I Frankrig organiseres der i løbet af året en række flerdages pilgrimsvandringer/valfater, hvor mindre grupper pilgrimme går sammen, spiser sammen og overnatter de samme steder. Du kan sagtens være med som dansker
I Frankrig er der stor tradition for at gå både af vandrestier og på pilgrimsvandringer i mindre grupper - oftest med guide eller for valfarter med en "åndelig inspirator" eller præst i front. I de seneste år er der i løbet af sommeren dukket stadig flere tilbud op for at gå pilgrimsvandring/valfart i en mindre gruppe på nogenlunde samme måde, som det efterhånden sker mange steder i Danmark - ofte med en folkekirkepræst i front, som f.eks. Mors rundt eller præsten Elisabeth Lidells pilgrims-gruppe-vandringer, der finder sted i både ind- og udland. Det var franske pilgrimme, der sammen med spaniere for alvor fik Camino Frances, herhjemme bedre kendt som Caminoen, i Nordspanien reetableret som pilgrimssti i midten af 1980erne, ligesom det var franske pilgrimme der etablere den første moderne pilgrimsforening. I Frankrig "elsker" de foreninger næsten lige så meget som herhjemme.
Hvis du er interesseret i at gå i Frankrig med en fransk gruppe, kan du finde mange tilvalg på denne hjemmeside: http://www.pelerin.com/Pelerinages , lige nu "reklamere" de for en række pilgrimsvandringer/valfarter i indeværende år til Saint Gilles, der ligger en etape fra Arles på jakobsvejen/ Chemin Saint Jacques mellem Arles og Santiago over Somport-passet.Her denne sommers muligheder på netop denne rute, hvor man fejrer 900 året for klostretanlægget i byen :
http://www.cheminstgilles30.cef.fr/rub_routes.php Men du kan også finde valfarter/pilgrimsgruppevandringer til mange andre mål bl.a. til Mont Saint Michell ( Den lille ø på Frankrigs nordkyst, der kun kan nås, når der er ebbe/landvande). Det er en stor del fordel at kunne lidt fransk, hvis man vil deltage i disse gruppevandringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar