Endelig nyt herberg i Melide

I de senere år har det nogen gange været svært at finde en ledig seng i "Blækspruttebyen".
Mange pilgrimme vælger at gå forbi  (eller rettere igennem) Melide, der kun ligger ca. 55 kilometer før Santiago på den franske rute, Camino Francés bl.a. fordi herbergsforholdene ikke har været særligt gode. Byen ligger godt for mit vandretempo, så jeg har efterhånden boet der nogle gange, men kun en gang på herberg - de andre gange på billige værelser.
Byen har meget at byde på. Her skal fremhæves to ting: En smuk og stemningsfuld middelalderkirke med pilgrimsmesse hver aften, samt ikke mindst, Spaniens - måske - bedste blæksprutte restauranter.
Derfor vil mange erfaren pilgrimme se frem til, at byens borgmester og lokalregeringen i Galicien nu er på vej med et nyt herberg i en historisk bygning på en central plads i midten af den gamle bydel.
Det forlyder ikke af lokalaviserne, hvornår herberget vil være klar. I 2007 blev der indgået en lignende aftale. Her blev der indkøbt to bygninger - den ene skulle bruges til Herberg, den andet til pilgrimscenter, turistkontor m.m., men det blev ikke til noget, så denne gang kan pilgrimmene håbe, at der sker noget.
Og her nok en gammelmandshistorie om mine egne oplevelser,(som man kan springe over hvis man vil )- startende med mit råd til pilgrimme, der endnu ikke har smagt blæksprutter i Melide. Prøv det. ! Senest jeg kom til Melide i 2011 havde uret passeret  16.00.
Jeg havde gået fra Portomarin, en tur på over 40 kilometer. Blæksprutterestauranterne var reelt lukket ned og ville først åbne om aftenen, når jeg for længst burde ligge i min seng efter aftenmessen. Jeg mødte straks ved ankomsten op på mit favoritsted ( jeg havde kun været der 2 gange før) og talte for min syge bedstemor. Personalet var ved at gøre rent og gøre klar til deres egen middagsmad, der ikke bestod af blæksprutter, men af salat. (Blæksprutter feder, bedyrede de søde damer mig)
Jo, den søde dame syntes at kunne lide min udtalelse om, at det var umuligt for en pilgrim at passere Melide uden at have smagt hendes blæksprutter. Hun ville se efter, om der var en portion tilbage. Det gik. Så her sad jeg ved nabobordet til personalet og konverserede med dem, bagerst sad to piger, der ikke gjorde mine til at forlade den lukkede restaurant, mens de søde damer blev ved med at komme blækspruttter på mit bræt (tallerken), hvilken eftermiddag. Jeg kunne knapt kravle til messe inden jeg hoppede i soveposen.
Herunder et billede af undertegnede (taget af min søde værtinde)

og jo, jeg drak også hele flasken med perlende frisk hvidvin, og når jeg tænker på det, var det måske en ide at tage Camino Primitivo i efteråret og gå over Melide. Hvem ved ?