El Camino Mozárabe er blevet Caminoen for mange pilgrimsveteraner. Malaga - Santiago 1.190 km.
Pilgrimme, der har gået flere af de traditionelle pilgrimruter, som jævnligt er omtalt her på Jakobsvejen.dk. er nu begyndt at gøre reklame for el Camino Mozárabe, der har sit navn fra den gang det meste af Spanien var styret af muslimer. Samfundet var inddelt i klasser/samfundslag, hvor de kristne lå i bunden. Herskerne kaldte de kristne for Mozárabe. I perioder fik de lov til at gå pilgrimsgang til Santiago, og vejen dertil blev opkaldt efter deres klasse: El Camino Mozárabe.
Ruten har ikke - i hvert fald i offentligheden - været brugt i flere hundrede år, før pilgrimsvandringen de seneste 30 år har oplevet en renæssance med stadig flere pilgrimme hvert eneste år på stierne mod Santiago. Det har ført til en genoplivning af denne pilgrimsrute, som alene på grund af de mange kilometer, er lidt af en udfordring. Ruten går fra Granada til Merida, hvorfra de sidste ca 755 km er identisk med Via de la Plata. på denne hjemmeside: http://www.gronze.com/camino-mozarabe kan du finde flere oplysninger - som især er brugbare for de første ca 440 km. Derefter gælder det Via de la Plata (sølvruten), hvor der findes masser af guidebøger, samt informationer på internettet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar