Hvordan er en rigtig pilgrim ?

Skal ungdomsgrupper forføje sig, være mere stille eller stoppe med at synge sange og salmer på deres færd ?
Ind i mellem læser jeg indlæg på diverse pilgrimshjemmesider, som fortæller mig, at nogle - især ikke spanske - pilgrimme har en meget fast mening om, hvordan pilgrimme skal være, når de går til Santiago. En amerikansk pilgrim, der gik af Camino Frances her i juli i år, har sat nok en debat i gang på nettet, om hvordan pilgrimme bør opføre sig.
Den amerikanske pilgrim skriver, at de unge er høflige nok, men støjer bl.a. med sange.
Du kan læse indlægget her og min kommentar nedenunder:
Loved my Camino from SJPDP to Sarria.
Disliked the way it changed with the heavy crowds and noise after Sarria. Packs of teens from schools were singing or carrying music players. Loud talking adults. Tranquility lost to the herd.
Now I'll say the groups were polite, just loud.
At one of the volunteer Albergues in Santiago we we were chatting with one of the workers, she asked our experiences and I mentioned my impression of the last few days. She said she hears a lot of similar comments.
Another pilgrim overheard and chimed in, having a similar impression.
Now I'm not begrudging pilgrims who start in Sarria, nor the 1 day walkers who only walk into Santiago. I believe the Church has every right to leave the requirement at 100km and that will continue to keep the end of the trail popular. Its my issue, my problem that I didn't like the change in the character of the walk. I think it was sort of a culture shock.
I just don't see much discussion about it. Is it a covered up secret that people don't want to admit? Am I one of the few who openly mentioned it?

Min kommentar:
Jeg har også mødt spanske ungdomsgrupper - ofte med ungdomspræsten i front - på pilgrimsvejene i Spanien. Ja, man kan høre, de er der. De er glade, de er sammen med andre unge, de synger salmer, sange og beder Mariabønner - og hvad så ? Jeg har et par gange deltaget i deres messer og nydt det. Jeg har glædet mig over, at spanierne - bla. i kraft af ungdomsgrupperne - har holdt Camino Frances i gang siden tidlig middelalder - også i 1900-tallet da amerikanere og danskere ikke havde hørt om Caminoen.
Debatten om de "larmende og syngene" spanske ungdomsgrupper har også kørt i danske pilgrimskredse, hvor nogle pilgrimme endda mente, at de burde forbydes, fordi de forstyrrede andre pilgrimmes mulighed for "refleksion".
Med andre ord: Jeg forstår ikke, at såkaldt "mediterende pilgrimme" fra ikke-spanske nationer kan blive så ophidset over spanske pilgrimme. Det er dem, der vedligeholder pilgrimsruterne. Det er dem, der på grund af tusindvis af spanieres frivillige og gratis indsats sikrer, at vi andre kan gå Caminoer for en brøkdel af det, som det koster andre steder. Her i landet er det ikke billigere på hærvejen - tværtimod.
Forfatteren til indlægget ovenover har fået mange sympatitilkendegivelser fra andre pilgrimme: En skriver, at "pilgrimmen skal finde andre pilgrimsstier i Spanien, hvor man kan gå mellem majsmarker og soyabønner". (If you want some suggestions, scroll through the list of sub-forums -- if you have a favorite part of Spain, you can be sure there's a camino going through it. Buen camino from another forum member surrounded by corn and soybeans.)
Det råd synes jeg, at pilgrimmen skulle følge eller også blive hjemme, hvor det er muligt "at slippe" for samvær med spanske ungdomspilgrimme.
Og danskere, der har samme forhold til spanske pilgrimme kan følge rådet ovenfor eller blive på hærvejen.
Pilgrimsvandring /Caminoen er for ALLE, og ikke kun de særligt fromme, de særligt mediterende. Jeg har mødt danske pilgrimme, der sad med bajere i hånd og holdt et herberg vågen det meste af natten. Jeg foretrækker - og endda med glæde - en syngene spansk ungdomsgruppe. De opfører sig i øvrigt generelt mere høfligt end så mange andre.