Nu er det blevet "moderne" at gifte sig i katedralen i Santiago efter veloverstået pilgrimsfærd.
Tusindvis af pilgrimme og turister kommer i disse dage til Santiago de Compostela for at fejre påske, alene skærtorsdag og langfredag er over 2.000 pilgrimme kommet ind. Og midt i det hele har fem pilgrimspar fra henholdsvis Mexico, Argentina, Storbritanien (UK),Italien og Frankrig lavet en aftale med præsterne i Katedralen om at blive gift efter ankomsten til Santiago.
Det er min erfaring, at der ikke er tale om store bryllupsfester, som regel kun parret selv, nogen gange sammen med deres nærmeste familie, siger præsten Juan Filgueiras Fernández, til den galiciske avis, el Correo Gallego. Præsten, der har stået for en del vielser af pilgrimspar, fortæller, at parrene ønsker, at brylluppet skal være noget personligt og intimt efter uger på pilgrimsstien med rygsækken på.
Santiago er målet for deres kærlighedshistorie, siger Juan Filgueiras Fernández
Hvis du vil læse hele historien om pilgrims-bryllupper i katedralen i Santiago, kan du se den her. http://www.elcorreogallego.es/santiago/ecg/guinda-camino-peregrinos-todo-mundo-casan-catedral/idEdicion-2016-03-25/idNoticia-987827/
Og Jakobsvejen ønsker det stigende antal pilgrimme, der besøger denne side, en velsignet påsketid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar