Har du gået også gået Caminoen ? , lyder spørgsmålet tit, når Pilgrimsvandring står på dagsordenen.
Da Paulo Coelho i 1987 fik udgiviet sin bog O diario de um Mago (På dansk: Pilgrimsrejsen), var der reelt kun en pilgrimssti i Europa, som dagbogen kunne handle om, nemlig Camino Frances eller på dansk, Jakobsvejen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago de Compostella. Da dansk TV mange år senere i 2010 sendte julekalenderen Bertelsen og Caminoen og fik mange hundrede danskere til at drage til Spanien og gå, var der reelt også kun tale om en Camino, Camino Frances, og tilsvarende - også fra 2010 - medførte den amerikanske film The Way med Martin Sheen i hoverollen, at der sammen med de 100-vis af danskere nu var 1000 vis af amerikanere, der drog på Caminoen/The Way, - altså Camino Frances med start i Saint Jean Pied de Port.
Caminoen er for mange mennesker identisk med Camino Frances, og naturligt nok. For Camino Frances er vel den eneste kristne pilgrimsvej i Europa, der kan "prale af", at der er gået pilgrimme på stien hvert evigt eneste år i snart 1.200 år. Men med den nye pilgrimstrend, som for alvor begyndte samtidig (eller måske på grund af) Paulo Coelhos bog, er der nu genopstået et utal af Caminoer/pilgrimsveje, der, hvor det kan lade sig gøre, bliver placeret tæt på de oprindelige middelalderlige pilgrimsruter, der gennemskar Europa på kryds og tværs, og som gav middelaldermennesket en mulighed for at rejse Europa igennem til fods med overnatningsmuligheder i de mange pilgrimsherger (Hospitaler) eller klostre undervejs. På disse rejser - ofte kun en gang i livet - gik de med andre pilgrimme, mødte folk, der talte andre sprog og fik et udsyn langt ud over minibyen, klostret eller landsbyen der hjemme. I Danmark havde vi Sankt Gertruds huse, hvor munke, bønder og andre folk på vandring kunne overnatte gratis eller for små penge. Ja, det kan undre, at der stadig er mange danskere, der taler om den mørke middelalder. For med reformationen, farvellet til middelalderen, religionskrigene og kongers og andre diktatorers større og mere enevældige magt, de mange heksebrændinger, forbud mod pilgrimsvandringer, livegenskab for bønder og meget mere, blev farvellet til middelalderen også et farvel til åbne grænser og muligheden for at se andre lande for andre end en lille overklasse.
I dag betyder det religiøse aspekt mindre for mange af pilgrimmene end det gjorde i middelalderen, men trangen til oplevelse og udsyn til andet end det hjemlige har næppe forandret sig. Og de genopfundne Caminoer breder sig stadig, så man på nettet kan læse om nye Caminoer jævnligt. I Spanien er der nu reetableret 28 Camino'er (pilgrimsstier). Tyskland er gennemskåret af et utal af Jakobsveje. I Italien har de udover genetableringen af Camino Francigiane, der går fra England til Rom, lavet nye pilgrimsstier i Franz af Assisis fodspor. I Norge kan man igen gå til Nidaros, og i Danmark arbejdes der ihærdigt på at genetablere Jakobsveje, ligesom et utal af landsdele har etableret pilgrimsforeninger, der med en folkekirkelig præst i spidsen drager på "pilgrimsvandring" i den lokale egn af naturskønne stier.På sydportalen i Katedralen i Santiago de Compostela findes i muren over portalen et urkristent symbol, som med vilje er spejlvendt. Et kristent symbol med det græske bogstav Alpha til højre og Omega til venstre for symbolet. Portalen er lavet en gang i 1100-tallet. Adressen er tydelig. I Det nye testamente siger Jesus: Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, Begyndelsen og Enden. Men her på katedralen har de for 900 år siden skrevet det modsatte. "Dette er enden og begyndelsen ". For pilgrimmen var Santiago målet inden turen gik hjem igen - ikke med fly som i dag - men til fods. Og denne pilgrimstur skulle ikke være begyndelsen og enden, men begyndelsen på et andet liv, hvor pilgrimmene på god pilgrimsvis tog mere hensyn til sin næste end før. Dette er begyndelsen og ikke enden. Altså en middelalderlig formaning om at ændre sit liv. I Paulo Coelhos dagbog "Pilgrimsrejsen", taler han også om en pilgrimsvandring, der ændrede hans liv, og i disse internettider flyder diverse pilgrimsberetninger på nettet over med samme konklusion: Caminoen ændrede mit liv. Så når folk spørger: Har du gået Caminoen ? skal jeg til at dy mig og ikke svarer: Hvilken en af dem ?, men sige Ja,. jeg har gået Caminoen. Og det var en fantastisk oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar