De pilgrimme, der synes, at der er lidt for mange pilgrimme på Camino Frances og Camino Portugues, kan tage en af de andre spanske jakobsveje.
Der er ikke de store forskydninger i august i forhold til andre måneder i år, når det gælder hvilke pilgrimsruter i Spanien, der er mest benyttet. Listen er ikke forandret væsentligt de seneste par år. Et enkelst ændring er dog værd at bemærke.
Via de la Plata og Camino del Norte var stort set lige populære hos pilgrimmene for få år siden, men sådan er det ikke mere. Nu er der væsentlig flere pilgrimme på Nordruten. Her listen for august offentliggjort af pilgrimskontoret i Santiago:
Camino Frances: 32.214 pilgrimme (59,98%); Camino Portugues 9.987 (18,59%); Camino del Norte 4.445 (8,28%); Camino Primitivo 3.020 (5,62%); Camino Ingles 2.192 (4,08%); Via de la Plata 1.441 (2,68%); Muxia-Finisterre 245 (0,46%); Camino de Invierno 68 (0,13%).
Og i går torsdag kom der 1.399 pilgrimme ind til Santiago, så selvom pilgrimmene foran pilgrimskontoret her i september ikke skal tælles i tusindvis, så er der stadig mange på stien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar