søndag den 4. september 2016

Vil du helst bo på klostre på Caminoen - så se her !

Hvis du skal gå Camino Frances i efteråret og gerne vil overnatte på kristne herberger med mulighed for messe, tidebønner og lignende kan du få en særlig guide. (kun på fransk)
Jeg har før her på siden (16. august: Fransk guide til kristne pilgrimme) beskrevet Guide des haltes, der er en lille få grams guide, der beskriver hvilke klostre og kirkelige herberger, der er på pilgrimsruterne, samt giver oplysninger om almindelige messer, særlige pilgrimmesser eller tidebønner, det som pilgrim er muligt at deltage i. Guiden er på fransk, men symboler samt informationer er lette at læse - også for ikke fransk kyndige.
Det er et kristne fællesskab af pilgrimme, der laver disse guides, som egentlig skulle kunne fås via nettet, men jeg har nu erfaret, at det ikke rigtigt virker. Derfor denne brugsanvisning:
1) Slå op på http://www.webcompostella.com/preparation/guide-des-haltes/ og find ud af hvilket guide du har brug. Hvis du skal gå på Camino Frances (Saint Jean Pied de Port til Santiago) hedder guiden Guide des haltes Chrétiennes, Le Camino Frances ( De Roncevaux à Santiago ).
2) Lav en svarkuvert med egen navn og adresse og send den til
Association Webcompostella
7 place du ruisseau
43290 Montfaucon en Velay
France

det koster 25. kr i danske frimæker.
3) Læg en 5 Euro-seddel i brevet til dækning af udgivernes udgifter til franske frimærker.
4) Du vil så i løbet af en uges tid modtage guiden, der opdateres en gang årligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar