fredag den 1. maj 2015

Ny pilgrimsrute i Frankrig til minde om Urban den 5.


Den nye pilgrimsrute går fra  Nasbinals (Lozère) til Avignon (Vaucluse) - ialt ca 325 km. Ruten har fået navnet  Chemin Urban V og går gennem Aubrac, de Causses og Cévennes.
Det er en fransk pilgrim, der efter en tur til Santiago, i 2009 fik ideen til at lave den nye pilgrimsvej i forbindelse med 700 året for Pave Urban den 5.s fødsel i 1310. Pave Urban, den 5. var benedektinermunk og blev den 6. pave efter, at pavestolen var flyttet fra Rom til Avignon i Frankrig. Han blev utrolig populær blandt folket, fordi han - formentlig i modsætning til tidligere jagt- og madglade paver - levede et almindelig munkeliv som benedektiner, hvilket ikke behagede datidens magthavere i Frankrig, men som senere betød, at han er den eneste af de franske paver, der er salig/helligkåret.
Han reformerede, som mange både før og efter ham, munkevæsnet fra en - efter hans smag - for verdslig livsstil til de mere oprindelige klosterdyder. Han er historisk mest kendt for sit forsøg på, at forene øst- og vestkirken, hvilket i følge ny historiefortolkning var langt tættere på under hans ledelse end hidtil antaget. Han var pave i 8 år fra 1362 til 70.
Den nye Chemin Urban udgår fra Nasbinal midt på jakobsvejen, Chemin de Saint Jaques, fra Le Puy til Saint Jean Pied de Port - ikke så langt fra Le Puy. Ruten begynder i det meget naturskønne Aubrac. Ruten har udgangspunkt i klostret Le Monastier-Pin-Moriès, hvor Urban blev præsteviet, og med endemål i Avignon, hvor han virkede som Pave. Planlæggerne af ruten mener, at Pave V må have gået netop denne vej.
Her et billede
hentet på en fransk pilgrimshjemmeside:

Det er endnu begrænset, hvad jeg har fundet om denne forholdsvis korte rute (15-17 dage), men jeg vender tilbage, når jeg ved mere. Jeg har læst om ruten på en af franske spirituelle/kristne pilgrimshjemmesider, og du kan læse mere, samt se en lille film om ruten på dette link:
http://www.pelerin.com/Compostelle-et-autres-chemins/Sur-les-traces-du-pape-Urbain-V, samt læse mere om det praktiske ved ruten via pilgrimsvejens egen hjemmeside: http://www.randonnee-urbain-v.com/ Her tilbyder de også praktisk hjælp, oplyser om e mail, samt telefonnumre.
Ruten følge de vigtigste steder for begivenheder i pavens liv, siger John Paul Peytavin, der initiativtager til denne nye pilgrimsvej: Le Monastier-Pin-Moriès, hvor han blev præsteviet; Mende, hvor han byggede katedralen; Quezac og Bédouès, hvor han grundlagde et kollegium; Grizac, hvor han blev født; Saint-Germain-de-Calberte, hvor han skabte den første Studium, og grundlade seminariet, og selvfølgelig Avignon, hvor han virkere som pave.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar