sammen med præsten Ernesto Bustio dannet organisationen 'Defensa del Espirítu del Camino', som vel nærmest kan oversættes med "Forsvar for Caminoens ånd", og det har nu ført til et massivt pres på Kulturministeriet og lokalregeringen i region Cantabria. Jeg har indtil nu ikke - på nettet - kunne finde noget svar fra lokalregeringen, men pt. flyder det over med protester - både på Facebook og i lokalaviserne, der bl.a. kan fortælle, at pilgrimme fra 'Defensa del Espirítu del Camino', har kørt rundt om Parlamentet i biler med højtalere på, hvor de har prøvet at råbe politikerne op.
Kort kommentar: Jeg har selv overnattet hos præsten Ernesto. Han er afgjort en stor personlighed, og hans herberg er helt sikkert et af dem, hvor pilgrimme oplever en gæstfrihed ud over det normale. Jeg kan ikke gennemskue om den nu nye planlagte rute, der er lagt tættere på kysten på dette stykke, gennemføres for at give kystbyernes turismeerhverv yderligere indtæger, eller om det er fordi ruten er bedre, smukkere og/eller tættere på den oprindelige middelalderlige pilgrimsrute til Santiago.
I går, onsdag, kom der 82 pilgrimme ind til Santiago.
onsdag den 11. februar 2015
Flere vinterpilgrimme end nogensinde før
Januar 2015 har slået alle tidligere rekorder i antallet af vinterpilgrimme.
I januar i år er 318 flere pilgrimme end i januar 2014 kommet ind til Santiago efter at have kæmpet sig igennem vintersneen i Nordspanien. I alt blev det til 1.217 pilgrimme i Januar, deraf 60 procent ikke-spaniere, oplyser la Oficina del Peregrino i Santiago.
Indtil i år var 2010 rekordåret for pilgrimme i januar med 1.169 pilgrimme, men i øjeblikket ser det ud til at den ene rekord efter den anden bliver overgået, når det gælder antallet af pilgrimme, der bare synes at stige og stige. 186 af januarpilgrimmene har taget turen over Pyrenæerne, hvor stien i hele januar har været meget svær fremkommelig på grund af sne, og hvor den traditionelle Napoleonsrute har været lukket flere dage.
Koreanerne kom ind på en klar førsteplads efter spanierne selv med 202 pilgrimme, der var 80 italienere, 69 portugisere, 65 fra USA og 52 tyskere. Det tyder dog på, at antallet af pilgrimme med først og fremmest religiøst formål med pilgrimsvandringen er væsentlig mindre end på årsplan, idet kun 28 procent nævner religiøsitet som vigtigste begrundelse mod over 44 procent i hele 2014.
I går kom der 27 pilgrimme ind til Santiago.
I januar i år er 318 flere pilgrimme end i januar 2014 kommet ind til Santiago efter at have kæmpet sig igennem vintersneen i Nordspanien. I alt blev det til 1.217 pilgrimme i Januar, deraf 60 procent ikke-spaniere, oplyser la Oficina del Peregrino i Santiago.
Indtil i år var 2010 rekordåret for pilgrimme i januar med 1.169 pilgrimme, men i øjeblikket ser det ud til at den ene rekord efter den anden bliver overgået, når det gælder antallet af pilgrimme, der bare synes at stige og stige. 186 af januarpilgrimmene har taget turen over Pyrenæerne, hvor stien i hele januar har været meget svær fremkommelig på grund af sne, og hvor den traditionelle Napoleonsrute har været lukket flere dage.
Koreanerne kom ind på en klar førsteplads efter spanierne selv med 202 pilgrimme, der var 80 italienere, 69 portugisere, 65 fra USA og 52 tyskere. Det tyder dog på, at antallet af pilgrimme med først og fremmest religiøst formål med pilgrimsvandringen er væsentlig mindre end på årsplan, idet kun 28 procent nævner religiøsitet som vigtigste begrundelse mod over 44 procent i hele 2014.
I går kom der 27 pilgrimme ind til Santiago.
tirsdag den 10. februar 2015
"Den hemmelige guide" til den franske rute
Spansk forfatter laver anderledes personlig Guide. Og de engelske Jakobsvenner fortsætter deres tradition med ny guide hvert år.
Den hemmelige Guide, La guía secreta del Camino de Santiago, kalder forfatteren Jorge González selv sin nye spansksprogede guide til den franske rute, Camino Frances. Guiden fortæller ikke alene om, hvad man kan se og bør se, men giver også meget personlige skildringer af overnatningssteder, restauranter, barer m.m. undervejs, ligesom han under inspiration fra den portguisiske forfatter, Paulo Coelho, fortæller meget personlige oplevelser undervejs på pilgrimsfærden.
For år tilbage - før internettet blev det væsentligste oplysningsmedie om Jakobsvejen - lavede den engelske, The Confraternity of Saint James ( CSJ), hvert år en ny guide, der basserede sig på skriftlige indberetninger - endda i et pænt stort antal - fra Pilgrimme, der havde gået året før. Guiden gav både restauranter, barer og overnatningssteder karakterer - ofte med stemmetal fra pilgrimme for og imod et eller andet servicested for pilgrimme undervejs, ligesom renlighed på sovesalene og andet blev beskrevet, mens venlige landmandskoner, der gav pilgrimme vand, og eventuelt lidt at spise, blev rost til skyerne.
Mig bekendt er det så godt som slut nu, selv om CSJ stadig laver en årlig guide til den franske rute, som er opdateret på næsten alt. Og som kan købes på nettet for nogle få engelske pund. Årets engelske guide til den Franske rute er udgivet. Se eventuelt denne side http://www.csj.org.uk/product/camino-frances/
Den hemmelige Guide, La guía secreta del Camino de Santiago, kalder forfatteren Jorge González selv sin nye spansksprogede guide til den franske rute, Camino Frances. Guiden fortæller ikke alene om, hvad man kan se og bør se, men giver også meget personlige skildringer af overnatningssteder, restauranter, barer m.m. undervejs, ligesom han under inspiration fra den portguisiske forfatter, Paulo Coelho, fortæller meget personlige oplevelser undervejs på pilgrimsfærden.
For år tilbage - før internettet blev det væsentligste oplysningsmedie om Jakobsvejen - lavede den engelske, The Confraternity of Saint James ( CSJ), hvert år en ny guide, der basserede sig på skriftlige indberetninger - endda i et pænt stort antal - fra Pilgrimme, der havde gået året før. Guiden gav både restauranter, barer og overnatningssteder karakterer - ofte med stemmetal fra pilgrimme for og imod et eller andet servicested for pilgrimme undervejs, ligesom renlighed på sovesalene og andet blev beskrevet, mens venlige landmandskoner, der gav pilgrimme vand, og eventuelt lidt at spise, blev rost til skyerne.
Mig bekendt er det så godt som slut nu, selv om CSJ stadig laver en årlig guide til den franske rute, som er opdateret på næsten alt. Og som kan købes på nettet for nogle få engelske pund. Årets engelske guide til den Franske rute er udgivet. Se eventuelt denne side http://www.csj.org.uk/product/camino-frances/
mandag den 9. februar 2015
Større sikkerhed i Pyrenæern
Safe Pyrenees etablere Wifi-forbindelser på toppen.
Myndighederne på begge sider af den spansk - franske grænse
har netop hold et nyt møde, der skal skabe yderligere sikkerhed for de mange
pilgrimme, der hvert når passerer Pyrenæerne.
I 2014 gik næsten 70.000 pilgrimme over Rolandspasset fra Saint Jean
Pied de Port, og man kunne desværre tælle 30 alvorligere uheld og ulykker,
oplyser Safe Pyrenees, som det tværnationale samarbejde hedder. Det er på strækningen mellem Bentartea og
Lepoeder, at uheldene sker.
Man vil nu etabelere Wifi - forbibindelse alle de steder,
det er muligt, så man via telefoner, tablets o.s.v. kan blive advaret om tåge,
sne eller andet dårligt vejr og derfor vælge den noget sikrere vej over
Pyrenæerne via Valcarlos, ligesom der etableres yderligere muligheder for at
tilkalde hjælp via 112.
Jeg opleve selv en meget ubehagelig hændelse her i
foråret 2014, hvor en meget kraftig vind gjorde det meget svært at passere
Pyrenæerne. Stien stiger fra 165 meters højde ved Saint Jean Pied de Port til
1430 meter ved Lepoeder. Vinden blev kraftigere og kraftige, nu mere vi steg des mere blæste det, og det blev sværere at
stå fast. Da det samtidig regnede, havde en del pilgrimme taget store
ponchoer/regnslag på, og de fungerede som en slags faldskærme, og kastede
pilgrimmene hid og did. En amerikansk pige blev smidt op i luften, men landede
til alt held på stien, men uheldigt nok
brækkede hun et kraveben.
Mit råd: Tal altid med Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de
Port før du går op. De ved besked. Og for lang de fleste pilgrimme er det en
god ide at skære turen lidt over. Selvom det ikke lyder af meget, er det en
stor hjælp at gå til Hunto eller Orisson første dag. De ligger kun 6 til 8 km
oppe af bjerget, men jeg har set rigtig mange pilgrimme, der er gået ned på
turen over, fordi de har overvurderet deres egne kræfter og formåen.
Kristen Pilgrimsvej i Jordan
Jordan Trail skal forene bibelske steder.
Den jordanske turistindustri
vil nu ( med inspiration fra Spaniens Jakobsveje )forsøge at lave en
kristen pilgrimssti, der skal forene de mange bibelske steder fra både det gamle og nye testamente, der findes i Jordan. Det er direktøren for Jordan Tourism Board,
Abdel Alrazzaq el Arabiyyad, der oplyser, at man nu går i gang med en større
investering.
Jordan har tidligere haft et pænt antal europæiske turister,
som netop er taget til Jordan for at besøge bibelske steder. Selvom Jordan selv beskriver 2014 som et pænt år for
turismen, er der dog sket et fald. Det
er en af grundene til det nye initiativ.
Abdel Alrazzaq el Arabiyyad oplyser, at den nye sti skal
have navnet , Jordan Trail, og at Jordan har inviteret to spaniere, som kender alt til Camino de
Santiago, til Jordan for at hjælpe dem med oprettelsen af Jordan Trail. Han
siger videre, at man nu arbejder med overnatning langs ruten, og at han er
meget opmærksom på, at en af grundene til den spanske
"jakobsvejs-succes" er hjælpsomheden langs caminoen.
lørdag den 7. februar 2015
Højdeprofilerne på Camnino Francés
Højdeprofilerne kan måske - gøre planlægningen af pilgrimvandringen nemmere.
fredag den 6. februar 2015
Mens vi venter på det nye pilgrimscenter
Pilgrimskontoret i Santiago har åbent hver dag hele vinteren
Som tidligere omtalt er Katedralen med økonomiske hjælp fra den Galiciske lokalregering gået i gang med at lave et nyt pilgrimscenter i Santiago, der indrettes i det tidligere Asylcenter Caritas. Centret bliver på over 1.500 kvadratmeter og får både kapel, mødefaciliteter, turistinformation og en masse andre praktiske funktioner, ligesom der vil være opholdsrum og mødesteder for pilgrimme. Det nye center forventes åbnet en gang i juni dette år.
Indtil da er det stadig - i de forholdsvis trange opgivelser - i Rue Villar, at pilgrimmene bliver modtaget. Og der er fortsat mange frivillige, der tager imod på engelsk, tysk, fransk, italiensk o.s.v., og hjælper de pilgrimme, der har behov for det.
Pilgrimskontoret har åbent hver dag hele vinteren fra kl. 10.00 til 21.00 med middaglukning søn- og helligdage fra 14.00 til 16.00. Fra påske åbnes pilgrimskontoret igen kl. 9.00 om morgenen.
Katedralen har åben hver dag fra kl. 7.00 til kl. 21.00.
Der er pilgrimsmmesse på spansk ( og delvis latin) hver dag kl. 12.00, og derudover messer, samt laudes, vesper m.m. flere gange i løbet af dagen på ikke bare spansk, men i sidekapellerne på en række andre europæiske sprog, samt lejlighedvis på koreansk.
Kæmperøgelseskarret/ Botafumeiro - som for mange pilgrimme er en del af oplevelsen ved ankomsten til Santiago - er IKKE i brug hver dag. Det kan nogen gange ses i brug i søndagsmessen kl. 12.00, men som regel fredag aften kl. 19.00 eller 1) ved særlige lejligheder, og 2) når turister eller andre vil betale de seks mand, der skal til at styre den, lønnen for at sætte den i gang.
Du kan læse mere om, hvornår den er i brug på denne hjemmeside http://peregrinossantiago.es/eng/services-for-pilgrims/the-botafumeiro/
Som tidligere omtalt er Katedralen med økonomiske hjælp fra den Galiciske lokalregering gået i gang med at lave et nyt pilgrimscenter i Santiago, der indrettes i det tidligere Asylcenter Caritas. Centret bliver på over 1.500 kvadratmeter og får både kapel, mødefaciliteter, turistinformation og en masse andre praktiske funktioner, ligesom der vil være opholdsrum og mødesteder for pilgrimme. Det nye center forventes åbnet en gang i juni dette år.
Indtil da er det stadig - i de forholdsvis trange opgivelser - i Rue Villar, at pilgrimmene bliver modtaget. Og der er fortsat mange frivillige, der tager imod på engelsk, tysk, fransk, italiensk o.s.v., og hjælper de pilgrimme, der har behov for det.
Pilgrimskontoret har åbent hver dag hele vinteren fra kl. 10.00 til 21.00 med middaglukning søn- og helligdage fra 14.00 til 16.00. Fra påske åbnes pilgrimskontoret igen kl. 9.00 om morgenen.
Katedralen har åben hver dag fra kl. 7.00 til kl. 21.00.
Der er pilgrimsmmesse på spansk ( og delvis latin) hver dag kl. 12.00, og derudover messer, samt laudes, vesper m.m. flere gange i løbet af dagen på ikke bare spansk, men i sidekapellerne på en række andre europæiske sprog, samt lejlighedvis på koreansk.
Du kan læse mere om, hvornår den er i brug på denne hjemmeside http://peregrinossantiago.es/eng/services-for-pilgrims/the-botafumeiro/
torsdag den 5. februar 2015
Engelsktalende pilgrimshjælpere - også i 2015
Camino Chaplaincy ved endnu ikke, hvad deres rolle bliver i det nye velkomstcenter i Santiago
Pilgrimme, der de senere år, er ankommet af Santiago har set de blåblussede Camino Chaplaincys overalt i pilgrimsområdet omkring Katedralen. Det er frivillige engelsktalende, der i samarbejde med Pilgrimskontoret, har hjulpet pilgrimme, der har haft brug for en eller anden form for hjælp efter ankomsten.
De har nu besluttet at trappe aktiviteten lidt ned midlertidigt, mens det bliver klart, hvordan det nye - og meget store - pilgrimscenter kommer til at fungere. Det nye Pilgrimscenter skulle åbne en gang i juni. De engelske hjælpere har netop meddelt følgende: This year (2015) there will be two services a day in the cathedral for English speaking pilgrims plus gatherings in the Pilgrims' House.
De vil senere give flere informationer på deres hjemmeside: http://www.caminochaplaincy.blogspot.dk/
Pilgrimme, der de senere år, er ankommet af Santiago har set de blåblussede Camino Chaplaincys overalt i pilgrimsområdet omkring Katedralen. Det er frivillige engelsktalende, der i samarbejde med Pilgrimskontoret, har hjulpet pilgrimme, der har haft brug for en eller anden form for hjælp efter ankomsten.
De har nu besluttet at trappe aktiviteten lidt ned midlertidigt, mens det bliver klart, hvordan det nye - og meget store - pilgrimscenter kommer til at fungere. Det nye Pilgrimscenter skulle åbne en gang i juni. De engelske hjælpere har netop meddelt følgende: This year (2015) there will be two services a day in the cathedral for English speaking pilgrims plus gatherings in the Pilgrims' House.
De vil senere give flere informationer på deres hjemmeside: http://www.caminochaplaincy.blogspot.dk/
onsdag den 4. februar 2015
Bagagetransport på Camino Portugues
Det skulle nu være muligt at få rygsækken kørt fra Porto og videre frem.
Et privat firma, Tuitrans, reklamerer nu med at pilgrimme kan få hentet rygsækken på herberger, refugier, hoteller eller hvor det skulle være på Jakobsvejen mellem Porto og Santiago, og bragt den en etape. Jeg kender ikke firmaet og bærer altid mig rygsæk selv, så jeg kan kun læse mig til, hvad de selv siger, og at nogle pilgrimme via diverse pilgrimfora giver udtryk for, at de vil bruge det til foråret. Prisen må I selv tjekke, hvis det har jeres interesse.
Firmaet kan findes via dette link:http://www.transportedemochilas.com
Og siger at servicen gælder på disse ruter:
Et privat firma, Tuitrans, reklamerer nu med at pilgrimme kan få hentet rygsækken på herberger, refugier, hoteller eller hvor det skulle være på Jakobsvejen mellem Porto og Santiago, og bragt den en etape. Jeg kender ikke firmaet og bærer altid mig rygsæk selv, så jeg kan kun læse mig til, hvad de selv siger, og at nogle pilgrimme via diverse pilgrimfora giver udtryk for, at de vil bruge det til foråret. Prisen må I selv tjekke, hvis det har jeres interesse.
Firmaet kan findes via dette link:http://www.transportedemochilas.com
Og siger at servicen gælder på disse ruter:
tirsdag den 3. februar 2015
Pilgrimsvandring på Mors - en anderledes måde end på Jakobsvejen
7 dages gruppevandring langs Limfjorden på Mors med egen pilgrimspræst.
Pilgrimsforeningen på Mors inviterer alle interesserede til at deltage i en 7 dages gruppevandring på Mors umiddelbart efter Pinsesøndag, fra den 25. maj til 31. maj i år. Undervejs overnattes der - nogle steder lidt primitivt - et nyt sted hver nat. Til gengæld er pris - efter danske forhold - rimelig billig. 3.000 kr. for en uge med alt betalt.
Her hvad arrangørerne selv skriver om vandringen;
På pilgrimsvandringen forener vi vores tro og menneskers søgen efter indre ro og mening med livet - med fysisk aktivitet og bevægelse. Vi går sammen og hver for sig.
Gruppen har sin egen folkekirkepræst med, Benedicte Tønsberg fra Karby på Mors.
Du kan læse mere i folderen på dette link: http://www.pilgrimmors.com/pilgrim-mors-2014
Og det er en pilgrimsvandring i maj i år, selvom linket siger 2014.http
Billedet er hentet på Pilgrim Mors hjemmeside
mandag den 2. februar 2015
Vandring på Canaria-øerne
Gran Canaria har en Camino de Santiago, mens de mindre øer vest på har fantastisk natur at byde på.
Det er ikke hver gang jeg går med rygsæk på, at det sker på en pilgrimsvej/sti. Her i vinterkulden fristes jeg jævnligt til en vandretur under lidt varmere himmelstrøg, og her er Canarie-øerne et udmærket mål. Gran Canaria har en flot tre-dages tur de nu kalder Camino de Santiago, men ruten og Gran Canaria har ikke meget andet tilfælles med jakobsvejen end selve navnet. De tre dages vandring går direkte fra stranden i syd op over bjergene til nordkysten. Stien passererer meget smukke udsigtssteder og interessante små byer midt i Bjergene.
Er man til natur - og her endda fantastisk flot og anderledes natur - kan jeg dog kraftigt anbefale de tre øer vest for Tenerife: La Gomera, La Palma og El Hierro. Øerne er meget forskellige.
For en dansker er det nemmest at komme til La Gomera. I vintermånederne går der flere ugentlige fly til Tenerife, både charter og rutefly. Jeg plejer at sidde og vente til få dage før afrejse, og så snuppe en såkaldt afbudsbillet uden hotel på et charterfly. Derefter færge til La Gomera.
La Gomera byder på regnskov, som er helt anderledes end noget andet Europa kan byde på. Der er to gennemgående rød/hvide GR-ruter på øen, så det er muligt at gå fra sted til sted. Man kan også slå sig fast ned et sted og lave dagture. Jeg har overnatten mange forskellige steder på øen, men tager mest ophold i Valle Gran Rey, hvorfra det er muligt at gå på dagture på øen - oftest ved hjælp af øens rutebiler, der i et vist omgang er tilpasset vandre-turistens behov. Her har Rother Wanderführer en ganske udmærket vandrerbog med mange forslag til vandreture i forskellige sværhedsgrader..
Først 3 billeder fra La Gomera, dernæst lidt om den
meget større ø La Palma.
Der går i vintermånederne Air Berlin fly fra flere tyske lufthavne hver fredag, og hvis man er ude i god tid, kan man købe en samlet forholdsvis billig billet. Man kan også flyve til Tenerife og tage færgen til hovedstaden på La Palma, Santa Cruz de La Palma (sejltid ca 4 timer).
Leje af bil i 14 dage koster ca. 250 Euro, hvis man vil lave dag-rund-ture er en bil en god hjælp.
På La Palma er det også muligt at gå fra sted til sted af to GRruter. Man skal være opmærksom på, at vejret kan være meget forskelligt fra øst til vestkysten. Det kan regne i øst og være sol og sommer i vest på samme tid. Jeg har også her boet mange forskellige steder, men plejer nu at bo mest i Tazacorte og tage ud derfra. Naturen på de to øer er meget forskellig. På La Gomera er der regnskov, mens La Palma har kæmpe vulkaner, dragetræer og mere traditionel skov. Ingen af øerne har slanger eller myg - men derimod Gekkoer og kanariefugle-sang. På La Palma kan jeg også anbefale Rother Wanderführer.
Her 3 billeder fra La Palma, hvor der ligesom på La Gomera, kan være regn på toppen og sol ved kysten på samme tid:
Når det gælder El Hierro er det nødvendigt med lidt mere planlægning. Der går færger, men ikke dagligt, fra Tenerife. Øen er meget smuk og speciel. Næsten ingen turister, men også langt færre vandrestier på grund af øens lille størrelse - til gengæld er vejret på sydspidsen, La Restinga, næsten altid i top.
Det er ikke hver gang jeg går med rygsæk på, at det sker på en pilgrimsvej/sti. Her i vinterkulden fristes jeg jævnligt til en vandretur under lidt varmere himmelstrøg, og her er Canarie-øerne et udmærket mål. Gran Canaria har en flot tre-dages tur de nu kalder Camino de Santiago, men ruten og Gran Canaria har ikke meget andet tilfælles med jakobsvejen end selve navnet. De tre dages vandring går direkte fra stranden i syd op over bjergene til nordkysten. Stien passererer meget smukke udsigtssteder og interessante små byer midt i Bjergene.
Er man til natur - og her endda fantastisk flot og anderledes natur - kan jeg dog kraftigt anbefale de tre øer vest for Tenerife: La Gomera, La Palma og El Hierro. Øerne er meget forskellige.
For en dansker er det nemmest at komme til La Gomera. I vintermånederne går der flere ugentlige fly til Tenerife, både charter og rutefly. Jeg plejer at sidde og vente til få dage før afrejse, og så snuppe en såkaldt afbudsbillet uden hotel på et charterfly. Derefter færge til La Gomera.
La Gomera byder på regnskov, som er helt anderledes end noget andet Europa kan byde på. Der er to gennemgående rød/hvide GR-ruter på øen, så det er muligt at gå fra sted til sted. Man kan også slå sig fast ned et sted og lave dagture. Jeg har overnatten mange forskellige steder på øen, men tager mest ophold i Valle Gran Rey, hvorfra det er muligt at gå på dagture på øen - oftest ved hjælp af øens rutebiler, der i et vist omgang er tilpasset vandre-turistens behov. Her har Rother Wanderführer en ganske udmærket vandrerbog med mange forslag til vandreture i forskellige sværhedsgrader..
Først 3 billeder fra La Gomera, dernæst lidt om den
meget større ø La Palma.
Der går i vintermånederne Air Berlin fly fra flere tyske lufthavne hver fredag, og hvis man er ude i god tid, kan man købe en samlet forholdsvis billig billet. Man kan også flyve til Tenerife og tage færgen til hovedstaden på La Palma, Santa Cruz de La Palma (sejltid ca 4 timer).
Leje af bil i 14 dage koster ca. 250 Euro, hvis man vil lave dag-rund-ture er en bil en god hjælp.
På La Palma er det også muligt at gå fra sted til sted af to GRruter. Man skal være opmærksom på, at vejret kan være meget forskelligt fra øst til vestkysten. Det kan regne i øst og være sol og sommer i vest på samme tid. Jeg har også her boet mange forskellige steder, men plejer nu at bo mest i Tazacorte og tage ud derfra. Naturen på de to øer er meget forskellig. På La Gomera er der regnskov, mens La Palma har kæmpe vulkaner, dragetræer og mere traditionel skov. Ingen af øerne har slanger eller myg - men derimod Gekkoer og kanariefugle-sang. På La Palma kan jeg også anbefale Rother Wanderführer.
Her 3 billeder fra La Palma, hvor der ligesom på La Gomera, kan være regn på toppen og sol ved kysten på samme tid:
søndag den 1. februar 2015
Præsten bag de gule pile
Pater Elias Valina Sampedo er blevet mindet flere steder langs Camino Francés 25 året efter hans død.
Manden bag de gule pile kendes næppe af mange danske pilgrimme. I december 2014 er det 25 år siden, at han døde, og flere steder langs Camino Frances er han blevet mindet i den seneste tid. Idemanden bag de gule pile hedder Elias Valino Sampedo. Han var sognepræst på en af de mest kendte rastepladser på Caminoen, nemlig i Valfartskirken i O Cebreio, der ligger på toppen af bjergene, netop efter at jakobsvejen er gået ind i Galicien.
For mange pilgrimme en hård tur fra VillaFranca og opad, opad og opad.
Pater Elias Valino blev sognepræst i O Ceobreio i 1959, og han blev hurtigt en institution blandt de den gang forholdsvis få pilgrimme, der tog turen til Santiago. Han tog selv turen fra Frankrig og blev idemanden bag de gule pile langs hele Jakobsvejen, så pilgrimmene ikke gik forkert. Den første pil blev sat i i 1971, og siden er det gået så stærkt, at der nu er gule pile på alle pilgrimsvejene i Spanien og flere steder i Portugal.
Der er rejst et mindemærke til hans ære foran kirken i O Cebreio, netop hvor han virkede som præst for pilgrimmene i 40 år.
I går, lørdag, kom der kun 10 pilgrimme ind til Santiago
Manden bag de gule pile kendes næppe af mange danske pilgrimme. I december 2014 er det 25 år siden, at han døde, og flere steder langs Camino Frances er han blevet mindet i den seneste tid. Idemanden bag de gule pile hedder Elias Valino Sampedo. Han var sognepræst på en af de mest kendte rastepladser på Caminoen, nemlig i Valfartskirken i O Cebreio, der ligger på toppen af bjergene, netop efter at jakobsvejen er gået ind i Galicien.
For mange pilgrimme en hård tur fra VillaFranca og opad, opad og opad.
Pater Elias Valino blev sognepræst i O Ceobreio i 1959, og han blev hurtigt en institution blandt de den gang forholdsvis få pilgrimme, der tog turen til Santiago. Han tog selv turen fra Frankrig og blev idemanden bag de gule pile langs hele Jakobsvejen, så pilgrimmene ikke gik forkert. Den første pil blev sat i i 1971, og siden er det gået så stærkt, at der nu er gule pile på alle pilgrimsvejene i Spanien og flere steder i Portugal.
Der er rejst et mindemærke til hans ære foran kirken i O Cebreio, netop hvor han virkede som præst for pilgrimmene i 40 år.
Abonner på:
Opslag (Atom)