En tysk pilgrim fortæller, at han godt måtte have vandrestokkene med i flyet.
Jeg har før her på siden advaret mod, at pilgrimme forsøger at tage vandrestokke med op i flyet, da de kunne risikere at blive afvist i sikkerhedskontrollen. Nu - i går - skriver en tysk pilgrim, at han netop har taget et fly fra Geneve til Biarritz, hvor han havde sine stokke med op i flyet pakket sammen med rygsækken. Han oplyser videre, at der var andre pilgrimme med dette fly, som også havde stokkene med.
Jeg tror dog stadig, at jeg indlevere min rygsæk som baggage, selvom jeg læser flere "skrækhistorier" på nettet om pilgrimme, der må vente i dage nær lufthavne, fordi deres rygsække ikke kommer frem.
Her hans indlæg på tysk: Habe gerade eben die Security am Flughafen Genf zum Flug nach Biarritz passiert.
Kein Problem mit meinem Rucksack mit gefalteten Stöcken aus Karbon. (Handgrpäck)
Zahlreiche Mitpassagiere, offensichtlich ebenfalls Peregrinos, haben ihre Stöcke ebenfalls problemlos durchgebracht.
onsdag den 31. august 2016
tirsdag den 30. august 2016
Pilgrimme, der går i mørke, skal bære reflekterende vest.
Efterårssæsonen nærmer sig og mange pilgrimme i Spanien vælger at starte meget tidlig, mens det endnu er mørkt. Husk at der nu kræves reflekterende vest; chaleco reflectante
Der er sket en del ulykker i Spanien, hvor bilister oplyser, at de i mørket har haft svært ved at se morgenpilgrimme, andre gående og cyklister. Derfor er der indført en regel om, at såvel gående som cyklister skal bære reflekterende vest, når de bevæger sig ud i mørket. Man kan oven i købet få et særligt reflekterende overtræk til rygsækken, hvis det er mest praktisk.
Veste samt overtræk til rygsække sælges flere steder langs Camino Frances, og det kan faktisk give en bøde IKKE at have dem på i nattemørket - også selvom pandelampen er tændt, når pilgrimskarevanen starter ved 5-6 tiden om morgenen. Indtil videre har jeg dog ikke læst om bøder, men om politi, der stopper pilgrimmene og fortæller dem, at de først må gå videre, når dagslyset er kommet frem, samtidig med at de fortæller pilgrimmene, at de skal købe veste eller rygsækovertræk, der lyser ekstra op i mørket, når bilerne passerer. En reflekterende vest hedder på spansk chaleco reflectante.
Her en vest, som de er anbefalet på den - vel nok mest benytttede - spanske pilgrimshjemmeside: Mundicamino, Hvis du vil købe en via deres hjemmeside, kan det ske via denne adresse: https://tienda.mundicamino.com/43-large_default/chaleco-reflectante.jpg
Der er sket en del ulykker i Spanien, hvor bilister oplyser, at de i mørket har haft svært ved at se morgenpilgrimme, andre gående og cyklister. Derfor er der indført en regel om, at såvel gående som cyklister skal bære reflekterende vest, når de bevæger sig ud i mørket. Man kan oven i købet få et særligt reflekterende overtræk til rygsækken, hvis det er mest praktisk.
Veste samt overtræk til rygsække sælges flere steder langs Camino Frances, og det kan faktisk give en bøde IKKE at have dem på i nattemørket - også selvom pandelampen er tændt, når pilgrimskarevanen starter ved 5-6 tiden om morgenen. Indtil videre har jeg dog ikke læst om bøder, men om politi, der stopper pilgrimmene og fortæller dem, at de først må gå videre, når dagslyset er kommet frem, samtidig med at de fortæller pilgrimmene, at de skal købe veste eller rygsækovertræk, der lyser ekstra op i mørket, når bilerne passerer. En reflekterende vest hedder på spansk chaleco reflectante.
mandag den 29. august 2016
Nok en gang om turen fra Saint Jean Pied de Port
Her lidt hjælp til dem, der skal tage turen over Pyrenæerne første gang.
Der er nu kommet mere frem på diverse hjemmesider om et yngre britisk par der, for nogle dage siden, for vild i Pyrenæerne og hentet ned af spanske brandmænd efter næsten 5 døgn i bjergene, hvor de havde overlevet ved at drikke vand fra vandpytter og bjergkilder. Historierne på diverse hjemmesider er nogenlunde identiske. Det unge par havde forladt Saint Jean Pied de Port ved 16-tiden om eftermiddagen, og de havde regnet med at nå Roncesvalles og overnatte der. De havde undervejs, da det blev mørkt forsøgt at finde en smutvej, hvorefter de var faret vild.
Her først et kort over ruten fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles, og derefter nok en gang et par råd til jer, der skal tage turen over. Erfarne pilgrimme kan godt stoppe her.
Det er ikke så svært at passerer Pyrenæerne, som man skulle tro, når man læser den ene beretning efter den anden, om pilgrimme der farer vild, pilgrimme der kommer til skade eller i værste fald dør i Pyrenæerne, som er udgangspunktet for den amerikanske film: "The Way".
MEN undskyld mig. Det er direkte tåbeligt at starte turen over kl. 16.00 om eftermiddagen, hvis beretningen om det unge engelske par, der senest kom galt afsted, står til troende.
Om turen over Napoleonsruten: Det er smukt, det er en særlig oplevelser; og som pilgrim mærker man en stor glæde ved at stå på toppen af Lepoeder-overgangen ( 1.430 meter over havet) og vide, at eventyeret, pilgrimsvandringen mod Santiago, kun lige er begyndt, og at der stadig er over 750 km tilbage.
"Godt begyndt er halv fuldført", som man sagde i min barndom. Men man må altså godt tænke sig om - inden man som pilgrim går ud igennem Den spanske Port i Saint Jean Pied de Port og starter opstigningen af Napoleonsruten. Begynder du tidligt om morgenen er der intet til hinder for at klare turen på en dag, men jeg anbefaler at man omkring middagstid går til enten Honto ca 5 km sti (mest asfalt). Honto ligger i ca 500-600 meters højde, og det tager ca 2 timer at gå derop. Her kan man overnatte i Albergue-Casa Rural Ferme Ithurburia telefon +33 559 37 11 17. Husk at bestille plads i forvejen. Men har man mod på det, er det - efter undertegneds mening - endnu bedre at stige nok et par hundrede meter, knapt 8 kms sti til Orisson, hvor det er muligt at få en seng i Refugio Orisson telefonnumre +33 559 49 13 03 +33 681 49 79 56, samt web-adresse: www.refuge-orisson.com , som også åbner for bestilling. Husk ligeledes her at bestille en seng i forvejen.(pt. koster en seng, aftensmad (med vin), samt morgenmad 35 Euro). Hele turen op er godt afmærket, og det er ikke svært at finde vej.
Inden du overhovedet tager rygsækken på og går opad. Så besøg pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port i nr 39 i Rue de la Citadelle. Her kan du få at vide, hvordan vejret i Pyrenæerne arter sig, og om det kan anbefales at gå over af Napoleonsruten. I Samme pilgrimskontor kan du få dit første stempel i pilgrimspasset ( eller endda et pilgrimspas), kort over Pyrenæerne med ruten du skal gå. Aktuel herbergsliste for hele Camino Frances til Santiago, samt højdekurver for hele ruten. Alt sammen trykt, så det vejer og fylder mindst muligt.
Hvis vejret - mod forventning - ikke egner sig til, at en pilgrim går over Napoleonsruten, har du 2 muligheder: 1) Tag alternativruten over Valcarlos ( se kortet herover), eller 2) Vent i Saint Jean Pied de Port til vejret ændrer sig.
Og så nok et råd fra en gammel mand: Tager du turen over på en dag ( ca 26 km) med en stigning, der trækker luften ud af de fleste. Så gør det ikke noget at have trænet rigtig godt forinden og sikrer sig støvler/sko, der sidder så de ikke giver vabler. Det er ikke rart at være næsten færdig allerede efter få dage af starten på eventyret, pilgrimsvandringen til Santiago - og slet ikke, hvis der efter de første succesfulde dage konstateres vabler på størrelse med fem-krone-mønter.
Og så her under et par billeder fra Pyrenæerne taget af undertegnede, der - efter denne lange smøre - får helt lyst til at tage turen over en af dagene.
Der er nu kommet mere frem på diverse hjemmesider om et yngre britisk par der, for nogle dage siden, for vild i Pyrenæerne og hentet ned af spanske brandmænd efter næsten 5 døgn i bjergene, hvor de havde overlevet ved at drikke vand fra vandpytter og bjergkilder. Historierne på diverse hjemmesider er nogenlunde identiske. Det unge par havde forladt Saint Jean Pied de Port ved 16-tiden om eftermiddagen, og de havde regnet med at nå Roncesvalles og overnatte der. De havde undervejs, da det blev mørkt forsøgt at finde en smutvej, hvorefter de var faret vild.
Her først et kort over ruten fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles, og derefter nok en gang et par råd til jer, der skal tage turen over. Erfarne pilgrimme kan godt stoppe her.
MEN undskyld mig. Det er direkte tåbeligt at starte turen over kl. 16.00 om eftermiddagen, hvis beretningen om det unge engelske par, der senest kom galt afsted, står til troende.
Om turen over Napoleonsruten: Det er smukt, det er en særlig oplevelser; og som pilgrim mærker man en stor glæde ved at stå på toppen af Lepoeder-overgangen ( 1.430 meter over havet) og vide, at eventyeret, pilgrimsvandringen mod Santiago, kun lige er begyndt, og at der stadig er over 750 km tilbage.
"Godt begyndt er halv fuldført", som man sagde i min barndom. Men man må altså godt tænke sig om - inden man som pilgrim går ud igennem Den spanske Port i Saint Jean Pied de Port og starter opstigningen af Napoleonsruten. Begynder du tidligt om morgenen er der intet til hinder for at klare turen på en dag, men jeg anbefaler at man omkring middagstid går til enten Honto ca 5 km sti (mest asfalt). Honto ligger i ca 500-600 meters højde, og det tager ca 2 timer at gå derop. Her kan man overnatte i Albergue-Casa Rural Ferme Ithurburia telefon +33 559 37 11 17. Husk at bestille plads i forvejen. Men har man mod på det, er det - efter undertegneds mening - endnu bedre at stige nok et par hundrede meter, knapt 8 kms sti til Orisson, hvor det er muligt at få en seng i Refugio Orisson telefonnumre +33 559 49 13 03 +33 681 49 79 56, samt web-adresse: www.refuge-orisson.com , som også åbner for bestilling. Husk ligeledes her at bestille en seng i forvejen.(pt. koster en seng, aftensmad (med vin), samt morgenmad 35 Euro). Hele turen op er godt afmærket, og det er ikke svært at finde vej.
Inden du overhovedet tager rygsækken på og går opad. Så besøg pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port i nr 39 i Rue de la Citadelle. Her kan du få at vide, hvordan vejret i Pyrenæerne arter sig, og om det kan anbefales at gå over af Napoleonsruten. I Samme pilgrimskontor kan du få dit første stempel i pilgrimspasset ( eller endda et pilgrimspas), kort over Pyrenæerne med ruten du skal gå. Aktuel herbergsliste for hele Camino Frances til Santiago, samt højdekurver for hele ruten. Alt sammen trykt, så det vejer og fylder mindst muligt.
Hvis vejret - mod forventning - ikke egner sig til, at en pilgrim går over Napoleonsruten, har du 2 muligheder: 1) Tag alternativruten over Valcarlos ( se kortet herover), eller 2) Vent i Saint Jean Pied de Port til vejret ændrer sig.
Og så nok et råd fra en gammel mand: Tager du turen over på en dag ( ca 26 km) med en stigning, der trækker luften ud af de fleste. Så gør det ikke noget at have trænet rigtig godt forinden og sikrer sig støvler/sko, der sidder så de ikke giver vabler. Det er ikke rart at være næsten færdig allerede efter få dage af starten på eventyret, pilgrimsvandringen til Santiago - og slet ikke, hvis der efter de første succesfulde dage konstateres vabler på størrelse med fem-krone-mønter.
Og så her under et par billeder fra Pyrenæerne taget af undertegnede, der - efter denne lange smøre - får helt lyst til at tage turen over en af dagene.
søndag den 28. august 2016
Pilgrimme laver brand ved Verdens ende !
Et italiensk pilgrimspar lavede bål ved Finisterre, der bredte sig og måtte slukkes med helikopter.
Der venter nu et italiensk pilgrimspar en større bøde efter at de havde lavet bål ved fyrtårnet ved Capo de Finistrere, som de ikke kunne styre, hvorefter branden bredte sig. Ilden er nu slukket af brandvæsnet med helikopter. Men måske betyder denne hændelse, at det er slut med at tænde bål i klipperne ved havet i Capo de Finistrere.
Det har i snart flere år været en tradition at tænde bål ved Finisterre efter veludført pilgrimsvandring. Det er en genopdagelse af en middelalderlig tradtion, hvor Santiagopilgrimme/Jakobspilgrimme, efter at være kommet til Santiago, fortsatte til Finisterre - kaldet verdens ende. Her tændte de bål og brændte deres tøj som symbol på at de havde smidt det syndige liv væk med pilgrimsvandringen og ønskede at starte på et bedre nyt liv.
I dag er der næsten hver aften uformel "pilgrimskomsammen" ved verdens ende, hvor pilgrimmene tager mad og drikkevarer med og sidder på klipperne mod havet og ser solnedgang, mens nogle pilgrimme laver bål, og enkelte oven i købet brænder noget tøj eller et par vandrestøvler af.
Du kan læse mere om branden forleden på denne hjemmeside https://vivecamino.com/detenida-una-pareja-de-peregrinos-por-provocar-un-incendio-en-el-cabo-de-finisterre_no_194/
Der venter nu et italiensk pilgrimspar en større bøde efter at de havde lavet bål ved fyrtårnet ved Capo de Finistrere, som de ikke kunne styre, hvorefter branden bredte sig. Ilden er nu slukket af brandvæsnet med helikopter. Men måske betyder denne hændelse, at det er slut med at tænde bål i klipperne ved havet i Capo de Finistrere.
Det har i snart flere år været en tradition at tænde bål ved Finisterre efter veludført pilgrimsvandring. Det er en genopdagelse af en middelalderlig tradtion, hvor Santiagopilgrimme/Jakobspilgrimme, efter at være kommet til Santiago, fortsatte til Finisterre - kaldet verdens ende. Her tændte de bål og brændte deres tøj som symbol på at de havde smidt det syndige liv væk med pilgrimsvandringen og ønskede at starte på et bedre nyt liv.
I dag er der næsten hver aften uformel "pilgrimskomsammen" ved verdens ende, hvor pilgrimmene tager mad og drikkevarer med og sidder på klipperne mod havet og ser solnedgang, mens nogle pilgrimme laver bål, og enkelte oven i købet brænder noget tøj eller et par vandrestøvler af.
Du kan læse mere om branden forleden på denne hjemmeside https://vivecamino.com/detenida-una-pareja-de-peregrinos-por-provocar-un-incendio-en-el-cabo-de-finisterre_no_194/
lørdag den 27. august 2016
To britiske pilgrimme forsvundet i Pyrenæerne !
Spanske brandmænd reddede i går to britiske pilgrimme, der var forsvundet mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles. Pilgrimmene var væk i næsten 5 døgn.
Pyrenæerne har her sent august været ved at koste to britiske pilgrimme livet, skriver det spanske nyhedsmedie ABC.ES. Britterne for vild i bjergene mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles og blev først fundet af spanske brandmænd fra Navarra efter næsten fem døgn. De forklarede efterfølgende, at de havde overlevet ved at drikke vand fra diverse vandhuler i bjergene. Heldigvis er de nu tilbage i "civilisationen". Nyhedsmediet ABC oplyser ikke noget om, hvorvidt pilgrimmene vil fortsætte turen - kun at man har taget sig af dem i klostret/refugiet i Roncesvalles.
Jeg har personligt passeret Pyrenæerne ved Saint Jean Pied de Port/Roncesvalles af Napoleonsruten 4 gange og Valcarlosruten 1 gang, samt taget turen over ved Somportpasset en gang. Jeg har aldrig haft problemer med at finde vej. Jeg kender ikke vejret på det tidspunkt, de to brittiske pilgrimme gik over, men jeg ved selvfølgelig, at man ikke skal gå over passene i snestorm eller stærk tåge. Jeg har en gang passeret Leopoder (Napoleonsruten) i så stærkt et blæsevejr/storm, at jeg mener, at ruten skulle være lukket. Men det fik mig ikke til at vende om - jeg fortsatte og kom sikkert over, hvad ikke alle pilgrimme gjorde, idet flere kom lettere til skade i stormen, mens en enkelt brækkede et kraveben.
For år tilbage (i 2006) erindrer jeg en tur over napoleonsruten, hvor jeg overnattede et stykke oppe af etapen i Pyrenæerne i Orisson. To danske kvindelige pilgrimme dukkede op i mørket ved 21,30 - 22 tiden om aftenen. Det var let regnvejr, og sigtbarheden var hverken rigtig god eller direkte dårlig. De havde forladt Orisson om morgenen, var faret vild og besluttede på et tidspunkt, da de blev godt nervøse, at gå baglæns. Og de fandt altså frem i sikkert ly. Siden 2006 er stien blevet langt bedre afmærket, og der er telefondækning hele vejen med mulighed for at kalde nødhjælp, ligesom der findes to stenhuse - ikke behagelige, men sikre tilflugtssteder på vejen mod det højeste punkt Leopoder. Så pt. har jeg lidt svært ved at vide, hvad der er gået galt, når jeg på nettet læser historier som ovenstående.
Mit råd til alle pilgrimme, der skal afsted, er stadig det samme.
1) Undersøg vejret, før du går over Pyrenæerne. Er vejret dårligt eller usikkert, så udsæt turen eller tag den mere sikre Valcarlos-rute.
2)Følges med andre pilgrimme, hvis du er det mindste i tvivl - der er altid nogen, der skal samme vej.
3)Og selvom det ikke lyder af meget, så skær de første 600 - 800 meters opstigning af ved at overnatte første nat i Orisson ( og hvis her er optaget) eller i Hunto.
Her et billede fra Nepoleonsruten i smukt vejr, taget af undertegnede i 2011. Har du spørgsmål til turen over Pyrenæerne, så er du velkommen til at stille dit spørgsmål på jakobsvejen@gmail.com.
Og iøvrigt mener jeg stadig, at turen over Leopoderer en ualmindelig smuk tur, som jeg gerne vil gå igen
I øvrigt var Napoleonsruten over Leopoder lukket vinteren 2015/16 fra ultimo oktober til april. Det bliver den formentlig igen i år for at undgå, at pilgrimme kommer galt af sted og skal hentes ned med snescooter og/eller helikopter.
Pyrenæerne har her sent august været ved at koste to britiske pilgrimme livet, skriver det spanske nyhedsmedie ABC.ES. Britterne for vild i bjergene mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles og blev først fundet af spanske brandmænd fra Navarra efter næsten fem døgn. De forklarede efterfølgende, at de havde overlevet ved at drikke vand fra diverse vandhuler i bjergene. Heldigvis er de nu tilbage i "civilisationen". Nyhedsmediet ABC oplyser ikke noget om, hvorvidt pilgrimmene vil fortsætte turen - kun at man har taget sig af dem i klostret/refugiet i Roncesvalles.
Jeg har personligt passeret Pyrenæerne ved Saint Jean Pied de Port/Roncesvalles af Napoleonsruten 4 gange og Valcarlosruten 1 gang, samt taget turen over ved Somportpasset en gang. Jeg har aldrig haft problemer med at finde vej. Jeg kender ikke vejret på det tidspunkt, de to brittiske pilgrimme gik over, men jeg ved selvfølgelig, at man ikke skal gå over passene i snestorm eller stærk tåge. Jeg har en gang passeret Leopoder (Napoleonsruten) i så stærkt et blæsevejr/storm, at jeg mener, at ruten skulle være lukket. Men det fik mig ikke til at vende om - jeg fortsatte og kom sikkert over, hvad ikke alle pilgrimme gjorde, idet flere kom lettere til skade i stormen, mens en enkelt brækkede et kraveben.
For år tilbage (i 2006) erindrer jeg en tur over napoleonsruten, hvor jeg overnattede et stykke oppe af etapen i Pyrenæerne i Orisson. To danske kvindelige pilgrimme dukkede op i mørket ved 21,30 - 22 tiden om aftenen. Det var let regnvejr, og sigtbarheden var hverken rigtig god eller direkte dårlig. De havde forladt Orisson om morgenen, var faret vild og besluttede på et tidspunkt, da de blev godt nervøse, at gå baglæns. Og de fandt altså frem i sikkert ly. Siden 2006 er stien blevet langt bedre afmærket, og der er telefondækning hele vejen med mulighed for at kalde nødhjælp, ligesom der findes to stenhuse - ikke behagelige, men sikre tilflugtssteder på vejen mod det højeste punkt Leopoder. Så pt. har jeg lidt svært ved at vide, hvad der er gået galt, når jeg på nettet læser historier som ovenstående.
Mit råd til alle pilgrimme, der skal afsted, er stadig det samme.
1) Undersøg vejret, før du går over Pyrenæerne. Er vejret dårligt eller usikkert, så udsæt turen eller tag den mere sikre Valcarlos-rute.
2)Følges med andre pilgrimme, hvis du er det mindste i tvivl - der er altid nogen, der skal samme vej.
3)Og selvom det ikke lyder af meget, så skær de første 600 - 800 meters opstigning af ved at overnatte første nat i Orisson ( og hvis her er optaget) eller i Hunto.
Og iøvrigt mener jeg stadig, at turen over Leopoderer en ualmindelig smuk tur, som jeg gerne vil gå igen
I øvrigt var Napoleonsruten over Leopoder lukket vinteren 2015/16 fra ultimo oktober til april. Det bliver den formentlig igen i år for at undgå, at pilgrimme kommer galt af sted og skal hentes ned med snescooter og/eller helikopter.
torsdag den 25. august 2016
Pilgrimsvandring som livsstil
71 årige Luigi Cianti fra Italien går pilgrimsvandring det meste af året. Hans livshistorie er ikke helt almindelig.
Lugie Cianti er netop kommet ind til Santiago de Compostella som er mellemstationen på en flere måneders pilgrimsfærd til Fatima i Portugal. Fatima er et Mariavarfalfatssted nord for Lissabon, hvor jomfru Maria viste sig for nogle børn for 100 år siden.
Luigi Cianti fortæller sin pilgrimshistorie til avisen la Voz de Galicia, og den er ikke helt almindelig. Han er født på et børnehjem, kom ud at tjene tidligt i et stort firma i Norditalien, blev gift med ejerens datter og sammen drev de virksomheden indtil konen døde. Det slog ham helt ud. Han solgte alt, gav deres eneste søn, der har virksomhed i Rom, hvad han behøvede, hvorefter Luigi Cianti gav resten af sin formue væk til institutioner for forældreløse og begyndte at gå pilgrimsvandring. Første gang til Jerusalem, og siden af andre pilgrimsveje. Han begynder altid med at gå fra Rom, hvor sønnen bor, og denne gang er endemålet Fatima. Han har meget lidt penge med, men møder stor gæstfrihed, hvor han kommer frem, og han får ofte lov til at sove privat, hvor gode mennesker sørger for ham.
Han har skrevet en bog om sit pilgrimsliv: Vandreture med Gud. Pilgrimslivet gør dig til millionær, som udkommer i næste måned, lige efter at han er kommet til Fatima.
Her et billede af Luigi Cianti ved ankomsten til Santiago de Compostella.
Lugie Cianti er netop kommet ind til Santiago de Compostella som er mellemstationen på en flere måneders pilgrimsfærd til Fatima i Portugal. Fatima er et Mariavarfalfatssted nord for Lissabon, hvor jomfru Maria viste sig for nogle børn for 100 år siden.
Luigi Cianti fortæller sin pilgrimshistorie til avisen la Voz de Galicia, og den er ikke helt almindelig. Han er født på et børnehjem, kom ud at tjene tidligt i et stort firma i Norditalien, blev gift med ejerens datter og sammen drev de virksomheden indtil konen døde. Det slog ham helt ud. Han solgte alt, gav deres eneste søn, der har virksomhed i Rom, hvad han behøvede, hvorefter Luigi Cianti gav resten af sin formue væk til institutioner for forældreløse og begyndte at gå pilgrimsvandring. Første gang til Jerusalem, og siden af andre pilgrimsveje. Han begynder altid med at gå fra Rom, hvor sønnen bor, og denne gang er endemålet Fatima. Han har meget lidt penge med, men møder stor gæstfrihed, hvor han kommer frem, og han får ofte lov til at sove privat, hvor gode mennesker sørger for ham.
Han har skrevet en bog om sit pilgrimsliv: Vandreture med Gud. Pilgrimslivet gør dig til millionær, som udkommer i næste måned, lige efter at han er kommet til Fatima.
Her et billede af Luigi Cianti ved ankomsten til Santiago de Compostella.
onsdag den 24. august 2016
"Caminoen må ikke miste sin religiøse betydning"
Dekanen i Katedralen i Santiago, Segundo Pérez, arbejder på at gøre ruten fra Peron mere kendt og brugt, idet den bærer en ekstra religiøs dimension.
Der har været ekstra mange andagtssøgende i Katedralen i Santiago denne sommer, siger dekanen i Katedralen, Segundo Pérez, i et interview med den Galiciske avis el Correo Gallego. Det skyldes ikke alene en stigning i antallet af vandrende pilgrimme, men først og fremmest, at mange - også ikke spaniere - har ønsket at komme til Santiago for at gå gennem "Barmhjertighedens dør". Det hellige barmhjertighedens år har været et opkald fra paven til hele den katolske kirke, og her i Santiago har vi erfaret, at kristne fra store dele af verden har søgt mod Santiago på grund af barmhjertighedens år. Og det har vi lært af, idet stigningen i antallet af vandrende pilgrimme og en tilsvarende stigning i antallet af tilrejsende pilgrimme har givet et ekstra pres på katedralen, som vi har forsøgt at løse.
Vi vil i de kommende år forsøge at få mere fokus på den religiøse betydning af pilgrimsvandringen, siger Segundo Pérez, der bl.a. mener, at den reetablerede rute over eller fra Padron, hvor Apostlen Jakobs legeme i følge traditionen "gik i land", kan få en større betydning. Med den stigning i antallet af vandrende pilgrimme, som jakobsvejen/Camino de Santiago har fået er det mit håb, at pilgrimmene kan blive spredt på flere ruter, idet Camino Frances har svært ved at tage flere pilgrimme, end der er nu.
På et spørgsmål fra avisen om kæmperøgelseskaret, El Botafumeiro's betydning siger Segundo Pérez: Det er blevet lidt af en slags show. Den turistmæssige fokusering af røgelseskaret betyder, at noget af den oprindelige betydning går tabt. El Botafumeiro er en liturgisk del af messen, ikke en turistattraktion. Sommetider er der endda folk, der bliver lidt frustrerede, når el Botafumeiro ikke er i brug. El Botafumeiro skal udtrykke pilgrimmenes taksigelse for en vellykket pilgrimsfærd.
Du kan læse hele interviewet med dekanen for Katedralen her: http://www.elcorreogallego.es/monograficos/catedral/ecg/segundo-leonardo-perez-lopez-ano-santo-compostelano-es-unico-todo-mundo-2021-sera-desbordante/idEdicion-2016-08-24/idNoticia-1013579/
Der har været ekstra mange andagtssøgende i Katedralen i Santiago denne sommer, siger dekanen i Katedralen, Segundo Pérez, i et interview med den Galiciske avis el Correo Gallego. Det skyldes ikke alene en stigning i antallet af vandrende pilgrimme, men først og fremmest, at mange - også ikke spaniere - har ønsket at komme til Santiago for at gå gennem "Barmhjertighedens dør". Det hellige barmhjertighedens år har været et opkald fra paven til hele den katolske kirke, og her i Santiago har vi erfaret, at kristne fra store dele af verden har søgt mod Santiago på grund af barmhjertighedens år. Og det har vi lært af, idet stigningen i antallet af vandrende pilgrimme og en tilsvarende stigning i antallet af tilrejsende pilgrimme har givet et ekstra pres på katedralen, som vi har forsøgt at løse.
Vi vil i de kommende år forsøge at få mere fokus på den religiøse betydning af pilgrimsvandringen, siger Segundo Pérez, der bl.a. mener, at den reetablerede rute over eller fra Padron, hvor Apostlen Jakobs legeme i følge traditionen "gik i land", kan få en større betydning. Med den stigning i antallet af vandrende pilgrimme, som jakobsvejen/Camino de Santiago har fået er det mit håb, at pilgrimmene kan blive spredt på flere ruter, idet Camino Frances har svært ved at tage flere pilgrimme, end der er nu.
Du kan læse hele interviewet med dekanen for Katedralen her: http://www.elcorreogallego.es/monograficos/catedral/ecg/segundo-leonardo-perez-lopez-ano-santo-compostelano-es-unico-todo-mundo-2021-sera-desbordante/idEdicion-2016-08-24/idNoticia-1013579/
tirsdag den 23. august 2016
Mange gamle på Caminoen
Et spansk ægtepar på henholdsvis 75 og 80 år kom i går til Santiago fra O Cebreiro - i alt ca 155 km.
Et spørgsmål, der går igen og igen er følgende: Jeg har passeret de 70 (eller 75) år er jeg ikke alt for gammel til at gå Camino ? Svaret er både Ja og nej. Det afhænger nemlig helt af den enkelte, men en ting kan der svares helt præcist på. Nemlig, at der er rigtig mange ældre og gamle pilgrimme på stien.
Carlos og Carmen fra Madrid, hun 75 år og han 80 år om 2 uger, kom i går ind til Santiago efter at have taget turen fra O Cebreiro. Der er et galicisk valfartssted lige efter grænsen til regionen Leon. Det er den galiciske avis, la Voz de Galicia, der skriver historien i dag.
Det har været en stor oplevelse for os, siger parret til avisen. De fleste af vore venner er ramt af kræft eller føler, at de er for gamle til sådan en tur. Vi regner med at tage samme tur igen næste år efter vores succes denne gang. Og vi håber på, at vi næste gang kan lokke nogle af vennerne med. Det er sundt for både sjæl og krop at gå Camino, siger parret. Her fotegraferet ved ankomsten i går til avisen.
Et spørgsmål, der går igen og igen er følgende: Jeg har passeret de 70 (eller 75) år er jeg ikke alt for gammel til at gå Camino ? Svaret er både Ja og nej. Det afhænger nemlig helt af den enkelte, men en ting kan der svares helt præcist på. Nemlig, at der er rigtig mange ældre og gamle pilgrimme på stien.
Carlos og Carmen fra Madrid, hun 75 år og han 80 år om 2 uger, kom i går ind til Santiago efter at have taget turen fra O Cebreiro. Der er et galicisk valfartssted lige efter grænsen til regionen Leon. Det er den galiciske avis, la Voz de Galicia, der skriver historien i dag.
mandag den 22. august 2016
August er pilgrimsgruppernes måned i Santiago
Hvor pladsen foran katedralen i Santiago om vinteren og delvis også forår og efterår er fyldt af individuelle pilgrimme, er det oftest pilgrimsgrupper, man ser om sommeren.
Igen i år tegner august til at blive den måned i hele året, hvor der kommer allerflest pilgrimme til Santiago. Forleden skrev jeg, at det så ud til at pilgrimssæsonen var ved at toppe, men det har vist sig at være helt helt forkert. Her fredag-lørdag-søndag er der kommet over 7.000 pilgrimme ind til Santiago, og der tegner sig et billede af, hvordan augustpilgrimmene adskiller sig for pilgrimmene resten af året.
1) Der er langt flere spaniere på Camino Santiago i juli og august. Her i august ser det ud til, at 6 ud af hver 10 pilgrimme er spaniere. I visse vintermåneder er det omvendt, og når hele 2016 er gået vil der formentlig være lidt flere ikke-spaniere end spaniere, der har gået til Santiago i år.
2) Sommerpilgrimmene er gennemsnitlig langt yngre end årsgennemsnittet. Det er tydeligt, at mange unge - især uddannelsessøgende - bruger sommerferien (juli-august ) til at gå pilgrimsvandring.
3) Langt flere pilgrimsgrupper går pilgrimsvandring om sommeren. Det gælder både vandreforeninger og kristne ungdomsgrupper, der ofte går med ungdomspræsten/sognepræsten.
4) I august i fjor kom der i alt 54.796 pilgrimme ind til Santiago. Hvilket var det højeste antal i en måned i 2015. Noget tyder på, at tallet bliver lidt større i år, men det ser pt. ikke ud til at stigningen bliver på 10 % eller derover, som vi har set i nu over 25 år. Stigningen i antallet af pilgrimme syntes i det hele taget i løbet af 2016 at være fladet noget ud, selvom der var forholdvis langt flere pilgrimme i de koldeste måneder end set tidligere. Ialt kom der 262.459 pilgrimme til Santiago i 2015. 1/5 eller lige knapt 21 % var augustpilgrimme.
Her et billede fra pladsen foran katedralen i går, hvor en pilgrimsgruppe fra La Portela de Valcarce stillede op til fotografering. Billedet er taget fra el Correo Gallego:
Igen i år tegner august til at blive den måned i hele året, hvor der kommer allerflest pilgrimme til Santiago. Forleden skrev jeg, at det så ud til at pilgrimssæsonen var ved at toppe, men det har vist sig at være helt helt forkert. Her fredag-lørdag-søndag er der kommet over 7.000 pilgrimme ind til Santiago, og der tegner sig et billede af, hvordan augustpilgrimmene adskiller sig for pilgrimmene resten af året.
1) Der er langt flere spaniere på Camino Santiago i juli og august. Her i august ser det ud til, at 6 ud af hver 10 pilgrimme er spaniere. I visse vintermåneder er det omvendt, og når hele 2016 er gået vil der formentlig være lidt flere ikke-spaniere end spaniere, der har gået til Santiago i år.
2) Sommerpilgrimmene er gennemsnitlig langt yngre end årsgennemsnittet. Det er tydeligt, at mange unge - især uddannelsessøgende - bruger sommerferien (juli-august ) til at gå pilgrimsvandring.
3) Langt flere pilgrimsgrupper går pilgrimsvandring om sommeren. Det gælder både vandreforeninger og kristne ungdomsgrupper, der ofte går med ungdomspræsten/sognepræsten.
4) I august i fjor kom der i alt 54.796 pilgrimme ind til Santiago. Hvilket var det højeste antal i en måned i 2015. Noget tyder på, at tallet bliver lidt større i år, men det ser pt. ikke ud til at stigningen bliver på 10 % eller derover, som vi har set i nu over 25 år. Stigningen i antallet af pilgrimme syntes i det hele taget i løbet af 2016 at være fladet noget ud, selvom der var forholdvis langt flere pilgrimme i de koldeste måneder end set tidligere. Ialt kom der 262.459 pilgrimme til Santiago i 2015. 1/5 eller lige knapt 21 % var augustpilgrimme.
Her et billede fra pladsen foran katedralen i går, hvor en pilgrimsgruppe fra La Portela de Valcarce stillede op til fotografering. Billedet er taget fra el Correo Gallego:
søndag den 21. august 2016
Vabler, vabler og vabler er det største problem for mange pilgrimme !
Engelske David, der selv tidligere har gået pilgrimsvandring, har igen i sommer lavet "felthospital" på Caminoen: Kvindelige pilgrimme har flere problemer med fødder og rygsække end mænd.
Engelske David, som læsere af denne side har hørt om tidligere, har de seneste år konverteret sin lille Citroen Berlingo til campingvogn og skadestue, taget turen til Camino Frances for at tage sig af pilgrimme med problemer. I år har han slået sig ned i området omkring Rabanal mellem Astorga og Ponferrade, og i sin "rapport" om sommerens hændelser skriver han bl.a., at pilgrimmene generelt har færre problemer med helbredet på denne del af Camino Frances set i forhold til sommeren 2015, hvor hans lille felthospital holdt til omkring Pyrenæerne, hvor rigtig mange pilgrimme starter og lægger lidt for hård ud fra Saint Jean Pied de Port, og for en dels vedkommende får problemer med ben og fødder.
En ting undrer han sig over i sin rappoet, nemlig at det er hans erfaring, at kvindelige pilgrimme får flere vabler og flere problemer med fødderne end mandlige pilgrimme. Denne forskel tilskriver han forfængelighed, idet en del kvindelige pilgrimme vælger vandrerstøvler efter farve, og ikke efter om de passer godt til foden. Han konstatere ligeledes, at mange pilgrimme bærer rygsækkene forkert, og at de simpelthen ikke ved, hvordan den spændes så ryggen har det bedst. Her mener han ligeledes, at flere kvinder end mænd bærer rygsækken forkert. Undertegnede har ikke mulighed for at konstatere om der er noget om snakken, men I kan selv læse rapporten nedenfor om Davids behandling af diverse vabler.
I did my usual thing - clean, empty, iodone, cover, cushion, and hand over a few spares so that they could replace on the way to a pharmacist to buy more. I also relaced a number of boots so that they were opened at the front, giving wiggle room for the toes.
And this is the thing - why do they keep walking? Right at the beginning, when there is a hot spot, that burning feeling, why don’t they stop, take their boots off, and stick a plaster over the rubbing point? Why do they ignore it?
As for blisters - and multi-blisters - why don’t they treat themselves? Why do they just let their feet get worse and worse and do almost nothing about it? I just don’t understand.
Also, so many novice pilgrims lace their boots up really tight in the morning and don’t take them off or relace them until they finish in the afternoon, completely ignoring their swelling feet and the pain they are feeling ... such a good idea to take the boots and socks off every hour and a half or so and let those pinkies feel the air.
This ignoring blisters thing ...
Is it because they think that getting blisters is ‘normal’ so they put up with them?
Is it because they think that treating them will hurt more?
Is it because they think that pain is ‘normal’ on pilgrimage?
You tell me!
Most of the multiples of blisters were at the front and front sides of the foot and most were caused by footwear that were too narrow and/or too short, and most were worn by females. I met just one male whose boots were too narrow and too short - A German lad in complete denial who disagreed with me, even when I held the sole of one boot up to his foot and clearly showed that his foot was bigger than the boots that were crushing his feet .. he still refused to believe me, so nothing I could do there really.
But this thing with females and trekking footwear, shoes or boots ... this isn’t sexist nor anti-feminist, this is from observation ...
Some females have almost parallel feet, narrow feet, and they can wear “female” boots with no problems but most have feet that are wider at the toe roots and they need footwear that are the same shape. In shops assistants, unless they are properly trained and look at the feet first, always offer from the female range and these are always narrower than from the male range .. so the unexperienced female will trust the seller, buy those, and then suffer.
Also, the female range tend to be in “female colours”, pinks and lavender and so on .. and I have this suspicion that some females go for the colour rather than the fit.
Also, time and again I have met women whose footwear are just too small, really small. What happens here? Do they put on the right size and then discard them because they look too big in the mirror?
I took an Austrian girl to Astorga to buy new footwear as hers were ridiculously tiny for her and her feet were terribly damaged. The owner of the shop was extremely experienced in trekking footwear and pilgrims with problems and offered various styles. She gave her foot size, the owner and I both looked at each other, and then he produced some that were two and three sizes larger, and these fit her. Even then it came down to a choice of two. A truly comfortable and perfect fit male style and a pink female style that although they fit weren’t as good as the men’s ones. Which did she choose? The pink ones.
So - I would say to all female pilgrims out there, and I am only speaking to the inexperienced and the unconverted here!! ... forget the image, forget looking in the mirror, forget going for “ladies” footwear .. ignore untrained assistants .. and go for footwear that fits and fits well, footwear that is comfortable in all areas, then put on really thick socks and buy the size that fits comfortable with those socks on. (for those who don’t yet know, your feet will expand by about one size or more after a few days walking with a pack).
It really is terribly unfair how this “female” thing is carried out and carried on - I mean, this is 2016!
So - it is like this - if you go into a trekking shop and there isn’t a foot measuring device on display be cautious .. ask for one and if they don’t have one then you are in the wrong shop, go elsewhere.
If possible - sorry guys - and there is a choice, have a female assistant who is trained and actually walks for pleasure. If not - look, you are the customer - ask the assistant if they trek on their holidays or are just doing a job ... you want someone with practical experience, your feet are important.
Go for footwear that is the same shape as your feet, ignore any gender labelling, ignore “feminine” colours (they are all ghastly colours anyway).
And whatever you do, do not look into those low mirrors that allow you to see what they look like on you; it isn’t to do with how they look, it is to do with how they feel.
In the trekking shop I go to (Cotswolds Outdoors) all their staff are trained and all of them are outdoors people with lots of experience. They fit footwear, measuring, comparing, and just won’t let you buy what is wrong for you (they are really strict!) and with backpacks they do the same, measuring back length, explaining and demonstrating how to wear it and they will load it so you can feel it on your back properly; a good shop.
I wonder if a post on “female” rucksacks is worth doing ... and on how to wear a rucksack. I saw a few pilgrims (all female again) having a terrible time with their packs cinched tightly around their ribs rather than resting on their hip bones - and I blame, specifically blame, those untrained and uncaring shop assistants.
Engelske David, som læsere af denne side har hørt om tidligere, har de seneste år konverteret sin lille Citroen Berlingo til campingvogn og skadestue, taget turen til Camino Frances for at tage sig af pilgrimme med problemer. I år har han slået sig ned i området omkring Rabanal mellem Astorga og Ponferrade, og i sin "rapport" om sommerens hændelser skriver han bl.a., at pilgrimmene generelt har færre problemer med helbredet på denne del af Camino Frances set i forhold til sommeren 2015, hvor hans lille felthospital holdt til omkring Pyrenæerne, hvor rigtig mange pilgrimme starter og lægger lidt for hård ud fra Saint Jean Pied de Port, og for en dels vedkommende får problemer med ben og fødder.
En ting undrer han sig over i sin rappoet, nemlig at det er hans erfaring, at kvindelige pilgrimme får flere vabler og flere problemer med fødderne end mandlige pilgrimme. Denne forskel tilskriver han forfængelighed, idet en del kvindelige pilgrimme vælger vandrerstøvler efter farve, og ikke efter om de passer godt til foden. Han konstatere ligeledes, at mange pilgrimme bærer rygsækkene forkert, og at de simpelthen ikke ved, hvordan den spændes så ryggen har det bedst. Her mener han ligeledes, at flere kvinder end mænd bærer rygsækken forkert. Undertegnede har ikke mulighed for at konstatere om der er noget om snakken, men I kan selv læse rapporten nedenfor om Davids behandling af diverse vabler.
I did my usual thing - clean, empty, iodone, cover, cushion, and hand over a few spares so that they could replace on the way to a pharmacist to buy more. I also relaced a number of boots so that they were opened at the front, giving wiggle room for the toes.
And this is the thing - why do they keep walking? Right at the beginning, when there is a hot spot, that burning feeling, why don’t they stop, take their boots off, and stick a plaster over the rubbing point? Why do they ignore it?
As for blisters - and multi-blisters - why don’t they treat themselves? Why do they just let their feet get worse and worse and do almost nothing about it? I just don’t understand.
Also, so many novice pilgrims lace their boots up really tight in the morning and don’t take them off or relace them until they finish in the afternoon, completely ignoring their swelling feet and the pain they are feeling ... such a good idea to take the boots and socks off every hour and a half or so and let those pinkies feel the air.
This ignoring blisters thing ...
Is it because they think that getting blisters is ‘normal’ so they put up with them?
Is it because they think that treating them will hurt more?
Is it because they think that pain is ‘normal’ on pilgrimage?
You tell me!
Most of the multiples of blisters were at the front and front sides of the foot and most were caused by footwear that were too narrow and/or too short, and most were worn by females. I met just one male whose boots were too narrow and too short - A German lad in complete denial who disagreed with me, even when I held the sole of one boot up to his foot and clearly showed that his foot was bigger than the boots that were crushing his feet .. he still refused to believe me, so nothing I could do there really.
But this thing with females and trekking footwear, shoes or boots ... this isn’t sexist nor anti-feminist, this is from observation ...
Some females have almost parallel feet, narrow feet, and they can wear “female” boots with no problems but most have feet that are wider at the toe roots and they need footwear that are the same shape. In shops assistants, unless they are properly trained and look at the feet first, always offer from the female range and these are always narrower than from the male range .. so the unexperienced female will trust the seller, buy those, and then suffer.
Also, the female range tend to be in “female colours”, pinks and lavender and so on .. and I have this suspicion that some females go for the colour rather than the fit.
Also, time and again I have met women whose footwear are just too small, really small. What happens here? Do they put on the right size and then discard them because they look too big in the mirror?
I took an Austrian girl to Astorga to buy new footwear as hers were ridiculously tiny for her and her feet were terribly damaged. The owner of the shop was extremely experienced in trekking footwear and pilgrims with problems and offered various styles. She gave her foot size, the owner and I both looked at each other, and then he produced some that were two and three sizes larger, and these fit her. Even then it came down to a choice of two. A truly comfortable and perfect fit male style and a pink female style that although they fit weren’t as good as the men’s ones. Which did she choose? The pink ones.
So - I would say to all female pilgrims out there, and I am only speaking to the inexperienced and the unconverted here!! ... forget the image, forget looking in the mirror, forget going for “ladies” footwear .. ignore untrained assistants .. and go for footwear that fits and fits well, footwear that is comfortable in all areas, then put on really thick socks and buy the size that fits comfortable with those socks on. (for those who don’t yet know, your feet will expand by about one size or more after a few days walking with a pack).
It really is terribly unfair how this “female” thing is carried out and carried on - I mean, this is 2016!
So - it is like this - if you go into a trekking shop and there isn’t a foot measuring device on display be cautious .. ask for one and if they don’t have one then you are in the wrong shop, go elsewhere.
If possible - sorry guys - and there is a choice, have a female assistant who is trained and actually walks for pleasure. If not - look, you are the customer - ask the assistant if they trek on their holidays or are just doing a job ... you want someone with practical experience, your feet are important.
Go for footwear that is the same shape as your feet, ignore any gender labelling, ignore “feminine” colours (they are all ghastly colours anyway).
And whatever you do, do not look into those low mirrors that allow you to see what they look like on you; it isn’t to do with how they look, it is to do with how they feel.
In the trekking shop I go to (Cotswolds Outdoors) all their staff are trained and all of them are outdoors people with lots of experience. They fit footwear, measuring, comparing, and just won’t let you buy what is wrong for you (they are really strict!) and with backpacks they do the same, measuring back length, explaining and demonstrating how to wear it and they will load it so you can feel it on your back properly; a good shop.
I wonder if a post on “female” rucksacks is worth doing ... and on how to wear a rucksack. I saw a few pilgrims (all female again) having a terrible time with their packs cinched tightly around their ribs rather than resting on their hip bones - and I blame, specifically blame, those untrained and uncaring shop assistants.
fredag den 19. august 2016
Sprogskolelever hjælper pilgrimme
Pilgrimme på vej gennem Ponteferrada vil nu blive budt velkommen på flere europæiske sprog.
I riderbyen Ponferrada, der ligger mellem Jernkorset og Villa Franca før "opgangen" til Galicien, har de fundet på noget nyt, som både skal hjælpe pilgrimme på vej og give eleverne på byens sprogskole mulighed for praktik. I resten af august og september vil sprogelever stå rundt i byen og tage imod de op mod 1.000 daglige pilgrimme, der går igennem byen, hjælpe dem (hvis det er nødvendigt), samt give pilgrimmene information om, hvad Ponferrade har at byde på.
Ponferrade var i middelalderen en sikker havn for pilgrimme på vej på Santiago, idet riderne beskyttede pilgrimme mod angreb fra muslimer og røvere. Riderborgen ligger der endnu som vartegn for byen, der igen i dag ligger på den mest benyttede pilgrimsrute til santiago, Camino Frances.
Og så har jeg måske været lidt for tidligt ude for at sige, at pilgrimssæsonen har kulmineret. I går torsdag kom der 1.751 pilgrimme ind til Santiago, så der er stadig mange pilgrimme på stierne i Spanien.
I riderbyen Ponferrada, der ligger mellem Jernkorset og Villa Franca før "opgangen" til Galicien, har de fundet på noget nyt, som både skal hjælpe pilgrimme på vej og give eleverne på byens sprogskole mulighed for praktik. I resten af august og september vil sprogelever stå rundt i byen og tage imod de op mod 1.000 daglige pilgrimme, der går igennem byen, hjælpe dem (hvis det er nødvendigt), samt give pilgrimmene information om, hvad Ponferrade har at byde på.
Ponferrade var i middelalderen en sikker havn for pilgrimme på vej på Santiago, idet riderne beskyttede pilgrimme mod angreb fra muslimer og røvere. Riderborgen ligger der endnu som vartegn for byen, der igen i dag ligger på den mest benyttede pilgrimsrute til santiago, Camino Frances.
Og så har jeg måske været lidt for tidligt ude for at sige, at pilgrimssæsonen har kulmineret. I går torsdag kom der 1.751 pilgrimme ind til Santiago, så der er stadig mange pilgrimme på stierne i Spanien.
torsdag den 18. august 2016
Så er pilgrimssæsonen kulmineret !
Efter nok en sommersæson, hvor der dagligt kom over 2.000 pilgrimme ind til Santiago, er antallet af pilgrimme igen faldende.
Tallene på antallet af uddelte compostella'er i Pilgrimskontoret i Santaigo i de seneste dage taler deres eget sprog. I de kommende uger vil der være færre pilgrimme på stierne end i de helt store pilgrimsmåneder, juli og august, hvor især unge mennesker går til Santiago. I fredags kom der 2.519 pilgrimme ind til Santiago, og efter en meget hektisk fredag-lørdag var der "kun" 1.739 pilgrimme i søndags, 1.496 pilgrimme mandag, og 1.278 tirsdag. Det vil givet stige lidt igen i morgen fredag og på lørdag, idet mange pilgrimme gerne vil være til pilgrimsmesse i Santiago en søndag, men går det som det plejer - og det gør det nok - vil antallet af pilgrimme i september ligge mellem 1.000 og 1.200 pilgrimme dagligt, hvilket i øvrigt stadig er rigtig mange, og de der der starter i Saint Jean Pied de Port i september vil kunne se pilgrimme både foran sig og bagved på stien, så langt øjet rækker.
Tallene på antallet af uddelte compostella'er i Pilgrimskontoret i Santaigo i de seneste dage taler deres eget sprog. I de kommende uger vil der være færre pilgrimme på stierne end i de helt store pilgrimsmåneder, juli og august, hvor især unge mennesker går til Santiago. I fredags kom der 2.519 pilgrimme ind til Santiago, og efter en meget hektisk fredag-lørdag var der "kun" 1.739 pilgrimme i søndags, 1.496 pilgrimme mandag, og 1.278 tirsdag. Det vil givet stige lidt igen i morgen fredag og på lørdag, idet mange pilgrimme gerne vil være til pilgrimsmesse i Santiago en søndag, men går det som det plejer - og det gør det nok - vil antallet af pilgrimme i september ligge mellem 1.000 og 1.200 pilgrimme dagligt, hvilket i øvrigt stadig er rigtig mange, og de der der starter i Saint Jean Pied de Port i september vil kunne se pilgrimme både foran sig og bagved på stien, så langt øjet rækker.
onsdag den 17. august 2016
Lille franciskaner herberg i Santiago er åbent
I følge tyske kilder skulle det lille kristne herberg bag San Francisco-kirken igen være åbent.
Hvis du går forbi San Francisco kirken i Santiago og følger muren kommer du til et af Santiagos meget oprindelige pilgrimsherberger. Herberget ligger i forbindelse med franciskanerklostret og har været lukket et par år på grund af restaureringer i klostret. Herberget gør ikke meget væsen af sig selv og er mest kendt af pilgrimme gennem mund til mund metoden. En del tyske pilgrimme har tidligere brugt herberget, der ikke lægger skjul på sin kristne identitet. (Herunder et billede fra indgangen til herberget).
Frans af Assisi gik til Santiago i 1213/14 og blev ifølge traditionen modtaget af en lokalfamilie, Cotolai i dennes hjem Monte Pedroso. Familien gav Frans en grund, hvor der kunne bygges et kloster. Da Frans ikke havde nogen penge, viste en benediktinermunk ham en skat i San Payo del Monte, som han - i bytte for en kurv fisk - kunne få at bygge klostret for. Uanset om historien er sand eller ej, blev der i hvert fald bygget et franscikanerkloster på stedet, som senere gik til for igen at blive bygget op igen en gang i 1700-tallet. Dette kloster står endnu, og det er her det lille pilgrimsherberg ligger. Klostret har modtaget Santiago-pilgrimme i flere hundrede år. Du kan læse mere om herberget på denne hjemmeside (men kun på spansk): http://www.alberguesanfrancisco.org/
Opdateret: Denne nyhed holder ikke længere. Herberget er nu lukket for pilgrimme og omdannet til herberg for hjemløse. Læs mere under, søndag den 16. oktober 2016.
Hvis du går forbi San Francisco kirken i Santiago og følger muren kommer du til et af Santiagos meget oprindelige pilgrimsherberger. Herberget ligger i forbindelse med franciskanerklostret og har været lukket et par år på grund af restaureringer i klostret. Herberget gør ikke meget væsen af sig selv og er mest kendt af pilgrimme gennem mund til mund metoden. En del tyske pilgrimme har tidligere brugt herberget, der ikke lægger skjul på sin kristne identitet. (Herunder et billede fra indgangen til herberget).
Opdateret: Denne nyhed holder ikke længere. Herberget er nu lukket for pilgrimme og omdannet til herberg for hjemløse. Læs mere under, søndag den 16. oktober 2016.
tirsdag den 16. august 2016
Fransk guide til kristne pilgrimme
Nu har kristne franske pilgrimme også lavet en guide om kristen gæstfrihed, der dækker Camino Frances.
En gruppe kristne franske pilgrimme har igennem nogle år lavet en særlig guide, der giver pilgrimme oplysninger om, hvor de kan overnatte på klostre, i menigheder, samt private hjem, der er åben for pilgrimme, der går til Santiago. Den første guide dækkede i realiteten kun strækningen fra Le Puy til Saint Jean Pied de port, men nu er der guides til tre ruter i Frankrig og en for selve Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Flere af overnatningssteder, som er med i guiden, er donativo, hvilket betyder, at overnatning og forplejning (som i de fleste tilfælde hører med) betales efter behag. Dog; det er ikke gratis - som nogen pilgrimme tror - for de pilgrimme, der kan betale. Og det gælder langt de fleste. De, der står for disse særlige herberg, er som regel frivillige ( i klostre og menigheder) eller familier, der lægger hus til et herberg. Det koster selvfølgelig penge at drive herberget, og derfor er det naturligt at pilgrimme betaler - altså kommer penge i den kiste, der som regel står ved udgangen. Andre steder er man begyndt at tage en fast pris - oftest utroligt billigt for en seng og i flere tilfælde al forplejning.
Guiderne kan bestilles kvit og frit på denne mailadresse: http://www.webcompostella.com/preparation/guide-des-haltes/
Undertegnede har selv brugt guiden fra Le Puy i 2014, da jeg senest gik Via Podiensis. Guiden gav oplysninger om kristne fællesskaber, herunder klostre og menigheder, undervejs, hvor pilgrimme var velkomne. Langt de fleste steder spiste man sammen, mens enkelte klostre alene stillede faciliteter til rådighed for pilgrimmene. En af de meget kendte steder på denne rute er klostret i Conques, der har plads til 90 pilgrimme pr. nat, og hvor både munke og mange frivillige tager sig af pilgrimmene, ligesom der er vesper med særlig pilgrimsvelsignelse hver aften, og hvor ikke-franske pilgrimme bliver bedt om at læse bønner under messen på engelsk eller tysk, alt efter pilgrimmenes nationalitet.
Men på samme rute boede jeg også nætter i private hjem - bl.a. Saint Privat, hvor vi var 15-20 pilgrimme, der spiste sammen med familien i hjemmet.
Jeg kender ikke den nye franske guide "Guide des haltes" for de andre ruter, men jeg ved at der langs Camino Frances er flere klostre og menigheder undervejs, der har lavet herberger undervejs, og at disse herberger er alt fra meget store klostre i f.eks. Puente la Reina og Samos, til franciskanernes lille - meget atmosfærefyldte - herberg i Tosantos til herberget i kirketårnet i Granon, der er etableret af den lokale sognepræst og drives af primært ikke-spanske frivillige.
En gruppe kristne franske pilgrimme har igennem nogle år lavet en særlig guide, der giver pilgrimme oplysninger om, hvor de kan overnatte på klostre, i menigheder, samt private hjem, der er åben for pilgrimme, der går til Santiago. Den første guide dækkede i realiteten kun strækningen fra Le Puy til Saint Jean Pied de port, men nu er der guides til tre ruter i Frankrig og en for selve Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Flere af overnatningssteder, som er med i guiden, er donativo, hvilket betyder, at overnatning og forplejning (som i de fleste tilfælde hører med) betales efter behag. Dog; det er ikke gratis - som nogen pilgrimme tror - for de pilgrimme, der kan betale. Og det gælder langt de fleste. De, der står for disse særlige herberg, er som regel frivillige ( i klostre og menigheder) eller familier, der lægger hus til et herberg. Det koster selvfølgelig penge at drive herberget, og derfor er det naturligt at pilgrimme betaler - altså kommer penge i den kiste, der som regel står ved udgangen. Andre steder er man begyndt at tage en fast pris - oftest utroligt billigt for en seng og i flere tilfælde al forplejning.
Undertegnede har selv brugt guiden fra Le Puy i 2014, da jeg senest gik Via Podiensis. Guiden gav oplysninger om kristne fællesskaber, herunder klostre og menigheder, undervejs, hvor pilgrimme var velkomne. Langt de fleste steder spiste man sammen, mens enkelte klostre alene stillede faciliteter til rådighed for pilgrimmene. En af de meget kendte steder på denne rute er klostret i Conques, der har plads til 90 pilgrimme pr. nat, og hvor både munke og mange frivillige tager sig af pilgrimmene, ligesom der er vesper med særlig pilgrimsvelsignelse hver aften, og hvor ikke-franske pilgrimme bliver bedt om at læse bønner under messen på engelsk eller tysk, alt efter pilgrimmenes nationalitet.
Men på samme rute boede jeg også nætter i private hjem - bl.a. Saint Privat, hvor vi var 15-20 pilgrimme, der spiste sammen med familien i hjemmet.
Jeg kender ikke den nye franske guide "Guide des haltes" for de andre ruter, men jeg ved at der langs Camino Frances er flere klostre og menigheder undervejs, der har lavet herberger undervejs, og at disse herberger er alt fra meget store klostre i f.eks. Puente la Reina og Samos, til franciskanernes lille - meget atmosfærefyldte - herberg i Tosantos til herberget i kirketårnet i Granon, der er etableret af den lokale sognepræst og drives af primært ikke-spanske frivillige.
mandag den 15. august 2016
Caminoerne binder spanierne sammen
Der går spanske pilgrimme til Santiago fra alle dele af Spanien, ligesom der ofte laves pilgrimsgrupper med repræsentanter for de forskellige spanske regioner.
Forleden kom 67 unge spanske pilgrimme ind som samlet gruppe til Santiago. De begyndte deres pilgrimsfærd i Valença do Minho, der ligger ca 120 km fra Santiago på grænsen til Portugal, og ruten er dermed den sidste del af Camino Portugues.
Gruppen ( her et billede af Julia, Javi, Eva, Lorena, Francisco Javier og Pablo fotograferet til el Correo Gallego ) bestod af unge spaniere fra stort set alle spanske regioner bl.a. Córdoba, Granada, Málaga, Sevilla, Madrid, Ciudad Real og Barcelona - og dermed også fra nogle af de regioner, hvor der tales mest om løsrivelse fra Spanien. Pilgrimsruten Camino de Santiago til Jesu apostel, Jakobs grav, har siden middelalderen forenet alle kristne i hele det nuværende Spanien (og for den sags skyld Frankrig, Portugal og flere andre europæiske lande), og i disse år er der nogle spaniere, der gerne vil vise, hvad der forener alle i det delte land, og derfor arrangerer de denne type pilgrimsvandringer, især for unge spaniere.
Da undertegnede for næsten tyve år siden for første gang bevægede mig til fods af Camino Frances gennem baskerlandet mod Santiago, kunne jeg se slogans for den baskiske selvstændighedsbevægelse og terrororganisation ETA flere steder undervejs, men baskiske medpilgrimme forsikrede mig om, at det var helt utænkeligt, at ETA ville krumme så meget som et hår på en pilgrim på vej til Santiago. Jakobsvejen er nemlig en af de ting, der binder spaniere sammen på trods af eventuelle andre modsætninger.
Forleden kom 67 unge spanske pilgrimme ind som samlet gruppe til Santiago. De begyndte deres pilgrimsfærd i Valença do Minho, der ligger ca 120 km fra Santiago på grænsen til Portugal, og ruten er dermed den sidste del af Camino Portugues.
Da undertegnede for næsten tyve år siden for første gang bevægede mig til fods af Camino Frances gennem baskerlandet mod Santiago, kunne jeg se slogans for den baskiske selvstændighedsbevægelse og terrororganisation ETA flere steder undervejs, men baskiske medpilgrimme forsikrede mig om, at det var helt utænkeligt, at ETA ville krumme så meget som et hår på en pilgrim på vej til Santiago. Jakobsvejen er nemlig en af de ting, der binder spaniere sammen på trods af eventuelle andre modsætninger.
søndag den 14. august 2016
Tyv arresteret på pilgrimsherberg
Antallet af tyverier fra pilgrimme er desværre i stigning !
Politiet har i følge denne rapport http://cadenaser.com/emisora/2016/08/11/radio_bierzo/1470906427_799014.html fra en lokalradio i Ponferrada taget en 29 årig tyv på fersk gerning, da han var i gang med at stjæle fra albergue de peregrinos San Nicolás de Flue i Ponferrade, der her i juli og august har haft så mange pilgrimme, at Campingvogne og telte har været taget i brug.
Ponferrade er den sidste større by på Camino Frances før Santiago og ligger efter Jernkorset før opstigningen i De galiciske Bjerge ca 250 km før målet.
I følge Radio Bierco var det en række tyverianmeldelser fra personale og frivillige på San Nicolás de Flue, der fik politiet til at sætte ekstra resourcer ind og lave en direkte overvågning af stedet. Hos tyven fandt de en del tyvekoster, som politiet nu vil forsøge at få tilbage til deres ejermænd.
Det er ikke første gang,at jeg har hørt om tyveri på Caminoerne i Spanien - desværre. Og antallet af historier er steget propertionalt med udviklingen i antallet af pilgrimme. Den værste historie er stadig mordet på en amerikansk pilgrim for 1½ år siden, hvor motivet - i følge gerningsmanden - var pilgrimmens penge. I år vil der komme omkring 300.000 pilgrimme ind til Santiago, der for næsten alles vedkommende er gående (under 10 % cyklister ), og som for alles vedkommende bevæger sig til fods med ny overnatning hver dag. Langt de fleste på herberger - altså overnatningssteder med sovesale og fælles faciliteter. Her i juli og august er der nogle dage mellem 2.500 og 3.000 pilgrimme om dagen på flere af etaperne de sidste 200-300 km - og dermed også temmelig mange i Ponferrade.
Personligt har jeg aldrig fået stjålet noget på en Camino, og jeg går reelt pilgrimsvandring hvert eneste år. I foråret var jeg på Camino Portugues i næsten 3 uger, og her i efteråret har jeg planlagt at gå Camino Primitivo. Jeg passer på, selvom jeg ikke bruger megen tankevirksomhed på frygten for tyveri. Penge, pas og lignende har jeg altid på mig. Jeg har kun bukser med lynlåse-lommer, og jeg har netop til efterårets tur købt et nyt par, fordi de to par jeg har er ved at være slidte. Men rygsækken, stokke, støvler m.m. efterlader jeg på herberg eller andre steder, når jeg holder pause. Men trods det er det en meget kedelig historie - ærgerligt, at man skal bruge for meget enrgipå den slags.
Politiet har i følge denne rapport http://cadenaser.com/emisora/2016/08/11/radio_bierzo/1470906427_799014.html fra en lokalradio i Ponferrada taget en 29 årig tyv på fersk gerning, da han var i gang med at stjæle fra albergue de peregrinos San Nicolás de Flue i Ponferrade, der her i juli og august har haft så mange pilgrimme, at Campingvogne og telte har været taget i brug.
Ponferrade er den sidste større by på Camino Frances før Santiago og ligger efter Jernkorset før opstigningen i De galiciske Bjerge ca 250 km før målet.
I følge Radio Bierco var det en række tyverianmeldelser fra personale og frivillige på San Nicolás de Flue, der fik politiet til at sætte ekstra resourcer ind og lave en direkte overvågning af stedet. Hos tyven fandt de en del tyvekoster, som politiet nu vil forsøge at få tilbage til deres ejermænd.
Det er ikke første gang,at jeg har hørt om tyveri på Caminoerne i Spanien - desværre. Og antallet af historier er steget propertionalt med udviklingen i antallet af pilgrimme. Den værste historie er stadig mordet på en amerikansk pilgrim for 1½ år siden, hvor motivet - i følge gerningsmanden - var pilgrimmens penge. I år vil der komme omkring 300.000 pilgrimme ind til Santiago, der for næsten alles vedkommende er gående (under 10 % cyklister ), og som for alles vedkommende bevæger sig til fods med ny overnatning hver dag. Langt de fleste på herberger - altså overnatningssteder med sovesale og fælles faciliteter. Her i juli og august er der nogle dage mellem 2.500 og 3.000 pilgrimme om dagen på flere af etaperne de sidste 200-300 km - og dermed også temmelig mange i Ponferrade.
Personligt har jeg aldrig fået stjålet noget på en Camino, og jeg går reelt pilgrimsvandring hvert eneste år. I foråret var jeg på Camino Portugues i næsten 3 uger, og her i efteråret har jeg planlagt at gå Camino Primitivo. Jeg passer på, selvom jeg ikke bruger megen tankevirksomhed på frygten for tyveri. Penge, pas og lignende har jeg altid på mig. Jeg har kun bukser med lynlåse-lommer, og jeg har netop til efterårets tur købt et nyt par, fordi de to par jeg har er ved at være slidte. Men rygsækken, stokke, støvler m.m. efterlader jeg på herberg eller andre steder, når jeg holder pause. Men trods det er det en meget kedelig historie - ærgerligt, at man skal bruge for meget enrgipå den slags.
lørdag den 13. august 2016
Mere om skovbranden i Spanien og Portugal
På det tyske pilgrimsforum: http://pilgerforum.de/ er det muligt at følge, hvordan det går med skovbranden i såvel Portugal som Spanien. Du kan bl.a. læse mere (på tysk) på denne adresse: http://pilgerforum.de/forum/index.php/topic,17154.msg190473.html#msg190473
fredag den 12. august 2016
Skovbrande tæt på Santiago synes under kontrol
Der er brændt omkring 1.100 hektar skov i nærheden af Santiago, men pilgrimsvejene indtil byen synes foreløbig at have "sluppet fri".
Skovområder tæt på Santiago ved de 3 landsbyer Vilar do Rei, Fecha og O Roxido har i de seneste dage været plaget af skovbrænde, der er blusset op igen, når de syntes under kontrol. Lige nu ser det ud til at ilden er slukket, og at det store mandskab, der er sat ind, har fået ilden under kontrol. La Voz de Galicia oplyser, at alt disponibelt mandskab, frivillige i "civilforsvaret", samt helikoptere er sat ind for at få ilden slukket.
I skrivende stund ser det ud til at pilgrimsvandringen til Santiago fortsætter uændret, selvom de mørke brandskyer har kunnet ses langt væk.
Opdateret kl. 7,45 (Den øverste del er fra i nat): La Voz de Galicia skriver her til morgen, at der nu ialt er brændt 5.400 hektar skov de seneste 4 dage. At ilden er under kontrol, men stadig i fare for at bluse op igen. Hvis du er på en ad Caminoerne tæt på Santiago eller på vej afsted, bør du nok følge med. Du kan læse mere på denne adresse http://www.lavozdegalicia.es/
Skovområder tæt på Santiago ved de 3 landsbyer Vilar do Rei, Fecha og O Roxido har i de seneste dage været plaget af skovbrænde, der er blusset op igen, når de syntes under kontrol. Lige nu ser det ud til at ilden er slukket, og at det store mandskab, der er sat ind, har fået ilden under kontrol. La Voz de Galicia oplyser, at alt disponibelt mandskab, frivillige i "civilforsvaret", samt helikoptere er sat ind for at få ilden slukket.
I skrivende stund ser det ud til at pilgrimsvandringen til Santiago fortsætter uændret, selvom de mørke brandskyer har kunnet ses langt væk.
Opdateret kl. 7,45 (Den øverste del er fra i nat): La Voz de Galicia skriver her til morgen, at der nu ialt er brændt 5.400 hektar skov de seneste 4 dage. At ilden er under kontrol, men stadig i fare for at bluse op igen. Hvis du er på en ad Caminoerne tæt på Santiago eller på vej afsted, bør du nok følge med. Du kan læse mere på denne adresse http://www.lavozdegalicia.es/
torsdag den 11. august 2016
El Camino de Levante fejrer 25 år +
Vil du gå af en af de mindre befærdede caminoer i Spanien er turen fra Valencia en mulighed.
Indtil 1991 var den middelalderlige pilgrimsrute el Camino de Levante fra Valencia på Spaniens østkyst til Santiago på 1.202 km så godt som gået i glemmebogen, men efter at Camino Frances i midten af 1980erne får alvor satte gang i en over tusind år gammel genopdaget trend, nemlig pilgrimsvandring, blev el Camino de Levante i 1991 også afmærker med gule pile, ligesom herberger/overnatningsmuligheder så småt begyndte at genopstå langs ruten. Her i 2016 fejrer den genopståede pilgrimsrute 25 års jubilæum, hvor pilgrimsvenneforeningen for ruten, la Asociación de Amigos del Camino de Santiago de la Comunidad Valenciana, oplyser, at der nu er herberger hele vejen, og at 720 pilgrimme ultimo juli har gået af denne camino i år. Ikke mange, men åbenbart nok til at holde den temmelig lange rute i gang. Ruten støder i Zamora ind i Via de la Plata ( Caminoen/sølvruten fra Sevilla ), hvorefter der er to pilgrimsveje til Santiago; over Astorga og Camino Frances eller af Camino Sanabres over bjergene til Orense, videre over Ulla-floden og ind i Santiago sydfra.
Ruten er i følge la Asociación de Amigos del Camino de Santiago de la Comunidad Valenciana, som skabt til dem, der ønsker ro og refleksion på deres pilgrimsvandring. Du kan læse mere denne pilgrimsrute på den spanske hjemmeside http://www.mundicamino.com , der har stort alt om pilgrimsvandring i Spanien med ruter, overnatningsmuligheder, afstande o meget mere. Det er nu muligt at læse siden på forskellige sprog - også engelsk, - selvom oversættelserne måske ikke er helt i top.
Indtil 1991 var den middelalderlige pilgrimsrute el Camino de Levante fra Valencia på Spaniens østkyst til Santiago på 1.202 km så godt som gået i glemmebogen, men efter at Camino Frances i midten af 1980erne får alvor satte gang i en over tusind år gammel genopdaget trend, nemlig pilgrimsvandring, blev el Camino de Levante i 1991 også afmærker med gule pile, ligesom herberger/overnatningsmuligheder så småt begyndte at genopstå langs ruten. Her i 2016 fejrer den genopståede pilgrimsrute 25 års jubilæum, hvor pilgrimsvenneforeningen for ruten, la Asociación de Amigos del Camino de Santiago de la Comunidad Valenciana, oplyser, at der nu er herberger hele vejen, og at 720 pilgrimme ultimo juli har gået af denne camino i år. Ikke mange, men åbenbart nok til at holde den temmelig lange rute i gang. Ruten støder i Zamora ind i Via de la Plata ( Caminoen/sølvruten fra Sevilla ), hvorefter der er to pilgrimsveje til Santiago; over Astorga og Camino Frances eller af Camino Sanabres over bjergene til Orense, videre over Ulla-floden og ind i Santiago sydfra.
Ruten er i følge la Asociación de Amigos del Camino de Santiago de la Comunidad Valenciana, som skabt til dem, der ønsker ro og refleksion på deres pilgrimsvandring. Du kan læse mere denne pilgrimsrute på den spanske hjemmeside http://www.mundicamino.com , der har stort alt om pilgrimsvandring i Spanien med ruter, overnatningsmuligheder, afstande o meget mere. Det er nu muligt at læse siden på forskellige sprog - også engelsk, - selvom oversættelserne måske ikke er helt i top.
onsdag den 10. august 2016
De unge går pilgrimsvandring om sommeren
Stor forskel på pilgrimmene i juni og juli - både hvad angår motiv og alder.
Det er efterhånden blevet en tradition for - især mange spanske - unge at gå pilgrimsfærd til Santiago Compostela om sommeren, og det det vil sige i juli og august, hvor skoler og uddannelsessteder har lukket i mange europæiske lande. På pilgrimskontoret i Santiago fører de ret nøje statistik med, hvor mange pilgrimme, der kommer ind til Santiago, hvor gamle de er og hvilke motov, de har for at gå pilgrimsvandring. I juni var 21 % af de 39.079 eller i alt 8.138 under 30 år. I juli var 39 % af 45.483 eller i alt 17.735 under 30 år, mens kun 11 % var over 60 år. der var altså over dobbelt så mange unge under 30 år i juli, som i juni. Og antallet af ældre (over 60 år ) tilsvarende mindre.
Der sker også en ændring i motiverne for at gå pilgrimsvandring. Der går forholdsvis flere pilgrimme af primært religiøse grunde i juli i forhold til i juni - eller for den sags skyld årsgennemsnittet. I juli i år meldte 47 % ud, at de gik primært af religiøse grunde. 45 % oplyste, at de gik af en kombination af religiøse/spirituelle/kulturelle grunde, mens kun 8 % oplyste, at de gik af andre - ikke religiøse - årsager.
Over 26 % eller næsten 12.000 af julis Santiagoopilgrimme tog "kun" turen fra Sarria knapt 120 km fra Santiago. Mange spanske ungdomsgrupper - ofte sammen med ungdomspræsten - bruger juli og august til at gå fra primært Sarria til Santiago ofte under sang, mariabønner og almindelig selskabelig snak - utroligt livsbekræftende, men nogle - tit nordeuroæiske og amerikanske - pilgrimme har givet udtryk for irritation overfor disse grupper, fordi de mener at pilgrimsvandring bør foregå i stilhed.
Der er over hele året stort set ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. I juli var fordelingen 51 % (mænd) - 49 % (kvinder).
Det er efterhånden blevet en tradition for - især mange spanske - unge at gå pilgrimsfærd til Santiago Compostela om sommeren, og det det vil sige i juli og august, hvor skoler og uddannelsessteder har lukket i mange europæiske lande. På pilgrimskontoret i Santiago fører de ret nøje statistik med, hvor mange pilgrimme, der kommer ind til Santiago, hvor gamle de er og hvilke motov, de har for at gå pilgrimsvandring. I juni var 21 % af de 39.079 eller i alt 8.138 under 30 år. I juli var 39 % af 45.483 eller i alt 17.735 under 30 år, mens kun 11 % var over 60 år. der var altså over dobbelt så mange unge under 30 år i juli, som i juni. Og antallet af ældre (over 60 år ) tilsvarende mindre.
Der sker også en ændring i motiverne for at gå pilgrimsvandring. Der går forholdsvis flere pilgrimme af primært religiøse grunde i juli i forhold til i juni - eller for den sags skyld årsgennemsnittet. I juli i år meldte 47 % ud, at de gik primært af religiøse grunde. 45 % oplyste, at de gik af en kombination af religiøse/spirituelle/kulturelle grunde, mens kun 8 % oplyste, at de gik af andre - ikke religiøse - årsager.
Over 26 % eller næsten 12.000 af julis Santiagoopilgrimme tog "kun" turen fra Sarria knapt 120 km fra Santiago. Mange spanske ungdomsgrupper - ofte sammen med ungdomspræsten - bruger juli og august til at gå fra primært Sarria til Santiago ofte under sang, mariabønner og almindelig selskabelig snak - utroligt livsbekræftende, men nogle - tit nordeuroæiske og amerikanske - pilgrimme har givet udtryk for irritation overfor disse grupper, fordi de mener at pilgrimsvandring bør foregå i stilhed.
Der er over hele året stort set ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. I juli var fordelingen 51 % (mænd) - 49 % (kvinder).
mandag den 8. august 2016
Frivillige hjælper pilgrimme på vej
Langs pilgrimsvejen - først og fremmest Camino Frances - er tusindvis af frivillige med til at sikre mange flere tusind pilgrimme en god oplevelse. Seneste er medicinstuderende på cykelambulance.
Der er frivillige på herbergerne, pilgrimskontorerne, "pilgrimsskadestuerne", i kirkerne og mange andre steder undervejs, når pilgrimmen har taget rygsækken på og begyndte opstigningen til Rolandspasset i Pyrenæerne og hele vejen derefter til Santiago. Var det ikke for de mange frivillige, ville det ikke være muligt at gå pilgrimsvandring til Apostlen Jakobs grav i Santiago til en udgift af et par hundrede kroner om dagen, hvis man ønsker at gøre turen så billig som mulig ( eller simpelthen ikke har pengene til at lave "luksuspilgrimsvandring".
Derfor lyder et af d kendte pilgrimsslogan, som undertegnede hørte første gang i 1997, da også: en turist kræver; en pilgrims takker !
Når jeg på mine egne pilgrimsvandringer hører medpilgrimme brokke sig over de frivillige eller andre "fortrædeligheder" på pilgrimsstien eller i herbergerne, undres jeg derfor. Hvad ville Camino de Santiago være uden de mange frivillige !!!!
Rigtig mange pilgrimme får "småproblemer" med helbredet undervejs. Vabler, senebetændelser, hedeanfald/dehydrering eller andet, fordi de af den ene eller anden grund ikke er i form nok til den belastning, det er at gå 20-30 km hver eneste dag med rygsæk flere uger i træk. Los voluntarios de la Agrupación de Protección Civil de San Andrés del Rabanedo, der ligger uden for storbyen Leon i retning mod Hospital de Orbigo, har her i sommer lavet en udrykningstjeneste på cykel, der tager sig af pilgrimme med fysiske problemer langs Caminoen. De er i alt 20 frivvilige, hvoraf halvdelen læser medicin, der på skift kører på en 7 km lang strækning, hvor de - indtil nu - har taget sig af 25-30 pilgrimme dagligt i gennemsnit i juni og august. De fortsætter deres tjeneste indtil 1. oktober.
Der er frivillige på herbergerne, pilgrimskontorerne, "pilgrimsskadestuerne", i kirkerne og mange andre steder undervejs, når pilgrimmen har taget rygsækken på og begyndte opstigningen til Rolandspasset i Pyrenæerne og hele vejen derefter til Santiago. Var det ikke for de mange frivillige, ville det ikke være muligt at gå pilgrimsvandring til Apostlen Jakobs grav i Santiago til en udgift af et par hundrede kroner om dagen, hvis man ønsker at gøre turen så billig som mulig ( eller simpelthen ikke har pengene til at lave "luksuspilgrimsvandring".
Derfor lyder et af d kendte pilgrimsslogan, som undertegnede hørte første gang i 1997, da også: en turist kræver; en pilgrims takker !
Når jeg på mine egne pilgrimsvandringer hører medpilgrimme brokke sig over de frivillige eller andre "fortrædeligheder" på pilgrimsstien eller i herbergerne, undres jeg derfor. Hvad ville Camino de Santiago være uden de mange frivillige !!!!
Rigtig mange pilgrimme får "småproblemer" med helbredet undervejs. Vabler, senebetændelser, hedeanfald/dehydrering eller andet, fordi de af den ene eller anden grund ikke er i form nok til den belastning, det er at gå 20-30 km hver eneste dag med rygsæk flere uger i træk. Los voluntarios de la Agrupación de Protección Civil de San Andrés del Rabanedo, der ligger uden for storbyen Leon i retning mod Hospital de Orbigo, har her i sommer lavet en udrykningstjeneste på cykel, der tager sig af pilgrimme med fysiske problemer langs Caminoen. De er i alt 20 frivvilige, hvoraf halvdelen læser medicin, der på skift kører på en 7 km lang strækning, hvor de - indtil nu - har taget sig af 25-30 pilgrimme dagligt i gennemsnit i juni og august. De fortsætter deres tjeneste indtil 1. oktober.
søndag den 7. august 2016
Beredent politi på Camino Frances
Spansk politi fortsætter med ekstra patruljering på Camino Frances efter modet på en pilgrim for snart 1½ år siden.
Mordet på den amerikanske pilgrim Denise Thiem i april 2015 har sat sine spor på Caminoen. Selvom det er det første kendte mord på Caminoen i mands minde har debatten om sikkerheden for pilgrimme på Caminoen (Camino Frances) fortsat - ikke mindst i engelsksprogede medier og hjemmesider. I Rioja-området har de denne sommer lånt beredent politi i Madrid, der i de tre sommermåneder skal ride på og langs Camino Frances i Rioja - regionen.
For et par år siden blev der meldt om falske pilgrimme eller andre pågående "tiggere" - primært rumænske "turister", der forsøgte at franarre eller stjæle penge fra pilgrimme. Denne gene for pilgrimmene synes dog at have aftaget, idet hverken hjemmesider eller spanske aviser længere omtaler problemet.
Hvor stor en betydning, den øgede patruljering af politi på Caminoen har haft er svær at sige. I de seneste 25 år er over 125 pilgrimme af ca 3 millioner pilgrimme ialt omkommet på Camino Frances. De fleste på grund af problemer med hjertet, andre på grund af ulykker på stierne eller fordi de er gået op i bjergene i snestorm, tåge eller andet dårligt vejr. En, den amerikanske pilgrim, Denise Thiem, er myrdet af en spansk mand, der i retten fortalte, at han havde forsøgt at stjæle hendes penge, hvorefter de var kommet i slagsmål, hvor han havde ramt hende i hovedet med en sten. ( Her et billede af politi til hest i Logronos gader gengivet fra el Correo Gallego)
Mordet på den amerikanske pilgrim Denise Thiem i april 2015 har sat sine spor på Caminoen. Selvom det er det første kendte mord på Caminoen i mands minde har debatten om sikkerheden for pilgrimme på Caminoen (Camino Frances) fortsat - ikke mindst i engelsksprogede medier og hjemmesider. I Rioja-området har de denne sommer lånt beredent politi i Madrid, der i de tre sommermåneder skal ride på og langs Camino Frances i Rioja - regionen.
For et par år siden blev der meldt om falske pilgrimme eller andre pågående "tiggere" - primært rumænske "turister", der forsøgte at franarre eller stjæle penge fra pilgrimme. Denne gene for pilgrimmene synes dog at have aftaget, idet hverken hjemmesider eller spanske aviser længere omtaler problemet.
lørdag den 6. august 2016
De to forskellige Compostella
Nok en gang en forklaring på, hvem, der får Compostella, og hvilke af de to, pilgrimmen får, når han/hun ankommer til Santiago.
Der findes to forskellige Compostella, som pilgrimmen kan få, når de kommer til Santiago. Det traditionelle Compostella, der går jakobsvejen, Camino de Santiago, af religiøse grunde, og et Velkomst Certifikat, som gives til dem, der går af sportslige, kulturelle eller en anden ikke religiøs begrundelse. Kravene til begge Compostella'er er de samme. Du skal have et pilgrimspas, Credential, som er stemplet to gange daglig på de sidste 100 km. Hvis du går på Camino Frances, er det en god ide at have to daglige stempler fra Sarria, der ligger ca 116 km fra Santiago. Er du på cykel er kravet ikke 100 km, men det dobbelte, 200 km. Der har i visse pilgrimskredse været et ønske om, at kravet om kilometer blev hævet til 300 for gående, men det har indtil nu været afvist af den katolske kirke, det vil her sige Katedralen i Santiago.
Den engelsksprogede Nicole, der pt. er frivillig på pilgrimskontoret i Santiago, har jeg tidligere citeret her på siden. Hun giver her på engelsk en meget omfattende forklaring på Compostella, og hvem der får det, samt hvorfor du bliver bedt om at udfylde et dokument ved ankomsten til Santiago, når du henvender dig på pilgrimskontoret for at få et Compostella eller Velkomst Certifikat.
Her kan du læse Nicoles forklaring, som også omtaler en episode, hvor hun har været med til at nægte udleveringen af et Compostella. bertningen er på engelsk:
I'm a volunteer in the Pilgrim's office and I'm one of the people who looks at your credential, asks you your motivation (which you fill in on a form along with other data like gender, age, nationality and where you started from) and writes up the appropriate certificate.
If you want to stay in pilgrim albergues you need to show your credencial. This is proof that you are a pilgrim. You can also use the credencial for discounted entry at some museums along the various routes. If you want to get either a Compostela or a Welcome Certificate you need to show your credencial AND you need at least two stamps per day for the last 100km of a recognised route if you are on foot, horse or wheelchair and 200km if you are on a bike. You can have started in Warsaw or Le Puy but what we look at for issuing the above mentioned documents (which are free) are the sellos. These have to be dated and they need to be in a logical sequence (i.e. in the order you would have acquired them if you walked or cycled). The sellos do not have to be from churches or albergues. They can be from bars, restaurants, bakeries, police stations, petrol stations, i.e. any place that has a stamp. Last year, when I volunteered, the person next to me had a man come in with a sello from Sarria (dated), a sello from Melide (over 60km away from Sarria and dated the following day) and he was in the Oficina on day 3 asking for a Compostela. He claimed to have covered 116km on foot in three days. When asked about the lack of sellos, he said that there were no places that issues them apart from Melide. Anyone who has walked this know that this is impossible. At my desk, there was a peregrina who started in Sarria. It took her 5 days and her credencial was full of sellos. She showed him her credencial. Other peregrinos from Sarria also showed theirs. We refused a Compostela (or a Welcome Certificate) to this person as it was clear that he must have taken the bus or a car. We turned down someone today who had s credencial, but he had sellos from all over the place: Lugo, Sarria, Melide, between Finisterre and Muxia...In short, there is no way this person could have liked all this up by foot because they are from different routes. Clearly this was another case of someone using a car who thought that we wouldn't notice. We are strict about this because it is unfair to give a Compostela or a Welcome Certificate to someone who hasn't done the route on foot. The rules for getting a Compostela or Welcome Certificate are clearly stated on the Oficina website, in most guidebooks and in most of the credenciales. The Spanish and 'official' credenciales from country associations have the correct rubric about what qualifies you for the above mentioned certificate.
We don't look at what box you may or may not have ticked on your credencial when you started your route. Some credenciales don't have a box at all. The old French ones did. We ask you at the desk what your motivation is and ask you to tick a box. Most people have multiple motivations. In this case, I show them both documents, explain what they mean and say you have to choose one. I must admit that the wording on the form and the wording on the Oficina website don't quite match up, but it is easy enough to figure out. According to the stats, in June 2016, 43% of people said that their motivation was religious. This is the first box on the form. I've had a Buddhist monk tick this box, so you don't have to be Catholic to have a religious reason for pilgrimage. 50% said that their motivation was religious/cultural. The wording on the form says 'religioso o otro'. This is the second box. I explain that this means religious or spiritual reasons. Some people do the Camino in order to discover themselves. Some do it as a promise to some one (a dead or ill relative). We count this as 'spiritual' and this is the second box. People who tick box 1 or 2 get the Compostela. The third box on the form says 'no religioso'. In the stats, this is down as 'cultural' and in June 2016, 7% of pilgrims fell into this category. When I describe this category to people I explain that this is for people who are doing the Camino purely for touristic, cultural or sporting reasons. These people get the 'Welcome Certificate'. Both documents are beautiful and have coloured illustrations from the Codex Calixto (an early document on the pilgrimage to Santiago). Both are written in Latin and we translate your first and middle name into Latin when we fill out these documents. We welcome all pilgrims equally regardless of their stated motivation upon arrival as long as they get the required sellos.
The Oficina del Peregrino falls under the wing of the Cathedral and I think that they would like to think that people are doing pilgrimage for 'religious or spiritual' reasons. However, the reality is that not everyone doing this pilgrimage is Catholic nor do they have religious or spiritual motives for doing this. It should be noted that in 1987, the Camino de Santiago was declared a European Cultural Itinerary (the first in Europe to be so designated). In 2015, the Camino del Norte was declared a World Heritage Site by UNESCO. Whatever the wording of the Credencial issued by the Cathedral in Santiago, the cultural nature of the Camino cannot be ignored. I don't know if this is the case but it wouldn't surprise me if this is why the stats have the word 'cultural' added to it.
Der findes to forskellige Compostella, som pilgrimmen kan få, når de kommer til Santiago. Det traditionelle Compostella, der går jakobsvejen, Camino de Santiago, af religiøse grunde, og et Velkomst Certifikat, som gives til dem, der går af sportslige, kulturelle eller en anden ikke religiøs begrundelse. Kravene til begge Compostella'er er de samme. Du skal have et pilgrimspas, Credential, som er stemplet to gange daglig på de sidste 100 km. Hvis du går på Camino Frances, er det en god ide at have to daglige stempler fra Sarria, der ligger ca 116 km fra Santiago. Er du på cykel er kravet ikke 100 km, men det dobbelte, 200 km. Der har i visse pilgrimskredse været et ønske om, at kravet om kilometer blev hævet til 300 for gående, men det har indtil nu været afvist af den katolske kirke, det vil her sige Katedralen i Santiago.
Den engelsksprogede Nicole, der pt. er frivillig på pilgrimskontoret i Santiago, har jeg tidligere citeret her på siden. Hun giver her på engelsk en meget omfattende forklaring på Compostella, og hvem der får det, samt hvorfor du bliver bedt om at udfylde et dokument ved ankomsten til Santiago, når du henvender dig på pilgrimskontoret for at få et Compostella eller Velkomst Certifikat.
Her kan du læse Nicoles forklaring, som også omtaler en episode, hvor hun har været med til at nægte udleveringen af et Compostella. bertningen er på engelsk:
I'm a volunteer in the Pilgrim's office and I'm one of the people who looks at your credential, asks you your motivation (which you fill in on a form along with other data like gender, age, nationality and where you started from) and writes up the appropriate certificate.
If you want to stay in pilgrim albergues you need to show your credencial. This is proof that you are a pilgrim. You can also use the credencial for discounted entry at some museums along the various routes. If you want to get either a Compostela or a Welcome Certificate you need to show your credencial AND you need at least two stamps per day for the last 100km of a recognised route if you are on foot, horse or wheelchair and 200km if you are on a bike. You can have started in Warsaw or Le Puy but what we look at for issuing the above mentioned documents (which are free) are the sellos. These have to be dated and they need to be in a logical sequence (i.e. in the order you would have acquired them if you walked or cycled). The sellos do not have to be from churches or albergues. They can be from bars, restaurants, bakeries, police stations, petrol stations, i.e. any place that has a stamp. Last year, when I volunteered, the person next to me had a man come in with a sello from Sarria (dated), a sello from Melide (over 60km away from Sarria and dated the following day) and he was in the Oficina on day 3 asking for a Compostela. He claimed to have covered 116km on foot in three days. When asked about the lack of sellos, he said that there were no places that issues them apart from Melide. Anyone who has walked this know that this is impossible. At my desk, there was a peregrina who started in Sarria. It took her 5 days and her credencial was full of sellos. She showed him her credencial. Other peregrinos from Sarria also showed theirs. We refused a Compostela (or a Welcome Certificate) to this person as it was clear that he must have taken the bus or a car. We turned down someone today who had s credencial, but he had sellos from all over the place: Lugo, Sarria, Melide, between Finisterre and Muxia...In short, there is no way this person could have liked all this up by foot because they are from different routes. Clearly this was another case of someone using a car who thought that we wouldn't notice. We are strict about this because it is unfair to give a Compostela or a Welcome Certificate to someone who hasn't done the route on foot. The rules for getting a Compostela or Welcome Certificate are clearly stated on the Oficina website, in most guidebooks and in most of the credenciales. The Spanish and 'official' credenciales from country associations have the correct rubric about what qualifies you for the above mentioned certificate.
We don't look at what box you may or may not have ticked on your credencial when you started your route. Some credenciales don't have a box at all. The old French ones did. We ask you at the desk what your motivation is and ask you to tick a box. Most people have multiple motivations. In this case, I show them both documents, explain what they mean and say you have to choose one. I must admit that the wording on the form and the wording on the Oficina website don't quite match up, but it is easy enough to figure out. According to the stats, in June 2016, 43% of people said that their motivation was religious. This is the first box on the form. I've had a Buddhist monk tick this box, so you don't have to be Catholic to have a religious reason for pilgrimage. 50% said that their motivation was religious/cultural. The wording on the form says 'religioso o otro'. This is the second box. I explain that this means religious or spiritual reasons. Some people do the Camino in order to discover themselves. Some do it as a promise to some one (a dead or ill relative). We count this as 'spiritual' and this is the second box. People who tick box 1 or 2 get the Compostela. The third box on the form says 'no religioso'. In the stats, this is down as 'cultural' and in June 2016, 7% of pilgrims fell into this category. When I describe this category to people I explain that this is for people who are doing the Camino purely for touristic, cultural or sporting reasons. These people get the 'Welcome Certificate'. Both documents are beautiful and have coloured illustrations from the Codex Calixto (an early document on the pilgrimage to Santiago). Both are written in Latin and we translate your first and middle name into Latin when we fill out these documents. We welcome all pilgrims equally regardless of their stated motivation upon arrival as long as they get the required sellos.
The Oficina del Peregrino falls under the wing of the Cathedral and I think that they would like to think that people are doing pilgrimage for 'religious or spiritual' reasons. However, the reality is that not everyone doing this pilgrimage is Catholic nor do they have religious or spiritual motives for doing this. It should be noted that in 1987, the Camino de Santiago was declared a European Cultural Itinerary (the first in Europe to be so designated). In 2015, the Camino del Norte was declared a World Heritage Site by UNESCO. Whatever the wording of the Credencial issued by the Cathedral in Santiago, the cultural nature of the Camino cannot be ignored. I don't know if this is the case but it wouldn't surprise me if this is why the stats have the word 'cultural' added to it.
fredag den 5. august 2016
Frankrig har mange pilgrimsruter
Frankrig byder på et net af velorganiserede pilgrimsruter med mulighed for både overnatning og spirituelle oplevelser undervejs.
I middelalderen var det en fransk biskop fra Le Puy, der åbnede pilgrimsvejen til Santiago, på fransk Le Chemin de Saint-Jacques de Compostelle, for det kristne Europa. I 1980erne var det først og fremmest franskmænd, der igen fik øjnene op for værdien af at gå pilgrimsvandring til Santiago, og i selve Frankrig er der - som i Spanien - et stort net af pilgrimsruter - mange af dem med forbindelse til Camino Frances i Spanien, der jo netop betyder "Den franske Vej".
Herunder et repræsentativt udbud af franske pilgrimsruter med et løst bud på, hvor mange dage man skal bruge, selvom jeg udmærket ved, at nogen går hurtigere og andre langsommere. Ruterne er godt markeret, og der er mange muligheder for overnatning under vejs - også til en rimelig penge. I Frankrig er det almindeligt, at man køber en seng inklusive aftensmad og morgenmad på et herberg. Her ligger priserne fra et sted mellem 25 Euro til 40 Euro med mad inkluderet. Det er også almindeligt at bestille plads på et herberg i forvejen. På nogle klostre og menighedsbasserede herberg er det dog tit først muligt at reservere samme dag /morgen, som man forventer at ankomme.
Du kan læse mere om mulighederne i Frankrig på http://www.chemindecompostelle.com/Itineraires/Itineraires.html og på denne fransk katolske hjemmeside http://www.pelerin.com/Pelerinages ; men derudover er der en del hjemmesider, der fortæller om pilgrimsruter i Frankrig.
Le Puy-en-Velay à Saint-Jean-Pied-de-Port 732 km 30 til 35 dage
Arles au col du Somport 769 km 28 til 35 dage
Vézelay à Saint-Jean-Pied-de-Port environ 900 km 32 til 40 dage
Tours à Saint-Jean-Pied-de-Port 667 km 35 til 40 dage
Wissembourg à Cluny 617 km 23 til 26 dage
Pointe-Saint-Mathieu à Redon 363 km 12 til 16 dage
Mont-Saint-Michel à Aulnay-de-Saintonge 523 km 17 til 21 dage
Soulac à Hendaye 305 km 10 til 14 dage
Narbonne à Saint-Jean-Pied-de-Port 591 km 21 til 26 dage
Le Puy-en-Velay à Saint-Gilles 197 km 7 til 9
Menton à Arles 350 km 12 til 16 dage
Genève au Puy-en-Velay 350 km 12 til 17 dage
Schengen (Luxembourg) à Cluny 528 km 20til 24 dage
Clermond-Ferrand à Cahors 506 km 18 til 23 dage
Bénévent-l'Abbaye à Rocamadour 276 km 10 til 13 dage
Conques à Toulouse 223 km 8 til 10 dage
Dieppe à Chartres 254 km 8 til 12 dage
Hélécine (Belgique) à paris 396 km 14 til 17 dage
Constance (Suisse) à Genève 455 km 16 til 24 dage
I middelalderen var det en fransk biskop fra Le Puy, der åbnede pilgrimsvejen til Santiago, på fransk Le Chemin de Saint-Jacques de Compostelle, for det kristne Europa. I 1980erne var det først og fremmest franskmænd, der igen fik øjnene op for værdien af at gå pilgrimsvandring til Santiago, og i selve Frankrig er der - som i Spanien - et stort net af pilgrimsruter - mange af dem med forbindelse til Camino Frances i Spanien, der jo netop betyder "Den franske Vej".
Herunder et repræsentativt udbud af franske pilgrimsruter med et løst bud på, hvor mange dage man skal bruge, selvom jeg udmærket ved, at nogen går hurtigere og andre langsommere. Ruterne er godt markeret, og der er mange muligheder for overnatning under vejs - også til en rimelig penge. I Frankrig er det almindeligt, at man køber en seng inklusive aftensmad og morgenmad på et herberg. Her ligger priserne fra et sted mellem 25 Euro til 40 Euro med mad inkluderet. Det er også almindeligt at bestille plads på et herberg i forvejen. På nogle klostre og menighedsbasserede herberg er det dog tit først muligt at reservere samme dag /morgen, som man forventer at ankomme.
Du kan læse mere om mulighederne i Frankrig på http://www.chemindecompostelle.com/Itineraires/Itineraires.html og på denne fransk katolske hjemmeside http://www.pelerin.com/Pelerinages ; men derudover er der en del hjemmesider, der fortæller om pilgrimsruter i Frankrig.
Le Puy-en-Velay à Saint-Jean-Pied-de-Port 732 km 30 til 35 dage
Arles au col du Somport 769 km 28 til 35 dage
Vézelay à Saint-Jean-Pied-de-Port environ 900 km 32 til 40 dage
Tours à Saint-Jean-Pied-de-Port 667 km 35 til 40 dage
Wissembourg à Cluny 617 km 23 til 26 dage
Pointe-Saint-Mathieu à Redon 363 km 12 til 16 dage
Mont-Saint-Michel à Aulnay-de-Saintonge 523 km 17 til 21 dage
Soulac à Hendaye 305 km 10 til 14 dage
Narbonne à Saint-Jean-Pied-de-Port 591 km 21 til 26 dage
Le Puy-en-Velay à Saint-Gilles 197 km 7 til 9
Menton à Arles 350 km 12 til 16 dage
Genève au Puy-en-Velay 350 km 12 til 17 dage
Schengen (Luxembourg) à Cluny 528 km 20til 24 dage
Clermond-Ferrand à Cahors 506 km 18 til 23 dage
Bénévent-l'Abbaye à Rocamadour 276 km 10 til 13 dage
Conques à Toulouse 223 km 8 til 10 dage
Dieppe à Chartres 254 km 8 til 12 dage
Hélécine (Belgique) à paris 396 km 14 til 17 dage
Constance (Suisse) à Genève 455 km 16 til 24 dage
torsdag den 4. august 2016
Camino del Norte er blevet mere populær
Det er dog stadig Camino Frances med Camino Portugues langt efter, der trækker langt flest pilgrimme til.
Der er i de første 7 måneder af 2016 sket en forskydning pilgrimsruterne imellem, når der måles på antallet af pilgrimme på de forskellige pilgrimsruter i Spanien. De første 7 måneder kom i alt 146.660 pilgrimme ind til Santiago, hvilket nok en gang er ny rekord ( alene i juli var 464 af de 45.545 pilgrimme i alt danske pilgrimme). Ca 2 ud af hver 3 pilgrimme eller knapt 64 % går af Camino Frances. Det har været uændret de senere år med tendens til et lille fald procentvis, men en lille stigning hvert år i antallet af pilgrimme, fordi det samlede antal pilgrimme er steget så kraftigt, som det er. Nr. 2 pilgrimsrute er ubestridt Camino Portugues, hvor ca hver femte pilgrim - eller knapt 19 % - har valgt at gå. Og så til forandringerne: Af de tre øvrigt mest kendte ruter er der sket en forskydning, så Camino del Norte med over 5½ procent eller næsten 8.000 pilgrimme nu meget tydeligt er blevet pilgrimsruten nr. 3, Via de la Plata har efter år med stagnation på omkring 4.500-5.000 pilgrimme årligt, nu igen begyndt få flere pilgrimme. De første 7 måneder af i år var der næsten 5.500 pilgrimme på denne vej fra Sevilla til Santiago (1.000 km ), hvilket når året er omme afgjort vil blive ny rekord, men trods det er Via de la Plata nu for alvor overhalet af Camino Primotive (den lille bjergrute fra Oviedo til Santiago), der de første 7 måneder i år havde næsten 6.000 pilgrimme.
Jeg har desværre ikke nøjagtige tal for jakobsvejene udenfor Spanien, selv om jeg godt kan lave et kvalificeret gæt. Den andet store pilgrimsland er afgjort Frankrig, selvom der er langt fra det antal pilgrimme, der kendes i Spanien. Ruterne er lige så godt afmærket som i Spanien, og der skyder også flere overnatniongsmuligheder op. Her er der flere store ruter, hvor Le Puy ruten (Via Podiensis) på mange måder er det, der kommer tættest på at gå i Spanien. Der er rigtig mange pilgrimme, der hver dag - primært i foråret og efteråret - drager ud fra Katedralen i Le Puy efter den daglige pilgrimsmesse kl. 7.00 om morgenen. Dernæst er ruten fra Arles ( Via Tolosana) blevet mere og mere populær. Her er der også pilgrimsliv, herberger hele vejen og samvær med andre pilgrimme. De øvrige ruter i Frankrig er i de senere år også blevet nemmere, idet herberger og andre overnatningssteder er blevet almindeligt. Mange pilgrimme (franskmænd) på de franske ruter går ikke helt til Santiago, men stopper undervejs - f.eks. går mange fra Le Puy til klosterbyen Conques ( ca 250 km) eller til Saint Jean Pied de Port/ Roncesvalles ( små 800 km), hvor mange danske pilgrimme vælger at starte pilgrimsfærden.
I Italien er det også blevet langt mere almindeligt at gå af Via Francigena til Rom, men her er mange af dem, der går i grupper, som kommer samlet til hver etapestation om eftermiddagen med forhåndsreservationer til overnatning. Der er individuelle pilgrimme, og der er i år - Barmhjertighedes år - blevet flere af dem, men jeg har ikke kunnet finde tal på, hvor mange pilgrimme, der bruger ruten. Det er væsentlig dyrere at gå i Italien end i Spanien og Frankrig - ikke mindst på grund af dyrere overnatning.
Der er i de første 7 måneder af 2016 sket en forskydning pilgrimsruterne imellem, når der måles på antallet af pilgrimme på de forskellige pilgrimsruter i Spanien. De første 7 måneder kom i alt 146.660 pilgrimme ind til Santiago, hvilket nok en gang er ny rekord ( alene i juli var 464 af de 45.545 pilgrimme i alt danske pilgrimme). Ca 2 ud af hver 3 pilgrimme eller knapt 64 % går af Camino Frances. Det har været uændret de senere år med tendens til et lille fald procentvis, men en lille stigning hvert år i antallet af pilgrimme, fordi det samlede antal pilgrimme er steget så kraftigt, som det er. Nr. 2 pilgrimsrute er ubestridt Camino Portugues, hvor ca hver femte pilgrim - eller knapt 19 % - har valgt at gå. Og så til forandringerne: Af de tre øvrigt mest kendte ruter er der sket en forskydning, så Camino del Norte med over 5½ procent eller næsten 8.000 pilgrimme nu meget tydeligt er blevet pilgrimsruten nr. 3, Via de la Plata har efter år med stagnation på omkring 4.500-5.000 pilgrimme årligt, nu igen begyndt få flere pilgrimme. De første 7 måneder af i år var der næsten 5.500 pilgrimme på denne vej fra Sevilla til Santiago (1.000 km ), hvilket når året er omme afgjort vil blive ny rekord, men trods det er Via de la Plata nu for alvor overhalet af Camino Primotive (den lille bjergrute fra Oviedo til Santiago), der de første 7 måneder i år havde næsten 6.000 pilgrimme.
Jeg har desværre ikke nøjagtige tal for jakobsvejene udenfor Spanien, selv om jeg godt kan lave et kvalificeret gæt. Den andet store pilgrimsland er afgjort Frankrig, selvom der er langt fra det antal pilgrimme, der kendes i Spanien. Ruterne er lige så godt afmærket som i Spanien, og der skyder også flere overnatniongsmuligheder op. Her er der flere store ruter, hvor Le Puy ruten (Via Podiensis) på mange måder er det, der kommer tættest på at gå i Spanien. Der er rigtig mange pilgrimme, der hver dag - primært i foråret og efteråret - drager ud fra Katedralen i Le Puy efter den daglige pilgrimsmesse kl. 7.00 om morgenen. Dernæst er ruten fra Arles ( Via Tolosana) blevet mere og mere populær. Her er der også pilgrimsliv, herberger hele vejen og samvær med andre pilgrimme. De øvrige ruter i Frankrig er i de senere år også blevet nemmere, idet herberger og andre overnatningssteder er blevet almindeligt. Mange pilgrimme (franskmænd) på de franske ruter går ikke helt til Santiago, men stopper undervejs - f.eks. går mange fra Le Puy til klosterbyen Conques ( ca 250 km) eller til Saint Jean Pied de Port/ Roncesvalles ( små 800 km), hvor mange danske pilgrimme vælger at starte pilgrimsfærden.
I Italien er det også blevet langt mere almindeligt at gå af Via Francigena til Rom, men her er mange af dem, der går i grupper, som kommer samlet til hver etapestation om eftermiddagen med forhåndsreservationer til overnatning. Der er individuelle pilgrimme, og der er i år - Barmhjertighedes år - blevet flere af dem, men jeg har ikke kunnet finde tal på, hvor mange pilgrimme, der bruger ruten. Det er væsentlig dyrere at gå i Italien end i Spanien og Frankrig - ikke mindst på grund af dyrere overnatning.
onsdag den 3. august 2016
Rekord mange danske santiagopilgrimme
464 danskere gik til Apostlen Jakobs grav i juli.
Det blev til en lille stigning i det samlede antal pilgrimme, der gik til Santiago i juli i år i forhold til 2015, viser den første opgørelse fra pilgrimskontoret i Santiago gengivet i el Correo Galego. Og danske pilgrimme har med 464 ankomne pilgrimme i juli været med til at fastholde den fortsatte stigning i det samlede antal pilgrimme, der går på Jakobsvejene til Santiago de Compostela.
Det samlede tal for juli blev på 45.545, hvilket er under 1.000 mere end i juli i fjor, hvor der ankom 44.818 pilgrimme til Santiago og bad om et Compostella. Det er den laveste procentvise stigning i antallet af pilgrimme i juli i mange år, og det kunne være fristende at spørge: Er pilgrimstrenden toppet ?
Lægger vi de første 7 måneder af i år sammen og sammenligner med de samme syv måneder i 2015 er stigningen i procent noget større. I 2015 blev det i de syv måneder til 137.393 ankomne pilgrimme, mens der i år i de samme måneder blev talt 146.660.
De seneste år er antallet af pilgrimme steget langt mere eksplosivt med en stigning fra 10 % og opad stort set hvert år.
Antallet af ikke spanske pilgrimme stiger fortsat pænt, og der er to mindre overraskelser for juli. Den ene er nævnt, nemlig de mange danske pilgrimme. Den anden; at antallet af pilgrimme fra USA er større end antallet fra Tyskland. Her en grafik fra el Correo Galego.
Det blev til en lille stigning i det samlede antal pilgrimme, der gik til Santiago i juli i år i forhold til 2015, viser den første opgørelse fra pilgrimskontoret i Santiago gengivet i el Correo Galego. Og danske pilgrimme har med 464 ankomne pilgrimme i juli været med til at fastholde den fortsatte stigning i det samlede antal pilgrimme, der går på Jakobsvejene til Santiago de Compostela.
Det samlede tal for juli blev på 45.545, hvilket er under 1.000 mere end i juli i fjor, hvor der ankom 44.818 pilgrimme til Santiago og bad om et Compostella. Det er den laveste procentvise stigning i antallet af pilgrimme i juli i mange år, og det kunne være fristende at spørge: Er pilgrimstrenden toppet ?
Lægger vi de første 7 måneder af i år sammen og sammenligner med de samme syv måneder i 2015 er stigningen i procent noget større. I 2015 blev det i de syv måneder til 137.393 ankomne pilgrimme, mens der i år i de samme måneder blev talt 146.660.
De seneste år er antallet af pilgrimme steget langt mere eksplosivt med en stigning fra 10 % og opad stort set hvert år.
Antallet af ikke spanske pilgrimme stiger fortsat pænt, og der er to mindre overraskelser for juli. Den ene er nævnt, nemlig de mange danske pilgrimme. Den anden; at antallet af pilgrimme fra USA er større end antallet fra Tyskland. Her en grafik fra el Correo Galego.
tirsdag den 2. august 2016
Hvordan er en rigtig pilgrim ?
Skal ungdomsgrupper forføje sig, være mere stille eller stoppe med at synge sange og salmer på deres færd ?
Ind i mellem læser jeg indlæg på diverse pilgrimshjemmesider, som fortæller mig, at nogle - især ikke spanske - pilgrimme har en meget fast mening om, hvordan pilgrimme skal være, når de går til Santiago. En amerikansk pilgrim, der gik af Camino Frances her i juli i år, har sat nok en debat i gang på nettet, om hvordan pilgrimme bør opføre sig.
Den amerikanske pilgrim skriver, at de unge er høflige nok, men støjer bl.a. med sange.
Du kan læse indlægget her og min kommentar nedenunder:
Loved my Camino from SJPDP to Sarria.
Disliked the way it changed with the heavy crowds and noise after Sarria. Packs of teens from schools were singing or carrying music players. Loud talking adults. Tranquility lost to the herd.
Now I'll say the groups were polite, just loud.
At one of the volunteer Albergues in Santiago we we were chatting with one of the workers, she asked our experiences and I mentioned my impression of the last few days. She said she hears a lot of similar comments.
Another pilgrim overheard and chimed in, having a similar impression.
Now I'm not begrudging pilgrims who start in Sarria, nor the 1 day walkers who only walk into Santiago. I believe the Church has every right to leave the requirement at 100km and that will continue to keep the end of the trail popular. Its my issue, my problem that I didn't like the change in the character of the walk. I think it was sort of a culture shock.
I just don't see much discussion about it. Is it a covered up secret that people don't want to admit? Am I one of the few who openly mentioned it?
Min kommentar:
Jeg har også mødt spanske ungdomsgrupper - ofte med ungdomspræsten i front - på pilgrimsvejene i Spanien. Ja, man kan høre, de er der. De er glade, de er sammen med andre unge, de synger salmer, sange og beder Mariabønner - og hvad så ? Jeg har et par gange deltaget i deres messer og nydt det. Jeg har glædet mig over, at spanierne - bla. i kraft af ungdomsgrupperne - har holdt Camino Frances i gang siden tidlig middelalder - også i 1900-tallet da amerikanere og danskere ikke havde hørt om Caminoen.
Debatten om de "larmende og syngene" spanske ungdomsgrupper har også kørt i danske pilgrimskredse, hvor nogle pilgrimme endda mente, at de burde forbydes, fordi de forstyrrede andre pilgrimmes mulighed for "refleksion".
Med andre ord: Jeg forstår ikke, at såkaldt "mediterende pilgrimme" fra ikke-spanske nationer kan blive så ophidset over spanske pilgrimme. Det er dem, der vedligeholder pilgrimsruterne. Det er dem, der på grund af tusindvis af spanieres frivillige og gratis indsats sikrer, at vi andre kan gå Caminoer for en brøkdel af det, som det koster andre steder. Her i landet er det ikke billigere på hærvejen - tværtimod.
Forfatteren til indlægget ovenover har fået mange sympatitilkendegivelser fra andre pilgrimme: En skriver, at "pilgrimmen skal finde andre pilgrimsstier i Spanien, hvor man kan gå mellem majsmarker og soyabønner". (If you want some suggestions, scroll through the list of sub-forums -- if you have a favorite part of Spain, you can be sure there's a camino going through it. Buen camino from another forum member surrounded by corn and soybeans.)
Det råd synes jeg, at pilgrimmen skulle følge eller også blive hjemme, hvor det er muligt "at slippe" for samvær med spanske ungdomspilgrimme.
Og danskere, der har samme forhold til spanske pilgrimme kan følge rådet ovenfor eller blive på hærvejen.
Pilgrimsvandring /Caminoen er for ALLE, og ikke kun de særligt fromme, de særligt mediterende. Jeg har mødt danske pilgrimme, der sad med bajere i hånd og holdt et herberg vågen det meste af natten. Jeg foretrækker - og endda med glæde - en syngene spansk ungdomsgruppe. De opfører sig i øvrigt generelt mere høfligt end så mange andre.
Ind i mellem læser jeg indlæg på diverse pilgrimshjemmesider, som fortæller mig, at nogle - især ikke spanske - pilgrimme har en meget fast mening om, hvordan pilgrimme skal være, når de går til Santiago. En amerikansk pilgrim, der gik af Camino Frances her i juli i år, har sat nok en debat i gang på nettet, om hvordan pilgrimme bør opføre sig.
Den amerikanske pilgrim skriver, at de unge er høflige nok, men støjer bl.a. med sange.
Du kan læse indlægget her og min kommentar nedenunder:
Loved my Camino from SJPDP to Sarria.
Disliked the way it changed with the heavy crowds and noise after Sarria. Packs of teens from schools were singing or carrying music players. Loud talking adults. Tranquility lost to the herd.
Now I'll say the groups were polite, just loud.
At one of the volunteer Albergues in Santiago we we were chatting with one of the workers, she asked our experiences and I mentioned my impression of the last few days. She said she hears a lot of similar comments.
Another pilgrim overheard and chimed in, having a similar impression.
Now I'm not begrudging pilgrims who start in Sarria, nor the 1 day walkers who only walk into Santiago. I believe the Church has every right to leave the requirement at 100km and that will continue to keep the end of the trail popular. Its my issue, my problem that I didn't like the change in the character of the walk. I think it was sort of a culture shock.
I just don't see much discussion about it. Is it a covered up secret that people don't want to admit? Am I one of the few who openly mentioned it?
Min kommentar:
Jeg har også mødt spanske ungdomsgrupper - ofte med ungdomspræsten i front - på pilgrimsvejene i Spanien. Ja, man kan høre, de er der. De er glade, de er sammen med andre unge, de synger salmer, sange og beder Mariabønner - og hvad så ? Jeg har et par gange deltaget i deres messer og nydt det. Jeg har glædet mig over, at spanierne - bla. i kraft af ungdomsgrupperne - har holdt Camino Frances i gang siden tidlig middelalder - også i 1900-tallet da amerikanere og danskere ikke havde hørt om Caminoen.
Debatten om de "larmende og syngene" spanske ungdomsgrupper har også kørt i danske pilgrimskredse, hvor nogle pilgrimme endda mente, at de burde forbydes, fordi de forstyrrede andre pilgrimmes mulighed for "refleksion".
Med andre ord: Jeg forstår ikke, at såkaldt "mediterende pilgrimme" fra ikke-spanske nationer kan blive så ophidset over spanske pilgrimme. Det er dem, der vedligeholder pilgrimsruterne. Det er dem, der på grund af tusindvis af spanieres frivillige og gratis indsats sikrer, at vi andre kan gå Caminoer for en brøkdel af det, som det koster andre steder. Her i landet er det ikke billigere på hærvejen - tværtimod.
Forfatteren til indlægget ovenover har fået mange sympatitilkendegivelser fra andre pilgrimme: En skriver, at "pilgrimmen skal finde andre pilgrimsstier i Spanien, hvor man kan gå mellem majsmarker og soyabønner". (If you want some suggestions, scroll through the list of sub-forums -- if you have a favorite part of Spain, you can be sure there's a camino going through it. Buen camino from another forum member surrounded by corn and soybeans.)
Det råd synes jeg, at pilgrimmen skulle følge eller også blive hjemme, hvor det er muligt "at slippe" for samvær med spanske ungdomspilgrimme.
Og danskere, der har samme forhold til spanske pilgrimme kan følge rådet ovenfor eller blive på hærvejen.
Pilgrimsvandring /Caminoen er for ALLE, og ikke kun de særligt fromme, de særligt mediterende. Jeg har mødt danske pilgrimme, der sad med bajere i hånd og holdt et herberg vågen det meste af natten. Jeg foretrækker - og endda med glæde - en syngene spansk ungdomsgruppe. De opfører sig i øvrigt generelt mere høfligt end så mange andre.
mandag den 1. august 2016
Meget detaljeret herbergsliste for Camino Frances
Hvordan finder jeg overnatning på Caminoen ? Er det ikke nødvendigt at bestille logi i forvejen ?
Spørgsmålet går igen og igen, især når ikke helt unge - især kvinder - skal af sted for første gang.
Jeg har aldrig bestilt overnatning for en hel rute hjemmefra, når jeg drager på pilgrimsvandring. Og det uanset om det er i Spanien, Portugal, Frankrig, Østrig eller Tyskland. Men jeg har tit bestilt et værelse til første nat eller plads på et herberg første nat (f.eks. i Pyrenæerne), da offentlig transport fly, tog, bus m.m. kan betyde, at jeg kommer sent frem.
I Frankrig bruger jeg den franske overnatningsguide Miam Mian Dodo, og her bestiller jeg - som en undtagelse - ofte overnatning dagen før eller samme dag, som sengen skal bruges. Det binder mig til at sove, hvor jeg nu har bestilt, men det giver også en vis ro på dagens vandring - fordel og ulempe. De fleste franskmænd bestiller i forvejen.
I Spanien og Portugal bestiller jeg ikke i forvejen, men har som regel en ide om morgenen, om hvor langt jeg skal i dag, men den følger jeg langt fra altid. Jeg har altid fundet en seng at sove i, men erindrer dog fra min seneste tur, her i foråret på Camino Portugues, en dag, hvor jeg gik lidt længere end en normal etape, og der var meget trængsel, da jeg nåede frem til det herberg, som jeg havde udsøgt mig. Jeg skyndte mig videre til et lille privat herberg nogle få hundrede meter længere fremme, men det var også det. Jeg fik senere at vide, at der havde sovet folk overalt på det store (billige) herberg, og at der havde været en del uro i løbet af natten.
Til jer, der skal af sted på Camino Frances for første gang og er lidt nervøs for overnatningsproblemer. Find jeres egen måde at gøre det på, så I føler jer trygge og nyder pilgrimsfærden. Hver pilgrim gør det på sin måde. Men her et par råd samt en adresse med en opdateret og meget detaljeret herbergsliste for Camino Frances, der går fra Saint Jean Pied de Port. Listen viser også, hvor der er Bed and Breakfast, samt restauranter og andre services. Den kan findes her:
http://caminoteca.com/en/camino-frances/list-of-albergues .
Tag en god guide med - eventuelt Rother Wanderführer: Jakobsweg /Camino Frances (findes også i en engelsk udgave) - hvor du kan orienterer dig om både længde og sværhedsgrad på den etape, du vælger at gå netop den dag. Du behøver ikke at følge etaperne i guiden, der er masser af andre overnatningsmuligheder, og du kan selv vælge, hvor langt du vil gå hver dag.
Spørgsmålet går igen og igen, især når ikke helt unge - især kvinder - skal af sted for første gang.
Jeg har aldrig bestilt overnatning for en hel rute hjemmefra, når jeg drager på pilgrimsvandring. Og det uanset om det er i Spanien, Portugal, Frankrig, Østrig eller Tyskland. Men jeg har tit bestilt et værelse til første nat eller plads på et herberg første nat (f.eks. i Pyrenæerne), da offentlig transport fly, tog, bus m.m. kan betyde, at jeg kommer sent frem.
I Frankrig bruger jeg den franske overnatningsguide Miam Mian Dodo, og her bestiller jeg - som en undtagelse - ofte overnatning dagen før eller samme dag, som sengen skal bruges. Det binder mig til at sove, hvor jeg nu har bestilt, men det giver også en vis ro på dagens vandring - fordel og ulempe. De fleste franskmænd bestiller i forvejen.
I Spanien og Portugal bestiller jeg ikke i forvejen, men har som regel en ide om morgenen, om hvor langt jeg skal i dag, men den følger jeg langt fra altid. Jeg har altid fundet en seng at sove i, men erindrer dog fra min seneste tur, her i foråret på Camino Portugues, en dag, hvor jeg gik lidt længere end en normal etape, og der var meget trængsel, da jeg nåede frem til det herberg, som jeg havde udsøgt mig. Jeg skyndte mig videre til et lille privat herberg nogle få hundrede meter længere fremme, men det var også det. Jeg fik senere at vide, at der havde sovet folk overalt på det store (billige) herberg, og at der havde været en del uro i løbet af natten.
Til jer, der skal af sted på Camino Frances for første gang og er lidt nervøs for overnatningsproblemer. Find jeres egen måde at gøre det på, så I føler jer trygge og nyder pilgrimsfærden. Hver pilgrim gør det på sin måde. Men her et par råd samt en adresse med en opdateret og meget detaljeret herbergsliste for Camino Frances, der går fra Saint Jean Pied de Port. Listen viser også, hvor der er Bed and Breakfast, samt restauranter og andre services. Den kan findes her:
http://caminoteca.com/en/camino-frances/list-of-albergues .
Tag en god guide med - eventuelt Rother Wanderführer: Jakobsweg /Camino Frances (findes også i en engelsk udgave) - hvor du kan orienterer dig om både længde og sværhedsgrad på den etape, du vælger at gå netop den dag. Du behøver ikke at følge etaperne i guiden, der er masser af andre overnatningsmuligheder, og du kan selv vælge, hvor langt du vil gå hver dag.
Abonner på:
Opslag (Atom)