Lige nu er antallet af daglige pilgrimme, der ankommer til Santiago under 1.000
Hvornår skal man gå, hvis der ikke skal være alt for mange pilgrimme på Camino Frances, lyder et af spørgsmålene tit. Igen i år er antallet af pilgrimme, der kommer ind til Santiago faldet drastisk i løbet af oktober, så der f.eks. i går "kun" kom 643 ind, hvor der i den varmeste højsæson i juli-august dagligt ankom omkring 2.000 pilgrimme . I den anden ende af ruten,i Saint Jean Pied de Port, sker der et meget drastisk fald fra ca 9.000 i hele september (ca 300 i gennemsnit daglig) til ca 3.000 (gennemsnitlig 100) i oktober. Så alt i alt: Ønsker man at gå på stien inden vinteren sætter ind - men helst ikke med for mange medpilgrimme, er midt/slut september til midt/slut oktober ikke noget dårligt bud. Og vejret., Ja det bliver formentlig både regn, halv kolde dage og sol, men ingen sne. Her til morgen er vejret f.eks på toppen af O Cebreio rigtig flot med sol og 7 grader, og i løbet af dagen nærmer temperaturen sig 16 grader.
En del herberger lukker ned i vinterhalvåret, men de fleste først fra omkring 1. november, hvor Napoleonsruten over Pyrenæerne også lukkes, så vinterpilgrimmene i stedet må gå over Valcarlos.
Og det samlede antal Santiago-pilgrimme vil i år formentlig passerer en kvart million, og dermed være ny rekord. Intet tyder lige nu på, at pilgrimstrenden har toppet og er på vej ned - tværtimod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar