Antallet af tyverier fra pilgrimme er desværre i stigning !
Politiet har i følge denne rapport http://cadenaser.com/emisora/2016/08/11/radio_bierzo/1470906427_799014.html fra en lokalradio i Ponferrada taget en 29 årig tyv på fersk gerning, da han var i gang med at stjæle fra albergue de peregrinos San Nicolás de Flue i Ponferrade, der her i juli og august har haft så mange pilgrimme, at Campingvogne og telte har været taget i brug.
Ponferrade er den sidste større by på Camino Frances før Santiago og ligger efter Jernkorset før opstigningen i De galiciske Bjerge ca 250 km før målet.
I følge Radio Bierco var det en række tyverianmeldelser fra personale og frivillige på San Nicolás de Flue, der fik politiet til at sætte ekstra resourcer ind og lave en direkte overvågning af stedet. Hos tyven fandt de en del tyvekoster, som politiet nu vil forsøge at få tilbage til deres ejermænd.
Det er ikke første gang,at jeg har hørt om tyveri på Caminoerne i Spanien - desværre. Og antallet af historier er steget propertionalt med udviklingen i antallet af pilgrimme. Den værste historie er stadig mordet på en amerikansk pilgrim for 1½ år siden, hvor motivet - i følge gerningsmanden - var pilgrimmens penge. I år vil der komme omkring 300.000 pilgrimme ind til Santiago, der for næsten alles vedkommende er gående (under 10 % cyklister ), og som for alles vedkommende bevæger sig til fods med ny overnatning hver dag. Langt de fleste på herberger - altså overnatningssteder med sovesale og fælles faciliteter. Her i juli og august er der nogle dage mellem 2.500 og 3.000 pilgrimme om dagen på flere af etaperne de sidste 200-300 km - og dermed også temmelig mange i Ponferrade.
Personligt har jeg aldrig fået stjålet noget på en Camino, og jeg går reelt pilgrimsvandring hvert eneste år. I foråret var jeg på Camino Portugues i næsten 3 uger, og her i efteråret har jeg planlagt at gå Camino Primitivo. Jeg passer på, selvom jeg ikke bruger megen tankevirksomhed på frygten for tyveri. Penge, pas og lignende har jeg altid på mig. Jeg har kun bukser med lynlåse-lommer, og jeg har netop til efterårets tur købt et nyt par, fordi de to par jeg har er ved at være slidte. Men rygsækken, stokke, støvler m.m. efterlader jeg på herberg eller andre steder, når jeg holder pause. Men trods det er det en meget kedelig historie - ærgerligt, at man skal bruge for meget enrgipå den slags.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar