71 årige Luigi Cianti fra Italien går pilgrimsvandring det meste af året. Hans livshistorie er ikke helt almindelig.
Lugie Cianti er netop kommet ind til Santiago de Compostella som er mellemstationen på en flere måneders pilgrimsfærd til Fatima i Portugal. Fatima er et Mariavarfalfatssted nord for Lissabon, hvor jomfru Maria viste sig for nogle børn for 100 år siden.
Luigi Cianti fortæller sin pilgrimshistorie til avisen la Voz de Galicia, og den er ikke helt almindelig. Han er født på et børnehjem, kom ud at tjene tidligt i et stort firma i Norditalien, blev gift med ejerens datter og sammen drev de virksomheden indtil konen døde. Det slog ham helt ud. Han solgte alt, gav deres eneste søn, der har virksomhed i Rom, hvad han behøvede, hvorefter Luigi Cianti gav resten af sin formue væk til institutioner for forældreløse og begyndte at gå pilgrimsvandring. Første gang til Jerusalem, og siden af andre pilgrimsveje. Han begynder altid med at gå fra Rom, hvor sønnen bor, og denne gang er endemålet Fatima. Han har meget lidt penge med, men møder stor gæstfrihed, hvor han kommer frem, og han får ofte lov til at sove privat, hvor gode mennesker sørger for ham.
Han har skrevet en bog om sit pilgrimsliv: Vandreture med Gud. Pilgrimslivet gør dig til millionær, som udkommer i næste måned, lige efter at han er kommet til Fatima.
Her et billede af Luigi Cianti ved ankomsten til Santiago de Compostella.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar