Det regner rigtig meget i både Nordspanien og i Portugal i disse dage, så både Camino Frances og Camino Portugues er rimelig våde lige nu.
Der kommer stadig 400-500 pilgrimme dagligt ind til katedralen i Santiago, selvom dette forår ikke just er med pilgrimmene. Jeg tror, at man skal tilbage til april/maj 2012 for at finde et forår i Spanien, hvor det regnede lige så meget som nu, og fra dengang husker undertegnede, at stierne ofte var så fyldt med vand, at de mindede mere om små åer eller overfyldte bække, hvor det nærmest var umuligt at gå, hvis man ikke ville vade i koldt vand til livet. Derfor mit råd til dem, der skal ud på Caminoen nu. Spørg de lokale om forholdene, når du om eftermiddagen ankommer til dit overnatningssted. Nogen gange kan man gøre det lettere for sig selv ved at gå lidt alternativt - desværre ofte på asfaldt for at undgå alt for våde sko/støvler med efterfølgende muligheder for vabler.
Vejrudsigten for den næste uge for Burgos, Leon, Astorga, Santiago (Camino Frances), og Fatima, Porto, Tui ( Camino Portugues) lyder på regn, regn og atter regn, og temperaturer på mellem 10 og 15 grader. Ja koldt og Vådt.
Buen Camino
Ingen kommentarer:
Send en kommentar