Middelalderpilgrim og hans begrundelse for at gå !

Høj som lav gik pilgrimsvandring til Santiago i middelalderen. Her historien om borgmester James Rice fra Waterford.
Mens englænderne stadig kæmpede for at holde fast på herredømmet blandt de vilde irere i 14. tallet, hvor normanderne havde svært ved at fastholde magten og der var en delvis gælisk tilbagekomst til magten, var der mange fredelige perioder, hvor hverdagslivet var i centrum.
I den sydirske by Waterford, hvor vikingerne en gang havde resideret, sad der i slutningen af 14-tallet en meget troende borgmester, James Rice, som byens øverste. Han søgte to gange om orlov fra sit embede hos det irske parlament, indsatte en viceborgmester og drog til Santiago i henholdsvis 1473 og 1483.
Der er ikke så mange nedskrevne beretninger om de tusindvis af pilgrimme fra hele Europa, der drog til Santiago i middelalderen. De fleste blev der slet ikke skerevet om, kun enkelte fra samfundets top har vi kendskab til.
De fleste pilgrimme fra Irland var mænd med "penge på lommen". James Rice kan have været med på det irske Skib La Mary London, der var hyret af en stor gruppe irske pilgrinmme i 1473, der ville til Santiago. Det kostede hver pilgrim 7 shilling og seks pence - et meget stort beløb på den tid. Når man ved noget om rejsen skyldes det, at skibet blev opbragt af pirater, og at piraterne, der plejede at tage løsepenge eller sælge tilfangetagne som slaver i muslimske lande, af ikke oplyste grunde sejlede pilgrimme til havnen ud for Cork og satte dem af der. Skibet var bestemt for Waterford, så det kunne tyde på, at Waterfords aktive borgmester har haft noget med denne pilgrimssejslads at gøre. Der findes mange hjemmesider, der omtaler James Rice og hans pilgrimsfærd, men der er ingen detaljerede beretninger. Uanset hvad, har historien om piraterne - om han selv var med på skibet eller ej - ikke afskrækket ham fra at søge orlov fra borgmesterembedet nok en gang ti år senere og rejse til Santiago igen kun et år før sin død.
Han ligger sammen med sine kone begravet i et Kapel i Waterford, der går under betegnelsen Rice-kapellet, selvom det meget naturligt formelt hedder Sankt James. Et kapel som James Rice selv lod bygge.

På hans gravsten står der bl.a. denne latinske teksk:
"Hic jacet Jacobus Rice, quondam civis
Istius civitatis, et mandato istius
Sepelitur Katerina Broun, uxor ejus.
Quisquis eris, qui transieris, sta,
Perlegendaplora, sum quod eris, fuique quod
es, pro me precor ora. Est nostrae sortis
transire per ostia mortis, Nostri
Christe, te petimus miserere, quaesumus,
qui venisti redimere perditos, noli damnare
redemptos.
Hvor der i de sidste linjer (i min oversættelse) står: O Kristus, vi bønfalder dig at have barmhjertighed, vi beder dig, Du, der kommer for at indløse den fortabte, og ikke for at fordømme.
Hvilket er en meget aktuel tekst, der kunne være sagt eller skrevet af den nuværende Pave Franz her få dage før han proklamere: Barmhjertetidhedens år.
Selvom der er kæmpe forskel på livet som pilgrim - både i strabadser, livsindhold, økonomiske muligheder og hverdagsreligiøsitet - i middelalderen og i dag, fortæller gravstensteksten dog, at der kan gå en linje fra middelalderens tænkning til i dag, hvor næsten halvdelen af alle Santiagopilgrimme oplyser, at de primært går til Santiago af religiøse grunde.
Hvis du vil vide mere om Rice og irske middelalderpilgrimme, kan du læse lidt på disse hjemmesider: http://waterfordireland.tripod.com/james_rice,_mayor.htm ; http://blogofdeise.blogspot.ie/ ; http://pilgrimagemedievalireland.com/2012/07/25/st-james-irish-pilgrims-pirates/ ;

Pilgrimme for klimaet

Fredag kom 300 pilgrimme fra flere forskellige verdenshjørner til Paris før Cop 21
I de seneste måneder før klimatopmødet i Paris, hvor Verdens ledere mødes for at forsøge at komme til enighed om en handlingsplan, der skal forhindre den globale opvarmning, har pilgrimme fra forskellige dele af verden bevæget sig mod Paris. En stafet er gået fra norden og sydpå med en påmindelse om, at klimaopvarmningen kan ændre den jordklode, vi alle bor på. Andre pilgrimme kommer til Paris andre steder fra, og i fredags mødtes de så, 300 pilgrimme i l'église Saint-Merri i Paris 4.arrondissement. Der var en mangfoldighed af kulturer og forskellige nationaliteter til stede i kirken, hvor pilgrimmene vil vise verdens ledere, at vi kun har een jord, og at alle er ansvarlige for den.
Du kan se en lille video her: https://www.youtube.com/watch?v=EOF71LRp9Pc
Forhandlerne mødes i Paris i dag søndag, og det er meningen at der skal foreligge en aftale senest den 11 december. Selve forhandlingerne foregår langt fra Centrum i nærheden af lufthavnen i Bourget.
Få dage før forhandlingernes start har Pave Frans nok en gang opfordret statslederne til at finde en aftale: Det kan få katastrofale følger, hvis forhandlerne fra de 195 lande fejler og ikke når et resultat.

Tysk pilgrimsfilm har premiere 24.12

Tysk storfilm om Caminoen ventes at sælge stort i juleferien.
"Ich binn dann mal Weg", hedder en ny tysk film om Camino frances, der er lavet efter en bestseller af den tyske entertainer Hape Kerkeling. I følge tyske pilgrimsfora ventes filmen at skabe yderligere interesse for pilgrimsvandring i Tyskland, og dermed endnu flere pilgrimme på stierne. Interesserede kan se en reklame/forfilm her: http://film.info/ichbindannmalweg/
Der går samtidig rygter på spanske hjemmesider om, at der er aktuelle planer om at lave en ny amerikansk pilgrimsfilm, der skulle blive en opfølgning på "The Way" med Martin Sheen. Men det er foreløbig kun rygter.

Kærlighed på Caminoen

Leder efter den eneste ene på Caminoen.
Amerikanske Damien Reynolds fra Californien, der har gået på Camino Frances 5 gange og desuden prøvet på både Nordruten, Via de la Plata og Primitivo, vil tilbage til Caminoen og hvorfor? Næste gang må det lykkes at finde den eneste ene. Det beskriver han i dette indlæg, hvor han samtidig må konstatere, at det ikke er så let, som han kunne ønske sig:

Ok, its melodramatic but true... One of the reasons I keep going back is because I'm looking for "her".
This year, before I left for the Camino, I had a dream, literally. I dreamt I met a woman fair, who could keep up with extended distances, who would sing with me along open expanses and not be shy even when we could be heard by others, always telling good jokes in between.
I met this French girl who satisfied those criteria, and we walked a fabulous walk from SJPdP to Santiago in a breeze, together, all along the way, singing.
She went home to her life and her boyfriend.
Oh well.
On a trip previously in 2009 I met a fantastically beautiful, incredibly smart, politically savvy Peregrina from the USA, who could walk like the wind. We met up again for another trip together in 2011. She was recently wed and had her first child.
I am embarrassed to admit it, but these two camino experiences have bookended my camino memories. I also walked with my mother, my sister, on separate occasions, and alone on still more.
Still though, I can't let go of thinking "what if"? What if on my next camino we actually can meet and explore life beyond the camino together.
The romance of it all, we've all seen the young ones get caught up in it. On the Norte two years ago I talked with a young woman who was explaining that she had to get away from her best friend and that new German boy because after three days that couple had gone from introductions to infatuation and then on to incompatibility, obviously causing a palatable tension among their group.
The thing is, when people ask me about why I go back to the Camino, I tell them its because of the like minded folk. Adventuresome. Seeking. The strength to take on the unknown in a foreign land. Searching for meaning.
But really its because I am looking for her. Like minded.
And also because I lose a bunch of weight at the same time. And get better at Spanish. And there is nothing more relaxing than waking up, walking, eating, walking more, finding a place to stay, showering, laundry, eating, and sleeping, over and over again.

Så er der sne på bjergene i Galicien

Der er nu sne på både toppen af O Cebreio og ved Jernkorset.
I disse dage er der maximum mellem 100 og 200 pilgrimme på hver etape på Camino Frances, men flere end i fjor. Antallet af vinterpilgrimme er stødt stigende.
I går meldte diverse spanske hjemmesider om sne på Caminoen, og på dette web-camera på toppen af O Cebreio: ( http://www.crtvg.es/crtvg/camaras-web/o-cebreiro ) kan man se, at den første sne har lagt sig på toppen af porten til Galicien. Og på et andet af højdepunkterne på Camino Frances, Jernkorset mellem Rabanal og Ponteferrada melder hjemmesiden; http://www.caminosantiago.org/cpperegrino/comun/inicio.asp også om sne.
I fjor måtte politiet flere gange rykke ud og rede forkomne pilgrimme ind i varmen, og det har i år ført til vinterlukning af Napoleonsruten over Pyrenæerne ved Saint Jean Pied de Port, så eventuelle vinterpilgrimme skal gå over Valcarlos i stedet.

Ny spansk guide til Via de la Plata

Der er lavet ny guide for både cyklister og gående til Via de la Plata, der i 2015 har oplevet en svag stigning i antallet af pilgrimme efter år med stagnation.
Der er nu udkommet en ny guide - godt nok kun på spansk - for Via de la Plata med indtegning af alle ændringer på ruten,

samt en opdateret overnatningsliste. Guiden er lavet, så den kan bruges af både gående og cyklister. Via de la Plata deles efter Zamora i 2 grene. En der går over Astorga, og derefter følges med Camino Frances, og en anden rute Camino Sanabres, der går over byen Orense og ind i Santiago sydfra. Begge ruter er med i Guiden, der vejer 180 gram og koster 13 Euro via nettet. Guiden er lavet på en måde, så det er nemt at tage "overflødige" sider ud, så vægten kan bringes yderligere ned. Den kan købes via denne hjemmeside: http://www.mundicamino.com/tiendaSumar.cfm?idF=25&idP=55&id=25&depende=3

Ingen væggelus på kult-herberg i Villa Franca

Familien Jato slog sig ned ved pilgrimsstien i Villa Franca allerede i begyndelsen af 1980erne og blev meget hurtigt en institution blandt pilgrimme.
Det hed sig i mange år, at man ikke var rigtig pilgrim uden på vejen til Santiago at have boet i telt på Ave Fenix hos familien Jato, der allerede i 1980erne begyndte at opbygge et herberg, der byggestil skulle minde om et middelalderherberg. I starten var der telte, mens familien meget langsomt selv gik og lagde sten på sten. Så brændte den næsten færdige herberg, og i dag står der et noget anderledes, men stadig alternativt herberg, som i mange år var sidste station før den hårde tur op til toppen af O Cebreio. I dag er der flere herberger, kroer m.m. på vejen op.
Jesus Jato og hans familie blev et særligt sted for de mange spanske, men også nye ikke spanske pilgrimme, da den nye pilgrimstrend for alvor begyndte i 1980erne. Alle pilgrimme boede under meget intermistiske forhold i en slags permanente telte. Toiletter og baderum var mere end primitive, maden var meget simpel med uklassificeret rødvin til - Og pilgrimmene elskede det. Stemningen var i top, hjertelig og varm. Pilgrimme med store rygsække blev tilbudt rygsæktransport til toppen af bjerget, hvor Jesus Jato selv kørte i sin faldefærdige bil af snoede veje op til O Cebreio hver formiddag, hvor rygsækkene blev placeret i en stor bunke på et af de - den gang - få værtshuse, der lå på toppen. Her kunne de svedige pilgrimme så få sig noget af drikke og finde egen rygsæk, når de selv senere på dagen nåede op.
I dag kan Jesus Jato, der nu har flere hjælpere, slet ikke tage imod alle de pilgrimme, der kommer til Villa Franca. Byen har mange herberger, herunder et udmærket kommunalt. Familien lever af herberget, hvor der i dag er indført faste priser for seng, mad og rygsæktransport m.m. - indtægterne fra rygsæktransporten går dog ikke til familien, men bruges på at forbedre Caminoen eller hjælpe en fattig pilgrim på vej.

Og så i sommer blev der på engelsksprogede hjemmesider meldt om væggelus på Ave Fenix - en lille katastrofe for familien. Meldingen bredte sig som ringe, og mange pilgrimme undgik stedet.
Nu har pilgrimme, der netop har sovet på stedet via nettet sagt god for, at der IKKE - i hvert fald længere - er væggelus på Ave Fenix. Så det er igen muligt for alle at sidde til bords på lange bænke og hører Jesus Jato fortælle "gyserhistorier" fra "gamle dage" - den gang i 1980erne, hvor der stadig var flokke af vilde hunde på pilgrimsstierne på vej til O Cebreio, og hvor mere end en pilgrim havde mere end svært ved at kravle op til toppen.

En anderledes beretning fra Camino Invierno

Amerikanske Laura Collins gik vinter-caminoen i sommer. Det beretter hun om i billeder.
Jeg blev bekræftiget i, hvor forskellige pilgrimme kan være, da jeg her for nylig fik set amerikanske Laura Collins billed-video om en sommerpilgrimsvandring af vinter-caminoen, Camino Invierno. Ruten er et alternativ til den sidste del af Camino Frances. Den går fra Ponferreda i en bue uden om de højere bjerge ved O Cebreio, hvorefter den rammer Camino Sanabres, der er den sidste del af Via de la Plata, så man kommer ind i Santiago fra Syd-øst. Ideen er, at ruten skulle være lettere og mere sikker at gå om vinteren, hvor der ofte er sne og en svær tilgængelig pilgrimsti på den historiske Camino Frances ved O Cebreio. Nu har Laura Collins valgt at gå den om sommeren, og hun har her i starten af november, hvor vinterpilgrimmene begynder at gå, langt en billedvideo ud på nettet af vintercaminoen med smukke landsbyer, broer, floder og grøn natur tilsat diverse pop musik.
For dem, der er interesseret i at se (og høre) Laura Collins opfattelse af pilgrimslivet på vinterstien den forgange sommer, er det muligt på dette link.
https://www.youtube.com/watch?v=eVobmEZk7Go

Camino Frances gøres mere trafiksikker

Najera kommune vil sikre stien bedre langs N 120.
De pilgrimme, der går fra Saint Jean Pied de Port af Camino Frances mod Santiago, kan ikke undgå at stifte bekendtskab med N 120. Og lad det være sagt med det samme. Stien langs hovedvejen er blevet væsentlig mere trafiksikker for hvert år. Da pilgrimsvandringen i 1980erne stadig var i sin vorden måtte pilgrimmene på flere afsnit gå direkte i vejsiden af N 120 med bilerne drønnende forbi, så man ind imellem kunne mærke lufttrykket - enkelte pilgrimme blev kørt ned - bl.a. to tyske pilgrimme, der for 10 år siden måtte lade livet på N 120. I dag er stien nogle steder flyttet helt væk fra vejen, andre steder er der lavet et sikkert parrallespor, men der er stadig nogle steder, hvor enhver pilgrim godt kunne tænke sig N 120 lidt mere på afstand. Nu bebuder Najera kommune, der ligger på den første del af Caminoen og bla. omfatter pilgrimsstien mellem Najera og Santa Domingo, at de vil sikre pilgrimmene, så de ikke længere skal passerer den trafikale N 120. Altså nok et eksempel på, at mange spanske kommuner langs Caminoen investerer en del for at gøre pilgrimsvejen lettere for de nu flere hundrede tusinde årlige pilgrimme.

Her et billede fra N 120, hvor pilgrimmene i dag skal passerer vejen. Her vil der - hvis undertegnede ellers har forstået det rigtigt - blive lavet en undergang, som så mange andre steder på ruten.

Forskellen på Saint Jaques og Santiago

Engelske John er vendt hjem efter at have gået fra Le Puy i Frankrig til Saint Jean Pied de Port ved foden af Pyrenæerne, hvor mange - også danske pilgrimme - begynder deres tur til Santiago. John konstaterer, at der er store forskelle på at gå i Frankrig og Spanien. Men hvad der er bedst kan han ikke sige. Det er bare forskelligt.
Redaktøren af denne hjemmeside har gået samme rute ( og også andre franske pilgrimsveje). Nogle af ruterne er beskrevet under "Europæiske Pilgrimsveje" her på www.jakobsvejen.dk. Men jeg synes lige, at I skulle have Johns erfaringer med. Dem får i herunder sammen med et billede taget af undertegnede af et af højdepunkterne på le Puy-ruten, klostret i Conques.

I just returned from doing the Le Puy route from Le Puy to St. Jean, walking from late September to late October. I am a medium to fast walker and it took me 30 days of walking to make the trip. I did not take a full day off but did take two short (10K) days as rest days.
I walked the Frances last year from St. Jean to Santiago, also in 30 days. I walked alone both times.
Observations and comparisons:
I've been asked "which one is better?" Or which did I "like most"? Wow, difficult to answer. They are different. The Chemin is in many ways prettier and wilder than the Camino. You will walk on more real single track and through gated pastures and generally be alone more than on the Camino. There are a lot less pilgrims, though I did meet many great people. Spain is more open, more pilgrims, more camaraderie, bigger albergue dinners with people from all over the world. France has fewer and smaller towns, as Spain has Pamplona, Burgos, Leon, etc. to walk through. Spain feels sweeping and epic, France feels more intimate and quieter.
The food in France is generally better and the gites are generally a little nicer, though I had some misses in both departments in France. France is 20-30% more expensive than Spain.
I'd say physically France is tougher, especially at the beginning, with days that have multiple steep climbs on loose rocky trail surfaces. Pack as light as you can.
Culturally, the biggest and most obvious difference is simply that France and Spain are different countries. The French "bon jour" to me symbolizes French attitudes toward others. It is initially quite formalized and structured. You say "bon jour". Period. Not "Salut" or "hello". "Bon jour". You say it to everyone, including the lady behind the counter at the patisserie, the guys standing at the bar when you walk in, to people riding by on bikes. Bon jour. Once to each person. You say "auvoir" when you leave, even leaving shops or bars. "Auvoir", or the equivalent "a bientot", etc. To not do so is rude. Spain, at least to me, is more casual and closer to what we are used to in the US. "Ola" or "buenos dias" but more flexible and casual. You can walk out of a bar or shop without saying goodbye. At least that is my observation. In France, if you sort of "follow the rules" and get off on the right foot, people are lovely and helpful, much like Spain.
A little French-speaking capability goes a long way. My French is absolutely terrible, but seemed to be appreciated, at least for being amusing, and once people see you try, it often turns out they speak more English than they initially let on.
The Chemin de St. Jacques is absolutely beautiful, with Disneyland-level quaint towns, especially the celebrated Le Puy to Conques portion. It does have a camino feel but lower-key. I can recommend the Chemin highly but can't say it is better than the Camino Santiago. They are different and I feel so fortunate to have been able to do both.
buen camino,
John

Hvilken rute i Spanien skal jeg vælge ?

Der er mange kommende pilgrimme, der er i syv sind, når det gælder valget af den første pilgrimrute. Hvor mange er der på hver jakobsvej, lyder spørgsmålet ofte.
Den franske rute, Camino Frances, er ubetinget den pilgrimsrute, som langt flest pilgrimmne går på, og som langt de fleste førstegangspilgrimme foretrækker. De der går på de øvrige ruter i Spanien er ofte "vetaraner", sådan at forstå, at de har gået den franske først.
Redaktøren af denne hjemmeside mangler kun at gå Camino Primitivo for at have gået alle de store pilgrimsruter i Spanien. Du kan læse mere om hver enkelt rute på www.jakobsvejen.dk under Europæiske pilgrimsveje.
Herunder lidt statistik over de forskellige ruter for 2014. Tallene for det samlede antal pilgrimme er allerede forældet i 2015, idet de første ti måneder viser en stigning på 10 procent og derover for langt de fleste ruter. Via de la Plata er den eneste af ruterne, der har oplevet lidt stagnation, men her de diverse oplysninger hentet fra en spansk hjemmeside:

Dernæst startstedet for de over 160.000 pilgrimme, der i fjor gik Camino Frances

Og her antallet af pilgrimme fordelt på nationer:

Nok en ny pilgrimrute i Nordspanien

Den nye Camino er på 166 km. og forbinder byen Suances ved kysten i nord med Carrión de los Condes på Camino Frances.
Der er nu over 30 pilgrimsruter i Spanien, der alle har Santiago som endemål og som går gennem landet på kryds og tværs. En af de nyeste ruter begynder på Camino del Norte nordvest for Santander i den mindre by Suances og går næsten direkte syd gennem nationalparkerne, før den efter 166 km., fordelt på 9 forholdsvis korte etaper, forenes med Camino Frances i Carrión de los Condes. Klosterbyen Carrión de los Condes ligger næsten midtvejs mellem Burgos og Leon små 400 km. fra Santiago. Ruten skulle gå langs eller på en gammel romersk vej, og det er pilgrimsforeningen La “Asociación de Amigos del Camino de Santiago por la Calzada Romana", der samme med de berørte kommuner og turisterhver, som står bag etableringen af den nye pilgrimsvej.

(På fotoet ses resterne af en oprindelig romersk landevej, hvor den nye pilgrimssti går)
Her de 9 etaper:
1.Suances – Santilla del Mar (7 km ).
2.Santillana del Mar – Los Corrales de Buelna (18 km).
3.Los Corrales de Buelna – Bárcena de Pie de Concha (23 km).
4.Bárcena de Pie de Concha – Reinosa (21 km).
5.Reinosa – Aguilar de Campoo (28 km).
6.Aguilar de Campoo – Santa María de Mave (10 km).
7.Santa María de Mave -Herrera de Pisuerga (20 km).
8.Herrera de Pisuerga – Bárcena de Campos (19 km).
9.Bárcena de Campos – Carrión de los Condes (20 km).

Fistere - Muxia afmærkes og skærmes bedre

Flere og flere pilgrimme, som har nået Santiago fortsætter videre til Fistere og Muxia.
I det tidlige forår havde den tyske pilgrim, Lena, forvildet sig ud på de yderste klipper ved pilgrimsstien mellem Fistere og Muxia. Det endte meget dramatisk med afhentning i helikopter, fordi hun ikke kunne komme ind igen. Lena forklarede, at hun på grund af manglende afmærkning gik forkert på stien langs havet, og derefter ikke kunne komme derfra. Lena er ikke den eneste pilgrim som enten ved en fejltagelse - eller som en oplevelse, pludselig er endt med at klatre rundt langs det -nogen gange - frådende Atlanterhav. Nu vil stien mellem Fistere og Muxia blive afmærket bedre, ligesom der visse steder vil blive sat advarselsskilte op.
Lokal-regeringen for Galicien vil samtidig markedsføre ruten yderligere for at få så mange Santiagopilgrimme som mulig til at fortsætte mod havet, når hovedmålet, Santiago-Katedralen er nået.
Ruten går fra Santiago til Fistere (verdens ende ), ialt næsten 100 km, som det tager de fleste pilgrimme tre dage at gå. Derefter fortsætter en del pilgrimme nok en dags vandring til Muxia (yderligere små 30 km), hvorfra mange slutter deres pilgrimsfærd og begynder hjemturen - først med bus til Santiago.
Men den smukke, men også meget klippefyldte kyst, kan være en udfordring for nogle pilgrimme. I sommer forsvandt en ung tysk pilgrim, der sidst var set badende ud for Finestere, mens andre har måttet hjælpes ind igen efter at have bevæget sig ud på de yderste klipper. Antallet af den slags hjælpeaktioner bliver næppe mindre med det stigende antal pilgrimme, og den stigende markedsføring.
I middelalderen gik pilgrimmene efter ankomsten og festmessen i Santiago som regel videre til havet ved Finestere, hvor de tændte bål, brændte det gamle tøj, som de havde gået i; badede i havet og tog nyt tøj på, som symbol for åndelig renselse ved pilgrimsvandringen til Sankt Jakobs grav. I dag tændes der igen jævnligt bål på den yderste spids, men nu nær et fyrtårn, hvor pilgrimmene ofte spiser og drikker rødvin rundt om bålet for at fejre en vellykket pilgrimsfærd.

Her et billede fra en maj-aften i 2011, hvor en større flok pilgrimme holdt solnedgangspicnic på den yderste skrænt ved Finestere - bålet var der, men kan ikke ses på dette billede.

Fatima-Santiago pilgrimsstien er en realitet.

Der er stadig langt til Camino Frances succes, men Caminho Portugues bliver mere og mere populær - og nu begynder mange at gå fra Fatima.
Fatima, der ligger ca 150 km nord for Lissabon i Portugal, er en af de helt store katolske valfartssteder. I årene 1916-1917 - altså for snart 100 år siden - berettede tre børn, at en engel lærte dem Fader Vor, mens de vogtede får uden for byen Fatima. Den 17. maj 1917 så børnene Jomfru Maria, som talte med dem. Mens børnene ikke havde talt med nogen om mødet med englen året før, begyndte de nu at berette om deres møder med Jomfru Maria. Historierne om Jomfru Marias tilstedeværelse ved Fatima bredte sig meget hurtigt, og næsten med det samme begyndte tusindvis at menneske at strømme til stedet. Og det har der så stort set gjort siden. Stedet er i dag et stort valfartssted, hvor det årlige antal besøgende skal tælles i millionvis. Da Pave Benedikt i maj 2010 besøgte Fatima, var der samlet 500.000 mennesker for at høre paven.
Den gamle Jakobsvej/Caminho fra Lissabon til Santiago går IKKE via Fatima, men 30-40 km øst for byen. Der har i mange år gået pilgrimme fra Lissabon til Fatima, men først de senere år er flere af disse pilgrimme gået videre til Santiago. For at hjælpe disse pilgrimme på vej er der nu lavet en pilgrimsvej fra Fatima til Santiago, således at pilgrimme kan gå fra Lissabon til Santiago via Fatima. De er mærket med blåt fra Santiago mod Fatima den ene vej og den sædvanlige gule pil, som er kendt fra andre jakobsveje, den anden vej.
(Foto af Santiagopilgrim foran en statue, der forestiller Jomfru Maria og de 3 børn)

Der er etableret herberger hele vejen, og de pilgrimme, der vælger denne rute, stiger eksplosivt i antal. Caminho Portugues er nu den næstmestbrugte pilgrimsvej til Santiago og flere og flere pilgrimme vælger at gå fra Fatima, ligesom en del - ikke mange - vælger at gå den anden vej. Da undertegnede gik Caminho Portugues i 2013 var der nogle pilgrimme, der gik den modsatte vej. De fortalte stort set alle den samme historie: Efter ankomst til Santiago af den franske rute, Camino Frances, kunne de ikke stoppe igen, derfor besluttede de sig for at fortsætte til Fatima.
Der er ca 450 km fra Fatima, hvilket giver ca 19 etapeter (19 dage - plus - minus alt efter, hvor hurtigt man går).
(Foto af afmærkningen fra Lissabon mod Fatima )

Der findes udmærkede hjemmesider, men fortsat få trykte guider, der dækker ruten Lissabon-Fatima-Santiago de Compostella. De mere kendte tyske og engelske guider går fra Lissabon til Santiago af den oprindelige Jakobsvej/Camino. Der er trykt en fransk guide på fransk, men ellers må man ind til videre selv stykke ruten sammen med mindre man vil have en guide på fransk, portugisisk eller spansk.Men som sagt: Ruten er godt afmærket hele vejen.
Og antallet af pilgrimme på Camino Portugues. De seneste tre hele måneder, august, september, oktober, er 19.781 gået ind i santiago af Caminho Portugues. Langt fra alle er startet i Fatima eller Lissabon og gået via Fatima. Alene i oktober begyndte 1.381 først i Porto. Men antallet der starter tidligere på ruten stiger, og de praktiske forhold bliver bedre og bedre.

Via de la Plata - en positiv oplevelse

Der har været en del kritik af Via de la Plata det seneste halve år på diverse hjemmesider. Her en helt modsat rettet beretning.
Denne hjemmesides redaktør gik Via de la Plata i foråret 2012 - hele vejen 1.000 km. fra Sevilla til Santiago via Orense. Altså først Via de la Plata fra Sevilla til Zamora. Derefter Via Sanabres til Santiago. Turen blev klaret på 33 dage, og det var en meget stor oplevelse - både selve ruten, byerne undervejs, men ikke mindst godt selskab af medpilgrimme, samt gode oplevelser i form af pilgrimsmesser, sympatiske præster, samt gode herberger undervejs.
I det forgange halvår har jeg læst en del negativ omtale på nettet af Via de la Plata: "Manglende overnatning, beskidte herberger og ubehagelige oplevelser på stien". En del af denne kritik har jeg sendt videre på denne side til oplysning for dem, der kunne bruge det.
Men så forleden faldt jeg over en helt modsat beretning. Tyske Giselle startede sammen med en veninde i august-september i år fra Sevilla til Santiago af Via de la Plata og Via Sanabres. Samme rute som undertegnede i 2012. Hun er fuld af lovord om sin pilgrimsvandring, og hun har lavet en ret udførlig beretning på nettet om sine oplevelser. Efter et par uger på ruten melder veninden fra, men det får ikke Giselle til at stoppe. Hun fortsætter glad alene. På et tidspunkt kæmper hun med væggelus, men det finder hun hjælp til at bekæmpe, og endelig efter 6 uger når hun Santiago.
Hendes beretning gengiver jeg her - på tysk, som jeg håber, at de fleste interesserede kan læse. Inden får i et morgenbillede fra min egen forårstur i 2012.

Liebe Via de la Plata - Freunde, und alle, die es vl mal werden wollen...
Hier versuche ich nun, einen etwas detaillierteren Bericht zu verfassen... Puuuhhh 6 Wochen! Das war lang!!!!! Nun gut, ich versuchs:
Catherine und ich flogen am 22.08 von Brüssel/Charleroi (Belgien) nach Sevilla, wo wir planmässig gg 17:00 landeten und per Bus in die Stadt fuhren um uns im Triana Backpackers einzuchecken. - Tolle Herberge, kann ich nur empfehlen!!! Kurzentschlossen traten wir gleich am nächsten Morgen unsere erste Etappe an, nach Guillena; auch wenn man uns diese Etappe abgeraten hatte, weil die Vorstadt von Sevilla angeblich nicht sicher ist, kamen wir ohne Probleme und recht schnell aus der Stadt und um 14:00 war Guillena erreicht!. Die Temperaturen waren erträglich. Auch der Weg nach Castilblanco de los Arroyos war ohne besondere Vorkommnisse (ausser, dass ich unterwegs meine Sonnenbrille verlor) und die Herberge dort sehr schön, besonders durch die Hospitalieras Betty und Valerie - die uns warmherzig empfingen.
Die 3. Etappe nach Almaden de la Plata war hingegen sehr anstrengend! 17km Strasse und am Ende der 29,7km noch ein Berg den es zu erklimmen und herabzusteigen gab, war extrem kräftezehrend! Völlig fertig erreichte ich die Herberge. Die erste Blase war der Lohn :-(.
Bisher waren die Dehesas der Sierra Norte ohne Vieh, was sich aber dann änderte! Erst Schafherden, dann Ziegen und die berühmten Patta Negras (Schweine) ... selbst ich, die auf dem Land zwischen Kühen und Schafen aufwuchs, war begeistert! Von den Geiern und Adlern ganz zu schweigen!
Die Temperaturen lagen so um die 33° und mittags etwas über 36° aber trotzdem ertragbar!
Der Weg nach Monesterio wurde sehr heiss, mein von Fred M@rio empfohlenen Schirm tat seine Dienste. In Monesterio trafen wir auf weitere 2 Pilger, und das dortige Freibad erlaubte Pilgern beim vorzeigen des Pilgerpasses kostenlosen Eintritt, was Cathrine und ich uns natürlich nicht entgehen liessen! Kam gut!!!!!!! ;-)
Die Meseta ist karg und bietet kaum Abwechslung, aber trotzallem ist es schön hier!
Die Farben, die sich uns jeden Morgen bei Sonnenaufgang boten, waren berauschend! Goldgelbe Landschaften, und ich hatte nicht den Eindruck, dass alles verdorrt war! Klar, das Gras war nicht mehr grün, aber die Bäume waren es, und es gab auch Blumen am Wegesrand! Man musste nur hinsehen! Die Furten waren fast alle ohne Wasser, was uns jedoch nicht störte!
In Fuente de Cantos kehrten wir in die Touristische Herberge "el Zaguan de la Plata" ein... was für ein Palast! so schön!!!! Mit Pool! was will der geschundene Pilgerkörper mehr?! Dort hatten wir Fledermäuse, die tagsüber flogen und wie Kamikazeflieger Wasser aus dem Pool schöpften... und dabei auch hinein stürtzten... Aber ich rettete sie natürlich :-) ein wahres Naturschauspiel!

Mittlerweile waren wir zu 4. eine Holländerin, ein Franzose, Catherine und ich.
Zafra war die erste grössere Stadt! Eine moderne Stadt, die trotz aller Hektik ihren Charme hat. Dort war es am heissesten ..; 39°!!!
Der Weg nach Torremejia hingegen war wirklich öd und hart! Stundenlang durch Weinfelder und Olivenplantagen auf nicht enden wollenden Schotterpisten ohne Schatten... GsD war ich da nicht allein. Wenn ich mir jedoch diesen Weg bei Regen vorstelle, wo ich mich noch nichtmal auf den Boden hätte setzen können, war dei Entscheidung, zu dieser Jahreszeit zu gehen für mich die richtige!
Merida! Wunderbare Stadt!!!! Während Catherine sich die römischen Ausgrabungen und Museen ansah, erkundete ich im alleingang die stadt... dabei wurde ich spontan von Spaniern eingeladen mit ihnen zu feiern und Tapas und Wein zu geniessen... einfach so! Wo gibt es das schon? Das wird unvergesslich für mich bleiben!
Bei der folgenden Etappe am Embalse de Prosperina hätte ich gerne ein Bad genommen, aber es war recht kühl an diesem morgen und so bin ich weiter!
Hallux und Valgus meldeten sich abwechselnd von unten herauf, ich schimpfte dann kurz und sie gaben Ruhe ;-)
So oft es sich einrichten lies, kochten wir selbst. Meistens Pasta, Salate, was eben schnell ging!
Die Herberge in Aljucen ist nicht die beste und hätte dringend neue Möbel nötig, aber man wird ja anspruchsloser mit der Zeit! Hier gesellte sich der Finne Peka zu uns.
Die Etappe von Aljucen nach Alcuescar war kurzweilig und ich merkte zum erstenmal: ich kann heute mehr! Also hingen wir noch 15km dran bis Aldea del Cano. Die Holländerin war in Alcuescar geblieben.
Auch wenn es von dort aus bis Cacerres nur 24km waren, so war es eine antrengende Etappe und die Vorstadt war absolut ätzend! Cacerres selbst hingegen war wirklich sehr schön! Dort entschieden wir (Catherine, der Franzose Jacques und ich) uns zum erstenmal den Bus zu nehmen, weil bei der nächsten Etappe am Ebalse de Alcantarra keine Übernachtungsmöglichkeit mehr für uns war - man hätte dort telefonisch reservieren müssen und der Preis lag auch nicht grad in unserem Budget - und 45km bis Canaveral zu gehen... näh! Also nahmen wir den Bus und gingen von Canaveral noch bis Grimaldo. Dort trafen wir erstmals auf "viele" Pilger! Franzosen, Spanier, Italiener und ja...auch Deutsche! Die mich doch glatt hier aus dem Forum erkannten (stille Mitleser ;-) ) Nun, W.... vl schreibste ja mal ;-)
Von Grimaldo ging es nach Carcaboso 35,7km. Das ist die Strecke, wo man nicht durch eine bestimmte Dehessa kann, weil der Besitzer den Druchgang verwehrt! Trotzdem ist der Weg gut gekennzeichnet und man wird jetzt über Riolobos (etwa 5km Umweg) geleitet, wo man auf jeden Fall Bars und ich glaub sogar eine Herberge findet! In Carcaboso kamen wir bei Dona Elena unter...ein wirkliches Unikum!
Dort entschied sich Catherine dann, den Weg hier abzubrechen und den Resturlaub anderweitig zu verbringen.
Jacques und ich jedoch nahmen am nächsten Tag die 40km in Angriff, von Carcaboso zum Arco de Caparra bis hin nach Aldeanueva del Camino. Ich meiserte diese Etappe mit links! Ohne auch nur eine Blase! (die vom Anfang war abgeheilt) ...ich war begeistert!
Die folgende Etappe nach Calzada de Bejar war nur 22,5 km lang, jedoch mit Berg...und da hab ich den Fehler gemacht, mir die Schuhe anders zu binden. GROSSER FEHLER!!!!! Nach nur 4km hatte ich eine zwar kleine, dafür aber sehr unangnehme Blase an der rechten Ferse. Diese Blase ärgerte mich fortan, obwohl ich alles dafür tat, dass sie wegging!
Unterwegs gesellte sich die 19 jährige Julie aus dem Schwarzwald hinzu.
In Banos de Montemayor verpasste ich die Gelegenheit, Geld zu ziehen...dummer Fehler, denn bis Salamanca gabs keine Môglichkeit mehr dazu zzzzz! Julie half mir aus und ich war gerettet!In Fuenterobble de Salvatierra waren wir in der Herberge vom charismatischen Don Blas, wo wir alle gemeinsam kochten, aßen und später in der Kirche auch einen besonderen Pilgersegen von Don Blas erhielten! Ein Erlebnis besonderer Art!
Zwei Tage später war Salamanca erreicht. Was für eine Stadt!!!!! Es war Fiesta und die ganz Stadt war geschmückt, überall Fressbuden und abends gratsi Konzert auf der Plazza Mayor... ich hätte noch Tage dort bleiben können!
Die folgenden Etappen von 36,7km bis El Cubo del Vino und 31,5km bis Zamora hatten es in sich! Meine Ferse schmerzte mittlerweile so sehr, dass es fast unerträglich wurde. Zamora konnte ich überhaupt nicht geniessen!
Die Etappe ab Zamora musste ich dann schliesslich in Montamarta nach 17,5km abbrechen! Mein komplettes rechtes Bein wollte nicht mehr! Schweren Herzens entschied ich mich, dort den Bus bis Tabara zu nehmen und mich dort erstmal zu pflegen! Es ging mir weder körperlich, noch mental gut; ich war sogar dabei darûber nachzudenken, abubrechen! Ein Anruf meiner Tochter halfmir, Ruhe zu bewaren und einen klaren Kopf zu kriegen.
Problem erkennen; Lösung finden; Lösung angehen; weiter gehen!
Also gut: Etappenplan überarbeiten! keine Etappe mehr über 25km! Einstweilen in Sandalen laufen! :-) Alles wird gut!
Nach 2 Tagen war der Fuß heil! GsD!!!!!
Von da an ging es mir blendend und ich genoss die einsamen Wanderungen, denn Jacques und Julie waren in Salamanca geblieben. Ich sah viele wilde Tiere.... kam mit Einheimischen ins Gespräch, es war einfach schön!
In Requejo traf ich auf neue Pilger; Däninen, Spanier, und auch wieder auf deutsche Pilger, denen ich hin und wieder schon begegnet war. Es wurde ein ganz toller Huafen aus uns! Ich werde keinen einzigen von ihnen vergessen! Bis Campobecerros blieben wir zusammen! Dort entschieden sich einge mit Taxi nach Albergueria zu fahren; ich hingegen blieb dort! Mit dem Resultat, dass ich mir dort Bettwanzen einhandelte!!!! Eine Plage, die ich keinem wünsche!!!!! Mir war zum heulen!

In Laza erhielt ich Hilfe von der Protection Civil (Zivielschutz), die mich mit Insektenvernichtungsmittel und Plastiksäcken versorgten; In der Apotheke besorgte ich mir ceme und Antihistaminikum gegen die Bisse... damit hatte ich dieses problem zumindest einstweilen wieder im Griff! Jedoch hatte mein Handy durch die die Spraybehandlung Schaden genommen und den Geist aufgegeben! So musste ich mir dann in Ourense ein neues kaufen ... Herrjeh, mir blebt aber auch nix erspart!

Je näher ich nach Santiago de Compostella kam, desto müder wurde ich und die Etappen wurden wirklich schwer für mich! Ich merkte: ich will nicht mehr! Ich will endlich ankommen! 6 Wochen sind echt lang! Ich hatte heimweh!

Und dann war es endlich soweit! Am 30.09;2015 kam ich mittags in Santiago an! Eine Erlösung!!!!! Und genau so fühlte ich mich! Erlöst!

Ein ganz besonderes Geschenk erhielt ich am darauf folgenden Tag, als ich in der 12Uhr Messe in den Gang zur Kommunion trat! ein grellknalliges orangenes Shirt driekt neben mir zog meinen Blick auf sich.... und ich traute meinen Augen kaum:
Illfuchur stand neben mir! Ich fasste sie an den Arm und wir fielen uns um den Hals! Unfassbar!!!!!
Den abend verbrachten wir dann noch gemeinsam wartend auf Julie, die sich via Facebook bei mir gemeldet hatte und an dem Abend ankommen sollte!

Ich traf schliesslich alle wieder, die ich unterdessen aus den augen verloren hatte...; alle trafen nacheinander ein!
Freitag verbrachte ich dann noch in Finisterre, Samstag im Bus zum Flughafen noch weitere Freunde getroffen und im Flughafen schliesslich und Endlich verabschiedet!
Um 21.00 Uhr landete ich wohlbehalten in Düsseldorf wo mic meine Familie erwartete; und um 23:00 war ich endlich wieder daheim!!!!!
Fazit: es ist eine wunderbare Route - hart, aber sehr schön! Ich habe die richtige Zeit erwischt! Ein Bett war nie das Problem- allerdings der Zustand mancher Herbergen!!!! Die Wahl über den Sanabres war die richtige!!

Ende gut! Alles gut!!

Pilgrimme i november

Pilgrimsvandringen er ikke gået i stå, selvom regnen og efteråret også er nået Nordspanien. Antallet af pilgrimme på stierne er dog faldet drastisk i forhold til september-oktober, hvor der i gennemsnit kom tæt på 1.000 pilgrimme ind til Santiago dagligt. Dette antal er her i november faldet til omkring 200 pilgrimme om dagen. De fleste dage lidt under. Men det er stadig nok til, at der er pænt med pilgrimme undervejs, og mange herberger - især de private har lukket, mens nogle af de kommunale og kirkelige herberger er gået over til en slags selvbetjening uden hospitaleros. Nogle af non-profitherbergerne lukker også midlertidigt ned nogle uger i vintermånederne for hovedrengøring og renovering. Det er derfor værd at orientere sig på nettet, hvis man har planer om at slutte sig til de pilgrimme, der stadig går - trods årstiden. Der skulle dog være herberger nok til den mindre efterspørgsel.

Kan kvinder gå Caminoen alene 2 ?

Diskussionerne på nettet om sikkerhed - især kvinders - på pilgrimsstierne fortsætter. Pas på med at gå alene lyder en af mange advarsler !
Mordet i april i år på en 41 årig amerikansk pilgrim er stadig omdrejningspunktet for mange diskussioner på nettet på flere forskellige sprog. En foreslår GPS med alarmknap, en hel del advarer kvinder mod at gå alene, og andre igen bebrejder spansk politi for manglende sikkerhed.
Jeg skrev i juni i år et meget lille indlæg: Kan kvinder gå Caminoen alene ?. Jeg kan se , at dette indlæg er læst rigtig mange gange. Derfor fik jeg lyst til at uddybe mine synspunkter, nu hvor morderen er fanget, og vi har hans egen forklaring på, hvorfor han slog pilgrimmen ihjel.
Denne hjemmesides redaktør er af hankøn og derfor på sin vis delvis diskvalifiseret til at tage del i kvindelige pilgrimmmes frygt efter mordet i april. Men - hvis ellers morderens forklaring i retten står til troende - ligger det fast, at der var tale om rovmord. Morderen forsøgte at få pilgrimmens penge, da hun gjorde modstand, slog han hende med en sten, hvilket førte til hendes død.
Til alle der går på Caminoen. Der dør pilgrimme hvert evig eneste år. De seneste 25 år er 131 (så vidt det vides) pilgrimme døde på vej til Santiago. De fleste af hjertestop, blodpropper eller lignende. Andre i trafikulykker, nogle i dårligt vejr i bjergene og en eneste, nemlig i april i år, som følge af en forbrydelse.
I de samme 25 år har næsten 3 millioner pilgrimme gået til Santiago. Vi taler altså om et mord ud af næsten 3 millioner pilgrimme. Min påstand vil være, at det i dag er farligere at gå i skole i USA eller vove sig ud i nattelivet i København end at gå pilgrimsvandring til Santiago. Det betyder ikke, at der ikke er en risiko ved at gå til Santiago. Der er en risiko - også for eventuelt tyveri eller røveri, som nogle pilgrimme i 2012 blev udsat for på Via de la PLata uden for Sevilla (Her blev gerningsmændene pågrebet).
Jeg har gået efterhånden over 10.000 kilometer på diverse pilgrimeruter i Spanien, Portugal, Frankrig, Østrig, Tyskland og Italien. Jo, jeg har et par enkelte gange følt mig utryg undervejs - flest gange på grund af aggressive hunde, enkelte gange fordi personer, jeg mødte undervejs, optrådte "mistænkeligt". Men når jeg har truffet "mistænkelige personer" har jeg aldrig fået opklaret, om det kun foregik i min egen hjerne, eller om der var grund til at være særlig påpasselig. Dermed sagt, at jeg aldrig har været udsat for hverken direkte trusler, røveriforsøg eller tyveri. Jeg har ofte gået alene eller to sammen, nemlig min hustru og jeg selv.
Det er selvfølgelig ingen garanti for, at andre ikke har oplevet noget ubehageligt på en pilgrimsrute, eller at det ikke kan ske. Men min påstand vil være, at risikoen på en gade eller en park i København er større end på Caminoen. Og vælger man at gå på den franske rute, hvor mordet i april i øvrigt fandt sted, vil man opleve, at det er meget sjældent, at man ikke ser pilgrimme så langt øjet rækker - både fremmad og tilbage på stien.
Opdatering jan. 2017: Efter et ubehageligt overfald på en kvindelig pilgrim, hvor overfaldsmanden - heldigvis - blev jaget på flugt, har jeg opdateret "Kan kvinder gå Caminoen alene" nok en gang den 27. januar 2017.

Stor tysk spillefilm om Caminoen får præmiere til jul

Allerede nu spås filmen at give mange flere tyskere på Camino Frances end der er i forvejen.
Næst efter spaniere er tyskerne dem, der er flest af på de spanske jakobsveje/caminoer. Pilgrimsvadring er fantastisk populært i Tyskland, der har et utal af pilgrimsforeninger, Pilgerstamtisch på værshuse og i hundredevis af re- eller nyetablerede pilgrimsstier.

For nogen år siden gik den tyske entertainer Hape Kerkeling den franske rute. Det har han siden fortalt offentligheden meget om, om nu er der så lavet en spillefilm om Hape Kerlings pilgrimsfærd, som selv om den først for præmiere omkring den 24. december allerede spås stor succes i Tyskland. Handlingen, der skulle bygge på Hape Kerkelings egne oplevelser, minder i forbløffende grad om noget kendt. Hape Kerkelig, der spilles af den tyske skuespiller, Devid Striesow, får et sammenbrud midt på scenen under en optræden. En læge rådgiver ham til nogle måneders pause fra Showbiz, og wupti er han på Caminoen/ Camino Frances. Det er dog for anstrengende for ham, så han vil stoppe pilgrimsvandringen, da andre pilgrimme får ham tilbage på sporet. Filmen hedder: Ich bin dann mal Weg.
Og nu skriver både tyske og engelsksprogede hjemmesider - altså før filmen får præmiere - at det ventes, at mange flere tyskere end nu - efter at have set filmen - vil gå på "den Jakobsweg" i 2016.

Camino Frances i december

"Kun" 1.870 pilgrimme gik til Santiago i december 2014, heraf 1.204 på Camino Frances. Den tyske pilgrim Ralph var en af de 1.204 på den franske rute. Han gik fra Pamplona til Villa Franca fra den 11. til 23. december. Det har han lavet en meget omfattende billeserie om, som faktisk viser et forholdsvis grønt Nordspanien på trods af årstiden.
Hvis du vil inspireres til en eventuel adventscamino, kan du se hans billedserie på denne adresse:
https://photos.google.com/share/AF1QipP4pkdOAtlkmLRl5SXhp9a6tL_0wgu2Cjlwd5j9QKiO9zRKGIF-XESx9mpxihPv-A?key=UFBVVmp4TDMtc01PbGl4d2FoNGxlM0tGbkhGNVdn

464.000 pilgrimme om året ?

Det galiciske dagblad, La Voz de Galicia (Galiciens stemme) regner med 10 procents årlig stigning i antallet af pilgrimme.
Næsten 256.000 pilgrimme har hidtil nået Santiago i år, skriver Galiciens store dagblad La Voz de Galicia. Det er en stigning på 10,4 % i forhold til i fjor. I prognose hedder det, at der de næste 6 år vil være en lignende stigning på ca 10 % om året. Det skønnes, at der i næste jubelår, hellige år, hvor Sankt Jakobsdag falder på en søndag vil være 464.000 eller tæt på en halv million pilgrimme på jakobsvejene mod Santiago.
Her artiklen fra La Voz de Galicias hjemmeside:

Casi 256.000 personas han recorrido el Camino en lo que va de este año
Continúa aumentando de manera sostenida la llegada de peregrinos a Compostela. Entre el 1 de enero y el 31 de octubre, según datos difundidos ayer por la Iglesia, recorrieron el Camino de Santiago 255.217 personas, un 10,4 % más que en las mismas fechas del 2014 (231.213). Se trata de la cantidad más alta jamás registrada, si de la comparación se excluye el Xacobeo 2010. Ese año, durante los diez primeros meses del ejercicio habían arribado a la capital gallega 258.369 romeros, apenas un 1,2 % más que en lo que va de 2015. La Xunta calcula que en el 2016, mucho antes de lo previsto en un principio, caerá aquel récord absoluto. De hecho, estima que en el jubilar 2021 ascenderán ya a 464.000 los que transiten las sendas que van a dar al sepulcro del Apóstol

"Jeg savner Caminoen"

En yngre græsk kvinde, der har gået tre af jakobsvejene, beskriver her i få linier, hvordan hun savner "the Way".
In two years I walked the French way,the north way and the primitivo.....the way is inside me and every day I miss the way even more......can't stop thinking of the moment that I will be on the way again......and I know that the way is always with us but.....when u are walking the way the feeling is magical!
I am from Greece and today it was the first day that I did a 4 hour trail up the mountains.....every step that I took I was thinking of the way....I don't know if we create the great idea of the way but I know for sure that whoever has walked the way understands the beauty and the strength of the way.......
Just wanted to share some thoughts!
Buen camino to everyone!!!!

Du kan ikke undgå at møde landsmænd på Caminoen

Næsten 1.000 danske pilgrimme kom til Santiago i august, september og oktober.
Der kommer stadig mange danske pilgrimme til Santiago hver dag. Og rigtig mange af de danske pilgrimme går helt fra Saint Pied de Port, og der er stadig nogle enkelte stykker der tager turen helt fra Danmark. I de seneste tre måneder er der kommet 970 pilgrimme til Santiago, fordelt på 219 i august, 414 i september og 337 oktober. Det giver så mange danske pilgrimme dagligt på hver etape, at det er nærmest umuligt for en dansker at gå af den mest benyttede rute, Camino Frances uden at have mødt en landsmand undervejs.
I hele 2014 blev det til 1.733 danske pilgrimme, der bad om et compostella i Santiago. I forårsmånederne var der også pænt mange danskere på Caminoen/Jakobsvejen, så når det samlede antal danskere gøres op en gang i januar vil man givet se, at danskernes interessen for at gå til Santiago ikke er dalet i det seneste år.

Santiago på vej med program for helligt år ?

Barmhjertighedens år skal også fejres i Santiago. Katedralen skulle være klar med en plan indenfor kort tid.
Her i december åbnes den "Hellige Port" i Vatikanet som indledningen til Barmhjertighedens, som Pave Franz har udråbt som en særlig anledning for troende til at finde eller genfinde forholdet til Gud og næsten. Der har indtil nu været meget lidt om, hvordan Katedralen i Santiago vil fejre det hellige år sammen med de hundrede tusindvis af gående pilgrimme, der ventes til Santiago i løbet af året. Barmhjertighedens år vil gå fra december 2015 til Kristi Konges fest, den 20 november 2016. Pilgrimsforeningerne bag den mest benyttede pilgrimsrute i middelalderen, Via Francigiane, slår op til det hellige års begyndelse på trommer for pilgrimsvandring af Via Francigiane, der går fra Canterbury i Sydengland til Rom. De sidste ca 1.000 km af ruten fra Lauzanne i Schweiz til Rom er i dag fuldt reetableret med afmærkning af en pilgrimsrute for gående, samt guides med overnatningsmuligheder undervejs, herunder i flere klostre.
Traditionen med helligt år er hentet i jødedommen, idet der i det gamle Israel blev udråbt helligt år hvert 50. år. I den katolske kirke blev det dog først indført i år 1300 og siden 1475 har der været tradition for at gøre hvert 25. år til et helligt år med et fast tema.
I alt har der været 26 hellige år i Kirkens historie – det sidste ekstraordinært hellige år blev proklameret af pave Johannes Paul II i 1983.
Pave Frans er først og fremmest blevet kendt, som de fattiges pave, og derfor er temaet for dette særlige års bøn i kirken, da også: Guds barmhjertighed. Det indgår også i hans valgsprog, som pave, der lyder: ”miserando atque eligendo” (Hav barmhjertighed og vælg) - underforstået, vælg at handle til gavn for dine medmennesker.
I Santiago har man ved siden af fejringen af kirkens officielle universelle "hellige år" sit eget "Hellige år", hvor den særlige "Puerto Santa" åbnes. Tidligere var det en tilmuret indgang til Katedralen, der blev revet ned og genopbygget efter hver åbning, men nu er den skiftet ud med en kæmpe bronzeport, som det er væsentlig nemmere at åbne. Den åbnes hver gang Sankt Jakobsdag falder på en søndag. Næste gang i 2021. På grund af skudår er der et større spring fra det seneste Sankt Jakobsår.
Der er ingen tvivl om, at Puerto Santo vil blive åbnet i forbindelse med "Barmhjertighedens år". Spørgsmålet er hvilke andre initiativer, der vil blive taget i Santiago i forbindelse med modtagelsen af 1.000 vis af pilgrimme, der vil komme til Santiago ugentlig i løbet af året med over 2.000 daglige pilgrimme i sommermånederne.

Næsten alle pilgrimme på Nordruten passerer "bedstefars hytte".

Det mest populære overnatningssted på Camino del Norte er uden tvivl hos præsten Ernesto Bustio i Guemes.
Her i oktober blev årets pilgrim nr. 9.000 fejret med nytårsraketter på herberget, der blandt spanske pilgrimme har fået kælenavnet "La cabaña del abuelo", der vel bedst kan oversættes med "Bedstefars hytte". Præsten Ernesto Bustio, der har ombygget sine forældres bondegård til herberg, lægger ikke skjul på, at han er helt sin egen. Han er blevet kultfigur for mange af de ca 15.000 pilgrimme, der ventes at gå Camino del Norte i år. Hans herberg i Guemes, der faktisk ligger lidt uden for ruten, vil inden året udgang være tæt på 10.000 overnatninger i 2015. Der er kun adgang for pilgrimme, der går til Santiago.

Det er et af de steder på Jakobsvejene, der fastholder donativo-princippet - d.v.s. at hver pilgrim betaler efter lyst og evne. Behandlingen på stedet er nærmest fyrstelig, og der er utroligt mange frivillige, 50 på årsbasis, som hjælper don Ernesto med at drive herberget.
I det seneste års tid har han ført en kamp mod lokalregeringen i Cantabria, der har planer om at føre pilgrimsstien endnu længere væk fra hans - efterhånden - store velfungerende herberg og ud mod kysten og turistområderne. Ydmyghed er ikke Ernesto Bustios største dyd. Han er en præst, der gerne taler både myndigheder og sine overordnede i kirken imod.
Herberget ligger på sidste stop lidt uden for Caminoen mellem Bilbao og Santander, og et godt stykke vej før man når midtvejs på Camino del Norte, der går fra Irun på grænsen til Frankrig til Santiago. Nogle går fra Bayonne i Frankrig, mens andre starter i Santander eller en anden station efter Guemes, der stort set får besøg af alle pilgrimme, der går hele vejen. Nogle starter også her inden de skifter til Camino Primitivo.
Her en adresse på Herbergets hjemmeside, hvor man kan læse mere, samt se små film om et af de mange specielle steder, der er med til at gøre pilgrimsvandring til en oplevelse ud over det sædvanlige.
http://www.alberguedeguemes.com/

Andelen af pilgrimme med religiøst motiv falder ?

I takt med at antallet af pilgrimme, der går til Santiago stiger og stiger, falder den procentvise del af pilgrimme, der primært går af religiøse grunde.
I oktober 2014 ( i fjor) kom 23.206 pilgrimme til Santiago. I samme måned i år er det steget til 25.579 en stigning på lidt over 10 %. Dermed følger oktober år den udvikling, som vi har set de seneste år. Stadig flere pilgrimme på Caminoen/Jakobsvejene. Men ser vi på udviklingen for motiverne for at gå pilgrimsvandring, er der sket et mærkbart fald i oktober i år i antallet af pilgrimme, der går primært går af religiøse grunde. Det er ikke nyt, at de religiøses andel har været faldende siden pilgrimstrenden satte ind i midten af 1980erne - stødt nedad, men nominelt har antallet af pilgrimme, der går af religiøse grunde dog været stigende. Her skiller oktober i år sig ud med en anden fordeling af motiverne.
I oktober i år angiver "kun" 9.261 pilgrimme (ca 36%), at de går primært af religiøse grunde. Det skal ses i forhold til oktober i fjor, hvor 9.476 (ca 41 %) angav religiøse motiver, som den væsenligste faktor. Springer vi til måneden før, nemlig september ser udviklingen anderledes ud for i år og i fjor. I september i 2014 gik 13.342 pilgrimme primært af religiøse grunde. Det antal steg i september i år til 14.283, mens den procentvise andel faldt på grund af det stigende antal pilgrimme fra 38,72 % til 38,16 %.
Spørgsmålet er om antallet af pilgrimme, der går med primært religiøst motiv i bagagen er faldende, eller om oktober 2015 er en undtagelse fra den udvikling, der har været de seneste over 25 år med to stigende søjler. Flere der gik af primært religiøse grunde, men endnu flere der gik af kulturelt-religiøse motiver eller andre grunde.
I hele 2014 gik 101.013 (42,46%) af det samlede antal pilgrimme på 237.886 primært af religiøse grunde.

Flere pilgrimme i oktober i år end i fjor

Antallet af pilgrimme steg igen i oktober med 10 procent i forhold til samme periode i 2014. Langt over 2/3 går stadig af Camino Frances.
25.579 pilgrimme kom i oktober til Santiago og bad om et compostella. Det er 2.373 flere end i samme måned i fjor - svarende til en stigning på lidt over 10 %. Fordelingen i forhold til køn er fortsat stort set halvt af hvert, med 52 % mænd mod 48 % kvinder. Aldersmæssigt er der heller ikke de store overraskelser. 18,6 % er under 30 år, 56,7 er mellem 30 og 60 år, mens 24,7% er over 60 år. På denne tid er året er der normalt flere ældre end helt unge. En udvikling bliver dog mere og mere markant, nemlig den procentvise andel af spanske pilgrimme falder selvom antallet af spanske pilgrimme stiger. Det skyldes simpelthen, at der kommer flere og flere ikke-spanske pilgrimme til Santiago. I oktober udgjorde spanierne 31,4 %, tyskerne 15,3 %, amerikanerne 14, hvorefter fulgte Italien, Frankrig, Canada, Portugal og Australien. Antallet af pilgrimme fra de øvrige lande er endnu ikke offentliggjort.
Langt flest pilgrimme 18.456 (72,6 % ) har gået af den franske rute, Camino Frances, derefter følger Camino Portgues 3.636 (14,21%); Camino del Norte 1.214 (4,75%); Primitivo 837 (3,27%); Via de la Plata 736 (2,88%) og Camino Ingles 581 (2,27%). 26 pilgrimme har valgt at gå af Camino Inverno, der lanceres som den nye vinterrute uden om O Cebreio. Det ser ud til, at Via de la Plata slet ikke får del i de stigninger i antallet af pilgrimme, som der er på stort set alle andre ruter. Der har i det seneste år gået en del historier om både lukkede herberg og væggelus på Via de la Plata, men lignende historier har også været fortalt om Camino del Norte uden at det har betydet færre pilgrimme.
5.488 af oktobers pilgrimme er begyndt i Saint Jeran Pied de Port på den franske side af Pyrenæerne, men flere har dog krydset Pyrenæerne, idet yderligere 513 pilgrimme har gået helt fra Le Puy eller endnu længere væk, mens et mindre antal har startet i Somportpasset eller et sted før dette Pyrenæerpas, således har 3 gået helt fra Italien.

Beskyt og bevar Caminoen

sådan lyder nøgleordene på den plan, som den galiciske regering har lagt frem til for at pilgrimsvejene til Santiago fortsat kan klare den store årlige stigning i antallet af pilgrimme.
Den galiciske regering lægger ikke skjul på, at stigningerne i indtægterne fra både pilgrimme og turister på Jakobsvejene er en af grundene til, at Den galiciske Regering i de kommende år vil bruge mange millioner Euro på at forbedre og vedligeholde de mange Caminoer/Jakobsveje i Galicien. Efter den eksplosive vækst i antallet af pilgrimme siden 1980erne, ser det nu ud til, at der årligt vil være en stigning i antallet af pilgrimme med ca 10 procent. Det betyder utroligt meget for det voksende turist- og pilgrimserhverv i Galicien, derfor vil regeringen gøre, hvad den kan for at bevare den rette Camino-ånd så meget som muligt, hedder det. Regeringen har op til weekenden fremlagt en helhedsplan 2015-2021, hvor nøgleorderne er bæredygtig og miljømæssig udbygning til det stigende behov, samtidig med at den gæstfrihed, der kendetegner ånden langs jakobsvejene skal bevares. Der er afsat 56 millioner Euro til formålet, men hvordan pengene skal bruges, og hvordan man vil sikre den særlige stemning, som de fleste pilgrimme oplever i samværet på pilgrimsvejene, fremgår ikke af planerne. Det er ikke tilfældigt at planen går til 2021, hvor Sankt Jakobsdag, den 25. juli, igen falder på en søndag, og Katedralen derfor udråber året til et helligt år, hvilket betyder, at langt flere flere pilgrimme forventes at komme til Santiago. Her i 2015 ser det ud til, at over 250.000 pilgrimme vil have fået et Compostella (bevis for pilgrimsfgærd), når året render ud. Det tal kan meget let være over 100.000 højere i 2021.
Det er ikke alene pilgrimmene, der har betydning for områdets turist-økonomi. Der kommer langt flere turister end pilgrimme for at besøge Katedralen og se pilgrimslivet.Turisterhvervene har beregnet, at hver pilgrim/turist lægger 44 Euro i gennemsnit pr. dag i seks dage i Galicien, og at denne økonomiske indsprøjtning er af uvurderlig betydning for Galicien, der er en slags udkant-Spanien.