Dekanen i Katedralen i Santiago, Segundo Pérez, arbejder på at gøre ruten fra Peron mere kendt og brugt, idet den bærer en ekstra religiøs dimension.
Der har været ekstra mange andagtssøgende i Katedralen i Santiago denne sommer, siger dekanen i Katedralen, Segundo Pérez, i et interview med den Galiciske avis el Correo Gallego. Det skyldes ikke alene en stigning i antallet af vandrende pilgrimme, men først og fremmest, at mange - også ikke spaniere - har ønsket at komme til Santiago for at gå gennem "Barmhjertighedens dør". Det hellige barmhjertighedens år har været et opkald fra paven til hele den katolske kirke, og her i Santiago har vi erfaret, at kristne fra store dele af verden har søgt mod Santiago på grund af barmhjertighedens år. Og det har vi lært af, idet stigningen i antallet af vandrende pilgrimme og en tilsvarende stigning i antallet af tilrejsende pilgrimme har givet et ekstra pres på katedralen, som vi har forsøgt at løse.
Vi vil i de kommende år forsøge at få mere fokus på den religiøse betydning af pilgrimsvandringen, siger Segundo Pérez, der bl.a. mener, at den reetablerede rute over eller fra Padron, hvor Apostlen Jakobs legeme i følge traditionen "gik i land", kan få en større betydning. Med den stigning i antallet af vandrende pilgrimme, som jakobsvejen/Camino de Santiago har fået er det mit håb, at pilgrimmene kan blive spredt på flere ruter, idet Camino Frances har svært ved at tage flere pilgrimme, end der er nu.
På et spørgsmål fra avisen om kæmperøgelseskaret, El Botafumeiro's betydning siger Segundo Pérez: Det er blevet lidt af en slags show. Den turistmæssige fokusering af røgelseskaret betyder, at noget af den oprindelige betydning går tabt. El Botafumeiro er en liturgisk del af messen, ikke en turistattraktion. Sommetider er der endda folk, der bliver lidt frustrerede, når el Botafumeiro ikke er i brug. El Botafumeiro skal udtrykke pilgrimmenes taksigelse for en vellykket pilgrimsfærd.
Du kan læse hele interviewet med dekanen for Katedralen her: http://www.elcorreogallego.es/monograficos/catedral/ecg/segundo-leonardo-perez-lopez-ano-santo-compostelano-es-unico-todo-mundo-2021-sera-desbordante/idEdicion-2016-08-24/idNoticia-1013579/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar