Et italiensk pilgrimspar lavede bål ved Finisterre, der bredte sig og måtte slukkes med helikopter.
Der venter nu et italiensk pilgrimspar en større bøde efter at de havde lavet bål ved fyrtårnet ved Capo de Finistrere, som de ikke kunne styre, hvorefter branden bredte sig. Ilden er nu slukket af brandvæsnet med helikopter. Men måske betyder denne hændelse, at det er slut med at tænde bål i klipperne ved havet i Capo de Finistrere.
Det har i snart flere år været en tradition at tænde bål ved Finisterre efter veludført pilgrimsvandring. Det er en genopdagelse af en middelalderlig tradtion, hvor Santiagopilgrimme/Jakobspilgrimme, efter at være kommet til Santiago, fortsatte til Finisterre - kaldet verdens ende. Her tændte de bål og brændte deres tøj som symbol på at de havde smidt det syndige liv væk med pilgrimsvandringen og ønskede at starte på et bedre nyt liv.
I dag er der næsten hver aften uformel "pilgrimskomsammen" ved verdens ende, hvor pilgrimmene tager mad og drikkevarer med og sidder på klipperne mod havet og ser solnedgang, mens nogle pilgrimme laver bål, og enkelte oven i købet brænder noget tøj eller et par vandrestøvler af.
Du kan læse mere om branden forleden på denne hjemmeside https://vivecamino.com/detenida-una-pareja-de-peregrinos-por-provocar-un-incendio-en-el-cabo-de-finisterre_no_194/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar