Det er umuligt at fortælle samtlige ankomnes pilgrimshistorie. Men her får i to af dem. Den ene Erich, franskmand bosiddende i Toulouse. Erich har i årevis set pilgrimme - ikke i tusindvis som på
Camino Frances - men dog en del pilgrimme med rygsæk gå igennem byen af Chemin Arles på vejen til Santiago. Erik taler - foruden fransk - nogenlunde spansk, og han har i årevis haft lyst til at gå turen selv. Men Erich havde et problem. Han har problemer med ryggen og kan ikke bære en rygsæk.
Derfor fandt han en anden løsning; en trækvogn, der kunne bære hans bagage.
Og jeg - der mødte Erich lidt uden for Toulouse for nu over seks uger siden - vil gerne bevidne, at det ikke er nogen let opgave at trække vognen gennem Frankrig. Stierne er meget smalle, og i bjergene ville jeg aldrig have kunnet komme igennem. Flere steder har Erich måttet tage bagagen af, bærer den stykvis over et vandløb, til sidst bærer den tunge vogn over, for at pakke igen og fortsætte. Men nu er målet nået og en lykkelig Erich kan drage hjem til kone og familie i Toulouse efter sit livs tur, når han har løst "et lille problem". Hvad gør han med sin vogn.
En anden af pilgrim, Adrian, har "kun" gået fra Somportpasset, ca 860 km, til Santiago. Adrian er fra et af de helt store turistområder på Gran Canaria, Maspalomas. I modsætning til Erich er han et helt ung mand, endnu ikke fyldt 30 år, og han har netop derfor valgt Caminoen nu. Hvad skal jeg med resten af mit liv ?, spurgte han sig selv under sit krævende arbejde. Måske kan Caminoen give svaret.
Adrian har læst på et Universitet i London og arbejdede i et større møbelfirma i London, da han for nogle uger siden - efter at have sparet op til Caminoen - sagde sit job op for at gå den pilgrimsgang, som alle hans landsmænd taler så meget om.
Som spanier bør man gå Caminoen en gang i livet. Nu står han i Santiago, og det er mit håb, at han har fået svar på sit spørgsmål, inden han drager tilbage til London, hvor han indtil videre har valgt at bo.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar