Nu er det nye pilgrimspas med nordens apostel, Sankt Ansgar, som afsender blevet en realitet. Passet kan købes på Katolsk forlag via deres hjemmeside http://katolskforlag.dk/, der pt. har passet på forsiden, samt i Sankt Ansgar domkirke på Bredgade i København. Man kan stadig købe gyldige pas via den danske forening af Santiago pilgrimme, ligesom man i mange startbyer i Katedralen eller på pilgrimskontorer kan få et pas. I aftes mødtes 23 jakobspilgrimme til pilgrimstræf i Sankt Mariæ kirke på Frederiksberg, hvor der blev talt løst og fast om pilgrimsliv og pilgrimruter, ligesom erfarne pilgrimme kunne give de kommende et råd eller to med på vejen. Og da de nye danske pilgrimspas var til salg stod det hurtigt klart, at de fleste af dem vil blive brugt på Camino Portugues i år. Flere af de tilstedevæerende havde allerede bestilt flyvebilletter til Portugal med pilgrimsafgang her i april, men der er stadig førstegangspilgrimme der starter deres pilgrimsliv med at gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago af Camino Frances..Og enkelte pilgrimme havde før mødet lagt turen forbi Sankt Ansgar domkirke, hvor sognepræsten Daniel Nørgaard stemplede de nye pas med Sankt Ansgar.
Pilgrimstræffet blev indledt med messe. Her et billede fra Kommunionen/nadverfællesskabet.
Og så rundedes den megen pilgrimssnak af med en aftale om et nyt pilgrimstræf til efteråret, når pilgrimssæsonen er ved at være forbi. Det bliver i Sankt Ansgar Kirke i Bredgade i København, fredag den 28. oktober, hvor der ligeledes indledes med messe kl. 17.00, og her vil der bl.a. komme en frisk beretning om at gå pilgrimsvandring i Italien af Via Francigena.
ena.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar