fredag den 29. juli 2016

Aktuelle herbergslister !!!!!

Hvor findes de bedste - og ikke mindst opdaterede - herbergslister.
Her på siden har jeg ofte anbefalet div. trykte pilgrimsguider for de forskellige pilgrimsruter i Europa, og det vil jeg blive ved med at gøre, selvom mange - især yngre - nøjes med at bruge hvad de downloader via mobilen. Jeg kan selv godt lide at have en god trykt guide i hånden, når jeg står på stien. Men et problem er der ved de trykte guides: herbergslisterne er ikke opdaterede. Pt. er jeg i gang med at researche på Camino Primitivo, som jeg skal gå i det sene efterår. Og her faldt jeg nok en gang over en af de store pilgrimshjemmesider http://caminodesantiago.consumer.es/, som ser ud til at have rigtig tjek på ændringer på herbergslisterne. Jeg skal selvfølgelig her også huske at nævne en anden "god bekendt" http://www.mundicamino.com/ , som jeg tidligere har haft meget glæde af, og endelig er der pilgrimsbutikken i Pamplona, som i vid udstrækning har styr på de private herberger, hvor indehaveren lever af pilgrimsovernatning : http://caminoteca.com/en

Ingen kommentarer:

Send en kommentar