Amerikansk kvindelig pilgrim gik "hele turen!" af Camino Frances i oktober i år og deler ud af sine oplevelser med en smittende begejstring.
Jeg ved godt, at nettet er fyldt af "hjemmevidoer" om caminoen - ofte sat sammen af faste billeder, mange af dem med så mange selfies, at det næsten er for meget. Men ind imellem falder jeg over nogle, som jeg godt vil dele med andre, fordi der trods den uprofessionelle produktionsform er et eller andet særligt ved dem.
Amerikaneren Dep Harman gik Camino Frances i oktober fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Hun har nu lavet nogle små film om dele af sine oplevelser og lagt dem ud på nettet. Man må forstå, at der kommer flere, for de omhandler hver deres etaper. Når jeg synes, at de er værd at se skyldes det ikke mindst, den begejstring, der lyser ud af dem. En næsten barnlig begejstring, som nogle vil sige - måske med rette - er typisk for mange amerikanere, men som i dette tilfælde - i hvert fald for undertegnede - virker meget smittende. Jeg fik helt lyst til tage turen over Pyrenæerne nok en gang.
Her adressen: https://www.youtube.com/watch?v=1tDg2J3BOeg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar