Er det en god ide med en pausedag undervejs på en fire-femugers tur. Meningerne er delte.
Det er muligt at holde pausedage i et kloster undervejs.
For de, der kan læse tysk, foregår der i disse dage en interessant debat på et af de tyske pilgrimsfora. Hvor er det godt at holde pause ? Skal jeg overhovedet holde en pause undervejs på en 800 til 1.000 kilometers pilgrimstur?
Jeg har tit selv haft ideen om at lave en pausedag, men det er aldrig rigtig blevet til noget. Jeg har det med at indhente en dag eller etape, som så kan bruges til en pause- eller en sygedag, men den er sjældent i brug. Jeg bliver så rastløs, hvis jeg ikke går. Jeg har hørt noget lignende fra andre pilgrimme. Det er svært med pausedage. Benene kan ikke lide det. Jeg kender dog også - godt nok kun få eksempler på pilgrimme, der har overskud til at gå på museer eller andre turistattraktioner undervejs, så det er altså individuelt. Du kan læse mere om den tyske debat på denne side:http://pilgerforum.de/forum/index.php/topic,13804.0.html
Skulle jeg holde en pause, ville jeg nok have mest lyst til at bo nogle dage på et kloster undervejs, hvor de har en fast dagsrytme med tidebønner, man som pilgrim kan få lov til at deltage i.
I flere klostre på nogle af Jakobsvejene er det muligt at bestille to overnatninger i forvejen. Nogle steder tager de pilgrimme, der kun sover en nat, ind på store sovesale, mens pilgrimme, der ønsker en pause, kan flytte ind i selve klostret og leve et "munke-liv". (Det gælder f.eks. det spansktalende Hospedería Monasterio de Oseira, Padres Cistercienses på Camino Sanabrés - sidste del af Via de la Plata). Jeg vil dog her lige fortælle lidt om et særsyn på den mest "trafikkerede" Jakobsvej med tysktalende ( og vist nok også engelsk) talende munke i Rabanal på Camino Frances. Klostret tager kun imod pilgrimme, der overnatter mindst to nætter. Det lille mini kloster er beboet af spanske og tyske benediktinere, som er udlånt tre måneder af gangen til dette lille kloster, for at give pilgrimmene et åndeligt tilbud. De er naboer til det legendariske, Albergue Gaucelmo , der drives af engelske pilgrimsvenner, og der er tidebønner og messe for alle pilgrimme dagligt. Klostret er genåbnet for forholdsvis få år siden - alene med "gæstemunke" - med det ene formål at holde messer og tidebønner åbent for pilgrimme, samt give et tilbud om et par dages pause i et kloster til pilgrimme, der søger netop det. Det er beboet af munke, men giver plads til pilgrimme af begge køn.
Er du interesseret kan du læse mere om mulighederne for en pause hos munkene i Rabanal på deres egen hjemmeside, der findes i en spansk, tysk og engelsk udgave på dette link
http://www.monteirago.org/monasterio
Ingen kommentarer:
Send en kommentar