torsdag den 29. september 2016

Pilgrimsmesser er for alle !

Caminoen - Jakobsvejen til Santiago giver mange pilgrimme - også ikke-katoliker - lyst til at gå til pilgrimsmesse, og de er alle steder velkommen. Men der er - formelt - ikke nadverfællesskab
Må jeg - som ikke-katolik - gå til pilgrimsmesse i Santiago eller undervejs ? Selvfølgelig, lyder svaret. Alle er velkommen, men I Santiago - som principielt set alle andre katolske kirker - er kommunionen (nadverfællesskabet) kun for katolikker. Ligefør messen i Santiago stiller en af kirkebetjentene sig op foran mikrofonen og japper på dårligt, engelsk, tysk og fransk en næsten uforståelig smøre af, om at kun katolikker må gå til kommunion (nadver). Måden det gøres på er hverken særlig pædagogisk eller stemningsfuld lige før messen skal begynde. Tidligere var det en nonne, der på en langt venligere måde forklarede, hvad den katolske messe gik ud på, men hun synes desværre ikke at være der længere.
Undervejs på Caminoen/Jakobsvejen er der rigtig mange pilgrimsmesser, og her har jeg oplevet præster give kommunion til alle, og som ikke sagde noget - eller han lod som om, at han ikke vidste, om de der gik op til alteret under kommunionsfællesskabet var katolikker eller ej. Mange ikke-katolikker føler, at kommunnionsfællesskabet hører til på en pilgrimsvandring, men formelt er det altså ikke tilladt i følge den katolske kirkes regler. Jeg har dog også set komplet kirkefremmede gå til alteret, tage kommunionen i hånden og ikke vide bagefter, hvad de skulle stille op med brøddet, hvilket - da en pilgrim lagde den i lommen - førte til næsten tumultagtige tilstande, fordi andre katolske pilgrimme tog kommunionen fra ham, for selv at tage den i munden. Kommunionsbrøddet er helligt for katolikken, og det er meget lidt respektfuldt af ikke-katolikker at tage brøddet med og ikke spise det på stedet.
For - snart - et par år siden var der en debat på en tysk pilgrimshjemmeside om kommunionsfællesskab mellem katolske og ikke-katolske pilgrimme. Jeg vil her gerne gentage de to - efter min mening - bedste argumenter for- og imod dette fællesskab. Begge indlæg bliver i min oversættelse. Hvis du ønsker at læse indlæggene på tysk, kan du gå tilbage her på siden under indlæg fra den 27. juni 2015.
Debatten opstod fordi en baptist følte sig nedgjort af præsten, fordi hun blev nægtet kommunion i en katolsk kirke på sin pilgrimsfærd til Santiago.
Her to svar på baptistens indlæg:
Communion: Vær venlig at respektere andres tro og tag deres tro alvorligt i al ydmyghed. Jeg er ikke en muslim, så jeg kysser ikke Koranen, hvilket ville betyde, at jeg anerkendte dens indhold som en personlig sandhed. Jeg er ikke en hindu, så jeg gentager ikke bønner til Shiva, da jeg ikke tror på, at Shiva er gud. Jeg er ikke en buddhist, så jeg reciterer ikke mantra'er - som skal give mig den sande oplysning.
Og var jeg ikke katolik, ville jeg ikke modtage det, der i den den katolske kirke kaldes "det Allerhelligste", selv om stemningen, og menneskene omkring mig gør det ikke bare naturligt, men måske også vanskeligt at lade være. Jeg ville ikke foregive at tro på noget, som jeg ikke troede på.
Går jeg til kommunion ville jeg foregive, at jeg deler den katolske kirkes tro ( og dernæst ville det - følge reglerne - kræve, at jeg gik til skrifte mindst en gang om året ). Det ville være en synd, at modtage kommunionen, fordi det katolske kristne fællesskab i kommunionen er et udtryk for enhed med Gud og en tilkendegivelse af en fejring af den katolske kirkens lære om enhed, enhed med det hierarkiske fællesskab og sammenhold gennem sakramenterne. Desværre er der mange i dag, som ikke kender til kirkens lære, og derfor ikke tager deres tro alvorligt. Der er desværre nogen, der mener, at denne fremstilling blot er katolsk overfølsomhed, når kirken læser de eukaristiske tekster, som de de kristne i de første århundreder - og derfor udelukker, de, der ikke tror som katolikker, fra kommunionen. Men det er ikke tilfældet. Det er et spørgsmål om at tage sin tro alvorligt. Jeg skal her gøre opmærksom på, hvad Martin Luther selv har skrevet: "Den katolske messe er en vederstyggelighed", så når nogen (uanset om de er katolikker eller protestanter) uskyldigt eller tankeløst modtager, hvad den katolske kirke anser for helligt. Virker det for mig - og her vil jeg nødig fornærme nogen med god vilje - at man ikke udviser den tilstrækkelige værdighed og respekt.

Og svaret med det modsatte synspunkt fra pilgrimmen Bertholt:
Denne udførlige gennegang fra donjojoahnnes interésserer mig meget.
Men det er alt for nemt at sammenligne spørgsmålet om nadver fællesskab med ritualerne i islam, buddhisme eller hinduisme. Nej, denne sammenligning er helt forkert - her diskuterer vi et spørgsmål for kristne mennesker med samme tro på den treenige Gud. Vi har kun en bibel. Ordene i gudstjenesten fra Jesus er ens for os alle: "Dette er mit legeme, som hengives for jer ... gør dette til ihukommelse af mig".Jeg er ikke teolog og kan ikke konkurrere med niveauet for viden med donjojohannes og argumentere detaljeret. Men jeg kan ikke og vil ikke acceptere den nuværende ordning (nej til nadver fællesskab mellem kristne) De barriere, der er nu, er ikke harmløse eller uoverstigelige, og det er ikke tilstrækkeligt at påberåbe sig gensidig respekt . Jeg ser det manglende nadverfællesskab som en synd mod vor Herre, som har givet os et job, nemlig at vi forsøger at overvinde denne splittelse. Det betyder, at man invitere medlemmer af andre trosretninger til at fejre messen. Jeg vil gerne sige det så venligt, som jeg kan, at den katolske kirke skal undgå at domfælde de præster, der kan klare med deres samvittighed at invitere alle kristne til fælles kommunion/nadver.

tirsdag den 27. september 2016

Hvor lang er Caminoen - helt præcist ?

Der er næppe nogen, der kender den nøjagtige pilgrims-distance mellem Saint Jean Pied de Port og Santiago.
Camino Frances (oftest her i landet kaldt Caminoen) er ca 800 km lang, lyder svaret, når nogen spørger, om hvor langt der er at gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Det samme svar giver undertegne både her på siden, og når jeg holder foredrag om pilgrimsvandring. Men sandheden er, at der pt. næppe er nogen, der kender den officielle afstand. Pilgrimskontoret i Santiago sælger i dag et nyt certifikat til de pilgrimme, der ønsker det. På certifikatet angives, hvor mange kilometer, som pilgrimmen har gået for at nå målet, Apostlen Jakobs grav i Katedralen i Santiago. Her angives der en distance på 775 km fra Saint Jean Pied de Port.
Men det reelle er, at rutens længde har ændret sig år for år. Den er faktisk blevet længere - uden at jeg kan sige, hvor meget - siden en uformel gruppe pilgrimme begyndte at lave gule pile hele vejen engang i midten af 1980erne. Alene den nye lufthavn uden for Santiago betød en forlængelse af ruten med over 5 kilometer, men der er sket mange andre ændringer af forskellige årsager. Ruten skulle af hensyn til lokale interesser pludselig gå forbi en bestemt bar eller restaurant, ligesom den flere steder er ændret af sikkerhedsmæssige grunde, fordi den oprindelige rute af en spansk N-vej var for farlig, og endelig har nye bilveje, broer eller andet nybyggeri betydet en omlægning af ruten.
Så indtil videre må det nøjagtige svar på spørgsmålet lyde: Det ved jeg ikke. Det uformelle svar som hidtil: Ca 800 km.

søndag den 25. september 2016

Vejret på Caminoen !

Hvornår er det bedst at gå Camino Frances, så det hverken er for koldt eller varmt ?
Mange pilgrimme må - hvis de vil afsted - gå Camino Frances, når de har ferie. Men har man mulighed for at planlægge, kan det - for mange - svare sig at se lidt på vejret, selvom det ikke er muligt at sikre sig på forhånd. Jeg har gået Camino Frances i september 2006 med et temperatursving fra over 40 grader i skyggen i Burgos til minus 2 grader på vej op til O Cebreiro fra Villa Franca knapt 2 uger efter. Og i foråret 2012 (april-maj) gik jeg Via de la Plata og Via Sanabres (fra Sevilla til Santiago) i det mest ekstreme regnvejr for denne årstid i mands minde, så man ved aldrig. Men generelt er forår og efterår gode for rigtig mange nordboer. Herunder har I gennemsnittemperaturerne måned for måned. I skal dog være opmærksom på, at Napoleonsruten over Pyrenæerne fra Saint Jean Pied de Port formentlig er lukket i fem måneder fra 1. november til 1. april, så man i stedet skal gå over Valcarlos, hvis man vælger at gå "Caminoen" om vinteren. Bemærk at gennemsnittemperaturerne herunder gælder kun de få store byer undervejs - ikke højdepunkterne i bjergene, der generelt er væsentlig koldere, ligesom der mange steder ligger sne om vinteren. Graferne er taget fra http://www.jakobsweg.de/wetter/
Januar:

Februar:

Marts:

April:

Maj:

Juni:

Juli:

August:

September:

Oktober:

November:

December:

fredag den 23. september 2016

"Gode råd" til pilgrimme over 60 år

Det er ikke altid nyheder, som jeg finder på nettet og belemrer læserne af denne side med. Denne her er 3½ år gammel, men trods det - efter min opfattelse - stadig aktuel og læsbar. Det er en konklusion fra en mig ukendt pilgrim efter, at vedkommende havde været over en måned på Camino Frances i foråret 2013.
Just returned from the Camino. Advice to others 60+ years
Well that was an experience of a lifetime and something nobody who seriously wants to do the Camino should turn from.
Was it difficult? Not overly so.
Sure there were days when I was tired, hot, wet, had sore feet and on onew occassion had a honking great blister that put me off the road for a day, but if you are even moderately in shape, and remember you are not in a race, and do only what you are capable of doing per day, you will have the time of your life!
I did not start as a pilgrim, but I ended up as a person who firmly believes that Christianity is alive and well in people who walk the Camino and that God is great, and I do not mean that in a great religious type of way, with visions, or Halleluja choruses echoing through the land, He just is great and exists. ( I still swear like a trooper when things go wrong btw)
I left St Jean Pied de Port on 6 April and arrived in Santiago on 12 May. I left on my own and met dozens of the best people I have ever met in my life. I laughed more heartily than I have done in many years, I learned that charity between friends is invaluable, I have dozens of Facebook friends thanks to the Camino, all of whom I would welcome to my home, I saw the beauty of Spain, the wonders of large cities, the delights of tiny villages, heard cuckoos calling, cows mooing and sheep bleating, and smelt for days, dung and slurry that was being spread on fields. I never heard a cross word, or felt that I was ripped off in any way,in fact I had people track me down if I had over paid. Not once did I see see a police car with its siren sounding, nor fear anything untoward was possible.
I had a Rastafarian Russian surf board instructor fellow Caminoist (that is a story in its self!) tend, with care and tenderness to a bad blister I developed, and he used up his own precious first aid kit helping me and gave me a great pair of socks, a man, a month before I would never have dreamt of even speaking with. Now I know I could trust him completely.
The food was first class, the albergues were better than I imagined they would be, the whole exercise was cheaper than I thought, and I did not want to come back home at the end of it.
Yes you will experience challenges such as loosing your underwear inexplicably, finding you have adopted someone elses socks and sweating like a pig, but it is only underwear and I feel the benefit of losing 28 lbs to the point I now take two steps before my pants start to move, but I also lived amongst men and women from their 20s to their 80s who were a joy to be with and shared happiness and stories. I had no trouble sleeping and no trouble getting up in the morning. I soon got used to having a shower with a woman in the stall next to me. Inserting earplugs at night was just as natural as brushing my teeth, and I missed nothing of the creature comforts of home, what ever that may have meant.
If you want the time of your life, if you want to learn something incredible, if you want to see something fresh and with a different outlook on life, travel the Camino, and dont worry about the little things. You dont need peanut butter or to phone home every night. Go on, do something different. All the information about what you should do or bring is extremely well documented on this forum ten times over. Just do it. Buen Camino.

onsdag den 21. september 2016

Den glade vandrer kaldes jeg Camino is my Way

Fra tysk folkelied og lørdagspigerne til amerikansk pilgrimssang.
Jeg ved ikke, om man skal have passeret de 60 år for at have hørt denne sang (Den glade vandrer kaldes jeg) så mange gange, at det er lige, før det kan blive for meget. Da jeg for - ikke så forfærdelig mange år siden - gik bag en amerikansk pilgrim i starten af Camino Frances mellem Jean Pied de Port, gik han og sang denne sang hele tiden:
The happy walker is my name,
Camino is my way,
I walk about the whole day long,
Camino is my way:
Falleri, fallera,
Falleri, fallerahahahaha
Falleri, fallera,
Camino is my way.

Jeg kendte den nærmest alt for godt, men kunne først ikke komme i tanker om hvor fra: Men så dukkede den op i mit hoved på dansk, og pludselig var Giro 413 med lørdagspigerne meget nærværende på stien med de gule pile:

Den glade vandrer kaldes jeg,
for sorgløs er min færd.
Den endeløse landevej -
den står mit hjerte nær.
Falderi, faldera, falderi,
falde-ha-ha-ha-ha-ha-ha.
Falderi, faldera.
Alverden er min mor.

Jeg kunne kun første vers, men sang med på dansk mens jeg overhalede ham. Men hvordan var det nu lige det var. Er det ikke oprindeligt en tysk lied:

Der fröhliche Wanderer:
Mein Vater war ein Wandersmann
Und mir steckt's auch im Blut;
Drum wandr' ich froh so lang ich kann
Und schwenke meinen Hut.
Valeri, valera,
Valeri, valera ha ha ha ha ha,
Valeri, valera,
Und schwenke meinen Hut.

Jo med lidt hjælp fra net og leksikon kom det. Teksten blev skrevet af Florenz Friedrich Sigismund (1788-1857) en gang i første halvdel af 1800-tallet. Gik i glemmebogen, men genopfundet af Friedrich-Wilhelm Möller (der har skrevet den nuværende melodi) i 1950erne og - om ikke glemt, så - gået af mode siden da. Nu ser jeg den gengivet som pilgrimssang på diverse engelske hjemmeside med en lidt forandret tekst: Camino is my way , og det var altså det han sang; den amerikanske pilgrim lige foran mig på vej op af bakken, hvor sveden drev. Og nu er det blevet en engelsk pilgrimssang, som deles flittigt på nettet.
Og du kan også forsøge dig på tysk:

Der gute wander ist mein nam' ,
Camino ist mein weg,
Ich wandern' an die ganze tag,
Camino ist mein weg:
Falleri, fallera,
Falleri, fallerahahahaha
Falleri, fallera,
Camino ist mein weg.




mandag den 19. september 2016

Væggelus foretrækker rød-sorte soveposer !!!!!!!

I følge en artikel på nettet i Journal of Medical Entomology kan væggelus ikke så godt lide grønne og gule farver.
Væggelus er stadig et problem visse steder på herbergerne på diverse pilgrimsruter ( se historien fra 14.september i år ), selvom der de seneste år er gjort meget for at begrænse problemet. Franskmændene er - heldigvis - hysteriske i bekæmpelsen af væggelus, og rygsækken skal normalt sprøjtes ved ankomstsen til herberger, ligesom der er forbud mod at sætte dem på senge. I Spanien er de knapt så restriktive, men her er der også gjort meget. Nu læser jeg på en engelsk hjemmeside, at væggelus foretrækker visse farver. Der er gjort forsøg, der skulle vise, at væggelus helst angriber mennesker, der sover i rødt og sort. Det er Journal of Medical Entomology, der i en artiklen fra april, som jeg først er blevet opmærksom på nu, der under overskriften Adult Bed Bugs Prefer Red and Black, But Avoid Yellow and Green, som beskriver forsøgene. Artiklen kan læses på denne hjemmeside: https://entomologytoday.org/tag/bed-bugs/
Personligt er jeg aldrig blevet angrebet af væggelus, og jeg er indtil videre sluppet for at bringe noget af krybet med hjem efter en pilgrimstur. Og det på trods af, at min sovepose er - netop - sort og rød.


lørdag den 17. september 2016

Camino Portugues - nok en ny hjemmeside

Camino Portugues er blevet et virkelig pilgrimshit de senere år, og der kommer stadig mere information om ruten til kommende pilgrimme.
Forleden skrev jeg her på siden om en ny spansk hjemmeside, der beskrev Camino Portugues af kystruten. Nu er der nyt om "hovedruten". Den mest populære rute efter Camino Frances er de seneste år blevet Camino Portugues. I fjor (2015) valgte 43.137 af gå fra Portugal, og alt tyder pt på, at der vil være endnu flere, som har valgt ruten i år. I juli var der 8.081 på Camino Portugues. Undertegnede var selv på ruten i april-maj i år, og der var rigtig mange andre pilgrimme, især efter Porto, der synes at være udgangsbyen for langt de fleste. Nu er der nok en ny hjemmeside om Den centrale Portugisiske Jakobsvej.
(Her en pilgrim på vej ud Porto langs kysten. Foto af undertegnede) Den store interesse har ført til, at flere rejsebureauer, hoteller og andre services langs ruten nu også gør mere og mere opmærksom på sig selv, men for dem, der selv ønsker at planlægge, er der også langt mere hjælp at hente. Du kan læse mere om Camino Portugues her på siden. Jeg har gået ruten to gange og har opdateret mine indtryk her i sommer. Men det er jeg ikke ene om. En forholdsvis ny hjemmeside - som er lavet meget professionelt - har et hav af informationer, men KUN fra Porto. Den der ønsker at gå fra Lissabon eller Fatima - eller fra Lissabon over Fatima, må stadig søge hjælp andre steder.
Her adresse på siden, der henvender sig primært til tysk- og engelsktalende pilgrimme: http://www.caminho-portugues.hmcinternational.com/

fredag den 16. september 2016

En god pilgrimsoplevelse !!!

Om sommeren møder man ofte glade, syngende spanske pilgrimsgrupper på Caminoen, og det er ofte en rigtig god oplevelse.
Jeg har tit læst beretninger på især engelsk/amerikansk, men også på danske hjemmesider fra pilgrimme, der bare syntes, at spanske sommerpilgrimme i grupper bare er for meget. Selv har jeg ikke den oplevelse. Det er rigtigt, at det ikke går stille af, men det gør det sandelig heller ikke, når en gruppe danskere møder hinanden et sted, er på ferie sammen eller bare fylder hele fortorvet. En forskel er der efter min personlige erfaring. Spanske grupper har tit øje for andre end sig selv, hvor imod mange andre nationaliteter ofte har nok i deres eget og dermed ofte meget uhensynsfulde, når de optræder i en gruppe. Jeg faldt for nylig over denne beretning fra en kvindelig engelsk pilgrim, der havde valgt at gå sent denne sommer og som på forhånd "frygtede spanske pilgrimsgrupper". Hendes oplevelse blev en helt anden. En gang imellem er det opløftende ikke at blive bekræftet i sine "fordomme". Læs her:
As I've mentioned before, I had a blissful camino this Summer, probably made more perfect because I didn't expect it to be in the busy Summer time. Quiet, unrushed, peaceful...
I knew it would be different from Sarria but again, it wasn't bad at all. Even the albergue (O Durmiñento ) was surprisingly very empty and only 5 of us for dinner that night.
A day or so later, I forget where (there are 2 steep climbs on that stretch!), I found my self walking very close to a Spanish family/friends group. They were absolutely lovely but very loud and I longed for some peace... :oops: I first overtook them but
I also knew the hills were coming and I didn't feel up to distancing them sufficiently so.... I decided to stop and let them get well ahead.
Bless them!
They noticed and asked me if I was alright. I replied I just needed a rest and got out my bottle of water.
'Oh noooooo', they all cried. 'You can make it, walk with us! We'll all do it together, you'll see, stay with us and we'll all help each other'. And they waited for me before starting again!
I have tears in my eyes as I write this, believe it or not.
So much for my pre-conceived ideas about the 'loud peregrinos', they taught me a thing or two. :oops: What a lovely, lovely group of people.

torsdag den 15. september 2016

To tragiske afslutninger på pilgrimsfærden.

En ung spanier og en 41 Sydkoreaner er med et par dages mellemrum omkommet i bølgerne ved el Cabo Fisterra.
Hav, klipper og bjerge er ikke altid til at lide på. For forholdsvis få dage siden omkom en 25 årig spansk pilgrim, der efter endt pilgrimsfærd, var ude at bade ved Cobo Fisterra (Verdens ende), hvor mange Santiagopilgrimme slutter deres pilgrimsfærd - enten ved at gå de knapt 100 km over 3 dage fra Santiago eller ved at tage bussen fra Santiago til "Verdens ende". Og så igen i forgårs fandt man en rygsæk med penge, papirer med mere i klipperne på en 41 årig sydkoreaner, der - formentlig - ikke var ude at bade, men som faldt ned fra klipperne ved Fyrtårnet. Begge dødsfald er sørgelige afslutninger på en pilgrimsfærd.

onsdag den 14. september 2016

Nok en gang om væggelus !

Det tyske pilgrimsforum, Pilgerforum.de , spørger jævnligt deltagerne, om de er blevet bidt af væggelus. Tallene er ikke opmuntrende.
Væggelus er stadig et problem på jakobsvejene - primært i Spanien, viser en opgørelse fra det tyske pilgrimsforum, Pilgerforum.de. På hjemmesiden spørger man jævnligt deltagerne i diverse debatter om de er blevet bidt af væggelus. Jeg må erkende, at jeg ikke helt forstår deres statistik, og den efterfølgende debat på siden, er heller ikke så præcis, at jeg kan komme med helt nøjagtige oplysninger. Her først resultaterne gengivet direkte fra hjemmesiden:
Stand 12.11.2013 78,67 % Ungebissene (136 abgegebene Stimmen)
Stand 21.02.2015 79,00 % Ungebissene (320 abgegebene Stimmen)
Stand 21.04.2015 77,80 % Ungebissene (324 abgegebene Stimmen)
Stand 28.07.2015 77,50 % Ungebissene (326 abgegebene Stimmen)
Stand 17.09.2015 77,80 % Ungebissene (329 abgegebene Stimmen)
Stand 11.10.2015 77,20 % Ungebissene (334 abgegebene Stimmen)
Stand 13.11.2015 77,40 % Ungebissene (340 abgegebene Stimmen)
Stand 12.12.2015 76,80 % Ungebissene (345 abgegebene Stimmen)
Stand 22.01.2016 76,80 % Ungebissene (348 abgegebene Stimmen)
Stand 14.02.2016 76,10 % Ungebissene (358 abgegebene Stimmen)
Stand 24.04.2016 76,10 % Ungebissene (364 abgegebene Stimmen)
Stand 05.06.2016 76,40 % Ungebissene (374 abgegebene Stimmen)
Stand 01.08.2016 76,60 % Ungebissene (392 abgegebene Stimmen)
Stand 27.08.2016 76,60 % Ungebissene (401 abgegebene Stimmen)
Opgørelsen viser ( hvis jeg har forstået det rigtigt) det antal pilgrimme i procent af de afgivne stemmer, der IKKE er blevet bidt. Betyder det, at de øvrige næsten 1/4 af de afgivne stemmer ER blevet bidt, at de har været på et herberg, hvor der har observeret væggelus, eller at de har været sammen med andre pilgrimme på en af Jakobsvejene, som er blevet bidt. Jeg ved det ikke. Det ville for mig have været mere klart, hvis man spurgte/oplyste, hvor mange deltager i forum'et, der var blevet bidt af væggelus, samt hvor og hvornår.
Men hvis det skulle betyde, at 100 tyske pilgrimme ultimo august i år fortæller, at de er blevet bidt i indeværende år, er det et meget højt tal. Men uanset om tallet stemmer præcist viser opgørelsen, at væggelus stadig er et problem. Personligt har jeg kun med sikkerhed været på et herberg ( på Camino del Norte i 2012), hvor jeg ved selvsyn kunne konstatere, at medpilgrimme var blevet bidt om natten. Senere på samme pilgrimstur mødte jeg en anden pilgrim, der stadig havde væggelusbid, men om hun fik bid flere steder undervejs ved jeg ikke. I hele 2015 kom 18.869 tyske pilgrimme ind til Santiago. I år bliver tallet givet større, idet pilgrimsinteressen i Tyskland stadig er stigende. I august drejede det sig om 2.376 tyske pilgrimme, som jeg tror bliver til et højere antal her i september.

tirsdag den 13. september 2016

Rekordmange pilgrimme i Saint Jean Pied de Port

Rigtig mange ikke-spanske pilgrimme begynder deres pilgrimsfærd på Camino Frances de 2 første uger af september.
Flere hjemmesider melder i øjeblikket om overfyldte herberger på strækningen mellem Saint Jean Pied de Port og Pamplona. De seneste weekender skulle den ha' været helt galt i Roncesvalles, hvor der i følge enkelte pilgrimme var store problemer med at få en seng.
Her lidt fakta som viser, at der kan være noget om snakken. På pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port melder de i øjeblikket om et dagligt besøg af ca 400 pilgrimme dagligt, en - formentlig mindre - del kan være franske pilgrimme, der slutter deres tur efter at have gået fra Le Puy, men langt de fleste skal videre mod Santiago, og det er svært at skaffe plads til 400 pilgrimme hver nat i Roncesvalles, selvom jeg ved, at klostret og de mange frivillige gør meget for at skaffe alle en seng (eller madras), ligesom det kan knibe med at få plads (spisebilletter) til de to restauranter, så nogle pilgrimme må nøjes med automatmad eller måske endda sulte/faste.
Der opstod en lignende situation i september i fjor (2015). Der findes ikke tal for, hvor mange der går ud af Saint Jean Pied de Port dagligt med rygsæk på, men der findes en rapport fra 2015 på overnattende i klostret/herberget i Roncesvalles, dertil kommer de få, der går videre og overnatter efter Roncesvalles, samt pilgrimme, der bor i de 3 hoteller/pensioner ved klostret.
De travleste uger i 2015 var de første to uger i maj, den første uge af august og de første to uger af september 2015. I disse uger var der over end 300 pilgrimme pr. nat på klostret/herberget i Roncesvalles De havde 20 dage mellem 300 og 350 pilgrimme overnattende; 7 dage: mellem 350 og 400 pilgrimme overnattende, 2 dage mere end 400 pilgrimme. Det højeste antal blev registreret for lørdag den 1. august 2015: 467 pilgrimme.
(Her et billede fra en af skoreolerne i Herberget/klostret i Roncesvalles fra maj 2014). I fjor udjævnedes punklen af pilgrimme sig på den anden side af Pamplona/Puente la Reina, idet nogle pilgrimme gik langsommere og andre stærkere, ligesom der er flere små byer med overnatningsmuligheder. Men en ting står tilbage. De første uger af maj og første uger af september er blevet højsæson for ikke-spanske pilgrimme, der tager Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port.

mandag den 12. september 2016

Pilgrimsvandringen i Spanien spredes over året.

Antallet af Santiagopilgrimme vil næppe passerer 300.000 i år.
Der er her i september stadig rigtig mange pilgrimme på de forskellige jakobsveje/ Camino de Santiago i Spanien. Her lørdag-søndag er der kommet 3.192 pilgrimme ind til pilgrimsakontoret i Santiago, hvilket antyder, at der samlet er flere septemberpilgrimme på stierne i år end i fjor. Men samtidig er stigningen i antallet af pilgrimme denne sommer meget mindre end tidligere, og i august var der ovenikøbet et lille fald i antallet af pilgrimme i forhold til i fjor. Årets pilgrim nr. 200.000 blev nået i slutningen af august ti dage før pilgrim nr. 200.000 i 2015. I alt har der indtil nu været en stigning i antallet af pilgrimme i 2016 i forhold til de samme måneder i fjor på ca 4 %, hvilket er væsentlig mindre end de seneste års - næsten faste - stigninger i antallet på 10 % eller derover.
Og nu til det egentlige budskab: Ovenstående opgørelser tyder på, at der bliver stadig flere efterårs, vinter og forårspilgrimme, mens antallet af pilgrimme om sommeren er ved at stagnere på et godt nok højt niveau med 138.274 pilgrimme i de tre sommermåneder i indeværende år. Samtidig ser det ud til, at flere og flere jakobspilgrimme nu tager nogle af de andre pilgrimsruter i stedet for den stadig langt mest benyttede, Camino Frances. Det drejer sig først og fremmest om Camino Portugues ( der nu findes i flere variantrer), men også Camino del Norte.
De mange pilgrimme i vinterhalvåret har ført til, at flere og flere herberg nu holder åbent hele året. Det er altså blevet nemmere at gå i vinterhalvåret end tidligere, men skulle nogen få lyst, skal de dog huske at tjekke, hvilke herberger, der har åbent. I hele 2015 var der over 2.000 danske pilgrimme, der meldte sig på pilgrimskontoret i Santiago. Uden at have sikre tal, tror jeg, at der bliver flere danske santiagopilgrimme i år. Og mange af os danskere foretrækker at gå uden for de tre sommermåneder - ikke mindst på grund af varmen. Derfor lige et par informationer til jer ( der som undertegnede ) har planer om at tage afsted her i efteråret. Mange danske pilgrimme synes, at en tur på Camino Frances skal begynde på den franske side af Pyrenæerne i Saint Jean Pied de Port. Her skal man være opmærksomme på, at Napoleonsruten over Lepoeder formentlig lukkes den 1. november og først åbner igen den 1. april. Den forventede lukning skyldes de mange ( 70 redningsaktioner), som redningsmandskab måtte gennemføre i vinteren 2014/15, primært fordi pilgrimme havde opført sig uforsigtigt. I de fem måneder skal pilgrimme i stedet bruge den lettere rute over Valcarlos.
Dernæst skal man være opmærksom på, at den stadig mere populære Camino Primitivo ( som jeg skal prøve her i oktober) er meget vanskelig at bruge om vinteren på grund af sne, ligesom stort set alle herberger på ruten er lukket.
Alt i alt bliver der altså flere pilgrimme i 2016 end i 2015, hvor 262.259 meldte sig på pilgrimskontoret, men det magiske tal på 300.000 nås IKKE. Og spørgsmålet er, om afmatningen denne sommer betyder, at pilgrimstrenden er ved at nå sit maximum, eller om pilgrimmene bare spreder sig mere over året, samtidig med at Spanien ikke længere er det eneste pilgrimsland. I Frankrig, Tyskland og ikke mindst Italien meldes der om flere pilgrimme på stierne, selvom der ikke er nær så gode statistiske information, som den der laves på pilgrimskontoret i Santiago.

søndag den 11. september 2016

Ny hjemmeside for portugisiske kystrute

Der er efterhånden en del pilgrimme, der går langs kysten fra Porto til Santiago.
På denne adresse http://www.caminoporlacosta.es/ finder du en ny hjemmeside med den forholdvis nye portugisiske kystrute til Santiago - desværre kun på spansk - hvor du kan se de enkelte etater (Etapas) med længder, herberger og kort, som dog er lidt besværlige at få frem. Den "rigtige" pilgrimsrute går inde i landet nogenlunde direkte fra Lissabon til Santiago. Nogle pilgrimme går i dag af variantruten over Fatima, men langt de fleste starter deres pilgrimsfærd i den nordportugisiske by Porto. I en - efterhånden - del år har det været almindeligt at gå den første etape efter Porto langs kysten for at undgå industrikvarteret lige nord for byen. Derefter har turen så gået tilbage til den "rigtige" rute, men da undertegnede i foråret tog turen fra Fatima, mødte jeg rigtig mange pilgrimme, der tog det meste af vejen til Santiago langs kysten - et enkelt sted ved hjælp af en minifærge. Ruten er nu afmærket hele vejen, ligesom herbergerne skyder op langs hele ruten. Hjemmesiden, der er nævnt ovenfor, er en officiel spansk hjemmeside.
Personligt tog jeg her i foråret kun de første ca 25/30 km ud af Porto af kystruten, derefter vendte jeg tilbage til den centrale pilgrimsrute, selvom det en gang undervejs - jeg aner knapt hvordan - lykkedes mig at "fare vild" og ende på kystruten, hvilket gav en meget lang dag med ømme fødder, før jeg igen var på centralruten.
Her et billede fra kystruten på strækningen Porto - Vilar do Conde.

lørdag den 10. september 2016

Usædvanlig beretning om at fare vild på Caminoen !

Det britiske ægtepar, der fornylig for vild i Pyrenæerne på strækningen mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles fortæller nu deres beretning.
Historien er utrolig og meget lærerrig for os nordboer, der ind imellem tror, at vi sagtens kan klare en tur i bjergene uden at følge rådgivningen fra de lokale. Her nedenunder får I en web-adresse, hvor de selv fortæller deres Odyssé over Rolandspasset. Der er en information i artiklen, som jeg giver et par ord med på vejen. Der står i artiklen om en dame på turistbureauet i Saint Jean Pied de Port. Af beskrivelsen er jeg ikke i tvivl om, at det IKKE er turistkontoret, de har besøgt, men pilgrimskontoret, som er bemandet af frivillige. Her får de gode råd og vejledning, som de ser stort på. Ægteparret er meget ærlige og åbne i deres beskrivelse, selvom de godt er klar over, at de selv er skyld i deres problemer. Men heldigvis slap de fra "eventyret" med livet i behold. Læs selv deres "utrolige" beretning på denne adresse:
http://www.thelocal.es/20160905/lost-british-couple-camino-santiago

fredag den 9. september 2016

Færrest pilgrimme på Via de la Plata

De pilgrimme, der synes, at der er lidt for mange pilgrimme på Camino Frances og Camino Portugues, kan tage en af de andre spanske jakobsveje.
Der er ikke de store forskydninger i august i forhold til andre måneder i år, når det gælder hvilke pilgrimsruter i Spanien, der er mest benyttet. Listen er ikke forandret væsentligt de seneste par år. Et enkelst ændring er dog værd at bemærke.
Via de la Plata og Camino del Norte var stort set lige populære hos pilgrimmene for få år siden, men sådan er det ikke mere. Nu er der væsentlig flere pilgrimme på Nordruten. Her listen for august offentliggjort af pilgrimskontoret i Santiago:
Camino Frances: 32.214 pilgrimme (59,98%); Camino Portugues 9.987 (18,59%); Camino del Norte 4.445 (8,28%); Camino Primitivo 3.020 (5,62%); Camino Ingles 2.192 (4,08%); Via de la Plata 1.441 (2,68%); Muxia-Finisterre 245 (0,46%); Camino de Invierno 68 (0,13%).
Og i går torsdag kom der 1.399 pilgrimme ind til Santiago, så selvom pilgrimmene foran pilgrimskontoret her i september ikke skal tælles i tusindvis, så er der stadig mange på stien.

onsdag den 7. september 2016

Hedebølge i Galicien i disse dage

Det er tæt på varmerekord for september i Galicien lige nu. Pilgrimmme på vej til Santiago må døje med 40-42 grader.
Flere pilgrimme tæt på Santiago er begyndt at gå om natten - ofte i større grupper, fordi varmen i dagtimerne for mange pilgrimme "bare er alt for meget". I følge la Voz de Galicia blev temperaturerne i går målt til 42 grader, og det gælder i øjeblikket alle ruterne på vej ind, altså både Camino Frances, Camino Protugues, Via de la Plata og Ingles, og varmen er ikke meget anderledes for de pilgrimme, der fortsætter mod Finisterre.
For de der lige er begyndt at gå eller skal gå fra Saint Jean Pied de Port, kan det oplyses, at der ventes 35 grader i Pamplona i dag, det samme i Logrono og lidt højere i Burgos, men allerede torsdag skulle det på første 1/3 af Camino Frances være slut, omkring Pamplona skulle der endda komme lidt regn. Og på middagsbordet, højsletten mellem Burgos og Leon, er det lige nu ulidelig varmt, men her skulle det også hjælpe lidt i slutningen af ugen.
Opdateret kl. 10,47: PILGRIM DØD AF VARME
En 71 årig pilgrim døde for et par dage siden på 2. etape af Via de la Plata efter Sevilla i skovområdet/naturparken Sierra Norte de Sevilla på ​​Camino de Santiago mellem Castilblanco de los Arroyos og Almadén. Han døde formentlig på grund af varme. Det var over 40 grader varmt. I følge ABC.ES ( læs selv http://sevilla.abc.es/provincia/sevi-muere-peregrino-camino-santiago-golpe-calor-almaden-201609042247_noticia.html ) var den 71 årige engelsk pilgrim. På herberget i Guillena skulle de - stadig i følge ABC - have advaret pilgrimmene mod varmen på næste etape, idet det gennem naturparken skulle være for varmt til at gå.

tirsdag den 6. september 2016

Efterårets pilgrimstræf bliver den 28. oktober

Denne gang med fokus på Via Francigane, men det er også muligt at høre nyt om de spanske pilgrimsruter.
Den gruppe pilgrimme, der de seneste par år har sat hinanden stævne ved pilgrimstræf i katolske kirker i Københavnsområdet, holder pilgrimstræf fredag, den 28. oktober. Denne gang i Sankt Ansgar domkirke i Bredgade i midten af København. Træffet indledes med pilgrimsmesse i Sankt Ansgar kl. 17.00, hvorefter der er fællesspisning med pilgrimsvandring og pilgrimsruter på dagsordenen. Alle pilgrimsinteresserede er velkommen til at deltage.
På træffet bliver der sat særlig fokus på pilgrimsvandring af Via Francigena, der går fra Canterbury til Rom (ialt 1.900 km ), hvoraf de sidste 1.100 km fra Schweiz til Rom i dag er afmærket, ligesom der er er herberger og anden overnatning, samt diverse trykte pilgrimsguide for denne rute. Sognepræsten i Sankt Ansgar, Daniel Nørgaard, har nylig gået dele af ruten i Italien, og han vil give et lille oplæg om at gå på netop Via Francigena.
Derudover vil pilgrimme, der i år har gået på Camino Portugues, Camina Frances, Camino del Norte og Camino Primitivo deltage i pilgrimstræffet, således at det er muligt at spørge mere ind til disse ruter, samt få svar på spørgsmål om pilgrimsvandring i almindelighed.
Af hensyn til gennemførelsen af arrangementet (indkøb af mad m.m.) vil arrangørerne gerne have tilmelding via www.jakobsvejen.dk 's e-mailadresse: jakobsvejen@gmail.com
Alle - både garvede pilgrimme, kommende pilgrimme eller de, der har en ide om, at de en gang kunne have lyst til at gå pilgrimvandring - er velkommen.

mandag den 5. september 2016

Bør det koste penge at gå over Pyrenæerne !

Debat i Spanien efter at en redningshelikopter for nylig - nok engang - måtte rede pilgrimme, der opførte sig "temmelig idiotisk".
Redningsaktionen for 3 uger siden på den fransk-spanske grænse nær vandrestien mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles på pilgrimnsruten til Santiago har ført til ny debat i Spanien, fordi redningstjenesten nu kræver, at de to briter, der blev reddet, selv betaler for omkostningerne. Det samme skete tidligere på året, da to brasilianere var gået over bjergene i snestorm, og til alt held reddet ned. Skal alle pilgrimme betale en slags forsikring i Saint Jean Pied de Port, før de går over, eller skal de spanske og franske myndigheder, som det er blevet almindeligt de allerseneste år, prøve at få penge ud af de personer, som de har reddet.
Historien med de to britter, der blev reddet i midten af august, har været beskrevet temmelig detaljeret i flere britiske medier bl.a. Daily Mail, hvor du på deres hjemmeside, stadig kan læse en beretning på denne adresse: http://www.dailymail.co.uk/news/article-3744990/British-walkers-lost-five-days-Camino-Santiago-trail.html.
Historien er i mit sammenfatning følgende: To briter forlader Saint Jean Pied de Port om eftermiddagen kl. 16.00 for at gå over Pyrenæerne af Napoleonsruten til Roncesvalles. De har store rygsække og går i klipklappere. Vejret er strålende og i følge diverse beskrivelse var natten stjerneklar. De farer vild og løber rundt i bjergene i fem døgn, hvor de lever af vand fra kilder og vandpytter, før de får sendt en alarm afsted via deres mobiltelefoner. Fra en helikopter ser redningsmandskabet et stort kors, lavet af tøj, tæt på vandrestien/pilgrimstien ikke langt fra den spanske grænselandsby Valcarlos. Og hvad så ?
Er det farligt at gå i Pyrenæerne og skal der betales "forsikringsafgift" ?, lyder debatten på diverse medier - bl.a. mange spanske. Når jeg læser reportagen fra Daily Mail på nettet, hvor de bl.a. nævner de seneste års dødsfald på Napoleonsruten, får man nærmest på fornemmelsen, at ruten er livsfarlig. Jeg har - som før beskrevet - gået ruten flere gange, og jeg er ikke enig i beskrivelsen. Man kunne lige så godt opkræve forsikringsafgift for badning i Vesterhavet, idet der gælder den samme grundregel ved badning som ved vandring i bjergene - tænk dig om. Undersøg forholdene, før du tager afsted. De lokale ved, hvornår man kan gå over, og hvornår man ikke kan gå over. Det er kendetegnede for de beretninger, som jeg har læst de seneste år om pilgrimme, der er faret vild i Pyrenæerne, at de har "gået med hovedet under armen". Der går over 70.000 pilgrimme over Pyrenæerne hvert år, og det er meget få, der kommer i vanskeligheder. Langt de fleste går nemlig ind på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port, før de går over. Her informeres de om vejrforhold, ligesom de får udleveret et rimelig detaljeret kort. Dernæst er ruten i dag afmærket, så det er svært at fare vild, ligesom der er sat nummererede stolper op over hele toppen ved Leopoder-bjerget, så pilgrimme i eventuelle problemer kan kalde hjælp og beskrive nøjagtig, hvor de er. Tæt på toppen findes der to nødhytter.
Det er min fornemmelse (eller påstand), at langt de fleste af de pilgrimme, der kommer galt afsted, selv har opsøgt eventyret. (Ja, jeg ved godt, at det ikke gælder alle).
En stor del af de pilgrimme, der har modtaget hælp (eller direkte er døde) har været brasilianere (og i de senere år også Sydkoreanere). En af de første bøger - i vor tid - der blev skrevet om Caminoen, var brasilianeren Paulo Coelhos bog Pilgrimsrejsen. Bogen blev en bestseller og er - formentlig - en af årsagerne til, at Caminoen til Santiago pludselig blev så kendt. I bogen er han 5 dage om at gå fra Saint Jean Pied de Port til Roncesvalles - en tur, der normalt tager max 7-8 timer. Han sover under åben himmel, drikker vand af kilder og lever af fisk. Er nutidens brasilianere ude på at gøre ham kunsten efter ? Og sydkoreanerne, som har været i problemer de senere år, er ofte pilgrimme, der kun taler koreansk og som bevæger sig afsted med app og en koreansk skrevet guide. De seneste vintre har folk fra koreanske ambassader været stationeret i Saint Jean Pied de Port for at rådgive disse pilgrimme, fordi franske og spanske redningsmandskaber i vinteren 2014/15 havde over 70 udrykninger på Napoleonsruten primært efter sydkoreanere. Så med andre ord: Vi pilgrimme kan sagtens gå over Pyrenæerne, hvis bare vi tænker os lige så meget om, som vi plejer at gøre, når vi bader i Vesterhavet. Undersøg forholdene, før du går. Er vejrudsigten OK, kan du tage turen over Leopoder (Napoleonsruten) Er den ikke OK, så vent og se eller tag den anden rute over Valcarlos.

søndag den 4. september 2016

Vil du helst bo på klostre på Caminoen - så se her !

Hvis du skal gå Camino Frances i efteråret og gerne vil overnatte på kristne herberger med mulighed for messe, tidebønner og lignende kan du få en særlig guide. (kun på fransk)
Jeg har før her på siden (16. august: Fransk guide til kristne pilgrimme) beskrevet Guide des haltes, der er en lille få grams guide, der beskriver hvilke klostre og kirkelige herberger, der er på pilgrimsruterne, samt giver oplysninger om almindelige messer, særlige pilgrimmesser eller tidebønner, det som pilgrim er muligt at deltage i. Guiden er på fransk, men symboler samt informationer er lette at læse - også for ikke fransk kyndige.
Det er et kristne fællesskab af pilgrimme, der laver disse guides, som egentlig skulle kunne fås via nettet, men jeg har nu erfaret, at det ikke rigtigt virker. Derfor denne brugsanvisning:
1) Slå op på http://www.webcompostella.com/preparation/guide-des-haltes/ og find ud af hvilket guide du har brug. Hvis du skal gå på Camino Frances (Saint Jean Pied de Port til Santiago) hedder guiden Guide des haltes Chrétiennes, Le Camino Frances ( De Roncevaux à Santiago ).
2) Lav en svarkuvert med egen navn og adresse og send den til
Association Webcompostella
7 place du ruisseau
43290 Montfaucon en Velay
France

det koster 25. kr i danske frimæker.
3) Læg en 5 Euro-seddel i brevet til dækning af udgivernes udgifter til franske frimærker.
4) Du vil så i løbet af en uges tid modtage guiden, der opdateres en gang årligt.

lørdag den 3. september 2016

Kun svag stigning i antallet sommer-santiagopilgrimme

Mange unge - oftest spanske kristne ungdomsgrupper - går om sommeren.
Mens august 2016, som beskrevet her på siden i går, for første gang i mange år havde lidt færre Santiagopilgrimme end året før, er der samlet set kommet flere pilgrimme ind til Santiago i de tre sommermåneder i år end der gjorde i fjor. Der kom 138.274 pilgrimme til Santiago i juni, juli og august i år mod 135.520 i de samme måneder i 2015, viser tal fra pilgrimskontoret i Santiago. Men en væsentlig ændring er der sket denne sommer i forhold til tidligere år, nemlig at den eksplosive stigning i antallet af pilgrimme, der har fundet sted de seneste 25-30 år, i år er fladet ud, og det store ubesvarede spørgsmål er derfor: Er antallet af pilgrimme (pilgrimstrenden/moden) toppet og på vej ned, har den lagt sig på et fast niveau, eller er det bare en midlertidig opbremsning ?
Uanset hvad, vil det for den enkelte pilgrim stadig opleves, som om der er rigtig mange pilgrimme på stien, også her i september-oktober, hvor der traditionelt er mange nordiske (danske) pilgrimme, ofte aldersmæssigt lidt grå i toppen, der drager på pilgrimsfærd i Spanien. Der vil stadig være mange på stien, og hvis man tager Camino Frances (Oftest her i landet omtalt som Caminoen), vil der være pilgrimme så langt øjet rækker både foran og bagved, når man går på stien.
Der er meget lidt forskydning i profilen på de pilgrimme, der har gået i sommer, i forhold til de seneste års sommerpilgrimme. I august var der - imodsætning til om foråret, efteråret og vinteren, langt flere spanske pilgrimme på stien. Nemlig 6 ud af hver 10. De spanske pilgrimme går i gennemsnit en kortere rute end ikke-spaniere, idet mange starter i Sarria (Camino Frances) eller Tui - grænsebyen til Portugal (Camino Portugues), mens mange ikke-spaniere starter i Saint Jean Pied de Port (Camino Frances) eller før på ruten i Frankrig eller for de fås vedkommende endnu længere væk, samt i Porto på Camino Portugues. En enkelt pilgrim er i august ankommet til Santiago efter at have taget turen helt fra Danmark, hvilket normalt tager omkring 3½-4 måneder.
32.214 pilgrimme er i august gået ind i Santiago af den Franske rute, mens 9.987 er gået ind af den Portugiske rute, så i praksis har de ankomne pilgrimme næppe bemærket, at der i august i år var lidt færre pilgrimme end i fjor.
Gennemsnitsalderen er fortsat væsentlig lavere om sommeren end resten af året. Der er stort set en ligelig fordeling mellem kønnene (48 % kvinder 52 % mænd) hvilket er tæt på årsgennemsnittet, hvor kvinderne dog haler yderligere end på mændene. En større forskel er der i motiverne for at gå. 45 % - eller over 24.000 pilgrimme - nævner, at de går til Santiago primært af religiøse grunde, 45 procent, at de går af blandede motiver religiøse/kulturelle grunde, mens 10 procent går af kulturelle, sportslige eller andre ikke-religiøse grunde. De 10% ikke-religiøse passer meget godt med årsgennemsnittet, men imellem de to andre grupperinger er der flere pilgrimme om sommeren, der går af rent religiøse grunde. Mange spanske kristne ungdomsgrupper går om sommeren/i ferietiden, oftest sammen med ungdomspræsten, og ofte kun fra Sarria, hvilket altså afspejles i statistikken.

fredag den 2. september 2016

Fald i antallet af Santiagopilgrimme i august

August blev den første måned i årevis, hvor pilgrimskontoret i Santiago har kunnet konstatere et fald i antallet af ankomne pilgrimme i forhold til samme måned året før. Det blev til 53.712 pilgrimme i august i år i forhold til 54.796 i 2015 - altså 1.084 færre pilgrimme. Det er den første måned i år, hvor der har været færre pilgrimme i forhold til den tilsvarende måned i 2015. Det er endnu for tidligt at sige, om trenden med at gå som pilgrim til Santiago er toppet. August har i årevis været den måned med allerflest pilgrimme. Jeg vender de kommende dage tilbage med mere information om køn, nationalitet og alder på pilgrimmene, ligesom jeg vil lave en sommerliste over hvilke pilgrimsruter i Spanien, der har været de mest benyttede.