søndag den 15. marts 2015

Kunstudstilling i Santiago om pilgrimsliv gennem over 1.000 år.

Museo Centro Gaias i Santiago laver særudstilling i hele pilgrimssæsonen, marts til september.
Forleden blev en "pilgrim" eskorteret af politi fra lufthavnen i Santiago de Compostella til Museet Centro Gaias i Santiago. Og det er ikke en hvilken som helst pilgrim, men et billede af den tyske kunster, Albrecht Dürer (1471-1528) af apostelen Jakob, der bliver en af hovedartaktionerne i en særudstilling  det næste halve års tid.

Billedet er udlånt fra sin sædvanlige plads i Firenze i Italien for sammen med en række andre kunstværker at beskrive pilgrimslivet igennem over 1.000 år. Under overskriften: Jeg går, vil udstillingen forsøge at vise - både de mange motiver, der igennem tiderne har været for at gå til Santiago, samt vise de meget forskellige perioder, hvor pilgrimsvandring har været populært i Europa.
Direktøren for musset,  María García Alén, siger, at udstillingen gerne skulle vise, den refleksion, som alle pilgrimme gennemlever på deres vandring mod Santiago.
Museet er i sig selv et besøg værd. Meget moderne og anderledes i sin arkitektur end andre tilsvarende museer.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar