søndag den 24. april 2016

En vandring for håbet

I dag kommer en speciel pilgrimsgruppe til pilgrimsbyen Estella i Nordspanien mellem Pamplona og Burgos.
Siden 2011 har Secours catholique de Marseille et d’Avignon ( en sydfransk katolsk hjælpeorganisation) hvert år gennemført særlige pilgrimsvandringer for social udsatte, under overskriften Les Marcheurs de l’Espérance ( Vandring for håbet).
Igen dette forår er en gruppe igen på jakobsvejen, denne gang fra Navarrenx i Sydfrankrig til Estella. Der var afgang den 14. april, og efter en tur over Pyrenæerne ankommer gruppen her 11 dage efter til Estrella på Camino Frances. I løbet af de seneste fem år er der skrevet to bøger og lavet en del små videoer om projektet, der i følge udtalelser på nettet fra deltagerne, har forandret mere end en deltagers liv og givet dem selvrespekt og mod på fremtiden, som for mange af deltagerne så lidt håbløs ud.
I oktober var der en pilgrimsgruppe afsted på Via Francigena i Italien, hvor de efter ankomsten til Rom blev modtaget af Paven, der opfordrede Secours catholique de Marseille et d’Avignon til at fortsætte med deres projekt. Og det gør de så i disse dage.
På denne side kan du se en af de små videoer, der er produceret om vandringerne under overskriften Ultreia - des Marcheurs de l’Espérance:
http://www.pelerin.com/Pelerinages/Chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Les-associations-sur-le-chemin-de-Saint-Jacques-de-Compostelle/Les-Marcheurs-de-l-Esperance

Ingen kommentarer:

Send en kommentar