søndag den 7. februar 2016

Caminoen i rullestol

Siden 2004 har 484 handicappede taget turen til Santiago i rullestol. Nu bliver der sat fokus på Camino Frances, så der laves alternative handicapstier uden om de værste bjergetaper.
Det er kontoret for tilgængelighed under Madrid-regeringen, der nu har iværksat en større plan for at lave en særlig Camino Frances rute for handicappede, der flere steder undervejs vil få sit eget spor, oplyser den store spanske pilgrimshjemmeside Mundicamino.
Vi er nu i gang med at sætte røde prikker på kortet på hele Camino Frances de steder, hvor det i dag er vanskeligt at passerer med en rullestol, forklarer Martin del Rio,der er chef for handicapkontoret, i et interview. Derefter kommer anlægsarbejdet.
Flere steder undervejs er ruten meget vanskelig for rullestole, og det kan i dag betyde meget store omveje. Fra O Cebreiro til Santiago er det meget kompliceret. Nogle gange er vejen meget smal, med meget ujævn sti. I Castilla - León er det noget nemmere, fordi stien ofte går parallelt med vejen. Men så har vi problemerne med at forbinde de forskellige områder, siger han.
Arbejdet vil foregå løbende, sådan at de rullestolsbrugere, der i dag tager turen mod alle odds får glæde af forandringerne lidt efter lidt.
Og der er faktisk en hel del, der har gennemført Camino frances i rullestol. Siden 2004 er antallet opgjort til 484. Det er et gennemsnit på over 3 rullestolsbrugere om året. Undertegede har set et par enkelte rullestolsbrugere på diverse Caminoer. De havde begge hjælpere med. Den ene på cykel, den anden gående.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar