Pilgrimsvandring som straf

I middelalderen var det almindeligt at dømme lovovertrædere til tvungen pilgrimsgang. I dag er Belgien det eneste land, der har pilgrimsgang som straf/forbedring i lovgivningen.
Det har givet en del opmærksomhed, at en fængselspræst på Mallorca i starten af marts i år tog på pilgrimsvandring med tolv kriminelle, der skulle have orlov fra fængslet for at gå fra Sarria i Galicien til Santiago (knapt 120 km). Ingen af de midlertidigt løsladte stak af undervejs og i skrivende stund, er de så vidt vides tilbage i deres fængsel.
Men for 800 år siden var det en del af lovgivningen i store dele af Europa, at lovovertrædere kunne sendes på tvungen pilgrimsvandring. Og det var først med den franske revolution i 1789, at der blev sat en stopper for denne mulighed. I den middelalderlige kirkelige lovbog Penitential nævnes der en række lovovertrædelser af såvel moralsk som af kriminel art, der i nogle tilfælde kunne/burde sones med pilgrimsvandring. Det gjalt alt fra utroskab til vold med døden til følge samt uagtsomt mandrab, ligesom tyveri af kirkens ejendom, samt præster, der misbrugte deres stilling på den ene eller anden måde, kunne slippe for straf ved at gå i stedet. Og fra 1300 tallet er det ikke alene kirken der anbefaler tvungen pilgrimsvandring - også i flere civile love kommer muligheden ind bl.a. i Nederlandene (Holland og dele af Belgien), Frankrig og i flere tysktalende lande/hertugdømmer.
Der er flere kendte eksempler bl.a. den franske dommer og juraprofessor, Guillermo de Nogaret ( 1260-1313 ), der af Pave Clemens den 5, blev dømt til pilgrimsvandring for at undgå dødsstraf. I et opgør mellem den franske konge og Pave Clemens den 5s forgænger, Pave Bonifacius, havde Guillermo de Nogaret stået i spidsen for en bevæbnet gruppe/bande, der bortførte Pave Bonifacius med det formål at tvinge ham til at ændre holdning i en aktuel strid. Paven døden imidlertid af den hårde behandling, og den næste pave truede hele banden bag bortførelselsen med bandlysning og dødsstraf med mindre de gik bods- og pilgrimsvandring til Santiago, ialt over 1.700 km. Det vides ikke, om de gennemførte pilgrimsvandringen.
Santiago de Compostela var ikke den eneste destination, som lovovertrædere kunne dømmes til at gå til. Rom, Jerusalem, Canterbury (England), Köln (Tyskland), Cypern, og en række store kirker i Frankrig som Notre Dame de Vauvert, Rocamadour, Bolougne-sur-Mer og mange flere var også mulige bodsteder - tit afhængige af forbrydelsens karakter.
I dag er Belgien - så vidt undertegnede ved - det eneste land, hvor dommerne har en direkte lovfæstet mulighed for at sende unge kriminelle på pilgrimsvandring i stedet for en tur i fængsel. Projektet hedder Oikoten, og hvis du kan lidt flamsk/hollandsk kan du læse mere på denne hjemmeside: http://www.alba.be/ondersteunendebegeleiding_ontheming.php
I Frankrig er der gjort forsøg med pilgrimsvandring for unge som erstatning for fængselsstraf, men det er i følge den franske pilgrimshjemmeside, http://www.pelerin.com kun brugt ca 20 gange, men med rimelig stor succes og meget små tilbagefaldsprocenter til kriminalitet for de berørte unge.