I det tidlige forår havde den tyske pilgrim, Lena, forvildet sig ud på de yderste klipper ved pilgrimsstien mellem Fistere og Muxia. Det endte meget dramatisk med afhentning i helikopter, fordi hun ikke kunne komme ind igen. Lena forklarede, at hun på grund af manglende afmærkning gik forkert på stien langs havet, og derefter ikke kunne komme derfra. Lena er ikke den eneste pilgrim som enten ved en fejltagelse - eller som en oplevelse, pludselig er endt med at klatre rundt langs det -nogen gange - frådende Atlanterhav. Nu vil stien mellem Fistere og Muxia blive afmærket bedre, ligesom der visse steder vil blive sat advarselsskilte op.
Lokal-regeringen for Galicien vil samtidig markedsføre ruten yderligere for at få så mange Santiagopilgrimme som mulig til at fortsætte mod havet, når hovedmålet, Santiago-Katedralen er nået.
Ruten går fra Santiago til Fistere (verdens ende ), ialt næsten 100 km, som det tager de fleste pilgrimme tre dage at gå. Derefter fortsætter en del pilgrimme nok en dags vandring til Muxia (yderligere små 30 km), hvorfra mange slutter deres pilgrimsfærd og begynder hjemturen - først med bus til Santiago.
Men den smukke, men også meget klippefyldte kyst, kan være en udfordring for nogle pilgrimme. I sommer forsvandt en ung tysk pilgrim, der sidst var set badende ud for Finestere, mens andre har måttet hjælpes ind igen efter at have bevæget sig ud på de yderste klipper. Antallet af den slags hjælpeaktioner bliver næppe mindre med det stigende antal pilgrimme, og den stigende markedsføring.
I middelalderen gik pilgrimmene efter ankomsten og festmessen i Santiago som regel videre til havet ved Finestere, hvor de tændte bål, brændte det gamle tøj, som de havde gået i; badede i havet og tog nyt tøj på, som symbol for åndelig renselse ved pilgrimsvandringen til Sankt Jakobs grav. I dag tændes der igen jævnligt bål på den yderste spids, men nu nær et fyrtårn, hvor pilgrimmene ofte spiser og drikker rødvin rundt om bålet for at fejre en vellykket pilgrimsfærd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar