Det blå EU sygesikringskort kan være meget nyttigt.
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg på Caminoen, lyder spørgsmålet. Mine erfaringer med sygdom på diverse Caminoer er meget begrænset, men jeg har et par oplevelser, som jeg kan dele med læserne/spørgerne her på siden.
1) Jeg (og min medpilgrim) har selv en rejsesygeforsikring i vores normale forsikringsselskab her i DK, som vi har en forventet formodning om dækker, hvis vi for brug for det.
2) Jeg (og min medpilgrim) har altid det blå sygesikringskort med på rejser eller pilgrimsvandring i EU. Det har kun været i brug en enkelt gang.
Her lidt erfaringer:
Langs de store jakobsveje: Camino Frances, Camino del Norte, Camino Portugues og Via de la Plata vil de frivillige på herbergerne altid være behjælpelige, hvis man får brug for det. Jeg har oplevet at andre pilgrimme har fået god gratis hjælp af forskellig art bl.a. til behandling af de traditionelle skader, som nogle pilgrimme pådrager sig, vabler, slidsår, ondt i benene o.s.v. Jeg husker en pilgrim, der havde begge fødder dækket af vabler, blive behandlet meget effektivt af en professionel sygeplejeske, så hun kunne gå videre, ligesom jeg har set to pilgrimme - ved forskellige lejligheder - få behandlet sår på fødderne, ligeledes af sygeplejersker, så de kunne gennemføre turen. I alle tre tilfælde helt gratis.
I foråret 2015 brændte det meget på for min medpilgrim, der havde fået alvorlig betændelse i hele munden få dage, før vi skulle slutte turen i Logrono ( Vi gik via Tolosana fra Arles til Logrono på den franske rute). Vi opsøgte- efter råd fra en hospitaleros - et lægehus/minihospital i Estella mellem Pamplona og Logrono. Lige forinden havde vi kontaktet vores forsikringsselskab i Danmark, der meddelte på stedet, at de ville dække eventuelle udgifter ind. Vi skulle bare gemme alle kvitteringer. I lægehuset/skadestuen viste vi det blå sygesikringsbevis frem, og efter meget kort ventetid kom vi ind til en læge, der straks tog sig af sagen, gav en indsprøjtning og udskrev medicin. På det nærmeste apotek betalte vi et meget beskedent beløb for medicinen. Der kom aldrig nogen regning - alt var klaret med det blå sygesikringsbevis, og vi sendte ingen regning til vort danske forsikringsselskab på de få Euro medicinen havde kostet.
Det er - heldigvis - den eneste erfaring, som jeg kan give videre. Jeg vil derfor foreslå alle, der spørger, at de selv sætter sig ind i reglerne, så ovenstående historie ikke står alene. Men jeg har også hørt fra andre pilgrimme, at det blå EU-sygesikringskort er en absolut nødvendighed, hvis det skulle gå galt. Og her vil jeg kort tilføje en anden og mindre god historie fra 2013, hvor en amerikansk pilgrim fik store problemer med sår på fødderne. det så slemt ud, men uden EU-sygesikringsbevis (Det blå kort) var det en så stor en omkostning at gå på lægehus, at hun måtte nøjes med den gratishjælp, hun kunne få af erfarne hjælpere på herbergerne. Og det var ikke tilstrækkeligt. Hun led ! Så husk det blå sygesikringsbevis.
En erfaring mere. Den kvindelige læge i lægehuset/skadestuen i Estella var formentlig i 40erne og virkede lægemæssigt helt kompetent, men hun talte ikke andet end spansk. Min medpilgrim måtte kommunikere på en blanding af italiensk og latin kombineret med lidt spanske gloser. Man skal ikke regne det for givet, at læger i Spanien, Italien, Portugal eller Frankrig kan andet end deres modersmål, her er de helt på linie med amerikanere og englændere med den forskel, at de fleste danskere taler engelsk. Jeg har dog erfaret i både Spanien og Portugal, at ældre højere uddannede normalt taler fransk. Det gælder f.eks. ældre ansatte på apoteker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar