Kommunale herberger med overskud

Der dukker stadig nye herberger op på Camino Frances, og hvor de kommunale herberger tidligere var rene underskudsforretningen, skal der nu flere steder betales afgift.
Huntanas er en af de mange små byer på Camino Frances. Den ligger som første - eller en af de første - stationer udenfor Burgos på højsletten mellem Burgos og Leon, kaldet middagsbordet. For 20 år siden lå der et herberg i byen uden hospitaleros, hvor pilgrimme bare kunne slå sig ned i den alt andet end rene sovesal. Der boede kun et halvt hundrede mennesker i byen, men trods det, var der en lille meget gammeldags butik, hvor det også var muligt at få serveret lidt til maven. I dag er byen helt forandret, der er både et lille hotel, to private herberger og et kommunalt, der er i langt bedre forfatning end tidligere, men også med betaling. Pilgrimmene kan spise sammen om aftenen flere steder i den lille by, der i dag har 74 fastboende indbyggere, der i pilgrimsæsonen kun udgør et lille mindretal, når flere hundrede nye pilgrimme hver eftermiddag slår sig ned i byen for en nat.

( Her et billede - taget af undertegnede for over 4 år siden - på herbergets tag, der i dag bruges både til tørring af tøj og afslapning, når vejet er til det) Nu går bestyreren af Det kommunale Herberg på pension, og bystyret har indkaldt tilbud fra alle, der kunne tænke sig at blive nye bestyrere, Hospitaleros, men nu koster det penge. Budene starter ved 8.000 Euro om året, oplyser en spansk hjemmeside, Mundicamino.com . Herberget er de seneste år blevet moderniseret af bystyret, og det ligger i en historisk ejendom, San Huan, og der er nu - i modsætning til for få år siden - køkken, mikroovn, varmt vand, brusere, spisestue med pejs, telefon, skabe og wifi. Det menes, at bygningen blev opført netop til at huse pilgrimme et sted mellem 1300- og 1500 tallet, men det vides ikke præcist. Gad vide om prisen efter de seneste års modernisering på 5 Euro for en seng og 1 Euro for papirslagen og pudevår kan holde i fremtiden !

Mange jakobspilgrimme trodser vintervejret

I den seneste uge er antallet af pilgrimme, der kommer ind til Santiago, igen begyndt at stige, selvom det har været en ualmindelig kold og våd vinter i Nordspanien - ikke mindst her i februar, hvor pilgrimsstien på Camino Frances flere steder har været oversvømmet og nærmest umulig at komme igennem med bare nogenlunde tørre fødder, hvilket har fået mange pilgrimme til at tage alternative asfalt-veje. Min tidligere forudsigelse om, at antallet af pilgrimme i februar i år ville falde i forhold til februar 2015 på grund af ekstremt vådt vejr, ser dog ikke ud til at holde stik. I februar 2015 kom der 1.544 pilgrimme til Santiago, og nu ser det ud til at blive højere i år.
En af de frivillige på det nye pilgrimsvelkomstcenter i santiago, Oficina de Carretas, amerikaneren, Justine Still, siger til det spanske dagblad El Correo Gallego, at der i sidste halvdel af februar er kommet flere pilgrimme end til Santiago end i de foregående år. I tirsdags kom der 148 pilgrimme ind til Santiago, onsdag blev det kun til 40 ankomne, mens der torsdag kom 99 og fredag 74 pilgrimme ind. Det givet et gennemsnit på 90 om dagen de seneste 4 dage, hvilket er ret meget på denne tid af året - ikke mindst set i forhold til det ekstremt våde vejr.
Samme Justine Still, der kommer fra Atlanta i Georgia i USA, fortæller til El Correo Gallego, at hun i 2015 gik Camino Frances sammen med sin mand, og at det var så stor en oplevelse, at hun gerne ville give noget tilbage til Caminoen. Quiero devolver a la Ruta todo lo que me dio, siger hun. Derfor har hun valgt i denne vinter at være frivillig på Pilgrimskontoret i Santiago, der i februar/marts kører en-dags-seminarer/kurser for kommende frivillige. Hvis det er det noget for dig, har pilgrimskontoret netop oplyst, at de stadig kan bruge flere frivillige, når det store rykind begynder i foråret for at fortsætte sommeren over. I 2015 forudsiges det, at tæt på 300.000 pilgrimme vil gå til Sankt Jakobs grav.
I øvrigt er der her til morgen regn, sne og slud i Santiago med temperaturer omkring frysepunktet. Og på toppen af bjerget i O Cebreiro er der et par grader under frysepunktet og snevejr, mens det i Pyrenæerne er over frysepunktet med regnvejr og kolde vinde. Så samlet set er det en kold omgang at gå med rygsækken på stien lige nu.

Måske længere vandring før Compostelaet er i hus !

Der er nu debat i Galicien, om hvorvidt pilgrimme skal starte gåturen 300 km før Santiago for at få ret til et Compostela.
Compostelaet, der er et bevis for gennemført pilgrimsvandring, udstedes i dag til de pilgrimme, der går de sidste 100 km til fods til Santiago, hvor de fremviser et pilgrimspas med mindst to daglige stempler fra ruten de sidste 100 km. Ordningen med at kræve et vist antal kilometer blev indført for ca 30 år siden, da pilgrimsvandringen så småt for alvor tog fart efter mange år med meget få pilgrimme. Nu er der en debat i gang i Galicien, om hvorvidt kravene skal øges til 300 km til fods, før Compostelaet er i hus. Det vil i praksis betyde, at pilgrimme på den kendteste af ruterne, Camino Frances, reelt skal starte i Leon, hvor der er ca 310-315 km til Santiago, eller lige uden for denne storby. Pilgrimme, der går ind af Camino Portugues, kan ikke længere begynde i Porto, som det for de fleste, er tilfældet nu, da der her kun er ca 245 km til Santiago af kystlinien. Og Camino Primitivo fra Oviedo vil faktisk ikke være lang nok. Her skal pilgrimmene begynde et sted på Camino del Norte før Oviedo. Herunder et indlæg fra den spanske avis:

der meget tydeligt taler for en ændring af det nuværende 100 kms krav.
La Compostela: ¿Un certificado moderno?
José de la Riera 10/02/2016 05:0010 de febrero de 2016. Actualizado a las 05:00 h.
Durante siglos de peregrinación, a los jacobeos se les otorgaba un certificado de confesión y comunión, independientemente de dónde hubieran comenzado su camino. No tenían, además, más que jurar por su peregrinación. Y, evidentemente, todo el mundo salía desde la puerta de su casa y ahí comenzaba a caminar. Y es exactamente eso lo que nos pide el cuerpo a la mayoría de asociaciones jacobeas: fuera distancia alguna, fuera burocracias de nuevo cuño en honor de no se sabe que estadísticas (turísticas y catedralicias) y que se lo den a todo aquel que recorra el camino con alma de peregrino. Pero fue a finales de los años ochenta del pasado siglo cuando el Cabildo de la catedral de Santiago lanzó esa nueva inventio, la realización de los últimos 100 kilómetros a pie del camino para la obtención de la Compostela, ocurrencia a todas luces de anteayer y con nula base histórica. Todo ello, que podría haber tenido su razón de ser hace 30 años, ha quedado absolutamente rebasado por las consecuencias actuales de la tal inventio: masificación en temporada alta, desesperación de los peregrinos de medio y largo recorrido, sobre todo extranjeros, locas carreras por coger cama, hostelería todo a cien, invasión descarada de touroperadores que ven en los 100 km su particular agosto y pérdida de los valores fundamentales de la peregrinación tradicional, todo en un ciego cortoplacismo capaz de desplumar cualquier gallina de los huevos de oro. Y ni siquiera se trata de una reducción del camino a Galicia (lo que ya es absurdo en un bien de raíz universal), se trata de limitarlo, con todas sus consecuencias, a una parte de Galicia. Porque sería bueno, ante la propuesta de la Fraternidad Internacional Camino de Santiago, desde luego abierta, de ampliar el kilometraje de la Compostela a 300 km, que todos aquellos buenos gallegos que han puesto el grito en el cielo cayeran en un proceso de sentido común o en una incontestable evidencia y se preguntaran si los concellos ahora excluidos, y no solo en el Camino Francés, tal cómo A Fonsagrada, Castroverde, Ribadeo, Mondoñedo, Vilalba, Triacastela, Samos, Pedrafita, Allariz, Xinzo de Limia, Verín, A Gudiña, Monforte, A Rúa y O Barco son gallegos o son marcianos.

Ny afmærkning på Camino Frances skaber forvirring

I Galicien har de fjernet de gamle "kilometersten", der skulle hjælpe pilgrimmene godt på vej til Santiago. Og nu er der lokal uenighed om de nye sten.
Siden flere af de spanske regioner denne vinter begyndte at fjerne de nu omkring 30 år gamle Kilometersten/vejvisersten med den kendte muslingeskal, der skulle vise pilgrimmene, den rigtige vej til Santiago, har pilgrimshjemmesider og spanske aviser haft indlæg både for- og imod ændringerne - mest imod. Ideen er at nye ens sten skal sættes op med præcise angivelser af restkilometerne til Santiago, på samme måde som nogle pilgrimme måske har set de nye sten på stien mellem Santiago og Finesterre, hvor de blev stillet op for flere år siden.
De oprindelige - nu fjernede - sten blev sat op på initiativ af den nu afdøde, men i levende live, meget karismatiske præst, Elias Valina, der i starten af 1980erne sammen med en gruppe frivillige begyndte at lave gule pile hele vejen fra Pyrenæerne til Santiago for få år efter at skaffe sponsorer og politisk opbakning til de nu fjernede vejviser/kilometersten med den kendte muslingeskal. Elias Valina bliver af mange spanske pilgrimme opfattet som manden, der igen gjorde pilgrimsvandring moderne.

Med den nye vejvisning er det meningen, at ikke alene "hovedvejen" , Camino Frances, skal afmærkes, men også eventuelle afstikkere eller variantruter undervejs, og her et billede med billede med et eksempel. To opsatte sten, der skal vise hver sin vej. Stenene som mangler stadig lidt maling, en muslingeskal og et metalskilt med kilometeropgørelse. Det er en af modstanderne af det nye system, der med billedet vil fortælle, at det bliver nærmest umuligt for pilgrimme at finde ud af, hvilken vej, der er den rigtige. Hvilken vej skal jeg vælge ? Fotoet har jeg kopieret fra en spansk hjemmeside, hvor den nye afmærkning bliver omtalt.
Men foreløbig er arbejdet med de nye sten i fuld gang. Meningen er, at alt skal være i orden, før det daglige pilgrimsantal bliver mangedoblet i forhold til de omkring 40-45 pilgrimme, der dagligt er på stien her i det meget våde februar.

Stor pilgrimskomsammen i Hamborg lørdag

Den meget aktive pilgrimsforening i Hamborg har lørdag pilgrimstræf med gudstjeneste og udstillinger fra 30 pilgrimsruter i Europa.
Hamborg Pilgrimsforening, der er en af de mest aktive her i norden, holder på lørdag sit store årlige pilgrimstræf, hvor deltagerne både kan deltage i diverse gåture ud fra St. Jacobi-kirken, være med til en pilgrimsgudstjeneste eller besøge de over 30 pilgrimsstande, der stilles op i den meget store kirke med bøger, kort og information om over 30 forskellige pilgrimsruter i Europa. Pilgrimsforeningen har til huse i den evangeliske Hauptkirche St. Jacobi, Jacobikirchhof 22, Hamburg, der har ansat en pilgrimspræst, som alene er beskæftiget med pilgrimsvesper, gudstjenester og andet arbejde for pilgrimssagen. Præsten taler i øvrigt også norsk.

( Her giver pilgrimspræsten Bernd Lohse en pilgrimsvelsignelse til dem, der er på vej på en tur med rygsæk )Foreningen forsøger at være økumenisk.
Man kan læse mere om arrangementet på hjemmesiden: http://pilgern-im-norden.de/ , der i øvrigt åbner med et citat af benediktiner-munken Anselm Grün : Pilgern heißt, den Weg der Sehnsucht zu gehen. Im Pilgern komme ich in Berührung mit meiner Sehnsucht.
Anselm Grün er munk i klosteret i Münsterschwarzack i Bayern. Han har udgivet mange bøger om spirituelle emner, og han holder jævnligt retræter og kurser i klostret.
Hamborgs pilgrimsforening står tillige bag et månedligt pilgrimstræf, hvor alle kan forhøre sig hos garvede pilgrimme, om de forskellige pilgrimsruter. Her kan man læse mere på denne hjemmeside http://www.pilgerstammtisch-hamburg.de/.

Mange pilgrimme vil blive modtaget på eget sprog i Santiago

Både tyskere, italienere, portugisere, engelsktalende og fransktalende får messer på modersmålet i Katedralen i Santiago til sommer.
12.000 fransktalende pilgrimme kom i fjor til Sankt Jakobs grav i Santiago som pilgrimme. De vil i år få mulighed for at gå til messe på deres modersmål i Katedralen i Santiago, hvor en lille gruppe, bestående af en fransk katolsk præst og tre/fire frivillige i perioden 1. juni til 15. oktober vil stille sig til rådighed, som en slags velkomstkomite til fransktalende pilgrimme. Franskmændene følger op på en forsøgsordning fra i fjor, hvor der i en kortere periode var messer på fransk i en af sidekapellerne i katedralen.

(her et billede fra forsøgsordningen i 2015) Dermed går fransktalende i sporet af italienere, tyskere, engelsktalende og pilgrimme med portugisisk som modersmål, der allerede i en del år har haft denne service. Den tyske gruppe har hidtil været primært katolsk, men det har været drøftet blandt aktive evangeliske pilgrimme - primært fra Nordtyskland, om der burde laves et initiativ for ikke-katolske pilgrimme.
I Hamborg har der i en længere årerække været et meget aktivt pilgrimsfællesskab i den evangeliske Jacobi-kirke, der holder pilgrimskomsammen i kirken en gang månedligt hele året efterfulgt af Pilger-Stammtisch. Pilgerstammtisch er blevet en tradition, der i øvrigt kendes fra det meste af Tyskland.

( Her to billeder fra Jacobi-kirken i Hamborg. Et fra pilgrimsvesperen i februar i år, samt et af et skilt bag kirken, der viser vej til flere middelalderlige pilgrimsmål)

Når messetiderne på de mange forskellige sprog i katedralen i Santiago for sommerhalvåret 2016 ligger klar, vil de blive offentliggjort her på siden.

Meget vand på Camino de Santiago i februar

Det har regnet rigtigt meget i Galicien de seneste 14 dage, og det har givet mudrede stier og færre pilgrimme.
I går kom der "kun" 47 pilgrimme ind til Santiago, og lige nu er det svært at sige om februar 2016 vil få en fortsat stigning i antallet af pilgrimme med over 10 %, som det har været normen det seneste år.Det har nemlig regnet kraftigt i Galicien de seneste 2 uger, hvor de sidste dage af årets Carneval i Santiago de Compostella i følge avisen, La Voz de Galicia, var ved at drukne i regn.

(Her et ældre billede af regnvejr fra Caminoen i Galicien. Jeg har ikke noget aktuelt billede). På stierne har de forholdsvis få vinterpilgrimme også fundet regntøjet frem og flere af stierne er så fulde af vand, at pilgrimmene har måttet finde alternative asfalt belagte veje. På toppen af O Cebreiro er vejret fortsat meget skiftende med temperaturer fra frysepunktet til max 7-8 graders varme, skyet og fortsatte byger.
Og en lille opdatering mandag aften kl. ca 20,40. Pilgrimskontoret kunne i eftermiddag meddele, at der lidt før kl. 14. kun var kommet 10 pilgrimme ind til Santiago denne mandag. Det laveste antal meget længe, så noget tyder på, at den megen regn og deraf følgende vand på stierne, holder pilgrimmene væk.

Hvordan er det at gå Caminoen i november ?

To yngre tyske kvinder har taget turen fra Saint Jean Pied de Port fra slutningen af oktober til langt ind i november 2015. Et tidspunkt, hvor der tidligere ikke gik ret mange pilgrimme, men hvor der i de senere år er blevet flere og flere, der tager turen bl.a. mange yngre. I november 2015 kom der 5.229 pilgrimme til Santiago, og en fjerdedel var under 30 år, hvilket er langt flere unge end års gennemsnittet. "Pigerne" har her i februar i år lavet en hjemmeside (hvor I får en adresse om lidt). De beskriver 31 dages vandring, hvor de har optalt ikke mindre end 13.684 meters højdestigninger. Her kan I - på tysk - læse deres lange, men også temmelig oplysende beretning om to yngre kvinders Camino, og deres opfattelse af hvordan det er at gå så sent på året. Der er masser af billeder til:
https://wandaloeffler.wordpress.com/

Sådan finder du det nye pilgrimskontor i Santiago

Der kommer nye faciliteter til hver dag i Santiagos nye pilgrimscenter.
Der er alt fra turistkontor til pilgrimskapel i det store pilgrimscenter som nu har åbnet og daglig tager imod pilgrimme, der kommer til Santiago. Meningen er, at så godt som alle pilgrimsfacilieter med undtagelse af overnatning skal ligge et og samme sted. Flytningen er gennemført, fordi den store stigning i antallet af pilgrimme simpelthen ikke kunne rummmes i det tidligere pilgrimskontor i Rua Vilar. Hvor der i den seneste sommer var så stor trængsel, at gående havde svært ved at passerer på gaden udenfor. Og pilgrimmene skulle stå i kø i timevis.

Herover et kort, der viser det nye centers placering i forhold til det gamle. Det er katedralen og den store plads foran katedralen i midten af kortet. Det nye center ligger i et tidligere alderdomshjem i Rue Carretas tæt på stien ud af Santiago mod Finesterre - lidt længere væk fra Katedralen end før.
Til gengæld rummer det nye center mødefaciliteter, opholdsrum til pilgrimme, pilgrimsrådgivning - også af praktisk art med hjemrejsehjælp, ligesom det er her, at pilgrimme henvender sig ved ankomsten til Santiago for at få et Compostella - bevis for pilgrimsvandringens gennemførelse.

Pilgrimsspor langs Jakobsvejen

Langs Canmino Frances har pilgrimme igennem århundrede efterladt små "hilsner" til de pilgrimme, der kom efter dem.
Det er ikke til at vide, hvem der er den/de første der lægger en sten, sætter et kors eller på anden måde forsøger at illustrerer for efterfølgende pilgrimme, at Her har der gået en pilgrim før dig.
Det mest kendte sted på Camino Frances er uden tvivl

jernkorset kort efter Rabanal før den gamle ridderby Ponferrada, hvor pilgrimme i flere hundrede år har lagt en medbragt sten fra deres hjemstavn, som skulle symbolisere, at pilgrimmen med vandringen til Santiago efterlod den tunge del af livets bagage bag sig for at tage hul på et - om ikke nyt, så - bedre liv. Men her i de seneste år ti har andre pilgrimme efterladt sig spor i form af små kors eller sten på sten forskellige steder på Camino Frances. Et af de seneste eksempler er hegnet omkring Santiagos nye lufthavn, der ved anlæggelsen betød, at pilgrimmene skulle en pæn stor omvej uden om den nye lufthavn, før det kendte Monte do Gozo blev nået, og hvor Santiagokatedralen var i sigte.

I de få år, der er gået, er hegnet omkring lufthavnen blevet forsynet med en masse små - og lidt større - kors sat sammen af grene i forskellige kreative former.

Vintervandring på Canarie-øerne 2

Gran Canaria har en Camino de Santiago, mens de mindre øer vest på har fantastisk natur at byde på.
Jeg har fået nogle - godt nok forholdsvis få - henvendelser om vandring på Canarieøerne. I fjor ved næsten samme tid som nu lavede jeg en lille historie om tre af øerne, La Gomera, La Palma og Il Hierro. Jeg har lige læst og set, at artiklen stadig er aktuel. Så den kan genlæses her nedenfor. Dog med en forbedring. Denne vinter flyver Air Berlin til La Palma med forbindelse fra/til København/Kastrup både fredag og søndag. Det betyder, at de, der synes 14 dage er for meget og 7 dage for lidt, får en mulighed for en forholdsvis nem rejse til La Palme på en 9. til 12 dage. En returbillet med et meget let måltid samt ikke alkoholiske drikke undervejs, samt bagage og sædevalg kan fås for under 2.500 kr. Man kan komme til Tenerife med et billigere fly, men så kommer færgen til La Gomera/La Palma oveni. Jeg har denne vinter lejet bil i 10 dage på La Palma inkl. fuld kasko og to chauffører til 160 Euro med det hele. Benzinen kommer dog oveni. På La Gomera lejer jeg sjældent bil, men klarer mig med de få busser, der er går. Her tager jeg ofte bussen op på bjerget om morgenen og stikker tommelfingeren i vejret,når jeg skal ned igen. Jeg er altid kommet med i løbet af forholdsvis kort tid.
Her genoptryk af den 1 år gamle artikel.
Det er ikke hver gang jeg går med rygsæk på, at det sker på en pilgrimsvej/sti. Her i vinterkulden fristes jeg jævnligt til en vandretur under lidt varmere himmelstrøg, og her er Canarie-øerne et udmærket mål. Gran Canaria har en flot tre-dages tur de nu kalder Camino de Santiago, men ruten og Gran Canaria har ikke meget andet tilfælles med jakobsvejen end selve navnet. De tre dages vandring går direkte fra stranden i syd op over bjergene til nordkysten. Stien passererer meget smukke udsigtssteder og interessante små byer midt i Bjergene.
Er man til natur - og her endda fantastisk flot og anderledes natur - kan jeg dog kraftigt anbefale de tre øer vest for Tenerife: La Gomera, La Palma og El Hierro. Øerne er meget forskellige.
For en dansker er det nemmest at komme til La Gomera. I vintermånederne går der flere ugentlige fly til Tenerife, både charter og rutefly. Jeg plejer at sidde og vente til få dage før afrejse, og så snuppe en såkaldt afbudsbillet uden hotel på et charterfly. Derefter færge til La Gomera.
La Gomera byder på regnskov, som er helt anderledes end noget andet Europa kan byde på. Der er to gennemgående rød/hvide GR-ruter på øen, så det er muligt at gå fra sted til sted. Man kan også slå sig fast ned et sted og lave dagture. Jeg har overnatten mange forskellige steder på øen, men tager mest ophold i Valle Gran Rey, hvorfra det er muligt at gå på dagture på øen - oftest ved hjælp af øens rutebiler, der i et vist omgang er tilpasset vandre-turistens behov. Her har Rother Wanderführer en ganske udmærket vandrerbog med mange forslag til vandreture i forskellige sværhedsgrader..
Først 3 billeder fra La Gomera, dernæst lidt om den

      meget større ø La Palma.
Der går i vintermånederne Air Berlin fly fra flere tyske lufthavne hver fredag, og hvis man er ude i god tid, kan man købe en samlet forholdsvis billig billet. Man kan også flyve til Tenerife og tage færgen til hovedstaden på La Palma, Santa Cruz de La Palma (sejltid ca 4 timer).
Leje af bil i 14 dage koster ca. 250 Euro, hvis man vil lave dag-rund-ture er en bil en god hjælp.
På La Palma er det også muligt at gå fra sted til sted af to GRruter. Man skal være opmærksom på, at vejret kan være meget forskelligt fra øst til vestkysten. Det kan regne i øst og være sol og sommer i vest på samme tid. Jeg har også her boet mange forskellige steder, men plejer nu at bo mest i Tazacorte og tage ud derfra. Naturen på de to øer er meget forskellig. På La Gomera er der regnskov, mens La Palma har kæmpe vulkaner, dragetræer og mere traditionel skov. Ingen af øerne har slanger eller myg - men derimod Gekkoer og kanariefugle-sang. På La Palma kan jeg også anbefale Rother Wanderführer.
Her 3 billeder fra La Palma, hvor der ligesom på La Gomera, kan være regn på toppen og sol ved kysten på samme tid:

Når det gælder El Hierro er det nødvendigt med lidt mere planlægning. Der går færger, men ikke dagligt, fra Tenerife. Øen er meget smuk og speciel. Næsten ingen turister, men også langt færre vandrestier på grund af øens lille størrelse - til gengæld er vejret på sydspidsen, La Restinga, næsten altid i top.

Camino Portugues - hvilken vej skal jeg vælge ?

Der er to stier ud af Porto mod Santiago. Den direkte - historisk korrekte - vej og kystruten, der er lidt længere.
Jeg har her på Jakobsvejen.dk fået en del henvendelser fra pilgrimme, der vil gå Camino Portugues fra Porto i år. Og et genganger-spørgsmål er: Hvilken vej skal jeg vælge? Der er to ruter ud af Porto. Den meget populære kystrute over Lavra til Rates ( ca 46½ km), som de fleste tager over to dage, eller den direkte rute ud af byen over Campeos Verdes - Vilarinho til Rates (ca 36 km ), hvor de to ruter støder sammen. Jeg har kun gået kystruten og brugt to dage på at støde på den "rigtige" pilgrimssti i Rates.

(Her et billede fra kystruten taget af undertegnede i april 2013) Den historieske rute går - efter hvad jeg har hørt - i dag gennem et nærmest uendeligt og kedeligt industrikvarter, mens kystruten, som navnet mere end antyder, går langs kysten af en anlagt træbræddesti, som formentlig er anlagt til kondiløbere. Først efter Lavra går stien igen ind i landet for at ramme den direkte linie lige før Rates.
Kyststien giver ialt ca 245 km fra Porto til Santiago, mens den direkte linie er ca ti kilometer kortere. Dertil skal lægges yderligere ca 6 km, hvis man undervejs på den spanske side vil overnatte i det meget autentiske Franciskanerkloster i Herbon, der ligger som en direkte afstikker ud og ind af ruten fra Padron små 25 km før Santiago. Klosteret er meget smukt og for mange pilgrimme blevet lidt af et "kultherberg". Man skal være opmærksom på, at klosteret IKKE har åbent for pilgrimme om vinteren. Pt kender jeg ikke åbningstiden for i år.
I 2015 valgte 43.137 pilgrimme at gå ind i Santiago af Camino Portugues, heraf gik 13.800 kun turen fra den spansk-portugiske grænse. 13.199 begyndte i Porto, mens 2.059 startede i Lissabon, mens resten begyndte forskellige steder på ruten, heraf 176 fra variantruten fra Fatima.

4 millioner Euro fra EU til Camino Portugues

Tilsammen 16 kommunerne beliggende på begge sider af den spansk-portugisiske grænse får 30 millioner kroner fra EU til at forbedre den fælles pilgrimsrute.
Med over 43.000 pilgrimme, som i 2015 kom ind til Santiago, er der nu lagt op til, at pilgrimsruten gennem Portugal og Galicien i Spanien får endnu flere faciliteter. EU ventes i år at give et tilskud på 4 millioner Euro ( ca 30 millioner kr. ) til fire portugisiske og tolv spanske kommuner. Det forlyder ikke noget om præcist, hvordan kommunerne skal fordele pengene.

Kun at de skal bruges på pilgrimme. Det er de portugisiske kommuner Ponte de Lima, Paredes de Coura, Barcelos og Valença, samt de spanske Tui, Salceda de Caselas, Mos, O Porriño, Redondela, Soutomaior, Vilaboa, Pontevedra, Barro, Portas, Valga og Pontecesures, der får glæde af Euro'ene.
Det er planen, at pengene skal bruges til alt fra udstillinger om Camino Protugues, sikring af kulturarven langs ruten, og til forbedringer af selve stien, samt til oplysningshjemmesider via internettet.
Der forventes omkring 55.000 pilgrimme på Camino Portugues i 2019, og denne rute er uden tvivl den af Caminoerne mod Santiago, der i de seneste år har haft den procentvise største vækst.

Herbergsliste for Camino Frances

Det er endnu for tidligt med en hel frisk herbergsliste for Camino Frances for 2016, som et par pilgrimme har efterspurgt. Men for jer der gerne vil i gang med planlægningen, er der ikke noget i vejen for at I henter listen fra denne hjemmeside, der senest er opdateret i november 2015, selvom der øverst på siden står 7/11 2014.
Her adressen på herbergslisten: http://caminoteca.com/attachments/article/123/Albergues_Camino_Francés_2015.pdf
Bemærk, at der også er en liste over herbergerne mellem Santiago og Finestere, hvis nogen skulle have planer om at tage de ca 90 km ud til havet til fods. Det plejer at tage 3 dage.

Under 100 vinterpilgrimme om dagen

Her i februar er der - indtil nu - kommet under 100 pilgrimme til Santiago om dagen. I går, onsdag, blev det til 78 pilgrimme og i tirsdags til 87 pilgrimme. I februar 2015 kom der samlet 1.544 pilgrimme til Santiago, hvilket gav et dagligt gennemsnit på ca 55 pilgrimme.

Så er der pilgrimspas med Sankt Ansgar som afsender

Der kan nu købes pilgrimspas 3 steder i Danmark. På Katolsk Forlag eller som hidtil i Foreningen Danske Santiagopilgrimme via nettet. Men derudover kan man nu selv hente sit pas i Sankt Ansgar Domkirke i Bredgade i København.
Skal du på pilgrimsvandring i år, kan du som noget nyt få et pilgrimspas udstedt af Sankt Ansgar domkirke i Bredgade i København. Sankt Ansgar er Nordens Apostle, idet han omkring år 848 drog mod nord for at missionere. Her oprettede han Nordens formentlig første kristne menighed i Birke i Sverige i ca år 849, inden han i ca år 855 var manden bag det første kirkebyggeri i det nuværende Danmark, nemlig i Ribe.
Sankt Ansgars virke i Norden fandt sted nogenlunde samtidig med, at Kong Alfonso af Austrien i Nordspanien tog turen over bjergene fra hovedstanden Oviedo til en - den gang - netop fundet grav i midten af bjergene i Galicien, hvor Jesu apostel Jakob lå, og pilgrimsvandringen til stedet, i dag kendt som Santiago de Compostella (Sankt Jakob under lysende stjerner), begyndte.
Siden Nordens Apostle Sankt Ansgar stod for det første kirkebyggeri nord for Ejderen, har kirkeklokkerne lydt i Skandinavien hver evig eneste søndag. Og siden Kong Alfonso drog til Sankt Jakobs grav, har pilgrimme hvert evigt eneste år gået til Santiago de Compostella for at besøge Spaniens Apostle.
Det er en uformel kreds af danske pilgrimme, der mødes et par gange om året til pilgrimstræf for at snakke om pilgrimsliv og inspirere hinanden, der i efteråret rettede henvendelse til Den katolske Biskop i København, Czeslaw Kozon, i ønsket om at få et dansk pilgrimspas med Sankt Ansgar som afsender, og det er altså nu en realitet. Passene kan bl.a. købes om søndagen efter højmessen i Sankt Ansgar kirke mellem kl. ca 12,00 og 12,45.
Det nye pilgrimspas kan bruges på alle jakobsveje/caminoerne mod Santiago de Compostella.
Sankt Ansgar var Benediktiner-munk i et kloster ved Bremen i Nordtyskland. Normalt bliver benediktinerne i det samme kloster dag ud og dag ind hele dages liv. Men Sankt Ansgar fik tilladelse til at drage mod nord. I hans biografi, Vita Ansgarii, skrevet af Rimbert ca ti år efter Ansgars død i 865, står der bla: "Ansgar fattede kærlighed til pilgrimme".
Pilgrimmene bag ideen om Sankt Ansgar på danske pilgrimspas - og nye/andre der har lyst til at være med - mødes næste gang til pilgrimstræf, fredag den 1. april, i Sankt Mariæ kirke på Jens Jessenvej på Frederiksberg hos Benediktinerinderne, der selv har et relikvie af Nordens Apostel Sankt Ansgar i deres kapel. Der kommer her på siden mere om pilgrimstræffet, den 1. april, senere.

Klostervandring - Abbey Walks

Gå i de historiske fodspor efter munkene, som i middelalderen gik fra kloster til kloster i Europa.
Jeg er faldet over denne engelske hjemmeside http://www.abbeywalks.co.uk/, som "reklamere" for genopfundne munkeruter fra middelalderen. Det er to engelske vandere, Tony Maskill-Rogan og Rachel Maskill-Rogan, der efter selv at have gået Europa tyndt af diverse pilgrimsstier, synes at det kunne være en ide at genoplive nogle af de gamle munkeruter fra middelalderen. De skriver, at det ikke har været så let at finde de gamle stier, og at der på en del af dem i dag er cement og asfaldt, men at de så har brugt moderne vandrestier til at forene de gamle munkeruter.

En af dem, St. Bernhard, er en langdistancerute på 1.549 km og går fra Nordengland ( nord for York) til et kloster i Frankrig syd for Dijon. Denne rute kan har i øvrigt forbindelse til Via Francigena, der fortsætter helt til Rom.
Det er muligt - helt gratis - at downloade kort og GPS, samt lister over mulige overnatningssteder.

el Camino de Corea del Sur - The Way of South Koreans

Der er nu så mange sydkoreanere, der går fra Saint Jean Pied de Port til Santiago om vinteren, at flere spanske medier i spøg kalder caminoen for Sydkorea-vejen.
Det er en bestseller af den sydkoreanske forfatter Kim Hyo Sun fra 2011, der har fået - især unge sydkoreanere - til at flyve til Europa for at gå fra Sydfrankrig til Santiago de Compostella. Kim Hyo Sun har selv gået Caminoen/Jakobsvejen, og han er ikke den eneste, der har sat gang i en strøm af landsmænd på Caminoen. Antallet af danskere steg mærkbart efter DR2s Bertelsen på Caminoen. I Tyskland fik komikeren Hans Peter Kerkeling 10.000-vis af tyskere til at tage afsted efter en bestseller-roman i 2006, der blev solgt i 3 millioner eksemplarer, og som netop er kommet på film, ligesom den amerikanske film The Way med Martin Sheen i hoverollen betød, at man for alvor kunne høre amerikansk på Camino Frances. Og nu forlyder det, at der er en The Way nr. 2 på vej.
Det, der i høj grad får de spanske medier til at interesse sig for sydkoreanerne i øjeblikket, skyldes, at de stor udstrækning - imodsætning til de fleste, tager turen over Pyrenæerne og videre gennem Nordspanien i vintermånederne. I 2015 kom der 4072 sydkoreanere til Santiago. I de 3 vintermåneder 2014/15 blev det til 465, og i de første 2 vintermåneder i år har 286 sydkoreanere gået den lange tur.

(Her et frisk billede af yngre sydkoreanske pilgrimme taget fra den spanske hjemmeside: AlberguesCamino )
Mange af sydkoreanerne har kun kendskab til et middelmådigt engelsk ved siden af deres modersmål, og det har ført til at de ofte overse advarsler om dårligt vejr i de snedækkede vinterbjerge undervejs. I de seneste vintre har der flere gange været undsætningshold afsted for at hente forkomne sydkoreanske pilgrimme ned fra bjergene og ind i varmen. Det er - formentlig - også den uformelle årsag til, at Napoleonsruten over Pyrenæerne denne vinter er blevet lukket permanent hele vinteren, hvilket ikke er sket før. Sydkoreanere og andre pilgrimme må tage turen over Valcarlos i stedet. Men som de skriver i spanske medier om el Camino de Corea del Sur/ The Way of South Koreans: Sydkoreanerne tager alle praktiske problemer på pilgrimsruten med et smil. Næste dag er det på med rygsækken og videre frem.

Caminoen i rullestol

Siden 2004 har 484 handicappede taget turen til Santiago i rullestol. Nu bliver der sat fokus på Camino Frances, så der laves alternative handicapstier uden om de værste bjergetaper.
Det er kontoret for tilgængelighed under Madrid-regeringen, der nu har iværksat en større plan for at lave en særlig Camino Frances rute for handicappede, der flere steder undervejs vil få sit eget spor, oplyser den store spanske pilgrimshjemmeside Mundicamino.
Vi er nu i gang med at sætte røde prikker på kortet på hele Camino Frances de steder, hvor det i dag er vanskeligt at passerer med en rullestol, forklarer Martin del Rio,der er chef for handicapkontoret, i et interview. Derefter kommer anlægsarbejdet.
Flere steder undervejs er ruten meget vanskelig for rullestole, og det kan i dag betyde meget store omveje. Fra O Cebreiro til Santiago er det meget kompliceret. Nogle gange er vejen meget smal, med meget ujævn sti. I Castilla - León er det noget nemmere, fordi stien ofte går parallelt med vejen. Men så har vi problemerne med at forbinde de forskellige områder, siger han.
Arbejdet vil foregå løbende, sådan at de rullestolsbrugere, der i dag tager turen mod alle odds får glæde af forandringerne lidt efter lidt.
Og der er faktisk en hel del, der har gennemført Camino frances i rullestol. Siden 2004 er antallet opgjort til 484. Det er et gennemsnit på over 3 rullestolsbrugere om året. Undertegede har set et par enkelte rullestolsbrugere på diverse Caminoer. De havde begge hjælpere med. Den ene på cykel, den anden gående.

Vinter-caminoen uden om bjergene bruges stort set ikke

Langt de fleste vinterpilgrimme følger Camino Frances.
De seneste års forsøg, på at få vinterpilgrimme på Camino frances til at gå uden om bjergene ved O Cebreiro for at støde til Camino Sanabres og gå ind i Santiago fra Syd efter at have passeret Ulla-floden, er ikke lykkedes. I januar i år kom, der 1.304 pilgrimme til Santiago - kun 1 pilgrim meldte ved ankomsten at have taget turen af Camino Inverno / Vinter Caminoen.
Det er stadig den traditionelle Camino Frances, der er langt den mest populære af alle jakobsvejene i Spanien - også om vinteren, idet 2/3 eller 862 af januars pilgrimme gik ind den vej. 167 havde startet turen i Saint Jean Pied de Port, en enkelt havde gået helt fra Holland.
Ellers fordeler januars pilgrimme sig på følgende ruter: Camino Portugues 217, heraf havde 13 startet i Lissabon og 3 i Fatima; 66 pilgrimme havde valgt den ret skrappe tur af Camino Primitivo, som ikke er spor let om vinteren. 60 har taget den meget korte tur af Camino Ingles (den engelske rute), der ser ud til at blive mere og mere populær, mens 45 tog Camino del Norte og 43 gik af Via de la Plata, hvor en enkelt havde gået helt fra Malaga.

Langt flere mænd end kvinder går vinter-camino.

Igen i år trodser mange sydkoreanere snevejret og går til Santiago.
Hvor der på årsbasis er næsten fifti-fifti fordeling mellem kønnene, når det gælder pilgrimsvandring til Santiago med ca 48 % kvinder og ca 52 % mænd, ser tallene om vinteren helt anderledes ud. Nu har jeg de endelige pilgrimstal for januar i år fra Pilgrimskontoret i Santiago, og der er i alt kommet 1.304 pilgrimme ind i januar, hvilket kun er en meget lille stigning i forhold til januar i fjor, hvor der kom 1.217 pilgrimme til Santiago. I december kom der 2.062 pilgrimme ind til Santiago. Antallet af pilgrimme fortsætter altså med at stige hver måned set i forhold til tidligere år.
Der er tre store forskelle på sammensætningen af pilgrimme om vinteren i forhold til resten af året, køn og alder og nationalitet. I de tre vintermåneder har der i de senere år været langt flere mænd end kvinder, og langt flere yngre mænd end ældre mænd set i forhold til resten af året.
I december var rundt regnet 1/3 del af pilgrimmene kvinder, i januar mindre end 1/3. Og i begge måneder er under 7 % af pilgrimmene over 60 år. På årsbasis er det næsten 17 %, der har passeret de 60. Så hvis man går pilgrimsvandring til Santiago i foråret, sommeren eller efteråret vil man opleve en pilgrimsvandring med stort set lige mange mænd og kvinder og en spredt aldersforeling med mange både unge, gamle og midt imellem.
En anden stor forskel på vinter og den øvrige pilgrimssæson er pilgrimmenes nationalitet. Igen i år er der forholdsvis mange sydkoreanere på vinterstien. De mange udrykninger i de sneklædte bjerge efter forkomne sydkoreanere i fjor har ikke afskrækket nye sydkoreanere for at tage afsted om vinteren. Sydkorea toppede derfor også i januar nationalitetslisten efter Spanien med de sædvanlige lande Italien Portugal og Tyskland lige efter, mens franskmændene er blevet hjemme. Der er igen denne vinter end del amerikanere på caminoen.

Lidt flere januar-pilgrimme i år

En foreløbig optælling viser, at der har været 1.307 pilgrimme, der kom ind til Santiago i januar. Det er under 100 hundrede flere end i fjor (januar 2015), hvor der kom 1.217 pilgrimme ind til Santiago. Januar har altid været den måned med færrest pilgrimme.

Overnatning på Camino Portugues

Camino Portugues ser ud til at blive den helt store tilvalgs-camino dette forår. Rigtig mange pilgrimme starter først i Porto, hvor der - med de to første dage langs kysten - er ca 235 km. til Santiago. Der er to pilgrimsveje ud af Porto: En direkte gennem et industrikvarter og en væsentlig kønnere, men lidt længere rute langs kysten.
Et stort mindretal forventes at begynde i Lissabon, og heraf vil en del tage turen over Fatima. Ruten over Fatima drejer fra et stykke efter Santarem, og man er tilbage på den traditionelle pilgtrimsrute ved Tomar. Der findes flere guides, der beskriver ruten, bl.a. Den tyske Outddor, der har det tyske pilgrimsikon, Raimund Joos, som forfatter. Jeg synes dog, at engelske John Brierley har lavet en bedre guide. Hans kortmateriale, synes jeg, er væsentlig bedre end i Outdoor. Men hver sin smag. Jeg har desuden selv indkøbt en fransk guide, le Chemin Portgugais, som er skrevet af Geraard Rousse. Han har nemlig en beskrivelse over Fatima med i sin guide, og det er netop den rute jeg har valgt her i foråret. John Brierly har lavet en tynd kortbog af ruten med en slags resume af sin guide. Den kombinere jeg med den franske.
Opdaterede overnatningssteder/herberger finder man på denne adresse. http://www.vialusitana.org/caminho-portugues/albergues/
Der findes flere lister med herberger på ruten, men værd opmærksom på, at flere af de lister, man finder på nettet med overnatning på camino Portgues ofte kun går fra den spansk - portugisiske grænse eller fra Porto til Santiago.