En pilgrim kontaktede i går det spanske politi, fordi der stadig er "svindlere", der forsøger at få penge fra pilgrimme.
En pilgrim oplyser, at han i går lørdag ved Cacabelos, der ligger mellem Ponferrada og Villa Franca, blev stoppet af en kvinde, der bad ham donere penge til døve, blinde og handicappede. Hun viste ham en liste med en række navne og adresser (der så meget falske ud), og som hver især havde ydet 20 euro. Den pågældende spillede selv døv, men var trods det meget pågående og generende, da pilgrimmen afviste hende, fordi det lugtede langt væk af plat og svindel.
Der har tidligere i foråret/sommeren været lignende episoder, hvor politiet har grebet ind og tilbageholdt rumænere, som først har optrådt på samme måde som døve, og dernæst været - ikke spor døve, men pågående/aggressive - især overfor enlige pilgrimme.
Kommentar: Selv om politiet - og især i år - har optrappet aktiviteten på Camino Frances, meldes der stadig om flere af den slags ubehagelig episoder. Men når så mange mennesker - ofte udlændinge, og over 1.000 om dagen - befinder sig på "stien" i øde områder, samtidig med, at fattige rumænske grupper søger alle steder hen i Europa for at finde steder, hvor de kan få nogen til at give dem, er det svært at undgå. Jeg har dem (rumænere) jævnligt foran mit lille hus i København, hvor de går ind i mit frimærkestykke af en forhave og roder i cykelkurve eller, hvad der måtte være. Det giver utryghed - også på Caminoen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar