Amerikansk lovprisning af Caminoen

Der bliver flere og flere amerikanere på Caminoen, og flere af dem sender begejstrede beretninger ud til "alle der vil læse dem". Her fra Beth, der netop er vendt hjem igen efter at have gået en mindre stykke af Camino frances her i april.
Læs selv med:
I'm just back from my first Camino. I did Ponferrada to Santiago in 9 days. To those that are just starting out, I thought I'd share some lessons learned.
- I packed really light - and I was glad of it. My pack was under 15 pounds and I used everything I packed.
- Don't be afraid to use the pharmacist - I didn't go until Day 8...and the IBprofin they gave me and the cream for my odd rash worked wonders - I didn't have to suffer for days.
- You really don't need to worry about anything other than walking, sleeping and eating.
- All the guidebook reading I did.....it helped very little. Things really are pretty self explanatory.
- TALK TO PEOPLE! The people I met on the camino are some of the best I ever met ---- and the camino has a way of having you run into them again and again even when you see hardly another soul.
- Don't be worried about crowds. We only ever saw any other people (really any others - it was a very desolote camino the week after Easter) was on Friday as we came out of Sarria - we stopped early and got out of the crowd and didn't see anymore the whole way. Note - we didn't stop at traditional stage ends.
- Plan for any weather...but still pack light - ie layers.
- The camino has a plan for you....and sometimes the lessons it teaches take the form of a not pleasant day--- remember to let it go and learn from it. I walked by myself through over a foot of snow, got bit by a dog, stung by a bee, almost trampled by sheep, hailed on...twice, and had to walk 10 miles more than planned on this day. But I learned a lot about myself and also learned how to let things go so the rest of my trip wasn't marred.
- ENJOY. Live in the moment - don't let the overplanning, over information, over researching get in the way of just enjoying the moment and taking things as they come!
Truthfully, regardless of the dog bite, the endless rain (8 out of the 9 days it was almost constant), and some tough learning moments --- this was the best trip of my life and one that will stay with me forever. I'm glad for the research I did - but I'm also glad I didn't get caught up in overplanning. Its so easy to do.

Mindepark for døde pilgrimme

Pilgrimsforeninger er ved at etablere en lille mindepark uden for Astorga for de pilgrimme, der døde på vejen til Santiago.
Ikke langt fra det sted, hvor den amerikanske pilgrim Denise Thiem blev myrdet for nu lidt over et år siden, er en række pilgrimsforeninger begyndt at anlægge en lille mindepark, hvor det er meningen, at der skal plantes et træ for hver pilgrim, der dør på vejen til Santiago. Og der dør hvert år nogle forholdsdvis få pilgrimme undervejs til Santiago på grund af sygdom eller ulykker, og efter 2015 nu også et mord, der blev begået i april i fjor på den amerikanske pilgrim Denise Theim. Indtil videre heldigvis det eneste mord i vor tid.
Den lille park bliver anlagt umiddelbart i nærheden af det forholdvis nyistandsatte herberg, Albergue de Peregrinos Ecce Homo, der er placeret nogle få hundrede meter efter "Camino-porten" ud af Astorga.

Amerikanske pilgrimsforeninger har ved Rebeca Scott plantet et træ for Denise Thiem, og som det ses ved den lille ceremoni tidligere i april i år, er træet allerede fra starten beriget med muslingeskaller. Den amerikanske pilgrimsforening opfordre andre pilgrimme til også at lægge en muslingeskal ved hendes træ og tænke på hende under deres vej til det Santiago, som hun ikke nåede. Biskop Juan Antonio Menendez fra katedralen i Astorga har indviet den lille park, der ligger nogle få kilometer fra selve Katedralen, hvor Denise Thiem deltog i påskemessen, søndag den 5. april i fjor, få timer før hun blev myrdet på pilgrimsstien mellem Astorga og Rabanal.

Helgenfest i Najera på Camino Frances

Pilgrimme er velkommen ved de lokale helgenfester langs Caminoen.
En af forårets store helgenfester langs Camino Frances finder sted de to næste dage, den 27. og 28 april i Najera i Rioja. Det er festen til minde om den lokale helgen San Prudencio, der var biskop i byen for ca 350 år siden. Og når jeg har oplyst, at Najera ligger i Rioja-distrektet, som en udmærket etapestation på Camino Frances, ca 29 km fra den store by Logron. Vi er i Rioja, så der vil i forbindelse med festligheder, udover festmessen i byens store Benedektinerkirke, blive serveret pilgrimsvand af god kvalitet.
I løbet af året vil pilgrimme på Caminoerne i Spanien tit støde ind i små byer, der holder den lokale helgen i ære med større eller mindre festligeheder, optog, store messer i kirken, samt anretning af fællesspisning på torve og pladser. Pilgrimme er normalt mere end velkommen ved den slags arrangementer.

En vandring for håbet

I dag kommer en speciel pilgrimsgruppe til pilgrimsbyen Estella i Nordspanien mellem Pamplona og Burgos.
Siden 2011 har Secours catholique de Marseille et d’Avignon ( en sydfransk katolsk hjælpeorganisation) hvert år gennemført særlige pilgrimsvandringer for social udsatte, under overskriften Les Marcheurs de l’Espérance ( Vandring for håbet).

Igen dette forår er en gruppe igen på jakobsvejen, denne gang fra Navarrenx i Sydfrankrig til Estella. Der var afgang den 14. april, og efter en tur over Pyrenæerne ankommer gruppen her 11 dage efter til Estrella på Camino Frances. I løbet af de seneste fem år er der skrevet to bøger og lavet en del små videoer om projektet, der i følge udtalelser på nettet fra deltagerne, har forandret mere end en deltagers liv og givet dem selvrespekt og mod på fremtiden, som for mange af deltagerne så lidt håbløs ud.
I oktober var der en pilgrimsgruppe afsted på Via Francigena i Italien, hvor de efter ankomsten til Rom blev modtaget af Paven, der opfordrede Secours catholique de Marseille et d’Avignon til at fortsætte med deres projekt. Og det gør de så i disse dage.
På denne side kan du se en af de små videoer, der er produceret om vandringerne under overskriften Ultreia - des Marcheurs de l’Espérance:
http://www.pelerin.com/Pelerinages/Chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Les-associations-sur-le-chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Les-Marcheurs-de-l-Esperance

Mere om Camino Portugues

Det er vist gået op for de fleste læsere af siden her, at www.jakobsvejen.dk's redaktør selv skal gå Camino Portugues i år, og at en del af research'en lægges ud som små historier. Her en tysk pilgrim, årgang 1958, der tog Camino Portugues (dog kun fra Porto til Santiago) i fjor, og som har lavet en beretning om sin tur, der er tilgængelig på nettet. Du kan læse en meget detaljeret beretning, der er illustreret med fotos på denne adresse:
http://pilgerin1958s.jimdo.com/

I Frankrig går pilgrimme ofte i grupper !

I Frankrig organiseres der i løbet af året en række flerdages pilgrimsvandringer/valfater, hvor mindre grupper pilgrimme går sammen, spiser sammen og overnatter de samme steder. Du kan sagtens være med som dansker
I Frankrig er der stor tradition for at gå både af vandrestier og på pilgrimsvandringer i mindre grupper - oftest med guide eller for valfarter med en "åndelig inspirator" eller præst i front. I de seneste år er der i løbet af sommeren dukket stadig flere tilbud op for at gå pilgrimsvandring/valfart i en mindre gruppe på nogenlunde samme måde, som det efterhånden sker mange steder i Danmark - ofte med en folkekirkepræst i front, som f.eks. Mors rundt eller præsten Elisabeth Lidells pilgrims-gruppe-vandringer, der finder sted i både ind- og udland. Det var franske pilgrimme, der sammen med spaniere for alvor fik Camino Frances, herhjemme bedre kendt som Caminoen, i Nordspanien reetableret som pilgrimssti i midten af 1980erne, ligesom det var franske pilgrimme der etablere den første moderne pilgrimsforening. I Frankrig "elsker" de foreninger næsten lige så meget som herhjemme.
Hvis du er interesseret i at gå i Frankrig med en fransk gruppe, kan du finde mange tilvalg på denne hjemmeside: http://www.pelerin.com/Pelerinages , lige nu "reklamere" de for en række pilgrimsvandringer/valfarter i indeværende år til Saint Gilles, der ligger en etape fra Arles på jakobsvejen/ Chemin Saint Jacques mellem Arles og Santiago over Somport-passet.

Her denne sommers muligheder på netop denne rute, hvor man fejrer 900 året for klostretanlægget i byen :
http://www.cheminstgilles30.cef.fr/rub_routes.php Men du kan også finde valfarter/pilgrimsgruppevandringer til mange andre mål bl.a. til Mont Saint Michell ( Den lille ø på Frankrigs nordkyst, der kun kan nås, når der er ebbe/landvande). Det er en stor del fordel at kunne lidt fransk, hvis man vil deltage i disse gruppevandringer.

Lidt Camino-statistik

Hvor mange pilgrimme vil der i år være på de forskellige ruter i Spanien ?
Det er - selvfølgelig - umuligt at sige præcist på forhånd, hvor mange pilgrimme der vil være på de forskellige Caminoer i Spanien i nuværende sæson, der for alvor begyndte op til påske. Men - jeg tror - at følgende er et meget kvalificeret gæt:
Pilgrimmene vil i store træk dele sig, som de gjorde i 2015, formentlig med en procentvis lidt større tilgang til Camino Portugues end på de andre Caminoer, og så vil der næsten med garanti samlet set være flere pilgrimme i år end i fjor.
Og endnu en forudsigelse. der vil være en stor stigning i antallet af tyskere i år. Antallet af solgte tysksprogede guides til Camino Frances er steget eksplosivt siden jul, hvor der var præmiere på en tysk spillefilm om pilgrimsvandring på camino Frances, og nogen af disse guides, må man formode, skal i brug i år.
Men herunder lidt forskelig statistik for i fjor 2015. Først antallet af pilgrimme i Spanien (Portugal)fordelt på de forskellige ruter. Dernæst de mest populære startbyer (Bemærk her, at mange faktisk starter fra Frankrig og en del helt fra Le Puy) Og til sidst nationaliteten på pilgrimmene. Danmark ligger pænt placeret, men ville være væsentlig tættere på toppen, hvis listen var lavet i forhold til indbyggertal.

Lige nu drukner Caminoerne i regn

Det regner rigtig meget i både Nordspanien og i Portugal i disse dage, så både Camino Frances og Camino Portugues er rimelig våde lige nu.
Der kommer stadig 400-500 pilgrimme dagligt ind til katedralen i Santiago, selvom dette forår ikke just er med pilgrimmene. Jeg tror, at man skal tilbage til april/maj 2012 for at finde et forår i Spanien, hvor det regnede lige så meget som nu, og fra dengang husker undertegnede, at stierne ofte var så fyldt med vand, at de mindede mere om små åer eller overfyldte bække, hvor det nærmest var umuligt at gå, hvis man ikke ville vade i koldt vand til livet. Derfor mit råd til dem, der skal ud på Caminoen nu. Spørg de lokale om forholdene, når du om eftermiddagen ankommer til dit overnatningssted. Nogen gange kan man gøre det lettere for sig selv ved at gå lidt alternativt - desværre ofte på asfaldt for at undgå alt for våde sko/støvler med efterfølgende muligheder for vabler.
Vejrudsigten for den næste uge for Burgos, Leon, Astorga, Santiago (Camino Frances), og Fatima, Porto, Tui ( Camino Portugues) lyder på regn, regn og atter regn, og temperaturer på mellem 10 og 15 grader. Ja koldt og Vådt.
Buen Camino

En pilgrim vender tilbage og går for en afdød.

En af de medspilgrimme, som den myrdede Denise Thiem, mødte på sin pilgrimsvandring op til mordet på hende i fjor, er vendt tilbage og gået "hendes rute".
Inden Denise Thiem blev myrdet påskedag, den 5. april i fjor, nåede hun - som næsten alle andre pilgrimme - at lære rigtig mange at kende på sin tur fra Saint Jean Pied de Port og de over 520 kilometer, som hun nåede at gå, før hun blev brutalt myrdet af en mand, der stjal hendes penge på stien mellem Astorga og Rabanal.

En af Denises pilgrimsvenner, den 54 årige italiener Lino Schifano ( se foto) er i følge den galiciske avis, el Correo Gallego, netop kommet til Santiago efter at have taget turen igen fra det sted, hvor Denise blev myrdet. Denise var en lille, men meget stærk kvinde. Hun kunne godt lide at gå alene, men var meget venlig og talte med alle på sin vej, siger Lino Schifano til el Correo Gallego.Jeg tænker stadig på de dage og måneder, der gik, før man fik hel klar besked om hendes skæbne. Liget og morderen ( der nu er bag lås og slå) blev først fundet et halvt år efter.
Du kan læse mere på denne hjemmeside: http://www.elcorreogallego.es/santiago/ecg/denise-tenia-deseo-llegar-santiago-ahi-homenaje/idEdicion-2016-04-16/idNoticia-991719/

Få aldrig vabler igen ?

Nyt tape skulle sikre mod vabler. Lovord/reklame mangler ikke for denne nye opfindelser.
Jeg har hentet nedenstående på en side:
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3534057/Never-blisters-Scientists-spend-two-years-studying-runners-discover-strip-surgical-tape-solves-problem.html

Never get blisters again! Scientists spend two years studying runners to discover a single strip of surgical tape is all you need
Researchers studied 128 runners participating in an 155-mile ultramarathon
Paper tape was applied to just one of each of the runners' feet and the untaped areas of the same foot served as a control
For 98 of the runners, no blisters formed where the tape had been applied

Read more: http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3534057/Never-blisters-Scientists-spend-two-years-studying-runners-discover-strip-surgical-tape-solves-problem.html#ixzz45tRhKvuZ
Follow us: @MailOnline on Twitter | DailyMail on Facebook

Nok en herbergsliste til Camino Portugues

Spørgsmål her til Jakobsvejen.dk tyder på, at rigtig mange læsere/brugere af denne hjemmeside skal ud at gå på Camino Portugues her i foråret. Her nok en herbergsliste, der går fra Lissabon til Santiago, og som undertegnede selv synes ser lovende ud, idet den indeholder rigtig mange informationer. Den er på 12 sider, der kan smides væk efterhånden som Santiago kommer tættere på.
Listen er i PDF-fil lige til at trykke ud, og så er den engelsksproget. Du finder den på:
https://dl.dropboxusercontent.com/u/84665557/Lodgings_Camino_Portugu%C3%A9s.pdf

Sankt Jakobskirker bliver pilgrimskirker

Santiago, San Giacomo, Saint Jacques og St. Jacobi - Genopdagelsen af den middelalderlige tradition med pilgrimsvandring har ført til en fornyet Sankt Jakobs interesse.
I mange byer rundt i Europa oplever kirker og "hellig-steder" med navnet Sankt Jakob en fornyet interesse efter, at flere millioner pilgrimme de seneste 25 år har gået af pilgrimsstier i først og fremmest Spanien, men mange har også gået i Frankrig og Tyskland. Ja, selv i Rom, hvor man igen er begyndt at gå i større antal af Via Francigena mærker kirker, der er opkaldt efter apostlen Jakob, San Giocomo en ny interesse.

Her en billedkavalkade fra Rom, Paris og Hamborg med Sankt Jakobs beskrivelser, der viser, at pilgrimsvandring er blevet et fælles kristent mål, uanset nationalitet. Midt på Corsoen i byernes by ligger Roms største Sankt Jakobskirke, her er statuen af Sankt Jakob netop færdigrestaureret, jævnfør billederne her, og i kirken er der tavler med Sankt Jakobsbønner på flere sprog.

I Paris drager pilgrimmene på vej af/eller til Chemin de Saint Jacques som regel forbi det middelalderlige Sankt Jakobstårn tæt på Notre Dame-kirken og Rue Saint Jacques, der går syd på ud af byen og mod Santiago, og i den evangeliske St. Jacobi kirke i Hamborg har man ansat en pilgrimspræst, der holder jævnlige pilgrimsgudstjenester med velsignelse af pilgrimme på vej til Santiago, og velkomstgudstjenester, når de er vel hjemme igen.

Forholdsvis få på Camino del Norte i foråret

Det er stadig først og fremmest Camino Frances og Camino Portugues, der er pilgrimmenes foretrukne ruter til Santiago.
Af de 11.066 pilgrimme, der i marts i år kom ind til Santiago, valgte de 9.248 eller næsten 84 % at gå af Camino Frances eller Camino Portugues. Selvom Portugues stadig kun udgår ca 1/5 af alle pilgrimme, og Camino Frances over 3/5, er det en bemærkelsesværdig udvikling, at Camino Portugues i løbet af meget få år er blevet nr. 2 ruten til Santiago, mens Camino del Norte og Via de la Plata kun er steget meget lidt eller nærmest stagneret i antallet af pilgrimme. Her tallene for Camino del Norte de seneste tre måneder: 45 i januer, 40 i februar og 321 i marts. Via de la Plata har hfat lidt flere pilgrimme i samme periode, nemlig 43 i januar, 40 i februar og 530 i marts.
Lige nu er det samlede daglige antal pilgrimme, der dagligt kommer ind til Santiago faldet noget oven på de over 1.000 pilgrimme dagligt op til påskenat, idet der nu dagligt er mellem 500 og 600 pilgrimme.

Dobbelt så mange forårspilgrimme i år

Spanierne selv har i meget højt tal gået til Santiago op til påske og i påsken.
Der er sket en stigning på over 100 % i antallet af pilgrimme, der kom ind til Santiago i år i forhold til marts 2015, nemlig fra 5.080 til 11.066. Der ligger formentlig flere forklaringer bag denne ekstraordinære store stigning, men her får I min vurdering.
1) Der er siden starter af 1980erne været en konstant stigning i antallet af pilgrimme, dog således at der i såkaldt hellige år, hvor Sankt Jakobsdag, den 25. juli, falder på en søndag, er der sket en eksplosiv stigning, jævnfør denne statistik hentet fra hjemmesiden http://caminoteca.com/en/.

2) I de hellige år er antallet af spaniere forholdsvis højere end i årene i mellem. Det hænger sammen med, at der har bredt sig en tradition i mange menigheder i Spanien med at gå på samlet pilgrimsvandring - oftest med den lokale sognepræst/ungdomspræst - i såkaldte hellige år. Denne tradition synes også at have bredt sig til Portugal, idet antallet af portugisiske pilgrimme også stiger kraftigt.
3) I år er det også et helligt år om end af en anden slags, idet det er hele den katolske kirkes hellige år, idet Pave Frans har udråbt året til Barmhjertighedens år med fokus på, at vi mennesker skal udvise større barmhjertighed overfor hinanden med kristus egen barmhjertighed som forbillede. Det har fået mange spaniere til - ikke mindst i tiden op til påske og her i påsketiden (Det er stadig påsketid) til at gå til Santiago, ligesom antallet af pilgrimme der tager et stykke af Via Francingena mod Rom i Italien har været stigende, selvom der endnu ikke er offentliggjort nogen tal fra Rom.
4) I marts i år udgjorde antallet af spaniere der gik til Santiago næsten 62 %, hvilket er langt højere end gennemsnittet af spaniere på Caminoerne i hele 2015, hvor de "kun" udgjorde knapt halvdelen. Disse antal underbygger min teori ovenover.
5) Et meget stor del af "påskepilgrimmene", 39 %, gik fra Sarria ( ca 120 km fra Santiago) eller fra Tui, knapt 6 %, på grænsen mellem Portugal og Spanien eller 5 % fra Oporto i Portugal ( ca 235 km fra Santiago). Hvilket viser, at mange har gået forholdsvis få dage fra Santiago og ikke i mange uger, som det fremgår af årsstatistikken.
Så min konklusion er, at barmhjertighedens år spiller en stor rolle i den ekstremt store stigning dette forår i antallet af pilgrimme, men statistikken viser også en stor stigning i pilgrimme, der går langt. Tyskerne er tilbage helt i top, idet 819 tyske pilgrimme tog en tur til Santiago alene i marts i år mod "kun" 449 i marts 2015. Her er jeg ikke i tvivl om, at den nye tyske pilgrimsfilm; Hape Kerkeling: Ich bin dann mal Weg, der kom ved juletid, har an afgørende indflydelse. Så 2016 må forventes, at blive nok et rekordår på diverse Caminoer mod Santiago. Der vil være rigtig mange tyskere på stien, og de sidste 5-7 etaper før Santiago vil der - især - i spanske og portugisiske ferieperioder være større eller mindre grupper, der går pilgrimsvandring som en slags valfart mod Santiago og den hellige port i katedralen, der er åbnet på grund af Barmhjertighjedens år.

Gå Camino i en god sags tjeneste ?

Mange spaniere bruger en Camino-vandring til at samle penge ind ?
Af de 499 pilgrimme, der kom ind til Santiago i går, var der ekstra opmærksomhed om spanske Francisco Murcia, der havde gået fra Bayonne i Frankrig og ca 1.000 km til Santiago på 26 dage, altså en lille Marathon daglig i næsten en måned ( 38 km om dagen i gennemsnit ).

Francisco Murcia er et eksempel blandt flere på, at Caminoruter i Spanien er en måde at gøre opmærksom på en særlig sag, akurat som vi i Danmark har oplevet amatør-cykelhold, der kører til Paris i en god sags tjeneste. Francisco Mursias kone døde for et år siden af kvindesygdommen Endometriosis (en særlig livsmoderkræft ), og Francisco Murcia ville med sin pilgrimstur mindes sin kone og samle penge ind til forskning, så færre kvinder dør af sygdommen. Ved ankomsten til Santiago ventede familie, venner og sympatisøre Og avisen el Correo Gallego var klar med en fotograf og lavede dette billede, der kan ses herover.

Santiago-Finisteria

Mange pilgrimme vil gerne videre til Verdens Ende.
Der er - desværre endnu - ikke lagt en beskrivelse af stien Santiago - Finistere ud under beskrivelserne i Europæiske Pilgrimsveje her på Jakobsvejen.dk. Det kommer forhåbentligt. Men det er muligt at gå de ca 90 km fra Santiago til Verdens ende, Finisterre, som pilgrimmene gjorde det i middelalderen. Her brændte de deres gamle tøj, badede i Atlanterhavet, samlede muslingeskaller ved stranden inden de vendte næsen hjemad - oftest til fods.
I vores tid er der tradition for, at pilgrimme mødes nedenfor fyrtårnet ved "Verdens ende" om aftenen, ofte tænder nogen bål, mens andre har medbragt brød, pålæg og pilgrimsvand (både rød og hvid). For mange er det en slags ekstra afslutning på pilgrimsvandringen efter den mere officielle ved pilgrimsmessen i Katedralen i Santiago.

(Her et billede i det fjerne af Katedralen i Santiago set fra stien mod Finesterre) Man kan tage bussen fra Santiago til Finisterre, men en del vælger at gå. Der er ca 90 km, som klares på tre etaper. Der er overnatning - også på herberg - efter hver etape, og selve Finisterre by ligger nogle få kilometer før spidsen. Her er der masser af billige hoteller, herberg m.m. De sidste få kilometer ud til Fyrtårnet går man så frem og tilbage efter at have indlogeret sig i byen. Fællesskabet på spidsen af klippen nedenfor fyrtårnet finder som regel sted ved solnedgang.
Dagen efter går nogle pilgrimme videre af stien til Muxia for at tage en bus retur til Santiago derfra.
Hele stien fra Santiago til Finisterre/Muxia er godt afmærket, og det er muligt at få en overnatningliste samt forslag til dagsetaper på det nye Pilgrimskontor, der i øvrigt ikke ligger så langt fra stien ud af byen. Der går pt. 5 busser tilbage til Santiago daglig. Busturen går en hel anden rute end pilgrimsstien. Og bussen er omkring 3 timer om det. Du kan se aktuelle tider på bussen her:
http://www.monbus.es/es/rutas-puntos-de-venta

En amerikaner tager samme tur igen

Amerikanske Debrita tog turen fra Saint Jean Pied de Port til Santiago i oktober - november 2015, og det var så stor en succes for hende, at hun allerede har planlagt at tage at et stykke af Camino Frances nok en gang - og det med endestation i Finisterre.
Men læs selv hendes korte beretning og argumentation for, hvorfor næsten det samme skal prøves igen:

August 30th 2016, I fly into Pamplona. October 4th (or 5th), I fly back to Oregon from Santiago!
I was so happy to go on my Camino from 28 September to flying back on 14 November 2015, and I am still processing through my trip. Here are some things I have noticed:

1. I am more patient upon return. I think I walked the anger right out, and I am more tolerant of people. I can love them as they are, and then just walk away. No sense trying to pander to people who won't like you, and it's best to just be with the ones who love you.

2. I loved being outside, rain, shine, or what have you. The scenery floated by me in slow motion, or did I float past it? I have the images on my computer, and in my mind. I see so many moments if I just give myself a moment--that last kilometer before Roncesvalles, and how the trail was flattening, and I had a sense of arrival, and my clothing was so soaking wet, but it was okay, because I was okay.

3. The people were wonderful to me. On a few occasions, there was the odd one out, but that was so rare. People were gracious. I loved speaking Spanish, and improving on my Spanish. One time, in Santiago, this odd little guy from Michigan tried to walk out of a restaurant without paying, and the waiter, who I'd just taught to say, "Hey Cowboy..." in English (instead of Caballero, which he called his friends), shouted, HEY, COWBOY! and got the Michigander to turn around, ha ha!

4. The food was good, generally fresh and plentiful. Water was good. I never got ill! I was an adventurous eater, and one of my best experiences was walking into a bar, sitting down, and asking the proprietor to choose what I would eat. I told him to give me three tapas that he thought I should try, and one glass of one that he recommended. I told him that price didn't matter, that I just wanted to learn.
After three tapas and a nice, big glass of wine, the charge? 5 euros. He smiled and winked, and thanked me for my interest in Spain.

5. I learned. I learned a lot about my survival, and how to help others stay healthy. I was able to help others with their maladies, and often could get them through until they reached the pharmacy. And no, I did not mind sharing my goods. When I met a young Australian guy during my last stretch --around Villafranca--I sat down and went through my kit, and gave him my compeed etc. He needed it. I didn't. Nor did I through the last few hundred kilometers. I knew what I needed, and shared what I was carrying.

6. Honesty was fine. If I got tired of being alone, I could tell someone and we'd hang out. If they wanted to move on, they did. We parted friends. If I wanted to move on, I did. We parted friends. There was never any issue with drama. It was a Camino full of mature and kind people, except for...

7. The occasional alarm setter. Okay. Now the leopard is showing a few spots! I had a serious conversation with a young man who let his i phone alarm go off three times...at half five, at six, at half six. Not just a little bell, but the ONG ONG ONG noise of an emergency. Full volume, at the pleasant albuerge in El Ganso. Come on, lad! It's not about "I"---it's about "we" here, and "we" didn't need that! Again, honesty.

So, what will lovely Spain have to teach me in 2016? It doesn't matter. I will be open to it, and again thank all of you who have helped me to learn of this wonderful walk.

Hvordan sygeforsikrer jeg mig hjemmefra ?

Det blå EU sygesikringskort kan være meget nyttigt.
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg på Caminoen, lyder spørgsmålet. Mine erfaringer med sygdom på diverse Caminoer er meget begrænset, men jeg har et par oplevelser, som jeg kan dele med læserne/spørgerne her på siden.
1) Jeg (og min medpilgrim) har selv en rejsesygeforsikring i vores normale forsikringsselskab her i DK, som vi har en forventet formodning om dækker, hvis vi for brug for det.
2) Jeg (og min medpilgrim) har altid det blå sygesikringskort med på rejser eller pilgrimsvandring i EU. Det har kun været i brug en enkelt gang.
Her lidt erfaringer:
Langs de store jakobsveje: Camino Frances, Camino del Norte, Camino Portugues og Via de la Plata vil de frivillige på herbergerne altid være behjælpelige, hvis man får brug for det. Jeg har oplevet at andre pilgrimme har fået god gratis hjælp af forskellig art bl.a. til behandling af de traditionelle skader, som nogle pilgrimme pådrager sig, vabler, slidsår, ondt i benene o.s.v. Jeg husker en pilgrim, der havde begge fødder dækket af vabler, blive behandlet meget effektivt af en professionel sygeplejeske, så hun kunne gå videre, ligesom jeg har set to pilgrimme - ved forskellige lejligheder - få behandlet sår på fødderne, ligeledes af sygeplejersker, så de kunne gennemføre turen. I alle tre tilfælde helt gratis.
I foråret 2015 brændte det meget på for min medpilgrim, der havde fået alvorlig betændelse i hele munden få dage, før vi skulle slutte turen i Logrono ( Vi gik via Tolosana fra Arles til Logrono på den franske rute). Vi opsøgte- efter råd fra en hospitaleros - et lægehus/minihospital i Estella mellem Pamplona og Logrono. Lige forinden havde vi kontaktet vores forsikringsselskab i Danmark, der meddelte på stedet, at de ville dække eventuelle udgifter ind. Vi skulle bare gemme alle kvitteringer. I lægehuset/skadestuen viste vi det blå sygesikringsbevis frem, og efter meget kort ventetid kom vi ind til en læge, der straks tog sig af sagen, gav en indsprøjtning og udskrev medicin. På det nærmeste apotek betalte vi et meget beskedent beløb for medicinen. Der kom aldrig nogen regning - alt var klaret med det blå sygesikringsbevis, og vi sendte ingen regning til vort danske forsikringsselskab på de få Euro medicinen havde kostet.
Det er - heldigvis - den eneste erfaring, som jeg kan give videre. Jeg vil derfor foreslå alle, der spørger, at de selv sætter sig ind i reglerne, så ovenstående historie ikke står alene. Men jeg har også hørt fra andre pilgrimme, at det blå EU-sygesikringskort er en absolut nødvendighed, hvis det skulle gå galt. Og her vil jeg kort tilføje en anden og mindre god historie fra 2013, hvor en amerikansk pilgrim fik store problemer med sår på fødderne. det så slemt ud, men uden EU-sygesikringsbevis (Det blå kort) var det en så stor en omkostning at gå på lægehus, at hun måtte nøjes med den gratishjælp, hun kunne få af erfarne hjælpere på herbergerne. Og det var ikke tilstrækkeligt. Hun led ! Så husk det blå sygesikringsbevis.
En erfaring mere. Den kvindelige læge i lægehuset/skadestuen i Estella var formentlig i 40erne og virkede lægemæssigt helt kompetent, men hun talte ikke andet end spansk. Min medpilgrim måtte kommunikere på en blanding af italiensk og latin kombineret med lidt spanske gloser. Man skal ikke regne det for givet, at læger i Spanien, Italien, Portugal eller Frankrig kan andet end deres modersmål, her er de helt på linie med amerikanere og englændere med den forskel, at de fleste danskere taler engelsk. Jeg har dog erfaret i både Spanien og Portugal, at ældre højere uddannede normalt taler fransk. Det gælder f.eks. ældre ansatte på apoteker.

Flere problemer pilgrimme og herberger imellem !!!

De mange nye private herberger kombineret med eksplosionen i antallet af pilgrimme giver flere konflikter på pilgrimsruten end tidligere.
Her er alt for dyrt. Toiletter og bad er ikke rene. Hospitaleros'en er sur og muggen. Det er klager som disse, der har været i kraftig vækst de senere år, oplyser El Centro de Estudios y Documentación del Camino de Santiago, der er et forskningsted for pilgrimsvandring, der har til huse midt på Camino Frances i Carrion de los Condes. Et andet frisk eksempel er en kvindelig pilgrim, der faldt ned fra køjen i herberget i Castrojeriz, og som efterfølgende startede en sag for at få erstatning.
Mange pilgrimme - langt fra alle - er blevet mere krævende, og mindre taknemmelige overfor den service, der udvises på herbergerne, der i stort omfang stadig fungerer idealistisk med gratis arbejdskraft. Omvendt strammer nogle af de private herberger prisskruen, når højsæsonen for pilgrimvandring kan betyde, at der i en by eller område er langt mellem de ledige senge.
Problemer af denne art, som der kun var meget få af, for få år siden, har fået Asociaciones de Amigos del Camino de Santiago del Norte ( venskabsforeningen for Camino del Norte) til at samle alle herberger på camino del Norte, der kører non-profit med frivillig arbejdskraft, for at drøfte, hvordan man kan imødekomme eventuel kritik.
På den ene side skal herbergerne være et sted med imødekommenhed, hjælpsomhed og give pilgrimmene en god følelse på deres vej til Santiago. På den anden side er det blevet mere nødvendigt at stille regler op for pilgrimmene, så de ved, hvad der gælder på herbergerne, hedder det fra Asociaciones de Amigos del Camino de Santiago del Norte. Det drejer sig i stor udstrækning om kommunikation.
Som noget helt nyt skal vi også til at tage højde for, at nogle "pilgrimme" stjæler fra andre pilgrimme. Her skal der advares, så den enkelte pilgrim er lidt mere opmærksom end for få år siden. Vi må ligeledes konstatere, at profilen på nogle pilgrimme har ændret sig. Nogle pilgrimme er mere krævende og mindre takkende end tidligere tiders pilgrimme. Eller også er der bare blevet flere pilgrimme af alle slags, så vi mærker mere til dem, der brokker sig.

Monto Gazo bjerget renoveres for 9 mill. kr.

Nu skal parken omkring det kendte bjerg, hvor pilgrimme for første gang på pilgrimsfærden ser Katedralen, gøres mere pilgrimsvenligt.
Mange pilgrimme har gennem over 1.000 år stået på det 380 meter høje "bjerg", Monto Gazo næsten 5 kilometer fra Katedralen i Santiago og set de berømte tårne for første gang. Sådan var det i middelalderen, og sådan er det stadig for mange af de 100.000vis af pilgrimme, der årligt tager rygsækken på og går af Camino Frances mod Santiago. Bestyrelsen bag Monto Gazo har afsat 1,2 millioner Euro til at sætte hele parken omkring toppen i stand, og de oplyser, at de nu over 40 meter høje eukalyptus, der reelt spærrer for udsigten til Katedralen, vil blive erstattet af rastepladser for pilgrimme, med små damme, picnic områder og frugttræer. Det er stadig muligt at overnatte på herberget på Monto Gazo, så der kun er ca 1 times gang ind til katedralen næste dag. Herberget på Monto Gazo er vel nok det største på hele ruten, og om sommeren i såkaldte hellige år, hvor Sankt Jakobsdag falder på en søndag, overnatter over 1000 pilgrimme på bjerget for at gå samlet til Katedralen, søndag morgen, den 25. juli. Senest skete det faktisk her påskelørdag, hvor over 1.000 pilgrimme - primært spaniere gik samlet ind til Katedralen for at deltage i påskemessen. Den megen interesse op til denne påske skyldes formentlig, at Paven har udråbt "Barmhjertighedens år".
Utallige pilgrimme har beskrevet følelsen af at stå på Monto Gazo få kilometer før Katedralen efter ugers eller måneders vandring. En af de mest kendte ( og følelsesladede) er fra 1100-tallet, hvor italieneren, Domenico Laffi, berettede i min - måske ikke alt for gode oversættelse:
"Vi nåede toppen af ​​et bjerg kaldt Monte do Gozo, hvor vi første gang så byen Santiago, en halv Ligua væk.
Da vi så kirken, faldt vi på knæ og begyndte med glæde at synge Te Deum (En hyldestsang til Gud). Men vi kunne ikke synge mere end to eller tre linjer på grund af den mængde tårer, vi fik i vore øjne, og vore munde blev stumme.
Den følelse, der bevægede vore hjerter og udløste vores tårer, tvang os til at stoppe vor sang, indtil vi endelig fik styr på tårerne, så vi langsomt kunne genoptage Te Deum, og vi kunne synge af glæde under vandringen, indtil vi ankom til porten til denne smukke by."

(Billedet her er fra www.alberguescaminosantiago.com)

Falsk anmeldelse om angreb på pilgrimme i Santiago

Den galisiske avis el Correo Gallego dementere alle rygter om trusler og angreb på Caminoen og Katedralen i Santiago.
Der har på spanske internetsider været en del rygter de seneste dage, om at muslimske terrorister skulle have planer om at angribe pilgrimme ved Katedralen i Santiago. Nogle af rygterne har haft den spanske avis El Pais som afsender

Men nu har politiet i Santiago følt sig foranlediget til at gå ud offentligt og fortælle at alle rygterne er frit opfundne. Her ved siden af et eksempel på de falske rygter printet under Politiets dementi.

Så kom Nordens apostel på pilgrimspasset

Camino Portugues synes at blive den foretrukne pilgrimsrute for mange danske jakobspilgrimme i år.
Nu er det nye pilgrimspas med nordens apostel, Sankt Ansgar, som afsender blevet en realitet. Passet kan købes på Katolsk forlag via deres hjemmeside http://katolskforlag.dk/, der pt. har passet på forsiden, samt i Sankt Ansgar domkirke på Bredgade i København. Man kan stadig købe gyldige pas via den danske forening af Santiago pilgrimme, ligesom man i mange startbyer i Katedralen eller på pilgrimskontorer kan få et pas.

I aftes mødtes 23 jakobspilgrimme til pilgrimstræf i Sankt Mariæ kirke på Frederiksberg, hvor der blev talt løst og fast om pilgrimsliv og pilgrimruter, ligesom erfarne pilgrimme kunne give de kommende et råd eller to med på vejen. Og da de nye danske pilgrimspas var til salg stod det hurtigt klart, at de fleste af dem vil blive brugt på Camino Portugues i år. Flere af de tilstedevæerende havde allerede bestilt flyvebilletter til Portugal med pilgrimsafgang her i april, men der er stadig førstegangspilgrimme der starter deres pilgrimsliv med at gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago af Camino Frances..

Og enkelte pilgrimme havde før mødet lagt turen forbi Sankt Ansgar domkirke, hvor sognepræsten Daniel Nørgaard stemplede de nye pas med Sankt Ansgar.
Pilgrimstræffet blev indledt med messe. Her et billede fra Kommunionen/nadverfællesskabet.

Og så rundedes den megen pilgrimssnak af med en aftale om et nyt pilgrimstræf til efteråret, når pilgrimssæsonen er ved at være forbi. Det bliver i Sankt Ansgar Kirke i Bredgade i København, fredag den 28. oktober, hvor der ligeledes indledes med messe kl. 17.00, og her vil der bl.a. komme en frisk beretning om at gå pilgrimsvandring i Italien af Via Francigena.

ena.

Lad ikke væggelusene bide dig !

Efter fundet af væggelus på et herberg i Burgos på Camino Frances, er det nok en gang værd at bemærke, at man kan gøre noget for at undgå dem.
Her på www.jakobsvejen.dk har jeg nogle gange før beskrevet det, man kan gøre for at undgå væggelus på en Camino, selvom ingen overhovedet kan kan følge sig sikker. Men lad mig først slå fast, at rigtig mange herberger i Spanien og stort set alle i Frankrig har gjort en stor indsats de senere år, og at jeg personligt ikke har set nogen, der var bidt af væggelus siden jeg var på Camino del Norte i 2012. Jeg har gået flere tusinde kilometer i Spanien, Frankrig, Portugal og Østrig siden da. Men skulle du møde nogen, der er blevet angrebet, findes der midler i handlen - også på apoteker i Spanien, som væggelusene ikke kan lide, og som du kan sprøjte rygsæk og madras med, når du tjekker ind på herbergerne.

Dernæst er der en del andre råd. Men her for nylig faldt jeg over denne engelsksprogede hjemmeside: Annie's Simple Life, der har en masse råd til, hvordan man spotter væggelus, og hvordan man undgå dem. Hjemmesiden har denne adresse:
http://caminosantiago2.blogspot.dk/2011/06/dont-let-bedbugs-bite.html
Og måske har nogen hørt/læst denne historie før, men trods det, får I den igen: Væggelus kan desværre være alle steder. I 2011 mødte jeg danske Eva på ruten Santiago - Finesterre (ca 90 km ). Eva havde før dette lille ekstrastykke gået fra Sevilla af Via de la Plata (ca 1.000 km.), mens jeg "kun" havde taget Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port (ca 800 km.) Vi havde begge boet på herberger med sovesale undervejs, og det var et år, hvor der blev talt meget om væggelus på Caminoen - ingen af os havde set skyggen af dem. Da Eva ankom til Finesterre flyttede hun på rimelig fint hotel, gik til frisør og tog en kjole på. Nu var pilgrimslivet forbi. Da jeg næste dag stødte ind i Eva, havde hun mærker efter væggelus på armene. Og så på et pænt hotel. Du aner ikke, hvor jeg har sovet undervejs på Via de la Plata, næsten græd hun. Hvorfor lige her ? Her dagen før flyet gik hjem til København efter næsten 6 uger på stien.