Hvor mange pilgrimme vil der i år være på de forskellige ruter i Spanien ?
Det er - selvfølgelig - umuligt at sige præcist på forhånd, hvor mange pilgrimme der vil være på de forskellige Caminoer i Spanien i nuværende sæson, der for alvor begyndte op til påske. Men - jeg tror - at følgende er et meget kvalificeret gæt:
Pilgrimmene vil i store træk dele sig, som de gjorde i 2015, formentlig med en procentvis lidt større tilgang til Camino Portugues end på de andre Caminoer, og så vil der næsten med garanti samlet set være flere pilgrimme i år end i fjor.
Og endnu en forudsigelse. der vil være en stor stigning i antallet af tyskere i år. Antallet af solgte tysksprogede guides til Camino Frances er steget eksplosivt siden jul, hvor der var præmiere på en tysk spillefilm om pilgrimsvandring på camino Frances, og nogen af disse guides, må man formode, skal i brug i år.
Men herunder lidt forskelig statistik for i fjor 2015. Først antallet af pilgrimme i Spanien (Portugal)fordelt på de forskellige ruter. Dernæst de mest populære startbyer (Bemærk her, at mange faktisk starter fra Frankrig og en del helt fra Le Puy) Og til sidst nationaliteten på pilgrimmene. Danmark ligger pænt placeret, men ville være væsentlig tættere på toppen, hvis listen var lavet i forhold til indbyggertal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar