Kampagnen "Un paso Limpio" mod affald på Caminoen breder sig

Japanere har sponsoreret affaldsposerne, der nu uddeles i Burgos. Senere følger andre byer trop.
Den kampagne vendt mod pilgrimme ( se indlæg den 28.06), der tilsammen smider tonsvis af affald langs Caminoen, har nu bredt sig fra Logrono til Burgos og flere byer tager over i de næste dage.
Ialt vil 48 herberger og 8 foreninger af pilgrimsvenner dele poser ud, ligesom der vil være opsat plakater med: Husk dit affald. Det er en Japansk pilgrimsforening, der har finansieret udgifterne til kampagnen, der har fået navnet Un paso Limpio, der nærmest kan oversættes med Det rene Skridt/ eller Den rene Vandring.
Og affald langs Caminoen er virkelig blevet et problem. Jeg har ved selvsyn her for nylig  (i maj) på ruten mellem Obanos og Logrono kunne konstatere, at affaldsmængderne langs Caminoen er uanstændigt store, ligesom der ligger tissepapir bag kirker, skure og i hjørnerne på rastepladserne, samt på landmændenes marker. Spanierne er meget stolte af deres Camino og ualmindelig gæstfrie overfor alle pilgrimme. Vi pilgrimme bør også gøre vores for at holde "Stien ren".

Lovprisning af Camino Portugues

Irske Philip er for kort siden vendt hjem efter små to uger på Caminoen fra Porto til Santiago. Her hans lovprisninger af turen, som ikke behøver nogen oversættelse. (CF står for Camino Frances/ Den franske Rute fra Saint Jean Pied de Port til Santiago.)

Just back from Porto/Santiago. Just a few thoughts .Beautiful country,wonderful,kind,helpful people. Not as busy as C.F. but met pilgrims from so many nations. Should have taken costal route out of Porto, and would advise any other pilgrims to do same. If I had known Portugal is the "Kingdom of the cobblestones" I would have returned to the C.F. My poor old feet took a terrible pounding from the cobbles,they were everywhere. On thelus side the people were wonderful. Due to lack of concentration I realised at one point I was hopelessly lost. I met a lady and with my limited phraseology tried to ask for directions. She tried to point me in the right direction,but after a few left and right waves of her hands she realised she was dealing with an idiot,and instead waved me to follow her. It took her more than ten minuets of brisk walking to reach a yellow arrow where she felt safe to leave me. She smiled,said Bom Camhino and went all the way back to her life. How can one begin to explain such kindness ,or adequately express ones gratitude. Was I naive to expect the same feelings of spirituality and emotion on this Camino that I felt on my others?I did not get the same "buzz" if that is not too terrible a word to use,and I felt it was more a "walk" than a Camino. I am looking forward to doing the C.F.again when I reach 70, God Willing, and I say to all those I met this year,Thank you for your company,your kindness and your help when needed,and may your God guide your future footsteps and keep you safe untill we meet again.

Smidt affald - Et minus ved de mange pilgrimme

Pilgrimsvenner i Logrono i Rioja på Camino Frances starter kampagne for at få pilgrimme til at rydde op efter sig.
Jakobsvejenes kæmpesucces med pilgrimme, der lige nu skal tælles i over 1.000 om dagen på hver etape, giver også det omkringliggende samfund nogle problemer - ikke kun glæde, stolthed ved Caminoen og indtægter til turisterhvervene. Når der er så mange mennesker sammen, som det er tilfældet på pilgrimstierne, herberger og rastepladser langs Caminoen, er der desværre også nogen som ikke føler et tilstrækkeligt ansvar for fællesskabet. Derfor er der nu langt mere affald langs ruterne.  For en måned siden foran den lille kirke ved udgangen fra Obanas mødte jeg en rigtig gammel dame, der gik og fejede og samlede papir. Og der lå meget unødvendigt affald. Hun var først lettere irriteret, fordi det tydeligt var pilgrimsaffald, samtidig med at et hjørne bag kirken blev brugt til toilet med frisk toiletpapiraffald rundt omkring. Da jeg ville hjælpe hende, tøede hun op med det samme, og gjorde mig helt klart, at min opgave var at gå - ikke at rydde op foran kirken. Det var hendes arbejde.
Hun begyndte straks at fortælle om sin lille kirke. Hun var stolt af Caminoen og sit smukke kapel, som hun holdt åben for pilgrimme fra tidlig morgen til sen aften. Så kunne de også gå i læ i regnvejr, som hun sagde.
Men hun kunne ikke forstå svineriet. Hun havde stillet skraldespande op - som blev brugt, men langt fra af alle. Hvorfor kan pilgrimme ikke tage tissepapiret, plastikposerne og sodavandsdåserne med eller lægge affaldet, hvor det hører til ???
Ja, hvorfor ikke ?

Foreningen af Pilgrimsvenner i Logrono (La Asociación de Amigos del Camino de Santiago de Logroño) er netop begyndt på en større kampagne vendt mod pilgrimme, hvor de på alle herberger sætter små skilte op, ligesom de stiller sig op på strategetiske steder og uddeler små affaldsposer til pilgrimmene. Med andre ord: Pilgrimme. Ryd op efter jer !!! Og husk at tage jeres tissepapir med.

Den katolske messe og pilgrimmene

Under overskriften Segen für den Weg, som måske bedst kan oversættes med Velsignelse på pilgrimsvejen, har der på et af de store tyske pilgrimsfora været en livlig diskussion om Den katolske Messe de seneste to måneder. Kan/bør/må ikke-katolske pilgrimme gå til nadver/kommunion, når de går i kirke på deres pilgrimsvandring i Spanien ? eller må de nøjes med en særlig personlig velsignelse ( et kors i panden), som ikke-katolikker eller katolikker, der ikke har været til 1. kommunion, får, når de tager den højre hånd på skulderen foran kommunionsudddeleren ( i Spanien oftest en præst) ?
Debatten har foregået/foregår på denne pilgrimshjemmeside:  http://pilgerforum.de/forum/index.php/topic,14379.0.html
Diskussionen blev indledt af en babtist, der følte sig snydt/ set ned på, fordi præsten i Katedralen i Santiago spurgte hende, om hun var katolik, da hun gik til alters/nadver/. Da hun svarede nej, gav præsten hende en velsignelse med et korstegn i panden i stedet for Jesu legeme/brødet.
Jeg er aldrig selv blevet spurgt, om jeg var katolik, når jeg har gået til messe på mine mange pilgrimsvandringer, selvom mit udsende tydeligt viser, at jeg kommer fra Norden, så den baptistiske pilgrim må ved sin ageren have bragt præsten i tvivl, om hvor vidt hun var katolik.
Debatten på den tyske hjemmeside/pilgerforum har været meget saglig for og imod.
Her to modsatrettede indlæg, først på tysk og dernæst i min - måske ikke helt korrekte oversættelse. Interesserede kan selv læse de mere end 10 sider med indlæg på Pilgerforum.de om sagen.

Først en pilgrim, der kalder sig: donjojohannes, der forsøger at forklare baptisten, hvorfor hun må tage til takke med en velsignelse. (Oversættelsen kommer nedenunder).
Zur Kommunion:
Bitte, bitte, bitte respektiert Glaubensüberzeugungen und nehmt sie in aller Demut ernst. Ich bin kein Moslem, also küsse ich nicht den Koran, was meine Unterwerfung unter seine Lehre bedeuten würde. Ich bin kein Hindu, also wiederhole ich keine Gebete an Shiva, da ich nicht an diese Gottheit glaube. Ich bin kein Buddhist, also rezitiere ich keine Mantras um Erleuchtung zu erfahren. Und wäre ich kein Katholik, würde ich das, was die katholische Kirche "das Allerheiligste" nennt keinesfalls empfangen (nicht einmal wenn gutmeinendes "Bodenpersonal" sich schwer verfehlt und mich dazu einlädt), weil dies zu tun, vorgeben würde, dass ich erstens den Glauben der katholischen Kirche teile und zweitens nach Regeln der Katholiken bedingen würde, dass ich wenigstens einmal im Jahr beichten ginge und mir aktuell beim Empfang der Kommunion keiner schweren Sünde bewusst bin (und zwar nach dem was der katholische Katechismus als schwere Sünde ausweist). Denn die Kommunion ist Ausdruck von Einheit mit Gott und bedingt als Feier der Kirche Einheit in der Lehre, Einheit mit der hierarchisch verfassten Gemeinschaft und Einheit durch die in den Sakramenten vermittelte Gnade. Leider wissen das heute viele nicht mehr und verursachen jenen, die ihren Glauben ernst nehmen, großen Schmerz.
Wer meint, das sei bloß eine katholische Hypersensibilität, der lese einmal die eucharistischen Texte der Christen aus den ersten Jahrhunderten - von der strengen Bußpraxis (temporärer Ausschluss von der Kommunion) einmal ganz abgesehen.
Mir persönlich ist es lieber wenn ein Protestant mit den Worten Martin Luthers spricht: "Die katholische Messe ist ein Gräuel", als wenn jemand (ob katholisch oder protestantisch) arglos oder gedankenlos das empfängt, was einem Katholiken heilig ist. Das hat für mich - und ich will hier niemandem mit gutem Willen, aber fehlender Glaubenskenntnis zu nahe treten - mit Achtung und Respekt zu tun.

I min - måske ikke helt korrekte - oversættelse:

Communion: Vær venlig at respektere andres tro og tag deres tro alvorligt i al ydmyghed. Jeg er ikke en muslim, så jeg kysser ikke Koranen, hvilket ville betyde, at jeg anerkendte dens indhold som en personlig sandhed. Jeg er ikke en hindu, så jeg gentager ikke bønner til Shiva, da jeg ikke tror på, at Shiva er gud. Jeg er ikke en buddhist, så jeg reciterer ikke mantra'er - som skal give mig den sande oplysning. 

Og var jeg ikke katolik, ville jeg ikke modtage det, der i den den katolske kirke kaldes "det Allerhelligste", selv om stemningen, og menneskene omkring mig gør det ikke bare naturligt, men måske også vanskeligt at lade være. Jeg ville ikke foregive at tro på noget, som jeg ikke troede på. 

Går jeg til kommunion ville jeg foregive, at jeg deler den katolske kirkes tro ( og dernæst ville det - følge reglerne - kræve, at jeg gik til skrifte mindst en gang om året ). Det ville være en synd, at modtage kommunionen, fordi det katolske kristne fællesskab i kommunionen er et udtryk for enhed med Gud og en tilkendegivelse af en fejring af den katolske kirkens lære om enhed, enhed med det hierarkiske fællesskab og sammenhold gennem sakramenterne. Desværre er der mange i dag, som ikke kender til kirkens lære, og derfor ikke tager deres tro alvorligt. Der er desværre nogen, der mener, at denne fremstilling blot er katolsk overfølsomhed, når kirken læser de eukaristiske tekster, som de de kristne i de første århundreder - og derfor udelukker, de, der ikke tror som katolikker, fra kommunionen. Men det er ikke tilfældet. Det er et spørgsmål om at tage sin tro alvorligt. Jeg skal her gøre opmærksom på, hvad Martin Luther selv har skrevet: "Den katolske messe er en vederstyggelighed", så når nogen (uanset om de er katolikker eller protestanter) uskyldigt eller tankeløst modtager, hvad den katolske kirke anser for helligt. Virker det for mig - og her vil jeg nødig fornærme nogen med god vilje - at  man ikke udviser den tilstrækkelige værdighed og respekt.

Og her et modsvar fra pilgrimmen Berthold (Oversættelsen nedenunder):

Mich  beschäftigen die  Ausführung  von  donjojoahnnes  auch  sehr.

Wenn  es  denn  so  einfach  wäre,    die  Problematik  der  Abendmahlsgemeinschaft  mit  dem  Verhalten  bei  Riten  aus dem  Islam,  Buddhismus  oder  Hinduismus  zu  vergleichen.

Nein,  dieser  Vergleich  geht  m.E.  völlig  daneben   -    bei  der  diskutierten Problematik  geht   um  Menschen  mit  dem  Glauben  an  denselben dreieinigen  Gott.  Wir  haben  eine  Bibel.  Die Einsetzungsworte  und  der  Auftrag    von  Jesus sind  für  uns  alle  gleich : „dies  ist  mein  Leib  ,  der  für  euch  hingegeben  wird…tut  dies  zu  meinem  Gedächtnis“.

Ich  bin  kein  Theologe  und  kann  nicht  mit  dem  Wissenstand  von donjojohannes  konkurrieren  und argumentieren.  Aber ich  kann  und  will auch nicht den  jetzigen  Zustand  (  keine  Abendmahlsgemeinschaft)  klaglos  als gegeben   und  unüberbrückbar hinnehmen  und  mich  damit  begnügen,  zum  gegenseitigen  Respekt  auszurufen.. Ich  empfinde  es  auch als  Sünde  gegenüber  unserem Herrn,  der  uns diesen  Auftrag  erteilt  hat,   wenn  wir  nicht  alles  versuchen, dieses  Trennende  zu  überwinden.  Dazu  gehört m.E. auch,  mit freundlicheren  Worten  Angehörige  anderer  Konfessionen  zur  Mitfeier  der  Messe  einzuladen,  als  ich es  hier  höre  und  grobe Verurteilungen   von  Priestern  zu  unterlassen,  die es   mit  ihrem  Gewissen  vereinbaren  können,  zum  gemeinsamen Abendmahl  einzuladen.

Og nok en gang min oversættelse:

Denne udførlige gennegang fra donjojoahnnes interésserer mig meget.

Men det er alt for nemt at sammenligne spørgsmålet om nadver fællesskab med ritualerne i islam, buddhisme eller hinduisme. Nej, denne sammenligning er helt forkert -  her diskuterer vi et spørgsmål for kristne mennesker med samme tro på den treenige Gud. Vi har kun en bibel. Ordene i gudstjenesten fra Jesus er ens for os alle: "Dette er mit legeme, som hengives for jer ... gør dette til ihukommelse af mig".Jeg er ikke teolog og kan ikke konkurrere med niveauet for viden med donjojohannes og argumentere detaljeret. Men jeg kan ikke og vil ikke acceptere den nuværende ordning (nej til nadver fællesskab mellem kristne) De barriere, der er nu, er ikke harmløse eller uoverstigelige, og det er ikke tilstrækkeligt at påberåbe sig gensidig respekt . Jeg ser det manglende nadverfællesskab som en synd mod vor Herre, som har givet os et job, nemlig at vi forsøger at overvinde denne splittelse. Det betyder, at man invitere medlemmer af andre trosretninger til at fejre messen. Jeg vil gerne sige det så venligt, som jeg kan, at den katolske kirke skal undgå  at domfælde de præster, der  kan klare med deres samvittighed at invitere alle kristne til fælles kommunion/nadver.

Dramatisk Sankt Hans med forsvunden pilgrim ved Valcarlos

50 årig waliser for vild i Pyrenæerne og kaldte 112. Pilgrimmen sagde, at han var svimmel og udmattet.
Politiet og redningsfolk, samt frivillige på begge sider af den spansk-franske grænse var dagen og natten før Sankt Hans, den 23. juni , i vild aktivitet i bjergene omkring Valcarlos, efter at politiet havde modtaget et nødopkald. En 50 årig waliser fortalte, at han var svag, svimmel og udmattet, samtidig med at han var desorienteret og forvirret, så han ikke vidste, hvor han var, men det skulle være et sted mellem Valcarlos og Roncesvalles.
Et større eftersøgningshold gik i gang, men kunne ikke finde manden. Politiet fik eftersporet opkaldet, som teknisk set viste sig at komme fra Maneru, der ligger ca 80 kilometer fra det sted pilgrimmen havde opgivet. Da pilgrimmen samtidig havde oplyst, at han var desorienteret og forvirret, begyndte politiet at lede  flere steder på en gang - stadig uden resultat.
Hele den store søgemaskine blev sat ind med helikopter, søgning i tilflugtshytter og andre steder, hvor den forsvundne pilgrim kunne have taget ophold. Eftersøgningen fortsatte til tidlig næste morgen - stadig uden resultat.
Den 23. juni kom opklaringen. Den "forsvundne" pilgrim havde selv fundet vej til herberget i Orreaga/Ronesvalles, hvor de havde taget sig ham.  Her forklarede han, at han var faret vild, men ved egen kraft var kommet til herberget, hvor han ankom meget træt kl. 20.00.  Imens fortsatte eftersøgningen.  Efter at have sovet meldes pilgrimmen ved godt mod, og det oplyses, at han ikke har brug for lægehjælp.
To ting står tilbage: a) Hvorfor spores nødopkaldet til 112 hele 80 km væk fra, hvor pilgrimmen befandt sig. B) Hvis man kalder på hjælp og klarer sig selv, må man, så snart det er muligt, melde tilbage, så ikke eftersøgningen - som her - fortsætter 21 timer.

Mere politi på Caminoen efter ubehagelige episoder

Guardia Civil (Politiet) er i år mere massivt til stede langs Camino Frances efter Astorga og i Galicien end nogensinde før - også for at hjælpe pilgrimme, der farer vild.
Der er flere ubehagelige episoder langs Caminoen end tidligere, oplyser den officielle Galiciske Pilgrimshjemmeside, http://caminodesantiago.lavozdegalicia.com/. Politiet i Galicien har indenfor den seneste måned modtaget to anmeldelser om seksuel chikane. Det ene fra en italiensk kvindelig pilgrim, der blev "angrebet" af en mand, men hvor det lykkedes hende at få fat i en taxa og slippe væk. I det andet tilfælde anmeldte en tysk kvindelig pilgrim, at en mand, der solgte tøj langs Caminoen, var begyndt at tage på hende og gøre ubehagelige fysiske tilnærmelser. - I begge tilfælde fik politiet fat i de mænd, der skulle have forårsaget hændelserne.
Politiet har også måttet hjælpe pilgrimme, der for vild i bjergene omkring O Cebreio, her i blandt en ældre mandlig pilgrim, der pludselig havde fået hukommelsessvigt og ikke anede, hvem han var, og hvor han var, ligesom politiet melder om tilrejsende rumænere, der forsøger at presse pilgrimme langs Caminoen for penge ved at spille døvstumme eller på anden måde optræde så aggressivt, at nogle pilgrimme føler sig usikre. De laver tricks og snyder, står der på caminodesantiago.lavozdegalicia.com/
Der er kommet væsentlige mere fokus på disse ubehaglige oplevelser efter at en 41 årig amerikansk kvindelig pilgrim blev meldt savnet på Caminoen mellem Astorga og Rabanal i begyndelse af april i år. I skrivende stund -  nu over 2½ måned efter  - er der stadig ikke spor efter hende.
I de seneste uger er antallet af pilgrimme på denne strækning steget og steget, så der nu er over 1.000 pilgrimme på hver enkelt etape, hver eneste dag. Og politiet får heldigvis ikke daglige anmeldelser om ubehagelige episoder.

328 danskere på Caminoen

Lidt sent har jeg fået antallet af danske pilgrimme, der kom ind til Santiago i maj. Det blev til 328 eller 1,06 % af det samlede antal pilgrimme i maj, 31.078. I april var der 159 danske Santiagopilgrimme svarende til 0,9 % af de 17.722.  I januar, februar og marts blev det til henholdsvis 0, 6 og 25 danske pilgrimme, så i alt 518 danskere er gået til Santiago i år. I 2014 var der 1.741 danske pilgrimme eller 0,73 procent af alle på Caminoen. I 2013 var der tale om 1.757 eller 0,81 % danskere. Så i maj i år var antallet af danskere over gennemsnitttet for det samlede antal i både 2013 og 2014, men maj er en af de måneder, som mange danskere foretrækker. Så først senere på året ved vi, om hvor vidt 2015 bliver et rekord for antallet af danske santiagopilgrimme.

To yngre kvinders erfaringer med Caminoen

To indlæg fra yngre pilgrimme, her hvor bekymringerne, efter at en amerikansk kvinde forsvandt på Caminoen i april, stadig præger debatten på nettet.
Indlægene er skrevet af en 24 årig tysk kvinde, der kom hjem for nylig efter sin første pilgrimstur, og af en irsk kvinde, der har skrevet sin lille rapport for få dage siden, 9 dage før hun går ind i Santiago. Det er værd at bemærke, at begge kvinder klager over for tunge rygsække.
Her først fra en tysk hjemmeside:

Hallo ihr Lieben. Vor meinem Camino den ich im April gestartet habe. Habe ich von vielen von euch sehr gute Tipps erhalten! Ich dachte ich habe mich gut vorbereitet, habe aber schon am Anfang des Weges festgestellt, dass man sich gar nicht gross vorbereiten kann. Ich 24j mit 50kg wurde als schlankeste Pilgerin mit dem grössten Rucksack zelebriert. Ich kann nicht beschreiben. Ich kam sehr an meine grenzen, habe auch Männer weinen gesehen. Ich fluchte oft und sagte : Thats my first end last Camino. Dennoch ich würde es trozdem immer wieder machen. Mein Rucksack steht bereit. In 32 Tagen habe ich 805 Km hingelegt, mit keiner einzigen Blase, dafür Achillesenzündungen, Knieprobleme usw. In guten Zeiten brauchte ich für 20km 4 Stunden. In schlechten Tagen für die gleiche strecke bis zu 18 Stunden. Ich habe nicht aufgegeben und bi total stolz habe ich und die Menschen die ich kennenlernen durfte, es geschafft! Vielen Lieben Dank an euch alle das ihr mich unterstützt habt ! LG Sheila

Og her fra irske Aiofi:

I started my Camino 28th of may and I have to say it's not easy but it is doable, don't be scared because its so worth it. We all have ups and downs but the feeling you have within you is amazing. The first week was tough and I hurt my knees from the weight of the backpack even though it wasn't that heavy I never trained with it before I started and I had to send my backpack on after 2 weeks because my knees couldn't take it anymore. Since then I've been going really well and only took one rest day and I have only 9 days left if all goes well. I started with my partner and we are still soldiering on together which is brilliant because it really dose test you. It's the best rollercoaster i have ever been on !! 

Det er første gang, at jeg har set jakobsvejen sammenlignet med en rutsjebane.

Danske søfolk på Camino'en i 1189

Camino Ingles er blevet utroligt populært de seneste par år. Fra 2012 til i fjor fordobledes antallet af pilgrimme til over 7000 pilgrimme,  og i år er interesse for denne "mini-camino" fortsat stor. I maj gik 779 pilgrimme denne vej til Santiago.
 I et nyt fremstød for netop denne rute kan man læse, at det faktisk var danske søfolk, der i 1189 var nogle af de første til at sejle pilgrimme fra England til Spanien. I et dokument fra 15. maj 1189 står der, at tre danske skibe er afgået med licens til at sejle pilgrimme fra England til A Caruna.
Denne jakobsvej, der kun er på ca 120 km., skulle i følge samme artikel have været farlig i middelalderen, idet pilgrimmene blev angrebet af både ulve og røvere.  I dag er det en meget stille pilgrimsvej, som i stor udstrækning bruges af de pilgrimme, der kun har kort tid til rådighed for deres pilgrimsfærd eller som synes, at Camino Frances er for stor en opgave.
Der er de seneste to år åbnet en del nye herberger og andre overnatningsmuligheder langs ruten.
Oplysningerne her er hentet i denne artikel:  http://www.alberguescaminosantiago.com/2015/06/camino-ingles-para-peregrinos-de-una-semana/

Messe på engelsk hver dag i Katedralen

Der er nu indført messe på seks forskellige sprog - udover spansk - i katedralen i Santiago hver dag. Men ikke på dansk.
Da de fleste danskere er engelsktalende kan jeg oplyse, at der er messe hver dag kl. 10,30, hvor der normalt deltager mellem 50 og 80 pilgrimme. Om aftenen kl. 18.00 er der økumenisk aftenbøn, hvor et mindre antal pilgrimme kommer.
Du kan læse mere på denne hjemmeside: http://www.caminochaplaincy.blogspot.dk/

Og her et forholdvis nyt billede fra den engelske messe i katedralen, som det ses, foregår den i et sidekapel. Hvis du er mere til tysk, fransk, italiensk eller portugisisk, er der også et dagligt messetilbud.

Hjemmevideo fra Camino Portugues

Der lægges ofte video ud på nettet fra de forskellige pilgrimruter. En engelsk talende pilgrim, Steve Planner fra Kansas City i USA, har lagt disse to ud, begge dateret den 13. juni:

https://www.youtube.com/watch?v=myH0jWfiDIA

https://www.youtube.com/watch?v=WW5mi6yF0sg

149 forskellige nationaliteter på Caminoen

I 1993 blev der registreret pilgrimme fra 20 forskellige lande.
Antallet af pilgrimme eksplodere og dette års antal pilgrimme viser, at "pilgrimsmoden" endnu ikke har toppet. Hvornår det sker ved ingen. Men pilgrimsvandring synes at binde mennesker fra det meste af verden og de forskellige nationaliteter sammen i en fælles oplevelse, Vejen til Santiago.
Pilgrimskontoret oplyser, at der nu er registreret pilgrimme fra 149 forskellige nationaliteter inden for de seneste 20 år, og i betragtning af at der pt. er 193 lande/nationer i hele verden er det ikke helt forkert at konstatere, at pilgrimstrenden har bredt sig til stort set hele verden. Næsten alle steder fra kommer der pilgrimme for at gå Jakobscvejen.
Lidt mere sjov statistik. I 1990 - for 25 år siden - kom der 561 tyskere til Santiago. I fjor ( 2014) 16.333 tyskere, og alene i maj i år, 3.669. Antallet af danskere har de seneste 4-5 år ligget på over 1.500 om året.  Og indtil nu tyder alt på, at 2015 vil blive nok et rekordår for antallet af pilgrimme, der når ind til Santiago.

Herbergsoversigt for Camino Frances

En af Tysklands garvede pilgrimme, Aloys Schäfer, forsøger at opdatere overnatningsmulighederne på Camino Frances, så hurtigt, som der sker nyt. Du kan læse hans herbergsliste her 

http://www.jakobus-info.de/jakobuspilger/96-spain.htm

Aloys Schäfer forsøger også at give flere herberger et par ord med på vejen. Jeg er ikke helt enig med ham i alle hans vurderinger, men samlet set - synes jeg -  det er en af de bedste herbergsoversigter på nettet.

Kan kvinder gå caminoen alene ?

Store diskussioner på - især engelske - pilgrimssider om usikkerheden for kvinder på Caminoen.
Jeg skal som mand vare min mund, når så mange - især engelsktalende - kvinder pt. skriver om deres frygt for at gå Caminoen, efter at den 41 årige Denise Thiem forsvandt mellem Astorga og Rabanal, den 5. april i år. I skrivende stund er der stadig ingen spor af hende. Det er en ualmindelig sørgelig historie, og det hjælper lige lidt at oplyse, at der i år formentlig vil være en kvart million pilgrimme, der går til Santiago, og at 45 % af dem vil være kvinder, altså langt over 100.000 kvinder vil få et compostella i år. Dertil kommer de mange, der tager pilgrimsvejene i årlige etaper, og derfor ikke når Santiago i år.
Men prøv selv at følge debatten på engelsk herpå siden:  https://www.caminodesantiago.me/community/forums/womans-safety.162/
der er virkelig mange, der er meget bekymrede og/ eller bange.
De spanske myndigheder understreger, at de stadig arbejder intenst med Denise Thiems forsvinder. se f.eks. denne artikel fra Leons store dagblad: http://www.diariodeleon.es/noticias/provincia/policia-trabaja-sin-descanso-encontrar-denise_985947.html
Opdatering:
Dette indlæg blev skrevet, da Denise Thiem stadig var efterlyst, og mordet på hende endnu ikke var opklaret. Jeg har skrevet et nyt indlæg siden: Kan kvinder gå Caminoen alene 2 ?, der kan læses på indlægssiden under den 11. november 2015.

Hvilke ruter valgte Santiago- pilgrimme i maj

De 31.073 pilgrimme, der fik compostela i maj fordeler sig sådan:
Camino Frances : 21.509
Camino Portugues: 5.988
Via de la Plata:       1.432
Camino del Norte:  1.306
Camino Primitivo:  1.083
Camino Inglés           779
Camino de Fisterra      92   ( Her drejer det sig om dem, der har gået ind til Santiago via Muxia- Fisterra, og derfor gået over 100 km. og bedt om et Compostela.De mange pilgrimme, der går den anden vej - altså mod Fisterra, er ikke med i statistikken.)
Lægger man antallet af rutepilgrimmene sammen giver det et lidt mindre tal end det samlede antal pilgrimme på 31.073 . Hvordan det kan lade sig gøre, aner jeg ikke. Men det er værd at bemærke, at mere end 2 ud af hver 3 pilgrimme stadig foretrækker, at gå den franske rute.

Forsvundet pilgrim er stadig ikke dukket op !!!!!!

Det er nu over 2 måneder siden, at 41 årig amerikaner forsvandt efter Astorga.
Det er lidt af et mysterium, hvad der er sket med den 41 årige Denise Thiem, der gik Camino Frances alene, og som sidst er set ved Astorga den 5. april  for nu over to måneder siden. Politiet har ledt over alt langs ruten op af bjerget mod Rabanal og videre mod Jernkorset, men indtil videre uden resultat. Og den 41-årige pilgrims familie har via de sociale medier og spanske aviser gjort deres til, at historien om den forsvundne pilgrim er blevet spredt, så andre pilgrimme og besøgende i området omkring Astorga - Rabanal har kunnet observere eventuelle spor.

Her den eftersøgningsannonce, som dukker op mange steder på nettet i denne tid, hvis man læser artikler om pilgrimsvandring.
Der har været længere diskussioner på flere pilgrimsfora, om hvorvidt det er blevet farligt at gå Caminoen. På denne engelsksprogede hjemmeside med mange amerikanske indlæg har diskussionerne været ret heftige: https://www.caminodesantiago.me/community/threads/some-thoughts-on-the-safety-and-risks-of-the-camino.34393/
Andre steder steder advarer man nu - specielt kvinder - mod at gå alene på strækningen mellem Astorga og Rabanal, hvor flere mener, at Denise Thiem må være blevet overfaldet og eventuelt bortført. Der er mange teorier på nettet, og  en anden kvinde har meldt om mistænkelige mandspersoner, der lagde hånd på hende, så hun måtte løbe og gemme sig i en busk, til de forsvandt. Politiet har ikke - her efter to måneder - lukket sagen, men patruljere jævnligt i området.

Pilgrimsudstilling i Paris

Skal du til Paris sidst her i juni, kan du se en stor pilgrimsudstilling tæt på Montparnasse.
Udstillingen finder sted i La chapelle Notre-Dame des Anges, au Forum,  104 rue de Vaugirad, 75006 Paris. Og du kan læse mere om udstillingen på dette link: http://www.pelerin.com/Compostelle-et-autres-chemins/Chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Tout-savoir-sur-le-chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Compostelle-en-photos-un-pelerinage-intemporel

Herbergsdagbog Toulouse - Puenta la Reina

Da nogle læsere af denne blog gerne vil vide mere om at gå over Somportpasset, er dette et forsøg på at rekonstruere min egen Herbergsliste fra Toulouse til Puenta la Reina, hvor Arles-ruten og Camino Aragones mødes med Camino Frances.
Jeg gik fra Arles til Logrono i april-maj i år, så mine håndskrevne optegnelser er forholdsvis nye.
Jeg har valgt at renskrive notaterne fra Toulouse og frem, da kun forholdvis få danskere drømmer om at gå fra Arles. Skulle nogen være interesseret i at høre mere om ruten før Toulouse. så skriv til mig.
Jeg gik hele vejen med min yndlingspilgrim, så hotelophold foregik på dobbeltværelse, der er forholdvis billigere end enkeltværelse.
27. april: Toulouse: Boede på billigt banegårdshotel tæt på centrum, og dermed Place du Capitole og de to store kirker, Saint Cermin og Sainte Etienne. Vi havde styrtregn det meste af dagen i Toulouse. Alt var vådt.
28 april: Toulouse - L'Isle Jourdan (ca 32 km.) Det kommunale herberg lå lidt langt ( ca 2 km ) uden for byen, så vi boede på halv-billigt hotel, du Velodrome  (46 Euro for 2  med morgenmad). Vi spiste ok-middag til 12 Euro pr. næse. Venlig og varm atmosfære ved aftenmessen i kirken, hvor menighed og præst var meget imødekommende over for pilgrimme.
29. april: L'Isle Jourdan - Lamothe ( ca 32 km). Gite Pied de Terre en Gascogne, Buddhistisk herberg med buddhistisk tempel, hvor der om aftenen var buddhistisk sammenkomst. Det hele var meget professionelt, men upersonligt drevet . Fik ok mad med vin. 35 Euro pr. person for aftensmad, seng og morgenmad. Herberget lå ensomt ude på landet. Vi var tre pilgrimme den nat, og vi nød en lun aften i haven.
30. april: Lamothe - Auch ( ca 23,5 km) Nem dag i godt vejr, men meget kedelig indgang til den store by gennem industri/ byggemarkeder m.m. Herberget havde lukket, så vi boede på hotel (La Relais de Gascogne til 58 Euro for et dobbeltvæerelse ). Vi var 3 pilgrimme, der spiste sammen på Restaurant de France. Fremragende ( civiliseret ) middag med superb betjening til 14,50 Euro pr. næse.  Diskotek i nærheden larmede om natten, så det kunne høres - også gennem ørepropper, så alene af den grund kan hotellet ikke anbefales, dernæst var prisen lidt pebret. Vi var til messe i Saint Jacques. Der er rigtig mange Jakobskirker på ruten.
1. maj: Auch - L'Isle-de-Noé ( ca 25 km). Mødte en del andre pilgrimme. Overnatten hos Chez Edna (Moody) en engelsk dame, der havde slået sig ned i denne lille landsby. (Læs under fortællinger fra Jakobsvejen ) Vi fik eget værelse, men med fælles bad og toilet. Vi blev modtaget med kaffe og pandekager, fik øl i løbet af eftermiddagen. Vi boede 6 pilgrimme samme sted og havde fælles aftensmad med alt inkluderet, vin, små stærke m.m. Pris 30 Euro pr. person for overnatning og al fortæring, herunder english breakfast. Vi har boet steder, hvor der var mere rent end her, men samlet set en virkelig god oplevelse.
2. maj: L'Isle-de-Nóe - Monlezun (lidt uden for ruten - ialt ca 24 km). Boede på en bondegård  hos Nicole et Michel. Modtaget med kold øl, super værelse (meget rent overalt), dejlig have, vaskemaskine og fremragende (civiliseret) middag med det hele, meget fyldig morgenmad. 31 Euro pr. person - alt incl - også vask af alt tøj.
3. maj: Monlezun - Maubourguet (  ca 24 km). Maubourguet er en mindre by med butikker og restauranter. Kun et problem, da vi var der - alt havde lukket. Den ene af byens to herbergsbestyrer var selv taget på pilgrimsvandring, og det andet herberg var fyldt op. Vi endte på et "lukket" hotel, hvor vi skulle banke værten op (meget dyrt, 73 Euro for et dobbeltværelse), hvor vi kunne bo, men ikke spise. To andre pilgrimme tjekkede ligeledes ind, og de havde samme problem. Alt havde lukket, og vi skulle nærmest være glade for at få en seng at sove i. Kl. 19.00 åbnede en mindre restaurant, hvor et portugisisk par lavede mad og betjente os. Dårlig vin, men hyggeligt. Her fik vi at vide, at "hele byen var taget på ferie".
4. maj: Maubourguet - Anoye  ( 22,5 km ): Hyggeligt og hjemligt kommunalt herberg drevet af lokal pilgrimsforening. Ingen butikker, men vi kunne købe "dåsemad", frossen brød m.m. i en minibutik i herberget til rimelige priser. Vi var alene om hele herligheden, men kunne læse i gæstebogen, at der var overnattende hver nat. I øvrigt havde pilgrimsstien de seneste tre-fire dage været meget mudret, og det var ikke så nemt at gå.  Flere steder måtte vi improvisere for at passerer små vandløb, eller vi gik på så mudret en sti, at vi let kunne synke 25-30 cm ned og have svært ved at løfte benene, ligesom mudderet sad fast i store klumper under støvlerne.
5. maj: Anoye - Lescar  ( ca  35 km ). Vi gik meget tidligt og holdt lang formiddagspause i Moorlas, hvor vi spiste sen morgenmad hos meget sød vært på Hotel-Restaurant de France. Boede på Refuge Pelerins drevet af lokal pilgrimsforening. Vi købte ind og lavede selv mad. Vi var kun 4 pilgrimme. En franskmand og en dansk, Anne Marie, der lige var ankommet fra DK og skulle starte her. Vi gik fra hende allerede dagen efter og så hende ikke mere. Hyggelig aftenmesse med vesper i lokalkirke. Den store katedral var under restaurering.
6. maj: Lescar - Oloron Sainte Marie ( 32 km ). Smuk og forholdsvis nem tur. Vejret er godt og mudderet er begyndt at størkne på stierne. Fantastisk flot by med hyggeligt og meget rent herberg. De tre pilgrimsvenner i herberget vimsede om os og forsøgte at servicere os hele tiden. Vi var 7 pilgrimme og delte værelse med franske Erich, som vi er stødt ind i flere gange siden Toulouse. Spiste efter messen fin middag i lokal restaurant. Da vi for lidt vild i byen, standsede en dame bilen og spurgte, hvor vi skulle hen. Hun kørte os direkte til katedralen lige før aftenmessen. Og undervejs lærte vi en smutvej ud af byen dagen efter at kende.
7. maj: Oloron Sainte Marie - Sarrance  ( 22 km) Vi begyndte opstigningen til Somportpasset - ofte af smalle bjergstier, men trods det - en let dag. Vi ankom tidligt til Odre des fréres Prémontrés au Cloitre. Et af højdepunkterne på denne del af ruten. Besøget i dette kloster var en stor oplevelse. Klostret "sov til middag", og der var ingen at se, da vi kom. Døren stod åben, så vi gik selv ind, fandt en seng, gik i bad, vaskede tøj og lavede en gang pasta, da vi ikke havde spist hverken morgenmad eller frokost. Senere mødte vi en ældre præst, der fortalte os tiderne for vesper, messe og aftensmad.
Vi blev i alt 10 pilgrimme og 3 gæster plus stedets helt fantastiske vært, broder Pierre, en italiensk præst, samt fem frivillige, den dag. Der var en utrolig god atmosfære med en smuk og tankevækkende messe/vesper med en særlig personlig varme, samt et meget hyggeligt aftensmåltid, hvor den normale klosterregel om at spise i stilhed blev suspenderet, så snakken gik lystigt. Vi ( to danske pilgrimme ) var  sammen med en italiensk præst de eneste ikke-franske ved bordet, men alle var imødekommende mod os. Vi delte værelse med et meget sympatisk ægtepar, som vi også havde snakket med i Oloron Sainte Marie dagen før. Både mad og vin var helt ok. ( pris 30 Euro pr. person med alt incl).
8. maj: Sarrance til Urdos  ( ca 28 km, hvoraf de sidste  3-4 km  kilometer foregik i bus, da der kun var et meget "smalt hul" mellem bjergene uden sti, og det var forbudt at gå af ruten, fordi hårnålesvingene gjorde det farligt for gående, da der kører en del lastbiler ud og ind af tunnelen gennem bjerget lige her. De lokale siger, at en pilgrimssti er på vej, men ingen ved hvornår,og da vi sad i bussen og så, hvor snævert, der er, kunne vi godt forstå forbudet mod pilgrimme på netop dette lille stykke.)
Vi sad i bus med vores værelseskammerater fra dagen før og flyttede ind på samme kommunale herberg i Urdos ( 14 Euro for en seng ). Helt nyt og tip-top i stand med godt indrettet køkken, men lidt atmosfæreløst. Vi købte ind i en minibutik i Posthuset og spiste sammen. Hyggelig aften.
9. maj: Urdos - Col du Somport - Canfranc Estacion ( 13 km + 8,5 km). Fantastisk tur til toppen. Det sidste stykke gennem sne, og et højdepunkt for os to danskere efter 3½ ugers vandring. Vejret var fantastisk med høj sol og smukke bjerge. Passet ligger 1640 meter oppe. Vi holdt lang pause på toppen, hvor der var både herberg og bar, men valgte at fortsætte - efter en kold øl - af en smuk sti ned af bjerget til Canfranc Estation, hvor vi flyttede ind på Albergue Rio Aragon  ( 11 Euro for en seng). Vi boede kun 3 pilgrimme på dette herberg denne nat (Byen har flere herberg). Spiste fremragende lørdagsmiddag med vin og det hele kl. 16.00 ( lidt sent) til 10 Euro pr. person. (Jeg undrer mig over, hvordan det kan løbe rundt - vores tre retters menu var helt i top).
Gik tidligt i seng og sov 12 timer.
10. maj: Canfranc - Jaca ( 23 km).  Vi gik til søndagsmesse i en lille by (Castiello de Jaca) på vejen ned og fik en fin modtagelse. Selve ruten var smuk og naturen mere gold end på den franske side af grænsen. Stien er langt nemmere og bedre vedligeholdt end i Frankrig. Her er der trapper ned de stejleste steder og pilgrimsbroer over vandløb og vandfald. Spanierne gør meget ud af deres Camino. Vi flyttede på et lille hotel i Jaca, lige ved Sankt Jakobskirken ( jeg har glemt navnet, men det var meget OK og med morgenmad til 50 Euro for to) og gik nok en gang ud at spise lid sent på eftermiddagen. Vi var de sidste gæster før eftermiddagslukningen og blev nok en gang modtaget helt fantastisk. Lidt dyrere end i går, men med en lille en (gratis) efter maden og en værtinde, der gjorde alt for, at vi skulle have det godt. ( 12 Euro).  Flere messe tilbud denne søndag aften, vesper i katedralen og pilgrimsmesse i Sankt Jakob. Vi valgte det sidste, og vi måtte konstatere, at vi er bedre til at tale og forstå fransk end spansk.
11. maj: Jaca -  Arres ( 26 km ).  Herberget, Albergue de Arrés,  lå lidt uden for ruten, men var omvejen værd. Josef Maria havde en fantastisk (kristent) herberg med Donativo ( uden fast pris ), hvor vi boede 12 pilgrimme. Herberget var meget lille, og der var snæver plads til alle de pilgrimme, men det blev opvejet af en rar og varm atmosfære. Der var fællesspisning, og vi  kendte flere af pilgrimmene fra tidligere på ruten. Om natten valgte tre yngre pilgrimme at sove på gulvet i opholds/spisestuen. Det gav lidt luft på vores lille sovesal.
Josef Maria fortalte ved en sammenkomst i byens lille - nu ubrugte - kirke, at byen - som desværre mange andre småbyer, som vi passerede - var en ruinby på grund af fraflytning, men at herberget var med til at skabe liv. Et privat herberg/kro/bar/hostel lå få meter derfra, og her boede også pilgrimme.
12. maj: Arres - Ruesta ( 27 km ) Smuk tur med flere ruinbyer på ruten, hvor Ruesta var en af dem. Her boede vi i et anarkistisk/politisk herberg, Albergue CGT de Aragon, som var det eneste beboelige hus i ruinbyen. Vi var mange pilgrimme nu. Vi fik et værelse for os selv ( fordi vi var par ), men delte bad og toilet med de andre. Tysktalende (meget ung ) værtinde sørgede for en venlig og imødekommende atmosfære. Hyggelig aften med fællesspisning med nu mere og mere kendte medpilgrimme. Sproget var helt ændret, så spansk (og engelsk/tysk) tog over i stedet for fransk. (35 Euro pr. person med det hele - mad, vin eftermiddagsøl, morgenmad m.m. )
13. maj:  Ruesta - Sanguesa ( kun 22,5 km) Vi er langt forud for vores tidsplan. ( Vi løb for stærkt før Toulouse )  Vi var tidligt på herberget og var igen sammen med kendte pilgrimme. Boede på Albergue Muncipial ( 5 Euro pr. person ).  Godt køkken og gode indkøbsmuligheder, så vi lavede selv mad og spiste med andre pilgrimme på dele basis ( 4 Euro pr. pilgrim med lokal vin ). Aftenmesse  i lokal kirke.
14. maj: Sanguesa - Monreal ( 32 km ). Albergue-bar-restaurant m.m. ( 7 Euro for en seng)  Helt sædvanligt var køkkenet næsten ubrugeligt, når den lokale bar står for stedet. De vil hellere have kunderne derover. Ok middag ( lidt kedelig) i baren til 9 Euro inkl. vin og mere end rigelig mad. Vi overnattede igen med kendte pilgrimme og nød fællesskabet.
15. maj: Monreal - Tiebas ( 19 km ) Vi er langt forud for vores tidsplan og siger farvel til alle pilgrimsvennerne, der vil længere end os -  nogen skal helt til Santiago - så vi stopper i en lille by med et tip-top istandsat kommunalt herberg ( 8 Euro for en seng). Vi købte ind og spiste "hjemme". Mødte et andet pilgrimspar, som vi havde set dagen før, men ellers halvtomt herberg, der havde alle faciliteter.
16. maj :Tiebas- Puente la Reina ( 15 km ). Boede på klostret, Albergue de los Padres Reparadores, hvor vi blev modtaget af en præst, der så lidt træt ud ved tanken om, at der ville være 100 pilgrimme nok en nat. 5 Euro for en seng og pilgrimme overalt. 2 kilometer før Puente la Reina havde vi ramt pilgrimsruten over alle, Camino Frances, og oplevet "suset" da der var pilgrimme så langt øjet rakte både bagud og foran.
Jeg synes faktisk, at herberget fungerer fantastisk, når man tænker på, hvor mange mennesker der er - og så nye hver dag. Vi spiste ude, men mange havde valgt at lave mad selv. Og køkkenet var IKKE ulækkert, trods det store antal; ligesom der var forholdvis roligt om aftenen, selvom mange sad og snakkede til ved 22 - tiden. Samlet set en god oplevelse. Der var en del pilgrimme til aftenmesse, men da der samtidig var firmelse (konfirmation ) med biskop og det hele og mange lokale unge, druknede pilgrimmene lidt.
Derefter forsatte vi 3 dage af Camino Frances, hvor der er en masse forskellige herberger at vælge imellem.




.

Hvordan er vejret, når jeg skal gå i Spanien ?

Hvilket årstid er den bedste at gå pilgrimsvandring i ?
Det er ret individuelt for den enkelte, hvilket vejr, der er bedst at gå i. Personligt  synes jeg, at regn er det værste. Ingen steder at holde pause, fordi alt er vådt. Nej så hellere over 30 grader. Andre har det lige omvendt.
Jeg har fundet frem til en hjemmeside, der giver et bud på, hvordan vejret "normalt" er i de forskellige byer på alle årstider. Her med Burgos på Camino Frances som eksempel, men det er nemt at taste en anden by ind på denne hjemmeside:
http://www.accuweather.com/de/es/burgos/307142/month/307142?monyr=7/01/2015
Hvis det ender med, at du helst vil gå i vinterhalvåret, skal du være opmærksom på, at en del herberger og andre overnatningssteder lukker ned for vinteren.
Og her en liste med antallet af pilgrimme, der kom til Santiago i de enkelte måneder i 2014 med 2015-tallene i parentes  for de første 5 måneder. : Januar: 906 ( 1.217), februar: 970 (1.544 ), marts: 3.150 (5.080), april: 17.346 (17.722), maj: 27.354  (31.078), juni:  33.023, juli 39.581, august 51.219, september: 34.458, oktober: 23.206, november: 4.803, december: 1.870. Talene giver en god fornemmel for, hvor mange andre pilgrimme, der er på stierne i den periode, man vælger at gå.

For sportspilgrimme er der nu "Certificado de Distancia"

Der ændres ikke på det normale compostela.
Det er de fleste pilgrimme bekendt, at de ved ankomsten til pilgrimskontoret i Santiago kan få et Compostela, hvis de af religiøse eller spirituelle grunde har gået de sidste 100 km af en jakobsvej til Katedralen i Santiago. For et par år siden ændrede pilgrimskontoret reglerne, så pilgrimmene nu skal have to stempler om dagen for de sidste 100 km. til Santiago for at få et Compostela uden videre.
Men nu har dem, der går ruten af andre grunde eller de pilgrimme, der ønsker dobbelt op til vægen derhjemme, fået mulighed for en anden slags bevis, nemlig:  el "Certificado de Distancia". Et certifikat, hvor der tillige står, hvor de har gået fra, og hvor mange kilometer det er. Det nye certifikat koster 3 Euro og kan bestilles via denne e-mail adresse certificadodedistancia@catedraldesantiago.es.

Du kan læse lidt mere om det nye certifikat på denne argentiske katolske nyhedshjemmeside:
http://www.aica.org/16694-los-peregrinos-del-camino-de-santiago-podran-obtener-un-certificado.html
Her et billede af det nye certikat:

Hvad er det med Via de la Plata ?

Via de la Plata var den eneste af de store spanske pilgrimsruter, der havde en lille nedgang i antallet af pilgrimme i 2014, og læsere af denne blog vil vide, at der tit er pilgrimme, der af den ene eller anden grund har haft problemer med ruten. Selv gik jeg turen ( hele vejen fra Sevilla over Camino Sanabres til Santiago, ca 1.000 km )  på 33 dage i april-maj 2012. Det var ekstremt dårligt vejr og mange pilgrimme gav op. Jeg synes selv, at turen var hård, men smuk og meget historisk med romerske veje, bygninger etc.; Og netop på grund af vejret oplevede jeg et fællesskab og en hjælpsomhed ud over det normale.
Nu læser jeg på en tysk blog om et ægtepar først i 60erne, Eli og Thomas, der her midt i maj vendte hjem fra Via de la Plata uden at gennemføre, fordi de fandt ruten for hård. De er et meget erfarent pilgrimspar, der har gået Camino Frances 3 gange, og desuden taget den portugiske.
De har en blog med dagbøger, hvori de beskriver Via de la Plata som spændende, smuk og med varieret natur. Men bare for hård en omgang for dem, så de afbrød midt det hele

. Prøv selv at læse her:

http://zweiauftour.blogspot.de/

Jeg vil lige tilføje dette tyske indlæg fra et pilgrimsforum dateret 10. juni - altså i dag:
Hallo Peregrinos
Bin gerade die VDP gegangen und zum Glück war etwas los , der Weg ist sehr gut markiert . Das Pilgeraufkommen hält sich aber in Grenzen. Es kann vorkommen das die Albergen voll sind , dann findet man aber sehr leicht ein Hostal oder eine private Alberge , die Preise sind sehr moderat . Die Plata ist eine Herausforderung und bisher mein dritter Camino und auch der längste und schönste . Ich würde am liebsten schon wieder starten es gibt für mich nichts wo man freier sein kann und darf.
schöne Grüße Grecco

Helt ny herbergs-dagbog fra Camino del Norte

Friske herbergsbeskrivelser m.m. fra en del af Camino del Norte, skrevet af en  tysk pilgrim

Mange kommende pilgrimme spørger tit om overnatningssteder på diverse Caminoer. Da forholdene hele tiden ændres, kan ældre erfaringer ofte være misvisende. Jeg boede for få uger siden på det østrigske herberg i los Arcos og havde glædet mig lidt, da jeg tidligere har haft rigtig gode erfaringer netop her. Nu var det forvandlet til et larmende værtshus, hvor det kun drejede sig om at kværne så mange bajere som muligt på rekord tid, larmen var uudholdelig.

Beretning herunder er skrevet af en ældre tysk - meget erfaren - pilgrim, Anton, der har gået mange caminoer. Måske kan den være dem, der er på vej af sted til hjælp. Jeg har oversat og redigeret lidt.

Jakobsvejsdagbog: Vi er en gruppe på 5 ældre pilgrimme ( 64-73 år - 2 kvinder, 3 mænd), der netop er vendt hjem igen fra vores - formentlig - sidste Camino. Det blev Camino del Norte. Her vores erfaringer med herberger på ruten Bilbao - Oviedo, i alt ca 360 km.:

De herberger vi boede på var små, og da vi er nået en alder, hvor forskellige småhandicap er begyndt at vise sig, har vi kun gået mellem 12 og max. 20 km dagligt. Vi valgte netop dette stykke af Camino del Norte, fordi der er forholdsvis små stigninger ( op og ned), ligesom vi gerne ville gå med udsigten til havet. Camino del Norte var dog mere udmattende,  end vi troede, men samlet set en god oplevelse. I alle herberg, blev vi varmt modtaget med råd og støtte, samt anbefalinger til den fortsatte tur. I mange barer var der fri WiFi. Herunder er en kort og subjektiv vurdering af de herberger vi boede i, samt det ene eller den anden højdepunkt. Måske kan kommende pilgrimme på Camino del Norte få glæde af vores beskrivelser/ dagbog.
29-04-15 BILBAO - 0 km: Albergue Bilbao Akelarre Hostel C / wwww.alberguebilbao.net/
Booking via internettet, via BIKAIBUS (1,45 €) fra lufthavnen til Termibus - derefter gåtur til vandrerhjemmet, er beliggende på Caminoen til ​​Portugalete - tæt på centrum, herunder Pilgrims morgenmad - ok.
30-04-15 se ovenfor
I Altststadt stærkt anbefalet restaurant "Kasko" - menuen del dia 13 €.
01-05-15 PORTUGALETE - 12 km: Pension Buenavista: C. San Juan Bautista, 1 Entplta. Indgang via kode, WIFI, DZ - kan stærkt anbefales.
God typisk bar i nærheden,  "Aqui te Espero" .
02-05-15 Pobeña - 12 km: Albergue municipal de Pobeña - vaskemaskine, tørretumbler, mikroovn, stor stue - kan stærkt anbefales.
Bar bag herberget tilbød god pilgrimsmenu og morgenmad.
03-05-15 Castro Urdiales -14 km: Albergue kommunal de Castro Urdiales, Hospitalero var tillige tysktalende, vaskemaskine, tørretumbler, mikroovn, enkel pilgrimsmorgenmad uden betaling - helt  ok herberg. ( og her en lille kommentar fra denne blogs redaktør. Da jeg gik Camino del Norte i efteråret 2012 boede jeg samme sted. Hyggeligt herberg, men mange pilgrimme blev spist af væggelus. Og her kan jeg så glæde mig over, at det åbenbart er et overstået kapitel.)
04-05-15 Guriezo - 12 km: Albergue Municipal de El Pontarron, nøglen i Bar El Pantarrón - mikroovn, stor opholdsstue - ok.  Proviantering var nødvendig på forhånd.-  Simpel middag i baren.
05-05-15 LAREDO - 19 km: Albergue Casa de la Trinidad - meget venlig modtagelse, morgenmad, aftenmesse i kirken med pilgrimsvelsignelse. Meget spændende præst - kan varmt anbefales, en oplevelse.
Restaurante "Cantabria" tilovers havde god daglig menu.
06-05-15 Noja - 13 km: La Casona B & B -  midt på caminoen.  Meget venlig modtagelse, hospitalera talte tysk, top morgenmad, vidunderligt dobbeltværelse - kan stærkt anbefales.
07-05-15 Güemes - 15 km:  Albergue La Cabaña del Abuelo Peuto - en oplevelse ud over det sædvanlige. Modtaget med et glas vand og forfriskninger, frokost, middag og morgenmad, alt på donativo (frivilligt bidrag) efter eget skøn. Smukt herberg med dejlig have, vaskemaskine, tørretumbler, græsplæne, bibliotek, meditationsrum, flere saloner -  præsten Ernesto fortalte om sin filosofi om sameksistens mellem mennesker - et  anderledes højdepunkt på Camino del Norte. Et absolut Must ...

( Her et billede fra fællesspisningen hos præsten Ernesto taget i 2012)

08-05-15 SANTANDER - 14 km (ingen færge): Albergue de Santander. Albergue med meget stramme regler, toiletter og brusere trængte gevaldig til renovering  - kan ikke anbefales.
09-05-15 BOO DE PILAGOS - 14 km: Albergue Piedad - meget varm velkomst, meget rent, fødevarer og drikkevarer  på herberget (især kan vi anbefale salat med gedeost, tilberedt af hospitalerosen i ​​huset), lounge, mikroovn, køleskab - morgenbuffet!  Bare al det bedste!
10-05-15 Requejada - 14 km: Albergue Clara Campoamor - lille, men helt ok. Rene toiletter og brusere.
11-05-15 Cobreces - 22 km: acogida de la Abadia de Viaceli - Albergue del af klosteret, enkeltsenge, (ingen køjesenge), Vesper i klostret med gregoriansk sang af munkene var en oplevelse. Bar modsat klosteret med meget god pilgrimsmenu. Kiosk og lille købmand i nærheden. Bar lukket den aften! Albergue helt ok -  men desværre ingen mikroovn eller tekøkken.
12-05-15 San Vicente de la Barquera - 22 km: Albergue El Galeon - lidt stramme regler, stor stue, morgenmad - ok
13-05-15 Colombres - 17 km: Albergue El Cantu - meget venlige modtagelse, morgenmad inkluderet, rummelige sanitære faciliteter, græsplæne - ok. Bar i midten af byen lige efter supermarkedet har fremragende, rigelig og billig daglig menu del dia.  Det vi ikke kunne spise op (også kød) blev pakket ind i aluminium, som vi kunne tage med på farten, selv den udrukne vin fik vi fik lov til at tage.
14-05-15 Llanes - 23 km: Albergue La Portilla - ok. Pilgrimsmenu på Restaurant "Canene" - regningen lidt stor.
15-05-15 NUEVA - 17 km: Hotel "Atacama" - smukt hotel med atmosfære , som i kolonitiden i sydamerika . Bedstefar og bygherre af huset emigrerede til Cuba. Nu driver hans barnebarn stedet med stil - stor morgenbuffet.  Kan virkelig anbefales!
16-05-15 SAN ESTEBAN DE LECES - 17 km: Albergue Municipal de San Esteban de Leces - meget ren hostel, græsplæne, kan bestilles via telefon i forvejen, simpel aftenmenu  - OK.
17-05-15 LA ISLA - 12 km: Albergue Municipal de La Isla - nice hostel med vaskemaskine, mikroovn, stue, - ok. Interessant var selvudfyldningen af den spanske tilmeldingsblanket under "opsyn" af hospitalera ...
18-05-15 SEBRAYO - 17 km: Albergue municipal de Sebrayo - nøglen hentes i et nabohus - No. 7 (20 meter fra herberget). Meget venlig modtagelse, automat med diverse, herunder kaffe, 2 borde med træbænke uden for huset. Om aftenen kan du spise simpel middag på stedet, der bestilles pr. telefon.  Mellem 17:00 til 19:00 ur kommer en "omrejsende" købmand  med varer. Vi følte os hensat til en glemt fortid - ok.

19-05-15 Valdedios - 15 km: Albergue del Monasterio de Santa - meget nice hostel, rummelig stue, pæne sanitære faciliteter - ok. Besøgte de to kirker . Messe for pilgrimme klokken 18,00, - men desværre kun på spansk, men stadig imponerende. Hospitaleroen fik organiseret, at den nærliggende bar åbnede før tid -  menuen kan virkelig anbefales.

20-05-15 Siero - 16 km: Albergue municipal de Pola de Siero - meget flot, ren hostel med stue, 2 mikrobølgeovn , samt opvarmet værelse. Tøjvasken kunne hænges til tørre over radiator - ok.  Baren modsat herberget tilbyder en fremragende menu del dia!
21-05-15 OVIEDO - 17 km: Albergue de Peregrinos de Santiago - "La Peregrina" - meget venlig modtagelse, aflåselige soverum, nøgler blev udleveret - ok. Anbefalet bar rundt om hjørnet - spørg hospitaleros.

Over 1000 pilgrimme om dagen

Så kom tallene fra i går mandag, hvor der kom 1.098 pilgrimme ind til Santiago, med lørdag-søndagstallene giver det 3.942 pilgrimme de seneste 3 dage. Og på herberget i klostret Orreaga ( Roncesvalles  efter turen over Pyrenæerne) er der nu fyldt hver nat, så man nu for resten af sommeren også har åbnet det nedslidte gamle ekstra herberg, ligesom alle disponible senge ( og madrasser tages i brug). Der er trængsel på Caminoen, og årets antal af pilgrimme ventes først at toppe i august, hvor det daglige gennemsnitlige antal, der kommer til Santiago, vil være på ca 2.000.

Tusindvis af pilgrimme i Santiago i disse dage

Så kan antallet af pilgrimme i Santiago igen tælles i tusindvis. Her lørdag-søndag, samt mandag til kl. 14,14 havde 3.327 pilgrimme meldt sig på pilgrimsjkontoret for at få et compostella.
Det er umuligt at fortælle samtlige ankomnes pilgrimshistorie. Men her får i to af dem. Den ene Erich, franskmand bosiddende i Toulouse. Erich har i årevis set pilgrimme - ikke i tusindvis som på
Camino Frances - men dog en del pilgrimme med rygsæk gå igennem byen af  Chemin Arles på vejen til Santiago. Erik taler - foruden fransk - nogenlunde spansk, og han har i årevis haft lyst til at gå turen selv. Men Erich havde et problem. Han har problemer med ryggen og kan ikke bære en rygsæk.
Derfor fandt han en anden løsning; en trækvogn, der kunne bære hans bagage.
Og jeg - der mødte Erich lidt uden for Toulouse for nu over seks uger siden - vil gerne bevidne, at det ikke er nogen let opgave at trække vognen gennem Frankrig. Stierne er meget smalle, og i bjergene ville jeg aldrig have kunnet komme igennem. Flere steder har Erich måttet tage bagagen af, bærer den stykvis over et vandløb, til sidst bærer den tunge vogn over, for at pakke igen og fortsætte. Men nu er målet nået og en lykkelig Erich kan drage hjem til kone og familie i  Toulouse efter sit livs tur, når han har løst "et lille problem". Hvad gør han med sin vogn.
En anden af pilgrim, Adrian, har "kun" gået fra Somportpasset, ca 860 km, til Santiago. Adrian er fra et af de helt store turistområder på Gran Canaria, Maspalomas. I modsætning til Erich er han et helt ung mand, endnu ikke fyldt 30 år, og han har netop derfor valgt Caminoen nu. Hvad skal jeg med resten af mit liv ?, spurgte han sig selv under sit krævende arbejde. Måske kan Caminoen give svaret.
Adrian har læst på et Universitet i London og arbejdede i et større møbelfirma i London, da han for nogle uger siden - efter at have sparet op til Caminoen - sagde sit job op for at gå den pilgrimsgang, som alle hans landsmænd taler så meget om.
Som spanier bør man gå Caminoen en gang i livet. Nu står han i Santiago, og det er mit håb, at han har fået svar på sit spørgsmål, inden han drager tilbage til London, hvor han indtil videre har valgt at bo.

Hvad skal jeg med mit liv ? Her et billede af Adrian med en noget ældre medpilgrim på Camino Aragones, før den støder sammen med Camino Frances.

Pilgrimstrenden har ikke toppet - tværtimod

Alt tyder på, at mindst en kvart million pilgrimme kommer til Santiago i år, og  at 2015 bliver nok et rekord år for antallet af pilgrimme, der kommer ind til Santiago.
Hvor mange pilgrimme kan der fysisk set være på jakobsvejene til Santiago, før pilgrimsstrømmen af rent tekniske årsager går i stå, som biltrafikken i myldretiden i København ? Et tåbeligt spørgsmål vil nogen mene, men trods forudsigelser om det modsatte, viser pilgrimsstrømmen i Spanien de første måneder af i år, at pilgrimstrenden langt fra er toppet, og at der bare kommer flere og flere rygsækvandrende til i en næsten uendelig strøm på hovedruten fra Saint Jean Pied de Port til Santiago, og i et stigende antal lænegere og længere fra.  På de to mest benyttede pilgrimsveje i Frankrig, chemin Arles og chemin Le Puy, melder de om stadig flere pilgrimme - også i år. Og mange af disse pilgrimme fortsætter til Santiago. Og af statistikken for maj kan man se, at det er blevet - om ikke helt almindeligt, så dog i stødt stigende omfang - en trend at tage turen helt fra Holland, Belgien eller Tyskland.
Tilbage til tallene. De første fem måneder af 2015 (januar til og med maj) meldte 56.641 pilgrimme sig på pilgrimskontoret i Santiago. Stadig flest spaniere, selvom de falder procentvis hele tiden, og efter spanierne den kendte rækkefølge af tyskere, italienere, portugisere, og her skulle have stået franskmænd, hvis alt var som før, men  de er overhalet af amerikanere (USA). Samlet antal pilgrimme var over 13 % flere end end de samme måneder i fjor (2014). Holder denne stigningstakt vil der i 2015 komme over 267.000 pilgrimme ind til Santiago, og dermed næsten det samme som i det hellige år 2010.
Herunder et billede fra Chemin Arles (Via Tolosana) i Centralmasivet i Frankrig fra ultimo april i år, hvor det stadig er muligt at se en enlig pilgrim på vej gennem landskabet, selvom pilgrimskontoret i Katedralen i Arles melder om udlevering af et stadig stigende antal Credential  (pilgrimspas) daglig.

I går, lørdag, den 6.juni, kom der 1.547 pilgrimme ind til Santiago.

De første skridt/Les premiers pas

Lille fransk forening har lavet sin egen opskrift på, hvordan man kan starte turen til Santiago. Nemlig i mindre grupper.

Jeg har tit set, at pilgrimme på nettet søger efter ledsagere til den ene aller andre pilgrimsrute. Min erfaring er, at det ikke altid er så let at gå flere sammen, idet den ene går for langsomt, den anden for stærkt; den ene ønsker mange korte pauser, den andre få, men længere pauser; den ene har det bedst med 20 km om dagen, den anden med 25 km o.s.v. Derfor tror jeg, at den slags "camino-ægteskaber" ofte kun kan praktiseres, hvis man hjemmefra har helt klare aftaler om, hvordan skilsmissen skal foregå, hvis det ikke kører så godt; eller hvis de to kender hinanden godt i forvejen - også fra stressede og mere belastende situationer.

I Frankrig har den 46 årige Juliette Lacoste fundet på et lidt anden koncept. Hun begynder et par gange om året forfra fra Le Puy og den 1.500-1.600 km lange tur til Santiago de Compostela. Gennem sin lille forening: Les premiers pas (De første skridt) arrangerer hun de første fem-seks dage, derefter skilles man i bedste forståelse, og hver fortsætter i sit eget tempo og på sin egen måde til Santiago. Hvis nogen af deltagerne i "prøveugen" får lyst til at fortsætte sammen, kan de jo bare gøre det.

I de første dage går de kun 14 til 23 km om dagen, så ingen bliver overanstrengt og hurtig løberne er advaret på forhånd. Hendes filosofi er følgende: Il n’y a que ce premier pas qui compte! Ja og hvordan oversætte det: Det er kun det første skridt, der tæller/ eller det burde nok omskrives til: En hver rejse begynder med det første skridt. Hun siger, at alle deltagerne er første gangspilgrimme, som synes, at det var lidt svært at komme i gang, og at det skub, som hun giver dem ved at gå med de første 5-6 dage, er det der skal til.

Du kan læse mere om hendes initiativ på hjemmesiden: www.lespremierspas.org

Meget skiftende meldinger om Via de la Plata ?

Der skrives om både røveri og forbedrede forhold på herberg på Via de la Plata / Camino Sanabrés 
Der har været en strøm af - meget modsatrettede - "nyheder" de seneste måneder på diverse hjemmesider om Via de la Plata og fortsættelsen af jakobsvejen mod Galicien af Camino Sanabrés.
Nogle steder kan man læse om nyistandsatte herberger, aktive pilgrimsforeninger og andre tiltag, der skal gøre det nemmere at gå fra Sevilla til Santiago. Andre steder, men dog mest i det meget tidligere forår, har jeg læst om lukkede herberger, og på en dansk hjemmeside stod der for ca 14 dage siden, at man risikerede at blive udsat for røveri ved at bevæge sig ud på 1. etape mellem Sevilla og Guillena, fordi man kunne få frarøvet sine penge og værdier.
Jeg gik selv Via de la Plata i 2012 og erfarede senere, at der havde været røverier i den periode, hvor jeg gik. Røverierne var foretaget af to mænd med elefanthuer på 1. atape i både 2012 og 2013, men det blev stoppet - ret så effektivt - i 2013, da en canadisk mandlig pilgrim nedlagde de to og tilkaldte politiet.
En danske pilgrim, Hanne B, skriver ( på http://www.santiagopilgrimme.dk/), den 2. maj om en ny episode på 1. etape af Via de la Plata i år. Hun henviser til en engelsksproget hjemmeside https://www.caminodesantiago.me/.  Her kan jeg finde artikler fra starten af april, der omtaler to episoder. En, der er meldt til poltiet, og en anden, der ikke er.
Det fik formanden for Sevillas Pilgrimsforening til, den 4 april -  for snart to måneder siden, og en over en måned før artiklen på http://www.santiagopilgrimme.dk/ - at sende denne kommentar til  https://www.caminodesantiago.me/ her gengivet i min oversættelse:.
"Disse hændelser er ikke sket det samme sted eller med samme gerningsmænd, som i 2013. Det ser ud til at have været efter Italica, lige efter at pilgrimmene har forladt den lille by Santiponce. Det første offer gik ikke til politiet, men nogen sprang ud foran ham og bad om penge, samtidig med at de truede med en kniv. Den næste dag skete det samme for en anden pilgrim, men denne pilgrim gik til politiet. Vi har talt med politiet i Guillena, og de er klar over de hændelser, som har fundet sted, og de vil nu gøre noget for at holde Caminoen sikker. Der er ikke rapporteret om yderligere røverier eller andre episoder siden"
Jeg har ledt efter nyt i sagen på diverse hjemmesider, men uden resultat. Så måske er disse meget ubehagelige oplevelser slut.
Der er - efter ovenstående historier - mange artikler om nye og bedre herberger på på Via de la Plata på diverse hjemmesider. Netop på omtalte 1. etape skulle der i Guillena være sket en udvidelse og forbedring af herberget, og på Camino Sanabrés, hvor der i foråret var flere lukkede herberg, skulle de fleste nu være åbne og i god stand, og Pilgrimsforeningen, El Spiritu de Santi, der har hjemsted på Sanabres-ruten har åbnet nyt herberg i Tabare, og de har desuden planer om yderligere aktiviteter til glæde for pilgrimmene.
I maj i år kom 1.307 pilgrimme til Santiago af Via de la Plata, så der er altså stadig mange pilgrimme på ruten.
Herunder et billede (april 2012) netop fra Herberget i Guillena, hvor der i dag skulle være forbedrede forhold.

Camino Primitivo forlænges med 100 km, la Ruta de Covadonga

La Ruta de Covadonga hedder helt ny pilgrimsvej gennem Austuria, hvor linjeføringen endnu ikke er lagt helt fast.
I maj mødtes 11 borgmestre i Austuria for at aftale, at der skulle laves en ny pilgrimsrute gennem den spanske region, der skal forbindes med den allerede eksisterende Camono Primitivo ( Ca 325 km, fordelt på ca 13-14 etaper) og dermed Santiago de Compostella. De nordspanske aviser er ikke helt enige om, hvordan den endelige linjeføring bliver, men det skulle være afklaret, at den skal gå igennem kommunerne Peñamellera Alta, Cabrales, Onis, Cangas de Onis, Parres, Piloña, Nava, Noreña Siero og Oviedo. Den nye sti bliver på mindst 100 km, og da den allerede er navngivet Ruta de Covadonga, er der næppe tvivl om, at der her bliver et stop på den nye pilgrimssti. Det betyder, at Primitivo og den nye rute tilsammen bliver på ca 425 km. fordelt på ca 18 etaper.
De 11 kommunerne har forpligtet sig til at lave linjeføring, afmærkning af ruten, samt bygge herberger til de pilgrimme, som forventes at gå af den nye pilgrimssti mod Santiago.
Efter et kig på et kort, kan man se, at den nye sti kommer til at løbe parallelt med Camino del Norte, men et stykke længere inde i landet. Hvor vidt den kommer til at løbe gennem en af Spaniens mest spændende nationalparker, Los Picos de Europa, kan jeg ikke se, men i yderkanten kan de ikke undgå at placere den.
Borgmestrene siger i en udtalelse, at det er den store succes for Camino del Norte, der får dem til at lave den nye pilgrimssti, fordi behovet simpelthen er der. Det er både af kulturelle, religiøse og turistmæssige årsager, at arbejdet nu går i gang. I fjor (2014) var der 15.071, der tog turen til Santiago af Camino del Norte, mens 8.490 gik af Camino Primitivo.
En af de helt store højdepunkter på ruten bliver uden tvivl det store kloster Santuario de Covadonga (deraf navnet på den nye rute) med en fantastisk Katedral, hvor gæster kan deltage i tidebønner stort set døgnet rundt. Det er Las Hermanas de la compañía de esclavas del Corazón Inmaculado de Maria, som bedst kan oversættes med søstrene af Marias uplettede undfangelse, der står for det store klosterkompleks, hvor der allerede i dag er restauranter, hotel, pilgrimshus og meget mere.(billede herunder) Klostret har allerede i årevis været et af Spaniens helt store valfartssteder, og det er formentlig en af grundene til, at det nu også skal indrages i det i forvejen store net af jakobsvejsstier, der er i Spanien. Klostret ligger i udkandet af nationalparken. Der forlyder intet om, hvornår den nye pilgrimssti er en realitet.

Kirker og messetider på pilgrimsruterne i Spanien

I de fleste spanske lidt større landsbyer og byer langs Caminoen er der messe næsten hver aften. Flere steder gør de noget særligt ud af pilgrimmene med pilgrimsvelsignelse,  en fælles pilgrimsbøn eller andet.
Her har du et link til et kort med kirker på flere af de spanske Caminoer med de aktuelle messetider.
https://www.google.com/maps/d/viewer?mid=zcf5zDxSIzv4.kExF_twLHLRg&msa=0&ll=41.079351,-4.592285&spn=9.453676,14.128418
Det er bare at zoome in og så trykke på den by, som du er i, eller som du agter at passerer.
Herunder et eksempel fra Maria-kirken i Los Arcos: På søn- og helligdage i sommertiden er der messe kl. 19.00 med pilgrimsvelsignelse, og alle hverdage messe kl 20.00 med pilgrimsvelsignelse.

Parroquía de Sta María - Los Arcos - La Rioja

HORARIOS DE MISA:

Todo el año

Domingos y festivos: 12:30 horas

Invierno:

Laborables y vísperas de festivos: 19:30 horasVerano:

Laborables y vísperas de festivos: 20:00 horas

Domingos y vísperas de festivos: 19:00 horas

Bendición del Peregrino al finalizar

Herover et billede, netop fra Los Arcos, ved pilgrimsbønnen efter messen, der traditionelt trækker rigtig mange pilgrimme til.

Pilgrimsantallet stiger fortsat. Talene fra i går var forkerte.

Dementi: I går skrev jeg om faldende antal pilgrimme på vej til Santiago. Det var forkert.
31.078 (eller i gennemsnit 1.000 pilgrime om dagen) kom i maj til Santiago.
Nu har pilgrimskontoret i Santiago offentliggjort statistikken, der viser noget andet, end de tal, der stod på deres hjemmeside i går.
Der er i maj kommet ialt 31.078 pilgrimme ind til Santiago. Det er en stigning på over 10 procent i forhold til maj i fjor (2014), hvor der kom 27.538 pilgrimme ind til Santiago. Dermed fortsætter tendensen fra årets første 4 måneder, der alle viste en stigning i forhold til året før. Pilgrimstrenden har altså ikke toppet endnu. Tværtimod.
55 % af månedens pilgrimme var mænd, og dermed 45 % kvinder. Et forholdvis stort antal er over 60 år, nemlig 27 %, 58 % mellem 30 og 60 år, mens 15 % var under 30 år. Og motiverne for at gå: 37 % går af religiøse grunde, størsteparten 56 % af kulturelle/religiøse grunde, mens 7% nævner andre årsager.
Nationalitet: Spanierne er stadig flest, men udgør "kun" 29 %. Det er ikke mange år siden, at spanierne altid var mindst halvdelen af pilgrimmene. Rækkefølgen for de øvrige 70 % ligner tidligere hitlister, selvom franskmændene nu er røget yderligere et trin ned af listen og er overhalet af amerikanere (USA).  Det øverste top ser sådan ud: Tyskland 17 %, Portugal 10 %, Italien 10 %, USA 9 % Frankrig 8 %, Irland 5 % og UK 4 %. Koreanerne og Japanerne, der dominerede statistikken for vintermånederne, er faldet tilbage på listen. Over 4.400 af pilgrimmene har startet fra Saint Jean Pied de Port, 648 fra Le Puy og 35 fra Arles i Frankrig, mens flere, nemlig 107 har gået fra et sted i Tyskland, mens 78 har turen helt fra Holland.
Og de forskellige pilgrimsruter:
20.525 eller 66 % er kommet ind via Camino Frances, 5.779 af Camino Portugues, 1.432 af Via de la Plata, 1.307 af Camino del Norte, og 779 af Camino Ingles.