Det er i år 25 år siden, at den spanske forening for frivillige og gratis arbejdende Hospitaleros, Dos hospitaleros voluntarios del Camino de Santiago, blev dannet.
For 25 år siden besluttede en håndfuld frivillige hjælpere på de det stødt stigende antal herberger på pilgrimsvejene, af såvel kirkelige som kommunalt drevne, at danne en forening til gensidig inspiration for deres arbejde. Foreningen tæller idag mange tusind medlemmer. Og som pilgrim gennem mange år har denne artikels forfatter ofte stillet sig selv spørgsmålet: Hvem er de egentlige pilgrimme ? Dem der går eller de mange tusind, som yder en stor idealistisk indsats for dem, der går. Jeg har ofte set Hospitaleros bevarer både overblikket og det venlige smil, når pilgrimme har opført sig urimeligt, krævet ind og klaget over snart sagt alt eller efterladt køkken, bad eller toilet i en miserabel forfatning.
Her for en uges tid siden drog en gruppe på 60 hospitaleros så til Rom for at blive modtaget af Pave Franz i forbindelse med 25 års jubilæet. I følge spanske og italienske netmedier har de 60 haft en god oplevelse. Paven talte til dem om kirken som en stor familie, hvor der er gæstfrihed for alle. Det er det billede Jesus giver os til efterfølgelse. Om aftenen deltog de frivillige hospitaleros i messen i Peterskirken, og deres præster, don Jesus og don José Ignacio fra henholdsvis herberget i Granon (der bogstaveligt er placeret i kirketårnet) og fra kirken Santiago el Real de Logroño, læste messen sammen med Paven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar