Over en femtedel af alle pilgrimme, der går til Santiago, tager nu turen fra Portugal.
Samtitidig med at det samlede antal jakobspilgrimme stiger hvert eneste år med ca 10 %, stiger antallet af de af dem, der tager turen fra Portugal endnu mere, skriver den spanske avis el Correo Gallego.
Ifølge Pilgrims kontoret i Santiago har 22 % af det samlede antal pilgrimme indtil nu i år valgt Camino Protugues. I de samme måneder i fjor var det 20 %, og set i forhold til de tidligere år er det en langt større del. Den samme tendens slår igennem på årsbasis, når alle 12 måneder tælles sammen, således valgte 13,7 % Camino Protugues i 2013, 14,5 % i 2014, mens 16,4 % i alt 43.112 tog Camino Portugues i fjor - altså i 2015.
Du kan læse mere om Camino Portugues her på siden under Europæiske Pilgrimsveje.
Som sædvanlig er der rigtig mange pilgrimme i Santiago i disse dage omkring festen for Apostlen Jakob, der fortsætter til udgangen af juli.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar