Paven og Camino Portugues

Pave Frans/Francisco har bebudet, at han kommer på besøg i Fatima i Portugal den 13. maj 2017 - altså om over et år. Det sker som led i de store jubilæumsfester i Fatima, hvor de fejrer, at Jomfru Maria viste sig for nogle børn flere gange for snart 100 år siden - første gang 13. maj 1917. Pilgrimsstien mellem Lissabon og Santiago, Camino Portugues, er de seneste år blevet utrolig populær med 43.137 i 2015. En - efterhånden meget brugt - variant på den middelalderlige rute mellem Lissabon og Porto går nu gennnem Fatima, ligesom en del pilgrimme, når de har nået Santiago af Camino Frances, fortsætter pilgrimsvandringen ved at gå til Fatima. Der er nu afmærkning og overnatningsmuligheder på hele pilgrimsruten Fatima - Santiago.
Der vil formentlig i forvejen ske nærmest en eksplosion i antallet af pilgrimme på Camino Portugues til næste år i 2017 i forbindelse med 100 års junilæet, og nu efter at Paven har oplyst, at han også kommer til Fatima op til den 13 maj 2017, vil antallet af pilgrimme formentlig stige yderligere. Og hvor langt de fleste pilgrimme i dag går i retning mod Santiago på strækningen mellem Fatima og Santiago, er der en meget stor sandsynlighed for, at pilgrimsstrømmen i foråret 2017 vil gå den modsatte vej.

Fatima ligger ca 125 km nord for Lissabon og 187 km syd for Porto. En kombisation af Camino Portugues og Fatima er rimelig let, idet der går en afstikker nord for Lissabon på Camino Portgues til Fatima. Ruten har en blå pil, og ud af Fatima mod Porto og Santiago er ruten, som normalt, afmærket med gule pile.

Yderligere investeringer i Camino del Norte og Camino Primitivo

Lokalregeringen i Austrien vil bygge flere herberger og forbedre stierne på de nordlige Caminoer.
Camino del Norte (15.862 pilgrimme i 2015) og Camino Primitivo ( 11.471 i 2015) har de seneste få år oplevet langt mere tilgang af nye pilgrimme end Via de la Plata ( 9.221 i 2015 ) og ligger i dag nu nummer henholdvis 3 og 4, som de mest benyttede pilgrimstier / Caminoer i Spanien. 340 km af Camino del Norte og 140 km af Camino Primitivo går igennem den spanske region Austrien, der nu vil afsætte et meget stort beløb til at forbedre forholdene for de mange nye pilgrimme. ( Her et vue fra Camino del Norte mellem Ribadesella og Oviedo)

De har nu indkaldt forslag fra Den katolske Kirke, Pilgrimsforeningerne, Universitetet i hovedstaden Oviedo, samt diverse turistorganistioner og bedt dem komme med ideer til, hvad der skal gøres for at forbedre forholdene for de mange nye pilgrimme, og lokalregeringen lægger selv ud med, at den er indstillet på at oprette nye og bedre herberger langs ruten. Arbejdet med at indretten nye herberger sættes dog først i gang til september, så de pilgrimme der tager turen i indeværende sæson får ikke glæde af den stort opsatte plan.
Det hedder som begrundelsen for planen, at f.eks. herbergerne i Ribadesella og El Franco de seneste få år har haft en tidobling i antallet af pilgrimme, og at man flere steder ikke har kapacitet til at tage der mange pilgrimme. Vi skal værne om vores kulturarv og sætte de fornødne midler af, siger en talsmand for Austrien.

Mordet på Denise Thiem spøger stadig

Politiet er nu begyndt at se efter andre ofre for chikane/tyveri i forbindelse med sagen mod Denise Thiems morder.
Det første mord på en pilgrim i vores tid sætter sig stadig spor i de spanske medier. Den amerikanske pilgrim, Denise Thiem, forsvandt påskedag i foråret 2015, og hendes lig dukkede først op på en gård ikke så langt fra Santa Catalina de Somoza fem måneder efter. Mordet på Denise Thiem fandt sted udenfor Astorga på vejen op mod Rabanal og Jernkorset, ikke langt fra hvor pilgrimstien passerer den lille by Santa Catalina de Somoza. Morderen har tilstået og sidder bag lås og slå. Han har i retten forklaret, at han forsøgte at tage den 41 årige pilgrims penge, hvorefter hun gjorde modstand, og han kom til at slå hende ihjel med en sten.
Politiet fandt først frem til ham fem måneder senere efter tip fra lokale. De fandt ham med rygsæk på Camino Primitivo, hvor de har mistanke om, at han også forsøgte at stjæle pilgrimmenes penge. Nu meddeler spanske aviser, at det spanske politi har rettet henvendelse til kolleger i to så forskellige lande som Tyskland og Kina, fordi de mener, at pilgrimme herfra også har været generet og udsat for kriminalitet af Denise Thiems morder.
Denise Thiems tragiske skæbne på Camino Frances har trukket store overskrifter i det meste af 2015 mange steder i verden, ligesom tragedien er blevet drøftet grundigt på diverse hjemmesider. Kan kvinder gå Caminoen alene ?. Det kan du læse om her på siden bl.a. i et indlæg fra den 11. november 2015: Kan kvinder gå Caminoen alene 2 .
I dagene - lige efter fundet af Denise Thiems jordiske rester - var der en del beretninger bl.a. på tyske hjemmesider fra især kvindelige pilgrimme, der havde følt sig generet eller oplevet noget ubehageligt netop på strækningen mellem Astorga og Rabanal udenfor Leon tæt på Galicien. Det er disse beretninger, som det spanske politi nu er ved at undersøge nærmere, idet de har en teori om, at det er samme gerningsmand, som står bag det hele.
Til nye læsere: Der dør pilgrimme på Caminoerne i Spanien hvert eneste år. En af de store spanske pilgrimsforeninger har optalt antallet af dødsfald på Caminoen siden 1985. De er kommet frem til, at der til dato er 134, der på den ene eller anden måde er kommet af dage, mens de var pilgrimme. Langt de fleste ved hjertestop eller andre sygdomme, nogle ved trafikulykker og nogle ved ulykker i bjergene, og een, Denise Thiem, er blevet myrdet. I samme periode har over 3 millioner pilgrimme gået Camino i Spanien.
De seneste år har jeg læst beretninger på nettet om - undskyld - rumænere, der er begyndt at husere langs Caminoen - især Camino Frances - hvor de har tigget og optrådt ubehageligt overfor pilgrimmene. Det har ført til, at den spanske stat har afsat politi til netop at tage sig af disse grupper. Personligt har jeg ALDRIG oplevet noget, heller ikke når jeg har gået alene på stien. Jeg har generelt oplevet alle pilgrimsruter i Europa som meget trygge, og de mennesker som jeg har mødt undervejs, er normalt UALMINDELIGE HJÆLPSOMME. Jeg har enkelte gange mødt sure og brovtende personer, men kun meget få gange haft en ubehagelig fornemmelse - men det kan lige så godt skyldes mig selv. Derimod har jeg flere gange oplevet ubehagelige hunde, som jeg heldigvis er sluppet godt fra.

Ultreia - Chanson de pèlerins

Her en adresse på Youtube, hvor du finder en hel serie små "hjemmevidoer" fra Le Puy-ruten, begyndende med solosang af pilgrimssangen over dem alle Ultreia,
https://www.youtube.com/watch?v=Rtny1-EawRQ&app=desktop
bliver du på siden kommer der flere små pilgrimsfilm, alle med musik som underlag til billeder af Gr. 65, som Le Puy ruten hedder i Frankrig. Og de smukke landskaber over centralmassivet mellem Le Puy og klosterbyen Conques ( ca 200 km ) er - i følge denne skribents opfattelse - en af de mest fantastiske jakobsvejsetaper i hele Europa.

Ultreia

Tous les matins nous prenons le chemin,
Tous les matins nous allons plus loin.
Jour après jour, St Jacques nous appelle,
C’est la voix de Compostelle.

Ultreïa ! Ultreïa ! Et suseia Deus adjuva nos !

Chemin de terre et chemin de Foi,
Voie millénaire de l’Europe,
La voie lactée de Charlemagne,
C’est le chemin de tous mes jacquets.

Ultreïa ! Ultreïa ! Et suseiaDeus adjuva nos !

Et tout là-bas au bout du continent, Messire Jacques nous attend,
Depuis toujours son sourire fixe,
Le soleil qui meurt au Finistère

Ultreïa ! Ultreïa ! E suseia Deus adjuva nos !

En epoke på Caminoen er slut

Den galiciske delregering er - trods protester - begyndt at fjerne de mange pilgrimssten med muslingeskal og kilometer antal, som har præget Caminoen i 30 år.
Vi vil lave en bedre skiltning end den, der er, siger den galiciske regering, efter at store lastbiler er begyndt at fjerne de flere hundrede Santiago-sten, der har stået langs Camino Frances i Galicien siden 1986. Det var - den nu afdøde præst - Elias Valina, der opfandt de gule pile, og derefter tog initiativ til de "lidt ganmmeldags" Milesten langs Caminoen med angivelse af antallet af kilometer, der var tilbage til Santiago. Don Elias Valina var præst i O Cebreiro, hvor han nåede at blive en positiv levende legende for mange pilgrimme, før han døde i 1989. I dag står der en mindesten ved Valfartskapellet i O Cebreiro.

( Billedet er taget fra den spanske avis: La Vos de Galicia)
Beslutningen om at fjerne stenene og udførselsen af selve arbejdet, som er i gang denne vinter, er ikke gået stille af. Formanden for - formentlig den største pilgrimsforening i Spanien, la asociación de Amigos do Camiño na Comarca de Sarria, Jorge López, siger, at det er en ødelæggelse af den arv, som den galiciske regering har fået kvit og frit efter Don Elias Valina, der begyndte sit arbejde med at gøre pilgrimsruten berømt uden nogen som helst hjælp fra det politiske system.
Men nu kommer der altså ny afmærkning inden pilgrimssæsonen rigtig går i gang. Og en ting må man medgive den galiciske regering. De kilometerangivelser, der var på de gamle sten, var ikke længere korrekte. Pilrgimsvejen er flyttet mange gange siden 1986, og alene den ny lufthavn i Santiago har betydet, at pilgrimmene nu skal gå i en står bue - ca 5 km- længere - for at nå ind til Monto Gozo. Så når pilgrimme - tidligere - tog et billede af sig selv ved 100 kilometerstenen, måtte de senere sande, at kilometer i Galicien var lidt længere end 1.000 meter pr. styk.
Lokalregeringen har investeret over 8 millioner kroner i den ny afmærkning.
Ja, det gør også lidt ondt på undertegnede at se billedet ovenover med de kasserede sten. Men nogle pilgrimme har selv været lidt hårde ved stenene de seneste 30 år. Flere sten er overmalet med alskens farver og slagsord, og andre er det lykkedes pilgrimme at banke muslingeskallen af - formentlig for at tage den med som sovenier. Så nu får vi se, hvad der sættes op i stedet.

Jakobsvej på 1.400 km fra et hjørne af Spanien til et andet.

Den spanske pilgrimsforening, La Asociación Jacobea de Almería-Granada Camino Mozárabe, gør stor reklame for en middelalderlige pilgrimsrute fra det sydøstlige hjørne af Spanien, Cabo de Gata til det nordvestlige hjørne Cape Finisterre, kendt af mange danskere som verdens ende.
I højmiddelalderen fra 718 til 1492 blev det sydøstlige hjørne af Spanien styret af muslimske Maurere, der var gået i land med en stor hær på Gibraltar i 718. De besatte det meste af den iberiske halvø, drog ind i Frankrig, hvor de blev slået ved Portier 732, hvorefter de satte sig fast syd for Pyrenæerne og gjorde Den iberiske Halvø til deres. I de følgende århundrede bølgede der med jævne mellemrum krige mellem de oprindelige beboere, der var kristne og de nye muslimske herskere. Men først efter næsten 300 år, 1031, faldt Kalifatet i Cordoba fra hinanden. I starten af 1200 tallet lykkedes det en af de spanske kristne konger, Alfonso den 7., at sætte sig på det meste af det nuværende Spanien, og først i 1492 var hele Spanien igen under kristent herredømme. Under Maurerne i det Anduliske område blev samfundet inddelt i flere klasser, øverst mauerne selv, nederst Mozarabes, der var kristne indbyggere. Klasserne levede i parallel samfund, og i de mere fredelige perioder havde Mozarabes lov til/mulighed for at gå til Santiago. Og vejen de gik af hed meget naturligt El Camino Mozárabe de Santiago. Det er denne rute, der nu er genetableret, og som en af Spaniens - snart sagt - uendelige antal pilgrimsforeninger, La Asociación Jacobea de Almería-Granada Camino Mozárabe, nu gør en stor indsat for at gøre berømt. Kommunerne langs ruten indretter nye herberger, og pilgrismforeningen har i løbet af vinteren lavet events, hvor en større gruppe en-dagspilgrimme går en længere tur hver gang, der skal indvies et nyt herberg af den lokale borgmester, senest for få dage siden den lille by Alba, der ligger på kanten af Nationalparken Sierra Neveda, nogendelunde midtvejs mellem Cabo de Gata og Granada. Flere bormgmestre langs ruten har lovet at donere en skatteyder Euro pr. pilgrim i 2016 til La Asociación Jacobea de Almería-Granada Camino Mozárabe, der arbejder for pilgrimmenes ve og vel på ruten.
Hele ruten fra Cabo de Gata til Cape Finisterre er på ca 1.400 km og er dermed den længste pilgrimsrute i selve spanien. Den støder ind i Via de la Plata ved Merida, hvorfra der er ca 780 km til Santiago, og derefter ca 90 til Finestere. Selve El Camino Mozárabe fra Cabo de Gata til Merida er altså på knapt 600 km. Ruten deler sig iøvrigt i to, så man også kan gå fra Malaga.
Jeg har kun gået Via de la Plata, der går fra Sevilla til Santiago, der er på ca 1.000 km, og 90 km. mere, hvis man vil helt til Finestere. Denne rute har jeg omtalt under Europæiske pilgrimsruter.
Man kan læse mere om mulighederne for at gå fra strandene omkring Malaga i det sydøstlige hjørne af Spanien til Santiago på denne hjemmeside http://www.caminomozarabedesantiago.es/ .
Det er ikke bare i resten af verden, at Camino Santiago har fået en renæssance. Det har den sandelig også i Spanien, og jeg læste for nylig et sted, at pilgrimsvandring snart holder mere sammen på det politisk splittede land end noget andet. Spanierne går både alene og i større grupper, ( ungdomsgrupper går ofte sammen med deres lokale ungdomspræst, men så er det oftest kun fra Sarria ca 120 km fra Santiago), og der bliver flere spaniere rent antalsmæssigt på stierne hvert år. En af de nye "meget spanske" pilgrimsruter går fra Madrid, Camino de Madrid, og den ser ud til meget hurtigt at blive populær.

Vinterturen over Pyrenæerne

Over 200 pilgrimme ventes at passerer Pyrenæerne i løbet af januar. I februar bliver det formentlig over dobbelt så mange. Her er lidt hjælp til de danske pilgrimme, der skal gå turen.
I januar - februar 2015 tog over 700 pilgrimme turen over Pyrenæerne, mange af dem af den såkaldte Napoleonsrute over Col Leopoder. Den rute er blevet lukket denne vinter, fordi mange kom til skade eller skulle hentes ned seneste vinter 2014/15.

Det betyder, at pilgrimme frem til 1. april skal tage turen over Valcarlos i stedet. Herunder to illustrationer, som de franske pilgrimsforeninger har lavet for at hjælpe pilgrimme lidt på vej. Øverst et kort med de to ruter over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port. Det er den grønne rute, der er åben i vinter. Nedenunder et kort med højdekurverne på Valcarlosruten.

Miam Miam Dodo for 2016 er nu klar

Agter du at gå en af pilgrimsruterne i Frankrig i år, kan du allerede nu erhverve årets Miam, Miam Do Do. Det er en praktisk guide for franske pilgrimsruter, som oplyser om stort set alt, hvad en pilgrim behøver at vide om ruten. Overnatning langs hele ruten med telefonnumre til reservation af overnatning, butikker, vandposter, klostre, pengeautomater, lægehjælp og hvad man ellers behøver. Guiden indeholder også - en lidt dårlig - stibeskrivelse med mangelfulde kort. Mima Mima Dodo udkom første gang i 1428 og er nærmest uundværlig, hvis man skal gå i Frankring. Nogle af guiderne opdateres hvert år, som f.eks. Via Podiensis, der i Frankring kaldes Gr. 65 eller Le Puy-ruten.

Lige nu kan man på nettet købe både Arles-ruten (Via Tolosana) og Le Puy-Rrten for 2016. Du kan læse mere her: http://www.chemindecompostelle.com/LivresIndispensables/LivresIndispensables.html

Barmhjertighedens år i Katedralen i Santiago

Når pilgrimmene i 2016 kommer til Santiago får de mulighed for at gå gennem Barmhjertighedens dør, den hellige port, akkurat som de gør det i Peterskirken i Rom.

Der hersker nogle steder i danske pilgrimskredse en del misforståelse omkring Katedralen i Santiago og Barmhjertighedens år, som nogen mener kun har noget med Rom at gøre. Sådan forholder det sig ikke. Den hellige Port i Katedralen i Santiago, der primært åbnes de år, hvor Sankt Jakobsdag, den 25. juli falder på en søndag, blev åbnet under en festmesse i katedralen i Santiago, søndag den 13. december, hvor der i øvrigt på selve dagen og dagene op til kom et ekstraordinært stort antal vinterpilgrimme ind til Santiago. Porten vil være åbent til 20. november i år.
Der er lavet et program for hele året, hvor vægten i katedralen vil være på Barmhjertighedens år.
I Santiago forventes det, at en del pilgrimme - flest spaniere - vil bruge barmhjertighedens år som anledning til at tage en pilgrimstur til Santiago. Herunder artiklen kan I se programmet for Barnhjertighedens år i Santiago. Det er på spansk, men de fleste vil formentlig kunne forstå det. Her vil kommende danske pilgrimme også kunne se, om de "lander" i Santiago samtidig med en af de store festdage i anledning af Barmhjertighedens år.

( Her et billede fra åbningen, den 13. december )

Programa de actividades pastorales - Avance Jubileos diocesanos
27. XII. 2015 Jubileo de las Familias
2. II. 2016 Jubileo de la Vida Consagrada
13. II. 2016 Jubileo de los enfermos, discapacitados y profesionales de la salud
22. III. 2016 Jubileo del Clero
9.IV.2016 Jubileo del voluntariado gallego y misionero, y de las obras caritativo-sociales
30. IV. 2016 Jubileo de niños
15.X. 2016 Jubileo de los catequistas, profesores y servidores de la Palabra
5. XI. 2016 Jubileo de adolescentes y jóvenes

Forholdsvis få vinterpilgrimme på Caminoen her i januar

Før jul var der rigtig mange vinterpilgrimme, der kom til Santiago i forhold til året før, i 2014. I december blev det til uddeling af 2.602 compostella'er, hvilket er 732 mere end i december 2014, hvilket giver en stigning på næsten 40 % - langt over årsgennemsnittet. Det kan have noget med at gøre, at den hellige port i Katedralen blev åbnet medio december i forbindelse med Barmhjertighedens år, men det er ikke noget, som kan siges med sikkerhed. Kun at stigningen i antallet af pilgrimme i december var fire gange større end årsgennemsnittet.
Her i januar er antallet af pilgrimme dog - indtil nu - faldet til omkring det halve med ca 40 pilgrimme daglig, i går søndag kun 39. I fjor kom der 1.217 pilgrimme ind i januar, så skal januar-rekorden fra i fjor slås i år, skal antallet af pilgrimme resten af måneden stige lidt. I februar ventes der igen flere pilgrimme. I februar 2014 kom der 1.544 pilgrimme, og det var kendetegnede for januar-februar i fjor, at et meget stort antal af vinterpilgrimmene var sydkoreanere, og at gennemsnitsalderen på pilgrimmene var forholdsvis lav, ligesom der var færre kvinder på Caminoen end om sommeren.
Sidste års store stigning af vinterpilgrimme har dog fået langt flere herberger til at holde åbent i år, også mange private herberger, hvor ejerne lever af det. Det betyder, at man nu kan gå fra Saint Jean Pied de Port og finde rimelig billig overnatning hele året - også i de koldeste måneder, uden at skulle op på marathon dage med 40 km eller der omkring for at finde overnatning. Her på siden, dateret i går, under overskriften: Vinterherbergsliste for Camino Frances opdateret , kan eventuelt vinterpilgrimme finde en hjemmesideadresse, der så sent som den 15. januar i år er opdateret med de herberger på Camino Frances, der holder vinteråbent.

Vinterherbergsliste for Camino Frances er opdateret.

Selvom der virker lidt mere stille i spanske og franske medier om vinterpilgrimme end i fjor, er der stadig en del pilgrimme på stierne. Jeg har netop modtaget et link til en nylig opdateret liste med alle de herberger, der holder åbent denne vinter, samt telefonnumre på de fleste. Den kan ses på denne hjemmeside: http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/
En hurtig gennemgang af listen godtgør, at det er muligt her i vinter at gå hele vejen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago og overnatte på herberger hele vejen uden at skulle gå marathon-etapeter. Bemærk, at det er meget få herberger, hvor det er muligt at reservere en seng i forvejen.
Vinterpilgrimme, der tager turen over Pyrenæerne, skal endvidere huske, at den populære Napoleonsrute er lukket denne vinter - for første gang i øvrigt - fordi mange pilgrimme for vild i sneen eller kom i andre vanskelighedser i vinteren 2014/15, så der næsten dagligt måtte udrykningsmandskab afsted - nogle gange med både helikopter og hunde. Det blev så bekosteligt for myndighederne på begge sider af grænsen, at man nu har valgt at lukke turen over Col de Lepoeder (Napoleionsruten) fra 1. november til 1. april . Det betyder, at vinterpilgrimme i år skal tage turen over Valcarlos, hvor det i følge vinterherbergslisten også er muligt at overnatte. Ruten over Valcarlos er fint afmærket.

Hvor lang tid tager det at gå Caminoen ?

Man skal beregne mindst 28 dage - de fleste formentlig mere, hvis turen starter i Saint Jean Pied de Port.
Hvor lang tid tager det at gå Caminoen ?, lyder det - måske oftest - stillede spørgsmål. Og med Caminoen mener spørgeren, Camino Frances med udgangspunkt i Saint Jen Pied de Port lige nord for Pyrenæerne på den franske side af grænsen og endemål i Santiago de Compostella ca 800 km efter. Jeg har selv gået turen flere gange og været fra 31 dage til kun 27 dage om det. Det er dog ikke noget mål i sig selv at løbe hurtigt, men ofte er det sådan - i hver fald for undertegnede - at når jeg begynder at nærme mig endemålet, vil benene gerne tage en time eller to ekstra om dagen, så jeg pludselig de sidste par dage før målet er på omkring 40 km daglig. Men en hver kan regne gennemsnittet ud: 28 dage giver ca 28½ km i gennemsnit daglig, mens man skal bruge 32 dage, hvis man synes 25 km er passende. En observation synes dog at være gennemgående, når jeg ser på andre pilgrimme. De fleste kommer i bedre og bedre form og sætter derfor både tempo og daglige etaper op, som tiden på Caminoen går.
Her et par forskellige forslag: Den store spanske hjemmeside, MundiCamino foreslår 34 dage, Den tyske Rother Wanderführer foreslår 31 dage, mens Outdoor slet ikke foreslår daglige etaper, men deler ruten op i bitte små bider, som man selv kan sætte sammen. Det er det tyske pilgrimsikon Raimond Joos, der hovedforfatter på Outdoor, men han mener dog, at man samlet skal afsætte mindst 33 dage, hvilket, jeg tror, er lidt i overkanten for de fleste pilgrimme i almindelig god form. Min første (fransk-spanske ) guide, Guide Pratique du Pélerin (fra 1996), foreslog 31 dage, og den fulgte jeg stor set slavisk, bl.a. fordi der den gang ikke var så mange overnatningsmuligheder som i dag, hvor man støder på herberger hele tiden, og derfor meget bedre selv kan planlægge, hvor man ruller sin sovepose ud.

(Her en glad fransk pilgrim, der i foråret 2013 tog turen fra Le Puy i Frankrig til Santiago - ialt små 1.600 km).
Jeg har et forslag til første gangspilgrimme: Når du sammensætter din første tur, er det bedre at planlægge med mere tid end du bruger, så du ikke bliver presset af, at du skal nå noget. En pilgrimstur er - efter undertegnedes opfattelse - IKKE en sportspræstation, men netop en pilgrinmstur. Derfor: Ta' dig hellere god tid. Kommer du så til Santiago alt for lang tid, før det fly, som du allerede har bestilt til hjemturen, er fastsat, er der nok en mulighed. Efter et par dage i Santiago, er det muligt at fortsætte til Finisterre (3 dage)- Muxia (4 dage). De pilgrimme, der ikke har tid til at gå til Verdens Ende (Finisterre)plejer at tage bussen for at nå den strand, hvor middelalderpilgrimmen badede i Atlanterhavet, brændte sit gamle tøj på stranden og tog nyt tøj på - for- også symbolsk - at starte et bedre liv efter pilgrimsfærden til Santiago, før turen gik hjemad til fods.
Og her midt i januar er antallet af pilgrimme, der kommer ind til Santiago for alvor begyndt at falde i forhold til de over 2.000 daglige pilgrimme, der "næsten" dagligt væltede Katedralen i de varme sommermåneder. I går fredag drejede det sig "kun" om 40 pilgrimme, hvilket svarer meget godt til det daglige antal pilgrimme, der kom ind dagligt fra maj til september for 25 år siden. Så det at gå vinterpilgrimstur er også blevet mere almindeligt.

God beskrivelse for en del af Camino Frances

Ind imellem finder jeg en "turist"- delbeskrivelse af et Camino-stykke, oftest Camino Frances, som er værd at bemærke, her et eksempel.
Joachim Lentz - tysk pilgrim - har for - forholdvis - nylig gået Camino Frances. Han har lavet en lille kortfattet "turistguide" for ruten delt op i sektioner. Jeg har netop modtaget 5 del, der går fra Leon til Astorga, som måske kan bruges af nogen. Her en adresse: http://www.outdoorer.net/jakobsweg-leon-astorga/
Man kan selv finde hans tidligere beskrivelse af Mezetaen mellem Burgos og Leon her: http://www.outdoorer.net/jakobsweg-meseta-burgos-leon/ Jeg ved ikke, om stykket mellem Astorga og Santiago er på vej.
Det er det tyske forlag, Outdoor, der "udgiver" disse beskrivelser på nettet. Outdoor har guider over stort set alle Jakobsveje i såvel Tyskland, som Frankrig og Spanien. De har - på tysk - meget detaljerede beskrivelser af veje m.m., men efter min opfattelse, et dårligt kortmateriale. Da jeg foretrækker gode kort i diverse guides, har jeg mere glæde af Rother Wanderführer, som desværre ikke har så mange Jakobsveje på deres udgivelsesliste, som Outdoor.

Nok et eksempel på spaniernes stolthed af Caminoen !

14.075 kilometer til Santiago står der nu på et Camino-skilt placeret på Antarktis.
Da et spansk forskningsskib fornylig ankom til et spansk forskningscenter på Antarktis havde det et Camino skilt med, som kan ses på billedet her ved siden af.

Skiltet er en kopi af de mange Caminoskilte, som tusindvis af pilgrimme passerer på deres vandretur til Santiago, men med en væsentlig forskel. På skiltet står der 14.075 kilometer til Santiago. Skiltet blev på behørig vis stillet op på forskningsstationen tæt på Sydpolen under en lille bøn fra skibspræsten. Historie går nu rundt i stort set alle spanske medier, hvilket nok en gang viser, hvor meget Camino de Santiago betyder for spansk selvforståelse. Spanierne er meget stolte af deres Camino, og de har intet imod at dele den med os andre - heldigvis ! Billedet har jeg kopieret fra en spansk hjemmeside.

Barmhjertighedens år og en lille pilgrimsur til Rom

Via Francigena er nu så velafmærket, at det er muligt at tage en "mindre pilgrimstur" de sidste etapter før Rom, hvor en pilgrim en gang i middelalderen blev valgt til Pave, mens han gik af - netop Via Francigiane.
Italienske pilgrismforeninger har her op til starten af barmhjertighedens år gjort en del for, at Via Francigena skulle blive en af vejene ind til Rom for bare en lille del af de mange millioner, der ventes at valfarte til Peterskirken. Via Francigena er den oprindelige pilgrimsrute fra Canterbury i Sydengland til Rom og i de seneste år er der begyndt at være en del pilgrimme på den nu reetablerede pilgrimsti fra Lausanne i Schweiz til Rom, men en mindre del af ruten kan selvfølgelig sagtens bruges.
Hvis man afsætter en lille uge til sit Rombesøg i forbindelse med barmhjertighedens år er det f.eks. muligt at tage turen fra det tidligere Pavepalads i Viterbo ca 120 km nord fra Rom og gå af Via Francigiane til Peterskirken de ca 4½ dag, det tager.

(Her et billede fra en snæver gade i Viterbo med tydelig Via Francigena-afmærkning.)
Viterbo emer af pilgrimshistorier i kvarteret omkring Via Pellegrino, der med sine snævre middelaldergader, giver en nutidig pilgrim fornemmelse af, hvordan her har set ud i middelalderen, da der dagligt har været hundredevis af pilgrimme på vej til apostlene Peter og Pauls grave i Rom. Pavepaladset i Viterbo danede tillige rammen om det længstvarende pavevalg i historien, da konklavet trods 3 års anstrengelser i 1268 til 1271 ikke kunne blive enige om, hvem der skulle være ny pave. Der skete først noget, da Viterbos indbyggere mistede tålmodigheden, spærrede konklavet inde og satte dem bogstaveligt på vand og brød. Konklavet tog en pilgrim, Theobaldi de Visconti, der ikke en gang var præsteviet, men som tilfældigt opholdt sig i byen som pilgrim på vej til Rom, præsteviede ham og gjorde ham til Pave Gregor den 10.
Han sad fem år på pavestolen og nåede faktisk en hel del. Gregor den 10. lavede nye regler for pavevalg, indkaldte til kirkemøde i Lyon og forsøgte udsoning med den ortodokse kirke, hvilket faktisk lykkedes, men - desværre - aldrig kom til at fungere.( Her Peterskirken set fra stien tæt på Monte Mario)

Herfra går gåturen over Vetralla, Sufri-Vallicella, Formello og Monte Mario med udsigt til Peterskirken, før de sidste knapt to timer til Peterspladsen. Der er klostre, herberger og anden overnatning undervejs.

Ich geh Kerkeling

3 millioner solgte bøger og nu millioner i biografen for at se filmen "Ich bin dann mal weg" (Nu er jeg gået). Tyskland har fået Camino-feber.
Det kommer ikke længere til at hedde "jeg går Camino" i Tyskland, nej nu hedder det Ich geh Kerkeling, spår en diskussionsdeltager på nettet, efter at den tyske komiker, Hans Peter Kerkelings bog fra 2006, Ich bin dann mal weg, er blevet filmatiseret og her i juleugen havde premiere i flere biograffer i stort set alle større tyske byer.
Jeg har set filmen og har lavet min vurdering af den her på siden, den 6. januar, under overskriften: Flere Camino film er værd at se.
Men i Tyskland diskuteres filmen nu livligt, og det er et gennemgående træk, at mange "garvede" pilgrimme - mildt sagt - ikke er helt tilfreds med filmen. Da bogen udkom i 2006 blev den hurtigt en bestseller og antallet af tyske pilgrimme på Caminoerne i Spanien steg eksplosivt (fra 2006: 8.097 til 2007: 13.837), akkurat som det skete for antallet af danske pilgrimme få år efter i 2011, da Bertelsen havde været på caminoen i DR2 i det meste af december 2010. (Danske pilgrimme 2010: 980, 2011: 1.649).
Flere diskussiondeltagere forventer, at antallet at tyske pilgrimme vil stige yderligere i 2016 i forhold til 2015, hvor 18.855 tyskere gik Jakobsvejen.
Herunder to af de mange indlæg, som i øjeblikket kan læses på tyske pilgrimshjemmesider, og dernæst adressen, hvor jeg har sakset dem fra:
Her første indlæg:
3 Millionen verkaufte Bücher hinterlassen eben ihre Spuren. Gibt bestimmt viele aus dem deutschsprachigen Raum, die nur deswegen die Pilgerreise machen, weil sie das Buch gelesen oder das Hörbuch gehört haben - und es ist davon auszugehen, dass noch mehr Menschen angestachelt werden, wenn der Film erst mal draussen ist.
Ich selbst bin jetzt kein ausgesprochener Hape-Fan, eher sympathisant. Und auch ich habe das Hörbuch gehört und muss sagen, dass es durchaus berührt. Ich denke bei Hape greifen 2 Komponenten: Zum einen seine sowieso schon vorhandene Popularität und Beliebtheit (ähnlich die eines Günther Jauchs), plus noch die Tatsache, dass er mit "ich bin dann mal weg" zweifelsohne einen Nerv getroffen und Sehnsüchte, Neugier und Interesse bei vielen geweckt hat. Aber ich sage mir... es ist ja für eine gute Sache. Hape ruft ja nicht zum kollektiven Sysmtemboykott auf oder versucht eine sinnlose Revolution anzuzetteln. Und die Pilgerwege sollen letzten Endes ja auch nicht nur einem kleinen eingeweihten und verschworenem Kern offen stehen... sondern jedem, oder?

Og her andet:
Wir haben ihn uns gestern auch angeschaut. Ich, wir waren auch enttäuscht. Der Trailer war vielversprechend aber wie so oft enthielt er bereits die besten Szenen. Mein Fazit ist: Ein schöner Film über Hape (den ich sehr mag) aber keine gute Umsetzung seines Buches. Was habe ich im Buch mitgelitten wenn er über seine Füße geschrieben hat, die Qualen, die Kämpfe, Schnabbel, und das, was er alles so wunderbar über den Weg geschrieben, dass man neugierig darauf wurde. Das habe ich total vermisst. Viele dramaturgische Fehler, das hat mich wirklich geärgert. Die hatten Wechselklamotten ohne Ende mit: Stella alleine 4 paar Schuhe! Die waren immer gebügelt, vollkommen rein wie frisch aus der Reinigung, der Rucksack mal eben so über die Schulter geworfen usw.
Schön ist, dass der Film wahrscheinlich nicht dazu beiträgt, dass es im nächsten Jahr wenn ich wieder laufe so voll ist wie 2013 nach dem amerikanischen Film Den fand ich sehr viel besser.
Devid Striesow fand ich ,Hape schauspielerisch umgesetzt, grandios!

Viel Spaß, wer sich den Film noch ansieht! er macht Spaß, sehr, aber ich habe auch mehr erwartet

Og hjemmeside-adresssen, hvor der kan læses et utal af indlæg om denne pilgrimsfilm:
http://pilgerforum.de/forum/index.php/topic,11836.0.html

Stor forskel på nationalitet af pilgrimme hen over året

Om sommeren er der et stort flertal af Spaniere på Caminoerne resten af året er det ikke-spaniere, der er flest af.
Nationaliteten på de pilgrimme, der går på pilgrimsvejene mod Santiago, svinger meget efter årstiderne. Det er dog stadig mest sandsynligt, at du møder en spanier på Caminoen end en pilgrim fra noget andet land, selvom spanierne ikke længere udgør over halvdelen af det samlede antal pilgrimme. Af statistikken for 2015 fremgår det klart, at langt de fleste spaniere går i sommermånederne. I august var der over 33.312 spanske pilgrimme (60,6 % ), der kom ind til Santiago, mens der "kun" var 21.584 (39,6 %) ikke-spaniere. Procentsatserne ser helt anderledes ud bare end måned senere. I september udgjorde ikke-spanierne 59 % ( 22.073 pilgrimme), mens der var 15.354 spaniere (41 %). Samlet set går der flest udlændinge (ikke-spaniere) i april-maj og september-onktober. I de 3 vintermåneder er der - trods stor stigning i de senere år - stadig forholdsvis få pilgrimme, her i seneste måned, december 2015, ialt 2.012 pilgrimme med en lille overvægt af spaniere, nemlig 1.096.
Der er en stor forskel mere, som kan ses af statistikken fra 2015. Langt de fleste ikke-spaniere går længere end de spanske pilgrimme, idet mange af de spanske sommerpilgrimme (juni, juli og august) starter deres pilgrimsvandring i Sarria ca 120 km fra Santiago, mens udlændingene ofte går flere hundrede kilometer - den største gruppe helt fra Saint Jean Pied de Port på den franske side af Pyrenæerne ( ca 800 km fra Santiago).
En spansk pilgrim fortalte mig en gang, at mange spaniere - imodsætning til udlændingene - ofte deler Camino Frances op, så de tager ca en uge hvert år fra Klostret i Roncesvalles ( ca 750 km fra Santiago) og bruger fire-fem uger fordelt over fire år på projektet.
Der er ikke længere den store forskel i den motivitaion for at gå Caminoen, som spaniere og ikke spaniere opgiver ved ankomsten til Santiago. Ca 37 % oplyser, at de går primært af religiøse grunde, mens hovedparter ( over halvdelen) oplyser, at det er en blanding af kultur og religiøsitet, der får dem til at tage turen. Et lille mindretal nævner andre årsager til pilgrimsrejsen.

Ny dansk pilgrimsrekord

2.160 danske pilgrimme fik et Compostella i 2015
Antallet af danskere, der har lyst til at gå en af Caminoerne i Spanien, stiger fortsat. I 2015 har 2.160 danskere henvendt sig på pilgrimskontoret i Santiago med et pilgrimspas fyldt med stempler og bedt om et Compostella (bevis for pilgrimsfærden), oplyser pilgrimskontoret i Santiago. Det er næsten 20 % mere end året før i 2014, hvor 1.741 danskere gik Jakobsvejen. I de seneste 5 år har ialt 8.984 danskere ( eller over 1,6 promille af den danske befolkning ) gået til Santiago med følgende fordeling år for år: 2011: 1644 danske ud af i alt 183.366 pilgrimme, 2012: 1.682 ud af 192.488, 2013: 1.757 ud af 215.880, 2014: 1.741 ud af 237.886, og så 2015: 2.160 ud af 262.458, hvilket i 2015 er 0,82 % af årets pilgrimme. Hvis man sammenligner med f.eks. pilgrimme med tyske pas, blev det i 2015 til 18.855 - væsentlige flere i antal end Danmark, men en mindre procentdel eller rettere promilledel set i forhold til antallet af indbyggere. I Tyskland gik 0,02456 promille af landets befolkning til Santiago i 2015. I Danmark drejer det sig om 0,03927 promille af befolkningen, der i 2015 kunne vise et Compostella frem. Så set i forhold til befolkningstal ville hitlisten over pilgrimmenes nationalitet bringe Danmark ind på 3. pladsen efter Portugal og Irland, når Spanien ikke selv tælles med. Portugal har med 12.481 pilgrimme ud af en befolkning på 10½ million sendt langt over en promille til Santiago i 2015. Irland er nr. 2 med 5.360 pilgrimme af 4,6 millioner indbygger. Lande som Italien, Tyskland, Frankrig og USA, der idag ligger højt på listen, når man kun tæller antallet pilgrimme, og ikke ser på, hvor mange det er i forhold til befolkningstal, ville ryge længere ned af listen. Spanierne selv går stadig til Santiago i tusindvis. I 2015 over 122.000 eller knapt 47 % af alle pilgrimme.
I alt har pilgrimme fra 179 forskellige nationer gået til Santiago i 2015. Det er 39 flere nationaliteter end i 2014, så 2015 blev et rekordår på stort set alle punkter.
En prognose fra Pilgrimskontoret i Santiago over stigningstagten i antallet af pilgrimme viser i øvrigt, at der i 2021 vil komme 464.000 pilgrimme gående til Sankt Jakobs grav. Hvis den prognose holder, bliver der trængsel på pilgrimsstien ?

Flere Camino-film er værd at se - også den nye tyske

Den nye tyske "Ich bin dann Mal Weg" er ikke nogen dårlig film, men i følge denne artikels forfatter har den flere skønhedsfejl.
Så fik jeg set den nye tyske pilgrimsfilm "Ich bin dann Mal Weg", som pt. går i flere biograffer i stort set alle større tyske byer, og som allerede nu har placeret diverse tyske pilgrimsguide til Camino Frances på bestsellerlisterne i Tyskland. Så min overskrift fra i går: "Tyskerne kommer", vil højst sandsynligt komme til at holde stik på Camino Frances i næste pilgrimssæson.
Og hvordan synes jeg så om filmen, der generelt har fået gode anmeldelser i Tyskland. Det forsøger jeg at give et bud på herunder:
Filmen bygger på en pilgrimsberetning fra den tyske komiker Hape, Hans Peter Kerkeling, der gik Camino Frances i 2006, og efterfølgende skrev en bog om sine oplevelser. Filmen er lavet som en spillefilm. Handlingen kort: Hape falder om af stress under en optræden for et stort publikum, indlægges med udrykning, og læger anbefaler efterfølgende en pause fra scenen. Hape keder sig grusomt og beslutter sig for at gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago selvom konen siger, at han ikke er "rigtig klog". Han vil samtidig prøve at holde op med at ryge, hvilket - i følge filmen - ikke rigtig lykkes. Han drager af , og der er en del muntre scener fra hans start i Saint Jean Pied de Port, hans første vabel, "snyd" med bus og bil, indtil han efter Vieana mellem Los Arcos og Logrono begynder at gå hele vejen. Trods al verdens problemer gennemfører han pilgrimsvandringen, og vi følger hans venskaber undervejs med to kvinder, hvis begrundelser for at gå Caminoen, vi også får, ligesom der er en flere flashback til Hapes barndom og opvækst hos en elsket mormor.
Jeg var ikke så negativ på forhånd overfor filmen, som jeg tidligere har været overfor pilgrimsfilm, allerede før jeg havde set dem - både da Bertelsen var på Caminoen i DR-TV, og da Martin Sheen gik "the Way" i en amerikansk film, var jeg efter foromtalerne sporet negativt ind på forhånd, men blev i begge tilfælde positiv overrasket. Både Bertelsen og The Way var fiktion, sådan at forstå, at Bertelsen ikke gik meget andet end nogle få kilometer, men spillede, at han gjorde det, mens The Way var en ren opdigtet historie. I begge tilfælde blev jeg positivt overrasket, selvom ikke mindst the Way havde nogle fuldstændig urealistiske sidehistorier om sigøjnerliv langs Caminoen koblet på. Begge film - både spillefilmen og serien med Bertelsen - havde en snert af noget autentisk Camino over sig.
Det samme kan man sige om "Ich bin dann Mal Weg", selvom jeg også har en del "rysten på hovedet" her. Hvorfor render Hape rundt i flere dage i Pyrenæerne af helt andre stier end den autentiske for pludselig at være i Pamplona - unødvendigt. På store dele af ruten er stien ikke den rigtige, men en til lejligheden, fundet lokalitet. Hvorfor det ? Hape går sin pilgrimsvandring i 2006 - også i følge bogen, filmen bygger på. Jeg gik den franske rute "Camino Frances" samme år og af samme vej/sti, som filmen forsøger at vise. I filmen er han på store strækninger mutters alene på vejen og støder kun meget lejlighedsvis ind i andre pilgrimme. Der vises endvidere panoramaer fra luften, hvor han er helt alene på stien. Det var helt urealistisk - i 2006, hvor der hver eneste dag i hele sommerhalvåret var flere hundrede på hver etape af Camino Frances. Samtidig ser vi nogle pudsige skift til kendte pilgrimsbyer på ruten, hvor der pludselig er pilgrimme over alt.
Det er endvidere tydeligt, at Hape ikke kan lide herberger med sovesale. Han bor stort set hver nat på hotel, og det "undskylder" han med to scener fra sovesale, der er en vild parodi på et herberg. Første scene med slagsmålslignende scener om sengepladser og senere en grotesk scene med væggelus og pilgrimme, der genere hinanden. I det virkelige pilgrimsliv er der langt fra altid idyl på sovesalene, hvor man ofte hører snorken, ligesom jeg har oplevet få pilgrimme, der syntes, at de skal bruge deres telefoner midt om natten, men generelt er de fleste pilgrimme hensynsfulde og hjælpsomme på herberger, der ofte er fyldt til bristepunktet. Har man - som Hape i filmen - trang til at sove på hotel, er det for mig helt ok, men jeg forstår ikke scenerne i filmen om sovesalene med mindre, at de skal opfattes som komiske, hvilket filmen i det store hele ikke er - tværtimod er filmen rimelig seriøs, når det gælder beskrivelsen af de pilgrimme, som vi kommer tæt på. Hape selv er meget åben i sin beskrivelse af hans forhold til Gud og Kristendom, hvor han oven i købet slutter af med, at han har mødt Gud undervejs og opfatter sig selv som kristen.
Hvis man ser traileren til filmen, får man indtryk af, at filmen ligger i forlængelse af Hapes professionelle liv som komiker, men den holder ikke. Det er faktisk - som allerede nævnt - en rimelig seriøs film om en mand og hans søgen efter en mening med livet, samt nogle sidehistorier om andre pilgrimme (kun kvinder), som ligeledes viser, at der er mange - ofte dybt personlige - grunde til at tage rygsækken på og bevæge sig afsted af Camino Frances. Og dette viser filmen udmærket. Så alt i alt en positiv oplevelse med lidt groteske skønhedsfejl.
Og jeg har en beklagelse. Jeg kan ikke omskrive "Ich bin dann Mal Weg" til dansk. Jeg har spurgt tyske venner, der er bosiddende her i landet, men de melder også pas. Det samme gør en meget kompetent tysklærer. Så har du kendskab til tysk, og kan give mig en en god omskrivning af titlen til dansk, siger jeg: mange tak.
Og her en opdatering
Nu er jeg gået !
Nu er jeg gået !Ja, sådan tror jeg, at man bedst kan omskrive filmens titel til dansk. Og det mener jeg, fordi jeg har fået en mail fra en nær tysk ven, Günther, som godt nok ikke er dansktalende, men som har givet følgende forklaring på "Ich bin dann Mal Weg" : „Ich bin dann mal weg" bedeutet: „Ich bin dann mal weg gegangen“ oder: „ich bin dann mal verschwunden“ oder „Ich bin dann mal nicht mehr bei dir“, oder : „Ich bin dann mal nicht mehr hier, nicht mehr an diesem Ort“, oder: „Ich bin dann mal woanders“.
Så selv om ordet weg - altså sprogligt spiller på Weg/Jacobsweg/Camino betyder det altså her Væk. Direkte oversat - altså noget med: Denne gang går jeg væk. Og det omskriver jeg altså til. Nu er jeg gået!
Kære Günther: Tusind tak for hjælpen. Hvis andre har et bedre forslag til en dansk titel, er de stadig velkommen ?

"Tyskerne kommer"

Tysk pilgrimsfilm sender den tyske jakobsvejsguide fra Outdoor på bestsellerlisten på Amazon.
I disse dage sælges der pilgrimsguidebøger på tysk som aldrig før. Her mellem jul og nytår havde den tyske film "Ich bin dann mal Weg" premiere over hele landet, og det har straks ført til et meget stort salg af diverse pilgrimsbøger i Tyskland, hvor Jakobsweg Camino Francés (Der Weg ist das Ziel) af Rainmonn Joos topper, men også en række andre pilgrimsbøger om Camino Frances bl.a. fra Rother Wanderführer kan være med i opløbet. På Amazon topper salget af pilgrimsbøger i disse dage, og alt andet lige betyder det formentlig, at de der har tænkt sig at gå Camino Frances i indeværende år vil have glæde af at støve deres tyske sprogkundskaber af, idet der vil være rigtig mange tyskere på "Caminoen". Den tyske film har åbenbart lidt af samme virkning i Tyskland, som "Bertelsen på Caminoen" i DR i adventsiden 2010 havde her i landet, hvor antallet af danske pilgrimme det efterfølgende år (2011) steg eksplosivt til over 1.500 pilgrimme - et antal, der i øvrigt har holdt sig siden.
Her de pilgrimsbøger i Tyskland, der lige nu går som varmt brød:

Camino Portugues stiger mest i antallet af pilgrimme

Antallet af pilgrimme på Camino Frances stiger fortsat, men de øvrige Camino-ruter i Spanien har procentvis større tilgang.
172.151 pilgrimme gik i 2015 af Camino Frances i Spanien. Det svarer til 65,6 % af alle de pilgrimme, der kom ind til Santiago. Det er over 11.000 mere end året før (2014), hvor 161.994 kom ind til Santiago af den franske rute. Men i 2014 var det over 68 % af alle pilgrimme, så i forhold til antallet af pilgrimme, kan man se at mange pilgrimme nu er begyndt at bruge de andre pilgrimsruter i Spanien ( og Portugal).
43.112 (16,4 %) Santiagopilgrimme er gået til Santiago af Den portuguiske Rute, Camino Portugues, ( heraf 1.435 helt fra Lissabon). I 2014 gik 35.491 eller 14,9 % af alle pilgrimme af denne rute.
De øvrige ruter havde i 2015 følgende antal pilgrimme: Camino del Norte 15.871 (6,05%); Primitivo 11.426 (4,35%); Ingles (Den engelske rute) 9.240 (3,52%); Via de la Plata 9.220 (3,51%); Muxia-Finisterre 758 (0,29%). Det er værd at bemærke, at Via de la Plata stadig ikke har den store stigning i antallet af pilgrimme, idet der i 2014 var 8.490 eller 3,57 % på denne rute.
Det skal endvidere bemærkes, at antallet på Finisterre alene drejer sig om det antal, der er gået fra havet mod Santiago og derefter henvendt sig på pilgrimskontoret. Langt de fleste pilgrimme på denne rute går den modsatte vej - mod havet -, og de fleste af disse pilgrimme bliver slet ikke registreret. Der er altså rigtig meget pilgrimsliv på Finisterre-ruten.
Vinter-Caminoen, Camino de Invierno, som nogen har forsøgt at gøre til et alternativ til den sidste del af Camino Frances i vintermånederne har i 2014 kun haft 210 pilgrimme, hvilket i forhold til de investeringer og den tid diverse pilgrimsforeninger har brugt på ruten, må siges at være et lille antal.
Og hvor langt går pilgrimmene så. Det er er stadig en stor del af alle pilgrimme 67.387 - eller ca 1/4 -, der kun går fra Sarria ( ca 120 km fra Santiago), mens 31.046 går fra Saint Jean Pied de Port altså ca 800 km. Til antallet fra Saint Jean Pied de Port skal dog lægges de flere tusinde, der kommer endnu længere fra, heraf alene 3.623 fra Le Puy (næsten 1.600 km fra Santiago).

Antallet af tyske pilgrimme overhalet af italierne

Spanske pilgrimme udgør under halvdelen af pilgrimmene på "Caminoerne" i Spanien. I 2015 kom 262.379 pilgrimme til Santiago.
Camino de Santiago/Jakobsvejen er nu blevet så populær, at man rent bogstaveligt kan kalde den - ikke bare en europæisk pilgrimsrute, men hele kristenhedens pilgrimsrute, idet spanierne udgør lidt under halvdelen (46,6 %) af det samlede antal pilgrimme, samtidig med at pilgrimme fra USA, Canada og Sydkorea nu begynder at vise sig i forholdsvis store tal på den årlige pilgrimsstatistik fra Pilgrimskontoret i Santiago.
Samtidig kan man af 2015-tallene se, at tyskerne, som i mange år har stået som nummer 1, når det gjaldt nationaliteten på ikke-spanske pilgrimme, nu må vige pladsen til fordel for Italien, idet over 22.000 eller 15 % af ikke-spanske pilgrimme i 2015 var italienere. Meget tyder dog på, at italienerne "kun får førstepladsen til låns", idet en ny tysk pilgrimsfilm "Ich binn dann mal Weg" her i decemberdagene mellem jul og nytår har haft premiere med stor succes i Tyskland og ventes at sende flere tusinde "nye" tyske pilgrimme afsted af Jakobsweg med rygsækken på.
Men på 2015 "top-ti-listen" blev Tyskland altså først nummer to efterfulgt af USA, Portugal, Frankrig, England, Irland og Canada. Jeg har endnu ikke antallet af danske pilgrimme, men et kvalificeret bud er, at omkring 1.700 danskere i 2015 har nået Santiago. Men her vender jeg også tilbage senere med flere informationer.
Det er interesant at se, hvordan franskmændene, der da denne hjemmesides redaktør begyndte at gå Caminoer for mange år siden, lå på en sikker førsteplads efter Spanien år efter år, langsom men sikkert er røget ned af listen, selvom antallet af franskmænd på "Caminoen" er steget og steget. Det viser noget om den eksplosive vækst, der har været i pilgrimsantallet.

Over en kvart million Jakobspilgrimme i 2015

Så har pilgrimskontoret i Santiago lavet en foreløbig statistik for antallet af pilgrimme på Caminoen i 2015. Det blev nok et rekord år.
I 2015 har 262.379 pilgrimme taget turen af en Camino de Santiago og bedt om et Compostela - bevis for pilgrimsvandringen, oplyser pilgrimskontoret i Santiago. Det er 10,3 % mere end året før i 2014, hvor der var 237.886 pilgrimme på Caminoerne til Santiago. For ti år siden i 2005 lå antallet af pilgrimme på lidt under 100.000, nemlig 93.924.
Der er stadig lidt færre kvinder end mænd, der går. I 2015 fordeler det endelige antal sig med 53 % mænd og 47 % kvinder. Der er dog forholdsvis stor forskel på kønfordelingen hen over året. Her i december var der af de "kun" 1.983 pilgrimme, der kom ind til Santiago 66,4 % mænd og dermed kun 33,6 % kvinder. I de 3 sommermåneder er man meget tæt på fifty-fifty med en lille overmægt af mandlige pilgrimme.
Aldersfordeling. Under 30 år: 28,5 %. Mellem 30 og 60 år: 54,8 %. Over 60 år: 16,7 % . Og motivet for at gå er gennem årene, hvor antallet af pilgrimmet er steget eksplosivt, ændret, så det store flertal i dag nævner, at de går af både kulturelle og religiøse årsager. Denne gruppe udgør 54 % af alle pilgrimme, mens "kun" 38 % anfører, at de går primært af religiøse grunde. 8 % går alene af Kulturelle eller andre årsager. Ser man alene på antallet af pilgrimme, er der for første gang et direkte fald i antallet af dem, der går af primært religiøse årsager, idet der i 2015 var 99.671, der gik af primært religiøse årsager mod 101.013 i 2014.
Efterhånden som Pilgrimskontoret i Santiago får gjort de endelig pilgrimstal op for 2015, vender jeg tilbage med flere informationer.
Og i går lørdag, den 2. januar, kom der i øvrigt 72 pilgrimme ind til Santiago.

Så er Pilgrimskontoret i Rue Vilar helt lukket !

Efter måneders forsinkelse er det nye store pilgrimscenter i Santiago de Compostella taget i brug.
Når erfarne pilgrimme i år tager nok en pilgrimsvandring med endestation i Katedralen i Santiago, er der sket en stor forandring. Det lille intime pilgrimskontor i Rue Vilar er lukket, og i stedet er der lavet et meget stort pilgrimscenter på den modsatte side af Katedralen tæt på pilgrimsvejen mod Finistere. Det nye pilgrimscenter ligger i Rúa Carretas i et ombygget gammelt hospital/plejehjem, og det er mange gange større end lokaliteterne i Rua Vilar. Der er/bliver alt fra samlingslokaler for pilgrimme til Kapel og turistkontor, der kan hjælpe pilgrimme med køb af returbilletten hjem. Da det ikke længere er tilladt at stille rygsækken i Katedralen, vil der også være bagageopbevaring, samt andre services for pilgrimme.