Gr. 653, Via Tolosana går fra Arles i Frankrig til Puente la Reina i Spanien. De 800 km på den franske side af grænsen, hvor rutens mest almindelige navn er Chemin Arles, og de ca 150 km. i Spanien , Camino Aragones.
Jeg har gået denne jakobsvej i april-maj 2015 og har lagt denne beskrivelse under Europæiske Pilgrimsveje.
Jeg har gået denne jakobsvej i april-maj 2015 og har lagt denne beskrivelse under Europæiske Pilgrimsveje.
Her under en kort beskrivelse af ruten:
Jeg har ikke det nøjagtige antal pilgrimme, der går denne rute, men det er langt færre end på en anden fransk pilgrimsvej, Via Podensis/Le Puy-ruten. Da jeg fik mit pilgrimspas i Katedralen i Arles fortalte personalet, at antallet af pilgrimme steg stødt, men langsom år for år. Til messen i Katedralen om aftenen så vi (to danskere) kun en anden pilgrim, og på det første overnatningssted efter Arles, der hedder Saint -Gilles, sov vi 7 pilgrimme ( og det viste sig at være et højt antal). Vi sov alene på herberger flere gange undervejs. Først efter Toulouse tog pilgrimstrafikken til for at stige stødt indtil vi ramte Camino Frances i Obanos, hvor det var lidt af et "kulturchok", at der var pilgrimme overalt.
Jeg har ikke det nøjagtige antal pilgrimme, der går denne rute, men det er langt færre end på en anden fransk pilgrimsvej, Via Podensis/Le Puy-ruten. Da jeg fik mit pilgrimspas i Katedralen i Arles fortalte personalet, at antallet af pilgrimme steg stødt, men langsom år for år. Til messen i Katedralen om aftenen så vi (to danskere) kun en anden pilgrim, og på det første overnatningssted efter Arles, der hedder Saint -Gilles, sov vi 7 pilgrimme ( og det viste sig at være et højt antal). Vi sov alene på herberger flere gange undervejs. Først efter Toulouse tog pilgrimstrafikken til for at stige stødt indtil vi ramte Camino Frances i Obanos, hvor det var lidt af et "kulturchok", at der var pilgrimme overalt.
Chemin Ales er meget afvekslende. Ved Arles går man af diger gennem det øverste af Rhone - Carmague-deltaet med frugtbare marker under vandstandsniveauet i Petit Rhone, som man følger. Dernæst går turen gennem kæmpebyen Montpellier, hvor samtlige guides foreslår, at man tager bussen ud og ind af byen, fordi det 1) er svært at finde rundt, og 2) ruten ikke er særlig spændende - tværtimod. Selve Centrum har mange seværdigheder og - for pilgrimme - ikke mindst en spændende katedral, hvor de kender alt til pilgrimme og er meget hjælpsomme, giver stempel og fortæller om kirken.
Herefter går turen - rigtig meget op og ned - gennem den sydligste del af Centralmassivet med udsigt til både Pyrenæerne og Middelhavet. Flot men anstrengende. Stierne er tit meget smalle og kan - især i og efter regnvejr - være vanskelig passable, men de er stort set overalt meget vel afmærkede. Jo, jeg fik våde tæer.
Turen gennem Toulouse kan klares langs kanaler ( ikke officiel rute, men foreslås af flere guides). Herefter kommer der langt flere pilgrimme, inden det omkring Lescar ( ved Pau) går rigtig løs. Stigningerne tager langsom til (op og ned, men mest op) og efter den meget smukke by, Oloron-Sainte-Marie, går det for alvor opad mod Col de Somport af meget afvekslende stier med vandfald, bøgeskove og sne på toppen af bjergene.
De sidste få meter op til toppen foregik for vores vedkommende i strålende sol og med sne på stien. Der er flere overnatninger op af bjergene, der stiger mindre brat end ved Saint Jean Pied de Port/ Col de Leopeder (1437 meter) . Til gengæld skal man længere op, nemlig til 1640 meter. Turen op, der tog tre dage, var for de pilgrimme (jeg mødte eller fulgtes med) og jeg selv, en meget stor oplevelse. På toppen er der en bar og et udendørskapel med en Jakobsstatue.
Begge blev flittig besøgt og brugt den halve til hele time, vi nød "sejren" , inden vi i rask trav gik 5-6 kilometer ned af bjerget til 1192 meters højde for at overnatte. Stien er meget forskellig på hver side af grænsen. I Frankrig meget frodig med skove. I Spanien mere gold.
På toppen skifter ruten navn til Camino Aragones, hvor man følger floden Aragones det meste af vejen, landskabet er mere kendt (nordspansk). Der er - i modsætning til i Frankrig - aftenmesser stort set hver aften, og der er kommet flere spanske pilgrimme til, så man overnatter 8-10 pilgrimme på de samme herberger.
Der er enkelte, men til gengæld fantastiske klostre på den franske side, der modtager pilgrimme, som konger. Nogle byer har stadig en (meget) gammel præst, som er meget imødekommende, når han ser pilgrimme ved aftenmessen.
Først Le Puy, derefter Arles. Le Puy vil for mig stadig være nr. 1 i Frankrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar