I en ny undersøgelse slås det fast, at pilgrimmene trækker mange ikke-pilgrims-turister til.
Med turisttallene for 2014 som grundlag har regionerne i Nordspanien lavet en undersøgelse af , hvad den mest benyttede af de mange pilgrimsruter i Spanien, Camino Frances betyder for turismen. Og det er næppe nogen nyhed, at antallet af pilgrimme stiger hvert år, hvilke de pilgrimme, der i disse dage bevæger sig på stien mellem Saint Jean Pied de Port og Santiago de Compostella kan konstatere. I år vil et sted mellem 170.000 og 180.00 formentlig gå netop denne vej.
Men det er ikke alene på pilgrimsherbergerne at sengene fyldes op, og der må bygges til for at skaffe plads til alle. Hoteller, restauranter og andre turistmål nyder også godt af de mange pilgrimme, idet mange kommer - ikke for at gå - men for at se på dem, der går og se de kirker og turistmål, som ligger ved Jakobsvejen.
Burgos havde i fjor en stigning i antallet af hotelovernatninger på 17,1 procent, en af nabobyerne, lidt uden for selve pilgrimsruten Palencia kunnne melde om en stigning på 22 procent. Hvilket begge steder er en større stigning end antallet af pilgrimme beretter til. I alt meldte de samlet om 561.000 overnatninger.
I Santiago de Compostella selv udgør pilgrimmene en stor del af "gæsteovernatningerne i byen", idet 3 ud af 4 overnattende udlændinge var pilgrimme. Flest fra Italien, Tyskland, Frankrig og Storbritanien. Samlet gik over 237.000 af de forskellige pilgrimsruter til Santiago i 2014, og langt de fleste overnattede mindst en nat i byen.
Tidligere undersøgelser i de aller seneste år har vist, at i mange udkantområder er pilgrimmene blevet nærmest uundværlige for lokalområdet. Det store antal pilgrimme, der passerer de små landsbyer dagligt er med til at holde barer, købmænd og andre servicefag i gang, ligesom der flere steder etableres nye barer og laves nye private herberger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar