En anderledes overnatningsform for rejsende er den franske hjemmeside http://www.ephatta.com/ som nu forsøges udbredt til pilgrimsvandring.
Det er en ung mand,Thomas Teilhet, der står bag den franske hjemmeside http://www.ephatta.com/, hvis formål er at give gæstfrihed til andre og selv nyde godt af det. Hjemmesiden har i dag over 5.000 medlemmer, og 2.000 af dem har i 70 forskellige lande stillet overnatning til rådighed for andre. Thomas Teilhet lægger i en samtale med den franske pilgrimshjemmeside http://www.pelerin.com ikke skjul på, at det er en ide byggende på hans kristne livforståelse, der er årsag til initiativet. Deraf også navnet ephatta, der betyder åbnes på hebrarisk og er det ord, Jesus brugte, da han helbredte en døvstum. Ephatta er en kristen økumenisk hjemmeside. Thomas Teilhet oplyser bl.a.,at han på en tur i Norge boede hos praktiserende kristne protestanter.
Hjemmesiden blev åbnet i maj 2015 og har altså udviklet sig på rekordvis. Thomas Teilhet deltog i et stort pilgrimstræf i Paris i starten af juni, hvor han fortalte om ideen og opfordrede pilgrimme, der skal på pilgrimsvandring, eller som bor langs pilgrimsruterne at være med.
Ephatta er en god mulighed for pilgrimme. Undervejs, kan pilgrimmen ved hjælp af en smartphone forbindes til webstedet, hvor han/hun kan man finde overnatning.
Et blik på hjemmesiden viser, at det i dag er muligt at finde overnatning på http://www.ephatta.com/ på flere etaper af f.eks. Via Podensis (Le Puy-ruten), samt nogle få steder mellem Lourdes og Somportpasset på afstikkeren af Via Tolosana.
Men vi er netop ved at udvikle pilgrimsdelen, så http://www.ephatta.com/ i langt større grad kan bruges af pilgrimme, siger Thomas Teilhet til den franske pilgrimshjemmeside http://www.pelerin.com.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar