søndag den 30. oktober 2016

En ode til Botafumerio'en

For mange pilgrimme har det store røgelseskar, der er navngivet, Botafumerio, i katedralen i Santiago en helt særlig betydning ved afslutningen af deres pilgrimsfærd.
Nogle gange finder jeg små historier på andre hjemmesider, som jeg mener er så sjove, interessante eller direkte inforamrende, at jeg gerne vil dele dem ud her på www.jakobsvejen.dk.: Her kommer en ode til"ære" for det store røgelseskar i katedralen i Santiago, som stort set alle pilgrimme, der kommer ind til Santiago efter endt pilgrimsfærd, ser svinge frem og tilbage, så man næsten føler, at det ryger ud gennem tårnet. For nogle pilgrimme - og især mange turister - er det et særligt højdepunkt ved besøget i Santiago. Oden her er taget fra en engelsksproget hjemmeside: https://www.caminodesantiago.me/ (forfattern er ukendt).
Jeg har ikke forsøgt at oversætte det:
The Botafumerio
The iron shovel clanked against the stone floor as the scarlet robed tiraboleiro bent and filled it with chunks of ebony coal. Again and again, the shovel scraped until 40 kilograms of dark rock filled the silver thurible, or incense burner. Also known as a censer, the empty container was the size and weight of a small man curled into the fetal position. Filled with coal, it took eight of Santiago de Compostela’s strongest Spanish men gripping the knotted ends of heavy ropes to lift it.
The tiraboleiro reached into his black velvet bag and withdrew half a handful of resin pellets. Frankincense and myrrh, precious scents used to honor the magi’s gifts to baby Jesus, pinged as they fell between the coals. Frankincense, more valuable than even gold, offered a priceless gift for the newborn king. Myrrh, however, was used to embalm bodies and symbolically foretold the death of the Savior. Still used two thousand years later, the resin crackled as the tiraboleiro lit the spices with a candle flame. A low fire sizzled among the coals and the first heady scents enveloped the altar a few feet in front of me.
Burning embers gave off a warm, woody scent, though not nearly enough to cover the fetid odor of pilgrims gathered in the cathedral. The crowd had walked eight hundred kilometers over many weeks to pay homage to the bones of St. James, apostle of Jesus. They arrived in the cathedral sweaty and unkempt, trusting their souls would be cleansed by the grace of God, even if their bodies were not.
The priest finished the sacrament of communion, covered the ornate chalice with an embroidered cloth and deftly nodded at the men. In unison, the eight pulled the heavy ropes straight down to the stone and I could hear the rustle of their crimson cassocks mixed with the sharp inhale of their exertion. The censer dropped heavily and the tiraboleiro pulled in unison again. The dry, heavy rope squeaked as it ran through the pulley far above my head in the cathedral’s dome. The silver vessel plunged and then picked up momentum. As it fell, it looked as though the censer would strike the tiraboleiros and kill them. But they pulled in unison again and it swung faster and faster, building a steady rhythm. Suddenly, it took off on a trajectory of its own and swayed in an enormous arc. The whoosh of the breeze caressed my face as it swung and I heard snaps as oxygen fed the embers and flames exploded. Down, almost to the floor, until the eight pulled yet again at the last instant and rescued it from crashing to earth. Up it swung to the ceiling, roaring to life as the pellets caught fire and burst into billows of white smoke.
The Psalmist King David wrote “Let my prayer rise like incense.” I heard murmurs around me and, like David’s prayers, the pilgrims’ words co-mingled with the sweet smoke on their way to heaven. The frankincense and myrrh filled the vastness with a pungent, woody odor.
They say the censer flew out the highest window while Catherine of Aragon celebrated mass on her way to marry Henry VIII. I can imagine the shattering glass and screams of the congregation as the tiraboleiros fell to the floor, suddenly devoid of their earthly weight. I wonder if Catherine’s prayers also flew out the high window that day, an omen of her doomed marriage.
I like to think my own prayers rose on the momentum of the heavenward smoke, grateful for a little extra boost!
Og her ved siden af hundredevis af pilgrimme, der forsøger at få et foto af Botafumerio'en, mens den i stor fart passerer kirkehvælvingen. Fotoet er fra medio oktober i år, hvor store dele af katedralen stadig er under restaurering.

lørdag den 29. oktober 2016

Nordtysk pilgrimsvej med overnatning i præstegårde

Pilgerweg Mecklenburgische er navnet på en ca 250 km lang pilgrimsvej/vandrevej rundt om søerne i det centrale Mecklenburg, som ligger under 200 km syd for Rostock.
Den tyske delstat, Mecklenburg, og en masse frivillige har de seneste år udviklet en pilgrimsrunde/vandretur der går i en cirkel på ca 250 km fra Friedland over Neubrandenburg i nord til Fürstenberg i syd.
Undervejs er det muligt at bo donativo eller for et forholdsvis billigt beløb i præstegården eller hos private. Der er lavet en glimrende hjemmeside, der beskriver hele ruten med telefonnumre og adresser på overnatningsstederne, der dog de fleste steder ønsker en melding i forvejen. Ruten er en natur og kulturrute, der passerer mange lokale kirker og ikke mindst de mange søer i det centrale Mecklenburg. Og så - set med sjællandske øjne - rimelig tæt på. Det tager under en dag at køre i bil derned, hvis man tager en morgenfærge fra Rostock. Du/I kan læse mere på denne - meget informative - hjemmeside: http://www.pilgerweg-mecklenburgische-seenplatte.de/Start.165.0.html
Kort over ruten nederst på siden, men først to forslag til rundvandring:
Teilstrecke A Friedland – Neubrandenburg – Neustreltz – Mirow: 101 km
1. Friedland 0,0 Pleetz (Gutshaus) 5,2– Roga (Kirche) 7,8 - Staven Abzweig bei Kirche 12,2
2. Staven – Magdalenenhöh 2,5 – Neuenkirchen 4,2 – Abzweig Datzeweg 7,6 – Küssow (Kirche) 12,4 – Abzweig Fritscheshof 13,9 – Abzweig Michaelskirche 17,4 – Johanneskirche 19,4
3. Neubrandenburg – Gatscheck (Schiff) 7,3 – Alt Rehse 11,5 –Wustrow 14,0 – Zippelow (Abzweig) 17,0 – Prillwitz 18,8
4. Prillwitz – Hohenzieritz 3,3 – Carlshof 7,9 – B 96 11,0 – Neustrelitz (Markt) 14,5
5. Neustrelitz – Zierke 2,5 – Userin 11,0 – Groß Quassow 14,3 – Wesenberg (Camp Kl. Labus) 20,0; weiter Wesenberg Markt 22,4 km
6. Wesenberg (Kl. Labus) – Leussow 6,1 – Mirow 13,5 km

Teilstrecke B Neubrandenburg – Burg Stargard - Fürstenberg – Mirow 121 km
1. Neubrandenburg – Hinterste Mühle 3,3 – Papiermühle 5,5 – Burg Stargard (Markt) 9,5 – Holldorf 15,0 – Ballwitz 16,8 – Zachow19,4 km
2. Zachow – Wanzka 8,5 – Rödlin 10,5
3. Rödlin – Carpin 6,6 – Bergfeld 9,5 – Steinmühle 14,5
4. Steinmühle – Goldenbaum 2,5 – Herzwolde 6,0 – Wokuhl 9,5 - Dabelow 15,1

5. Dabelow – Alt Thymen 2,0 – Fürstenberg 9,8 ( Waldweg 10,5)
6. Fürstenberg – Steinförde 6,4 – Klein Menow 8,0 – Försterei Priepert 11,5 – Camp Ziernsee 14,3 – Priepert 18,6
7. Priepert – Hartenland 1,8 – Wustrow 7,1
8. Wustrow – Drosedow 5,5 – Diemitz 13,5
9. Diemitz – Schwarz 10,8 - Mirow 18,7

fredag den 28. oktober 2016

Det er stadig billigt at gå i Spanien !

Et budget på 30 Euro om dagen til alle fornødenheder kan stadig klare en hel pilgrimsrute i Spanien uanset hvilken du vælger.
Alt afhænger selvfølgelig af, hvor sparsommelig man er. Men når jeg gang på gang får spørgsmålet om økonomi på "Caminoen", er det selvfølgelig fordi det er vigtigt for de fleste førstegangspilgrimme at vide, hvad det egentlig koster at gå en pilgrimsrute. Generelt er det min erfaring, at Spanien og Portugal er langt de billigste lande. Hvis du går af den Portugiske rute (Camino Portugues) helt fra Lissabon eller Fatima, bør du dog være opmærksom på, at overnatning kan være noget dyrere, før du når til Porto, hvorefter ruten har flere "rigtige" pilgrimsherberger og dermed også pilgrimspriser. I Portugal skal du også være opmærksom på et særligt portugisisk fænomen, når du bestiller mad, idet det kan forekomme, at du får mere end du har bestilt. Læs mere her på siden under 29. marts 2016.
Jeg har lige her i september-oktober gået af Camino del Norte og Camino Primitivo. Jeg har enkelte gange undervejs boet på eneværelse, men primært på herberger. Jeg har flere gange undervejs vasket tøj på maskine og brugt tørretrummel (til svingende priser) - trods det har 30 Euro om dagen været mere end rigeligt. Jeg har drukket kaffe flere gange i løbet af formiddagen, spist menu del dia'er, men også lavet mad i fællesskab med andre pilgrimme.
Frankrig er lidt dyrere end Spanien, men her er den samlede døgnpris ofte lettere at overskue, idet mange herberger har en pris for en seng, aftensmad og morgenmad. Jeg har tidligere gået i Frankrig for omkring 40 Euro om dagen. Standarden på herbergerne i Frankrig er oftest højere end i Spanien/Portugal.
Tyskland/Østrig er generelt dyrere end i Frankrig. Her er det godt at gå to sammen af hensyn til besparelserne på dobbeltværelser. Prisen for et døgn kan godt passerer 50 Euro pr. person. De højere priser gælder især overnatning, idet herberger som i Spanien, Portugal og Frankrig er en sjældenhed, så alternativet er små hoteller og Zimmer Frei - Også mange klostre er en slags hoteller/pensioner med forholdvis høje priser set i forhold til de spanske/franske.
Italien er langt det dyreste land - både på grund af overnatning og restaurantpriser.
Jeg har her ikke medtaget Norden, herunder hærvejen, hvor jeg ikke selv har gået. Hvis det er priserne her du går efter bør du se på andre hjemmesider.
Udgifter i Spanien
I Spanien koster en seng på et herberg generelt et sted mellem 5 og 10 Euro. I de kommunale herberger i Galicien (og dem er der mange af) er der pt. fast pris, 6 Euro inkl. engangslagen og engangshovedbetræk. En Menu del Dia inkl. drikkevarer koster normalt i omegnen af 10 euro. Et råd: Jeg har set amerikanske pilgrimme klage over, at de ikke kan få lov til at dele en menu, og de klager endnu mere, når de opdager, at det koster endnu mere eller det samme at bestille en enkelt ret på menukortet, samt drikkevarer. En del af klagerne skyldes givet også sprog-mis-forståelser, idet nogle pilgrimme ikke helt kan acceptere, at mange spaniere ikke taler engelsk/amerikansk.
En menu er en menu, og prisen er fastsat pr. person. Altså ca 10 Euro for forret, hovedret og efteret, samt en drink - det være sig en lille Cola eller vin (ofte en hel flaske). Her har jeg også på min netop overståede tur hørt en amerikaner klage over, at hun fik en lille cola, mens undertegnede fik en hel flaske vin. Men sådan er forholdene altså. Og jeg synes faktisk, at det - ikke mindst i sammenligning med andre steder - er utroligt billigt at spise sig mæt langs pilgrimsstierne i Spanien. Kvaliteten af maden er meget svingende - både op og ned.
To eksempler fra min netop overståede tur: a) Forret bestående af en hel tallerkenfuld små stegte grønne peber med frisk brød, Hovedret: Flere stykker frisk torsk med råstegte kartofler, Dessert: hjemmelavet chokolade-dessert, Drikkelse: 1½ liter købevand, samt en hel flaske lokal hvidvin, ialt pris 8 Euro. for en person. b) Forret: en portion gammel halvtør grøn salat med halvtørt brød, Hovedret: udkogt pasta med en slags tomatsovs. Efterret: en lille ispind. Drikkelse: vand eller vin. Pris 10 Euro.,
Men jeg blev mæt begge gange, og glæder mig ekstra over de gode menu del dia'er uden at brokke mig over de andre. Sådan er det. Jeg synes dog selv, at jeg er blevet rigtig god til at kigge de bedre steder ud.
Jeg har skrevet mere om prisen for at gå pilgrimsvandring flere gange her på siden. Du kan læse mere om de enkelte ruter under Europæiske Pilgrimsveje.

torsdag den 27. oktober 2016

Mange flere danskere på "Caminoen"

Sandsynligheden for at høre en anden pilgrim tale dansk bare stiger og stiger - når du går af jakobsvejene til Santiago.
2.525 danskere har indtil nu i år gået på pilgrimskontoret i Santiago og bedt om et Compostella/et bevis for veloverstået pilgrimfærd. Det er ny rekord. Antallet af danskere på "Caminoen" (som pilgrimsvejen hedder herhjemme ), er bare steget hvert evigt eneste år siden pilgrimstrenden igen blev moderne. I 2010 var det rekord, at næsten 1.000, præcist 980 danskere gik ind til Santiago. Så gik Bertelsen på Caminoen i slutningen af året på DR2 i december 2010, og året efter var der over 1.500 danskere. I fjor toppede antallet nok en gang med 2.160 danske pilgrimme, der i år - indtil nu - er blevet til 2.525 pilgrimme.
På pilgrimskontoret i Santiago angiver de antallet af pilgrimme efter nationalitet, og Danmark ligger stadig på en formel 15 plads efter Spanien, Italien, Tyskland, USA, Portugal, Frankrig, Irland, UK, Australien, Canada, Brasilien, Sydkorea, Polen og Holland. Men hvis de på pilgrimskontoret opgjorde antallet af pilgrimme efter befolkningstal, ville Danmark faktisk ligge på en 4 plads kun overgået af Spanien, Portugal og Irland.
Siden "Bertelsen på Caminoen" i december 2010 har nu over 11.500 danskere gået pilgrimsvandring til Santiago. 2011: 1.644; 2012: 1.682; 2013: 1.757; 2014: 1.741; 2015: 2.160. Men nogen har nok - som undertegnede - gået flere gange, så hvor mange forskellige det drejer sig om, er det lidt sværere at opgøre.
Og nu tør jeg godt spå, at årets højsæson for pilgrimsvandring til Santiago har toppet. Siden weekenden er travlheden på pilgrimskontoret faldet drastisk, idet der nu "kun" kommer mellem 400 og 500 pilgrimme ind om dagen. Mange herberger - især de private - lukker her omkring 1. november, og Napoleonsruten over Pyrenæerne lukker ligeledes (læs nærmere her på siden under den 19. oktober). Så de af jer, der planlægger vinterpilgrimsvandring, skal lige tjekke både herbergslister og pilgrimsvejene en ekstra gang.
Allerede den 22. oktober kunne de på pilgrimskontoret i Santiago konstatere, at sidste års rekord på 262.000 pilgrimme var passeret i indeværende år. Og køen foran det nye pilgrimskontor har da også stort hele året været næsten uendelig lang. Her et foto fra den 11. oktober, hvor over 1.600 pilgrimme skulle igennem på en helt almindelig tirsdag.

onsdag den 26. oktober 2016

Flere religiøse tilbud i Santiago

Pilgrims-høj-sæsonen er ved ebbe ud, men der kommer stadig pilgrimme ind til Santiago de Compostela hver dag. Her slut oktober under 1.000 pilgrimme daglig mod over 2.000, da pilgrimssæsonen var på sit højere i år. 2016 bliver nok et rekordår, hvad angår antallet af pilgrimme.
Aldrig har der gået så mange pilgrimme til Santiago, som i 2016. Inden året rinder ud, vil omkring 275.000 pilgrimme - eller mere - have meldt sig på pilgrimskontoret i Santiago for at få et compostella (bevis for pilgrimsfærden).
Og 2016 blev også året, hvor der i katedralen og i kapellet i det nye pilgrimshus dagligt har været et væld af religiøse tilbud til pilgrimmene. Der er seks daglige messer på spansk, hvoraf de to 12.00 og 19,30 er pilgrimsmesser, oftest for mere end fulde huse, så mange pilgrimme må stå op. Dernæst har der været en række messer daglig på flere forskellige sprog: tysk, fransk, engelsk, polsk, italiensk, samt lejlighedsvis på protugisisk, koreansk og japansk. Der har desuden hver aften i kapellet i pilgrimshuset været aftensang/bøn som i klostret Taize i Frankrig - dog ikke på fransk, men på spansk og engelsk. Dernæst har jesuiterne budt på daglige aftenandagter i Augisterkirken specielt for pilgrimme, ligesom der har været særlige tilbud om fælleskomsammen for henholdvis både tysk-, engelsk- og fransksprogede pilgrimme. Man kunne næsten savne, at de skandinaviske katolske bispedømmer gik sammen om et tilbud til de tilsammen over 4.000 danskere, svenskere og nordmænd, der er gået til Santiago i år.
Herunder to billeder.
1) Pilgrimskøen før 12.00 messen en helt almindelig lørdag i oktober.
2) En lille gruppe pilgrimme til den daglige tyske 8,00 morgenpilgrimsmesse.

tirsdag den 25. oktober 2016

Så er nok en pilgrimsrekord slået.

Pilgrimskontoret i Santiago meddeler, at man den 22. oktober i år nåede over de 262.515 pilgrimme, der i alt kom til Santiago i 2015.
2016 bliver - som forudset - nok et rekordår, når det gælder antallet af Jakobspilgrimme. Ved middagstid, lørdag den 22. oktober, blev antallet af pilgrimme for hele 2015 passeret, og selvom højsæsonen for pilgrimme nu er forbi, kommer der stadig et sted mellem 700 og 900 pilgrimme ind om dagen. Det betyder, at der i indeværende år vil være kommet over 270.000 pilgrimme ind til Santiago, når nytårsklokken ringer. Pilgrimstrenden har ikke toppet, selvom der i indeværende år er et stykke vej op til den årlige stigning på omkring 10 %, der har været almindelig i de seneste år.
Spanierne udgør nu for andet år i træk under halvdelen af det samlede antal pilgrimme. Pr. 22 oktober var ca 45 % af alle pilgrimmene fra Spanien, mens 55 % fordelte sig på 168 forskellige nationer. Flest italienere, derefter Tyskland, USA, Portugal, Frankrig, Irland, UK, Australien, Canada, Brasilien , Sydkorea, Polen, Holland, Danmark og México. Hvis man målte i forhold til indbyggertal ville Danmark faktisk være væsentlig højere på listen kun overgået af Spanien, Irland og Portugal.
Der er er ikke de store forskydninger i de forskellige spanske caminoer/jakobsveje's popularitet med en undtagelse, nemlig, at Via de la Plata som den eneste rute synes at stagnere fuldstændig. For få år siden lå Via de la Plata nr. 3 eller 4 med stort set samme antal pilgrimme som Camiño del Norte. Her tallene opgivet af pilgrimskontoret: Camiño Francés: 165.934 ; Camiño Portugués: 49.746; Camiño del Norte 16.566; Camiño Primitivo 11.488; Camiño Inglés 9.278, Vía de la Plata 8.504.
Der har flere udtalelser om, at tallene for flere af ruterne ikke er præcise. F.eks hedder det sig, at de der går vinterruten Camino Inverno ofte bliver sat under Via de la Plata, og at pilgrimme, der tager Camino Primitivo efter først at have gået på Camino del Norte tælles som Camino del Norte.
Hvad der er rigtig og forkert her, har jeg overhovedet ingen anelse om, men i følge pilgrimskontorets statistik er der meget få på vinterruten/Camino Inverno igen i år, nemlig kun 265 ialt til og med den 22. oktober.

Efter de seneste års store stigning i antallet af pilgrimme på Camiño Portugués, ser det ud til at være Camiño del Norte's tur. Her et billede fra sidstenævnte rute taget i september i år.

mandag den 24. oktober 2016

Pilgrimstræf i København nu på fredag

Så mødes en mindre gruppe pilgrimme igen med dem, der planlægger eller overvejer en tur på en af Caminoerne sydpå.
Efterårets pilgrimstræf finder sted på fredag, den 28. oktober i Sankt Ansgar kirke i Bredgade i København. Der er pilgrimsmesse med sognepræsten i Sankt Ansgar, Daniel Nørgaard, kl. 17.00 i selve kirken med efterfølgende pilgrimssamvær i menighedssalen. Daniel Nørgaard har i efteråret gået af Via Francigena i Italien ( den middelalderlige pilgrimsrute mod Rom), mens andre pilgrimme, der har meldt sig til træffet på fredag, i indeværende år har gået af Camino Portugues, Camino Frances, Camino del Norte og Camino Prtimitivo.
Vi spiser lidt aftensmad sammen undervejs, så arrangørerne vil - af hensyn til indkøb - gerne have en tilmelding på jakobsvejen@gmail.com. Alle er velkommen.
Bag arrangementet står en uformel pilgrimsgruppe, der mødes et par gange om året ( forår og efterår), hvor der udveksles erfaringer fra pilgrimsvandringer rundt i Europa.
Der vil være pilgrimme tilstede, der har gået i både Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og Østrig af såvel diverse Jakobsveje mod Santiago, samt af de forskellige pilgrimsruter i Italien.
Det er under mødet muligt at købe pilgrimspas/credential til alle jakobsveje/caminoer. Pilgrimspas til pilgrimsvandring i Spanien kan som hidtil også købes via Katolsk Forlag www.katolskforlag.dk eller via foreningen af Santiagopilgrimmes hjemmeside, ligesom det på mange af pilgrimsruterne er muligt at købe pilgrimspas i startbyerne f.eks. i Saint Jean Pied de Port (Camino Frances).
Her et billede af to spanske pilgrimme på Camino del Norte i september i år. Flere steder på Camino del Norte (også kaldet kystruten) fragter små både pilgrimmene over fjordene, der skærer sig ind i Den nordspanske Kyst.

søndag den 23. oktober 2016

Santiago - Fisterra - Muxia

Hvis du vil forlænge pilgrimsturen, når du når Santiago, er en 3-4-dages tur mod havet nem at gå.
Der har det seneste års tid eller to været nogle pilgrimme, der har savnet lidt om den lille rute fra Santiago mod havet her på www.jakobsvejen.dk. Hermed lidt om at fortsætte turen til Fisterra og eventuelt Muxia. Der er 89 km fra Santiago til Fisterra, og derfra yderligere 29 km fra Fisterra til Muxia. Dernæst kommer det lille stykke - uden rygsæk - fra Fisterra til spidsen ved fyrtårnet ( ca 2,5 km hver vej), hvor pilgrimmene plejer at mødes ved solnedgang og lade sig fotografere ved 0,000 km stenen ud til havet. Ruten er afmærket hele vejen, ligesom de øvrige camino'er i Spanien; og den kan - efter min erfaring - sagtens gås uden guide eller kort. Ruten bruges primært af pilgrimme, der netop har gået til Santiago fra en af de øvrige camino'er, og som enten har tid til overs (bestilt senere flybillet hjem), eller som har svært ved at stoppe igen, fordi pilgrimsvejen til Santiago bare har været alletiders.
Der er både hoteller, pensioner og traditionelle herberger med sovesale til overnatning undervejs. Højdekurverne er meget rimelige; lidt op og ned, mellem ca 200 meter og max 420 meter inden det, ca 5 km før Fisterra by, går nedad mod havet. Turen mellem Fisterra og Muxia går "forsigtigt" op og ned med en lille dog forholdsvis stejl stigning til Facho de Lourido på 269 m ca 5,5 km, før det igen går nedad mod Muxia by. Valfarts kirken, Senora da Barca (Vor frue af Barca), ligger ca 1½ km fra Muxia centrum omgivet af klipper. Der er traditionelt messe hver aften i Senora da Barca, hvor du vil møde mange pilgrimme.
Ruten kan deles op i følgende etaper:
1) Santiago - Negreira ca 21 km. Der er både et - ganske udmærket - kommunalt herberg, samt private herberger, hoteller m.m. i byen. Der er køkken på det kommunale herberg, og gode butikker i byen, men senest jeg var der, var køkkenet meget mangelfuldt, kun en gryde og en pande. Der måtte købes engangstallerkener til fællesspisning.
2) Negreira-Olveiroa ca 33,4 km: Både kommunalt (lidt slidt, men smukt) og privat herberg, samt hotel/pension. Der er køkken i det kommunale herberg, men ingen butikker, så mad skal medbringes, hvis man ikke spiser på en af de tre/fire barer/restauranter, der er i den forholdsvis lille bebyggelse.
3) Olveiroa-Fisterra ca 35 km. (Det er muligt at lave en midtvejsovernatning i Corbubion eller Cee). I Fisterra er der et utal af overnatningsmuligheder både med og uden køkken, samt indkøbsmulighed.
Dette er den smukkeste af de tre etaper, hvor man går over en højderyg fra Hospital - Marco do Couto med nedstigning til Cee efter Cruceiro da Armada. Undervejs ses havet, som giver lidt af et gip i en, hvis man har gået hele jakobsvejen fra Saint Jean Pied de Port uden at se hav en eneste gang.
4) Fisterra - Muxia ca 29 km. I Muxia er der flere overnatningsmuligheder, butikker m.m. Ruten går gennem skov, langs vandet, gennem små landsbyer, samt over små højdedrag uden træer ( en del asfalt). Man kan sådan set vælge at gå lidt til og fra ruten og søge mod vandet/havet, som hele tiden ligger på venstre hånd. Da jeg senest gik den for 2 uger siden, var der stadig kun een bar/restaurant undervejs, ca midtvejs i Lires - i øvrigt med god betjening og mulighed for overnatning. Man skal være opmærksom på, at ruten Fisterra - Muxia er afmærket med både sten og pile begge veje.
Og 5 )tilbage til Santiago kan man vælge bus ( ca 2 timer - Pt. går der kun to daglige busser fra Muxia 6,45 og 14,30 ), man kan også vælge at gå. Man går direkte fra Muxia til Olveveiro, hvor man rammer Santiago-Fisterra-ruten efter 24 km. Derefter er ruten den samme som på udadvejen. Der er 4 -5 daglige busafgange hver vej mellem Fisterra og Santiago (bussen tager ca 3 timer).
Her et billede af Senora da Barca, der brændte for nogle år siden, men som nu står genopbygget. Hvilket kan ses.

lørdag den 22. oktober 2016

Tilbage fra min første Camino !

To tyske pilgrimme har - hver for sig - næsten oplevet englene synge på deres første camino, og de næste er allerede ved at blive planlagt. Jeg nænner ikke at oversætte disse to tekster fra tysk:
Hallo Leute,
bin zurück von meinem ersten Camino Frances. 800 km in den Knochen, aber ohne eine Blase oder anderes . 34 Tage endlos schöner Gedanken. ich kann jetzt ein wenig verstehen, wenn andere öfters Pilgern in Spanien. Ich habe mir den Camino in Portugal vorgenommen, für nächstes Jahr.
Ich war und bin immer noch begeistert von der Pilgerung nach Santiago. All das schöne lässt sich nicht in Worte fassen. Aber jetzt bin ich seit 2 Tagen zu hause, und habe mit der Realität echt zu kämpfen. . . .am liebsten würde ich wieder abhauen. . . .alles liegen lassen ! . . . .Die Gedanken und Gefühle die in mir noch Achterbahn fahren, sind echt hart .!
Ich hoffe , das ich auch dafür die richtige Lösung finde .
Auf jeden Fall , hätte ich niemals gedacht , das der Weg mir so viel gibt und auch nimmt !
Es war in der Meseta kurz vor Hontanas, als mir auf unerklärlicherweise die Tränen aus den Augen schossen. . . .ohne Vorwahrung. . . . .ich musste eine Pause einlegen, da ich auf einmal echt schwach war ! . . . . 20 min. später war alles vorbei. . . . .und ich weis bis Heute nicht was da mit mir los war.. . . . .
Og her den anden lovprisning af pilgrimslivet, hvor et ægtepar i pensionsalderen, har gået et stykke af Camino Frances sammen:
Hallo zusammen,
seit 1 Woche sind wir wieder zurück vom Camino Frances und es war eine unglaubliche Erfahrung! Ich bin noch immer gedanklich weit weg, wenn auch zuhause.
Doch möchte ich mich bei Euch allen, die ihr mir mit Rat und Tat geholfen habt herzlich bedanken. Es hat alles prima geklappt.
Der Flug nach Bilbao. Der tolle Tag in Bilbao mit dem von hier gebuchten ALSA-Bus (Danke Gerhard!) die Übernachtungen in Burgos und dann der Bus nach Belorado.
Die ersten beiden Tage war es sehr kühl. Morgens 11 Grad und tagsüber dann aber bei 20 Grad und Nieselregen. Geflogen sind wir ab Deutschland mit Sonne und 23 Grad. Doch nach 2 Tagen war es trocken und wir sind dann ja auch in der Meseta gepilgert. Wir beide fanden sie traumhaft schön! 25-27 Grad war auch gut auszuhalten.
Das Wetter hielt dann sogar durch Galizien. Eine tolle Landschaft nach der anderen und wunderbare Erfahrungen mit Pilgern rund um die Welt und auch den Einheimischen begleiteten uns bis Santiago.
Als ich das schrieb, lief mit beim Gedanken des Ankommens gleich wieder eine Gänsehaut über den Körper. Was für ein Gefühl in Santiago de Compostela zum ersten Mal auch nur die Spitze der Kathedrale zu sehen. Da war ich schon angekommen.
Wir haben uns dann doch die Compostela geholt. Dennoch bedeutet mir der Pilgerpaß mehr. Es hängen so viele schöne Erinnerungen daran.
Ohne Blase und ohne weitere Beschwerden sind wir beiden Oldies (ich 62 und mein Mann 70) den Weg gepilgert. Dafür sind wir wirklich dankbar.
Der nächste Camino wird über den Winter geplant.....



fredag den 21. oktober 2016

Pilgrimskontoret i Saint Jean de Port er åbent året rundt

Selvom Napoleonsruten er lukket, er det stadig muligt at gå pilgrimsvandring om vinteren af Camino Frances. Mange herberger er stadig åbne.
Jeg skrev i forgårs her på siden, at det ikke er muligt at passerer Pyrenæerne over col Leopoder fra den 1. november til den 31. marts. Men det betyder ikke, at de pilgrimme, der har lyst og kræfter til at tage Camino Frances i vinterhalvåret ikke kan gå. Det kan de sagtens, hvis de eller kan klare vintervejret. Pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port har åbent hver evig eneste dag hele året, og de er villige til at fortælle dig, hvilken vej - Valcarlosruten - du kan passerer Pyrenæerne, derefter er der kun det almindelige vintervejr at slås med, indtil du når opstigningen til O Cebreio i Pyrenæerne. Men her er der også en alternativ rute, Vinter-Caminoen, Camino de Invierno. Den går fra den gamle ridderby Ponteferrada gennem en række dale, hvorefter den rammer Camino Sanabres ( reelt sidste del af Via de la Plata), så man kommer ind i Santiago fra sydøst. Der er nu etableret herberger hele vejen.
Her et kort, som viser Vinter-Caminoens rute:

torsdag den 20. oktober 2016

Væggelus flere steder på Camino del Norte ?????

På - især engelsksprogede - pilgrimshjemmesider advares der lige nu om væggelus flere steder på Camino del Norte.
Undertegnede har fra midten af september i år og 10 dage frem gået af Camino del Norte fra Bilbao til, der hvor Camino del Norte har en afstikker til Camino Primitivo, som jeg valgte at tage. Jeg konstaterede ikke væggelus undervejs, men kan af engelske (og delvis også tyske) hjemmesider forstå, at der er problemer flere steder på Camino del Norte, faktisk også et af de herberger, hvor jeg selv overnattede.
De herberger, der nævnes, er: Comillas, Albergue de Peregrinos La Peña; San Vicente de la Barquera og Colombres. Observationerne af væggelus ser ud til at have fundet sted fra sidste halvdel af september til starten af oktober. Jeg boede selv i San Vincente, som jeg forlod, da de første var på vej ud af døren, tidligt om morgenen, uden at have mødt pilgrimme med bid.
Her et indlæg på nettet fra den 24. september fra en engelsksproget pilgrim, om et ophold i Albergue de Peregrinos La Peña :
I stayed there on 13th september. There were bedbugs. I killed 29. A german lady sleeping next to me got bitten very badly. Her feet were swolled the next day. I left a message with all killed bedbugs on the hospitalero desk. There was a previous message hidden below some magazines. I talked to many pilgrims who stayed there and got bitten really badly. The corners of the big dorm were reported to be taped over with bedbugs underneath. I heard that one night someone even called the police. The hospitalero was reported not to care much. We have seen hospitalera carrying around a bug spray but she didn't alert anyone.
So yeah, this albergue has problems. Some bad reports also came from the next two albergues, in San Vicente de la Barquera and Colombres.
På Camino Primitivo, som jeg efterfølgene gik fra den 27. september, så jeg en tysk pilgrim med en hel del indsægtbid. Jeg havde svært ved at se, om det var de små halvgiftige edderkopper eller om, det var væggelus. Selv fik jeg ingen bid.
Jeg har et antivæggelusprogram, som jeg tidligere har nævnt her på siden. Jeg aner ikke om det hjælper, men indtil videre er jeg aldrig blevet bidt, og jeg har aldrig haft væggelus med hjem fra en pilgrimsvandring.
1) Når jeg ankommer til et herberg ser jeg ALTID efter æg under madrassen på den seng, jeg vælger - eller som jeg har fået tildelt af hospitaleros. Er der små sorte æg. Indtil videre har jeg ikke fundet nogen.
2) De steder, hvor der er IKKE er engangspapirlagner, lægger jeg mit eget silkelagen på madrassen med indbygget hovedpudebetræk. Altid med samme side opad.
3) Hvis der findes antivæggelusspray på herberget ( og det gør der temmelig tit), får madrassen og rygsækken lige en tur. (Jeg spørger efter spray og faren for væggelus hos hospitaleros'en)
Og som sagt indtil videre ingen bid.
4) Ved hjemkomsten har jeg et kæmpeprogram. Alt tøj, samt sovepose, rygsæk o.s.v. sorteres i sorte plastikposter, der lukkes tæt. Det sker udenfor i underbukser uanset vejret. Dernæst ryger alt tøj, der kan tåle 60 grader i vaskemaskinen. Sovepose, rygsæk, silkelagen m.m. ryger i fryseren ved minus 16 grader i 3 døgn, før de vaskes ved normalt gradeantal.
Er jeg for hysterisk - måske. Men indtil videre har jeg ikke set spor af væggelus hos mig selv - kun hos medpilgrimme.
Opdateret 20 oktober kl 20,15 med nok en engelsksproget meddelelse om væggelus. Denne gang på Camino Frances lige før Jernkorset. Meddelelsen om væggelus er hentet på denne hjemmeside. https://www.caminodesantiago.me/community/, hvor du kan læse følgende: Bed bugs Foncebadon Albergue Roger de Lauria
Stayed here on 19 October. The hosts were superb. Very friendly and lovely food.
Unfortunately the rooms were not clean and the bed sheet and pillow cases looked used.
I came back from dinner and the nice host was checking the sleeping bag of another Pilgrim who was on the bunk above me. I did not realise what was going on. The Pilgrim did look a bit unkempt.
The moment I got into bed I started scratching. In the morning I noticed the unkempt Pilgrim in the bunk above me had welts all over him.
When we stopped walking today My back was covered in welts and bites.
We have done 5 Caminos and I have had a few small bed bug bites before. This is the worst case of bed bugs and unfortunately now it is only private rooms for me from now on.
The Albergue is the first Albergue on the right hand side as you enter Foncebadon . I phoned the owner to let him know.



onsdag den 19. oktober 2016

Napoleonsruten lukker 1. november til 31. marts.

For andet år i træk er det ikke muligt for vinter-pilgrimme, der går fra Saint Jean Pied de Port at gå over Leopoder. De skal ta' Valcarlosruten.
For andet år i træk har de spanske myndigheder i fællesskab med de franske besluttet at lukke den meget populære pilgrimsrute over Leopoder i Pyrenæerne, den såkaldte Napoleonsrute. Ruten, der hvert år bruges af omkring 70.000 pilgrimme, lukkes fordi rigtig mange pilgrimme kom galt afsted i bjergene i vinteren 2014/15, hvor helikoptere, snescootere og gående redningsmandskab måtte afsted over 70 gange for at redde pilgrimme ned fra bjergene. Flere var gået over i tåge, snevejr eller i så høj sne, at stierne var umulige at se. Derfor forbudet. I den seneste vinter 2015/16 trodsede flere pilgrimme forbudet, og et brasiliansk par blev hentet ned, da de kom galt afsted og til alt held klarede den med livet i behold, men med kvæstelser bl.a. et brække ben. Det kom bag på brasilianerne og andre pilgrimme, at de kom til at betale hele redningsaktionen, der bl.a. omfattede fuldløn til 12 reddere.
Altså myndighederne mener det alvorligt. Skal du gå pilgrimsvandring af Camino Frances i vinter fra Saint Jean Pied de Port, må du kun tage Valcarlosruten, der går tæt på den lille asfalterede landevej over Pyrenæerne, og hvor der er bebyggelse; og iøvrigt også barer og overnatningsmuligheder undervejs. Lukningen gælder fra 1. november til og med 31. marts. Altså 5 måneder.
Her den officielle meddelelse om lukningen, men på spansk:
Oficial de Navarra Número 138 de 17 de julio de 2015: RESOLUCIÓN 152/2015, de 1 de julio, por la que se establecen medidas de restricción de paso por la variante este del Camino de Santiago en su primera etapa, a la entrada por Navarra, desde el 1 de noviembre, hasta el 31 de marzo

tirsdag den 18. oktober 2016

Pilgrimsmesse med pilgrimstræf i København 28. oktober

En lille gruppe danske Santiagopilgrimme/Jakobspilgrimme mødes til messe og pilgrimssamvær i Sankt Ansgar i Bredgade. Alle er velkommen.
Efterårets pilgrimstræf begyndende med pilgrimsmesse er sat til fredag, den 28. oktober kl. 17.00 i den katolske Sankt Ansgar domkirke i Bredgade i Københavns centrum.
Efter messen er der pilgrimstræf med fællesspisning i menighedslokalerne, hvor der bl.a. vil være oplæg om at gå i Italien af Via Francigena, men også mulighed for at tale om pilgrimsvandring af diverse Camino'er i Spanien. I år har pilgrimme fra denne - meget uformelle - arrangørgruppe bl.a. gået af Camino Frances, Camino Portugues, Camino del Norte og Camino Primitivo.
Bag arrangementet står en lille gruppe pilgrimme, der de seneste år har arrangeret pilgrimtræf forår og efterår i forskellige kirker i hovedstadsområdet. Indtil nu har deltagerne bestået af alt fra garvede pilgrimme til pilgrimme, der skal afsted første gang, samt dem der bare vil vide, hvordan det er at gå pilgrimsvandring. Har du planer eller bare en ide, om at du godt kunne tænke dig at gå pilgrimsvandring, er du meget velkommen. Af hensyn til indkøb til lidt aftensmad med pilgrimsvand (både rød og hvid), vil arrangørerne gerne have en tilmelding til mailadressen på denne hjemmeside: jakobsvejen@gmail.com

Camino Primitivo

Der er nu lagt en beskrivelse af Camino Primitivo ind på denne side under Europæiske Pilgrimsveje
Undertegnede har her i september-oktober gået Camino Primitivo (Oviedo -Santiago ca 325 km). Enkelte læsere af denne hjemmeside har ført spurgt til denne pilgrimsrute, og nu har jeg skrevet lidt, som kan læses under Europæiske pilgrimsveje. Jeg vil dog anføre en - meget personlig - kommentar. Jeg tror, at førstegangspilgrimme bør tage en af de andre ruter først. Og i mit sind er der ingen tvivl, om hvilket rute jeg vil anbefale. Førstevalget er Camino Frances - eller muligvis Camino Portugues. Du kan læse om Camino Frances lige herunder dateret den 17. oktober eller under Europæiske pilgrimsveje. Her et billede, der viser, at man går over bjerge og ser ned på skyerne på Camino Primitivo

mandag den 17. oktober 2016

Camino Frances er flere caminoer i én

Overrendt, kommercielt, turistet - skældsorderne vælter ned over Camino Frances , men ruten er stadig den mest spirituelle og giver gode oplevelser.
En kommentar til skriverier på nettet, der konkludere, at den franske rute ikke længere er værd at gå:
Lad det være sagt med det samme. Forfatteren af denne kommentar er stadig meget begejstret for Camino Frances, selvom det - især på nettet - er blevet almindeligt at fortælle, at rigtige pilgrimme går af de andre ruter i Spanien, Camino Portugues, Camino del Norte, Camino Primitivo, Via de la Plata.
Jeg har gået alle de her nævnte pilgrimsruter, og Camino Frances er stadig - de andre ruters fordele ufortalt - min favorit. Det er den pilgrimsrute til Santiago, der har været benyttet mest, og som har vist pilgrimme vej til Santiago de Compostella hvert evigt eneste år i nu snart 1.200 år. Det i sig selv gør ruten til noget andet.
Er alle skældsorderne så grebet ud af den blå luft. Nej, de er ej, men meget afhænger af øjnene, der ser det. Og hvad man som pilgrim vælger at fokuserer på.
Med omkring 170.000 årlige pilgrimme på stien er det nærmest umuligt at være alene, der flyder papir mange steder, fulde pilgrimme, der rager rundt på herberger midt om natten, og ja, mange pilgrimme opfører sig på en måde overfor både andre pilgrimme og de frivillige på herbergerne, så man må undres. Det er alt sammen sandt. Men der er lige så meget, som trækker den anden vej. Søde hjælpsomme pilgrimme af alle nationaliteter, frivillige på de mange herberger, der sammen med nonner, munke, præster og menigheder langs ruten skaber en spirituel ramme om den daglige vandring med rygsækken. Der er barer og herberger i massevis - oftest med megen tålmodig og venlig betjening trods uhøflig pilgrimsoptræden. Der er så mange faciliteter undervejs, at enhver kan vælge den dagsetape, der passer netop til ham eller hende. Det er stadig muligt at danne gode fællesskaber/pilgrimsfamilier, der laver mad sammen og hjælper hinanden undervejs. Successen for pilgrimsruten hænger meget sammen med, hvad man selv vælger at gøre den til. Og hvem man selv vælger at skabe fællesskab med - og så forsøge at se bort fra det negative, der sjældent kan undgås, når så mange mennesker er sammen. Man kan faktisk sige, at Camino Frances er mange forskellige pilgrimsvandringer, men på den samme sti. Der er så mange pilgrimme på stien, at der dannes "parallel-samfund" undervejs. Nogle drikker bajere i massevis og fester igennem, nogen tager bus eller taxi, andre går hele vejen og danner fællesskaber med ligesindende. Den enkelte pilgrims oplevelse afhænger meget af en selv. Hvad vælger jeg at fokuserer på, og hvad vælger jeg fra.
Og så et forslag. En fransk pilgrimsgruppe har lavet sin egen kristne herbergs- og messeliste, hvor de pilgrimme, der lægger noget religiøst i pilgrimsvandringen har mulighed for at møde ligesindede. Den franske guide hedder, Guide des haltes chrétiennes, La Camino Frances, og kan købes via nettet. Den har dog ikke det hele med. Der opstår stadig nye fællesskaber for pilgrimme langs Camino frances. En pilgrim, der netop har gået efter den franske guide, har oplyst mig
om nye alternative overnatningssteder og fællesskaber. ( Her et billede fra pilgrimsmessen i Los Arcos) Der skyder stadig nye Albergue Parroquial (menighedsherberger), hvor frivillige i lokale kirker driver et overnatningssted ofte med fællessspisning og messe eller gudstjeneste. Flere nonne- og munkeordner har valgt at lave nye fællesskaber langs ruten. Her på Jakobsvejen.dk vil jeg inden næste forår forsøge at lave en alternativ herbergsliste med alene de overnatningssteder, der har en eller anden form for kristent fællesskab, som udgangspunkt. Der er masser andre herbergslister på nettet, som man også kan gøre brug af.

Og her den 17. oktober er pilgrimssæsonen stadig i fuld gang. I weekenden fredag/lørdag/søndag kom der 3.486 pilgrimme ind til Santiago, så det står allerede nu fast, at der i 2016 vil være/blive uddelt mellem 270.000 og 280.000 Compostella'er - altså nok en ny rekord. Pilgrimstrenden har - indtil videre - ikke toppet.

søndag den 16. oktober 2016

Så er det lille Franciskanerherberg "lukket" igen.

Franciskanerkirken - ikke langt fra Katedralen - har ladet de hjemløse overtage det tidligere pilgrimsherberg på klostret.
Her i foråret genåbnede et af de små, meget intime og kristne herberg i Santiago igen, nemlig det lille Franciskanerherberg, der lå i forbindelse med Franciskanerklostret ikke langt fra det nye pilgrimskontor i Santiago. Jeg omtalte åbningen her på siden, den 17. august i år, men har ved selvsyn for mindre end en uge siden konstateret, at herberget nu er lukket for pilgrimme. Franciskanerne har i stedet påtaget sig at give hjemløse i Santiago tag over hovedet i vinter. De hjemløse har også mulighed for at spise der, og franciskanermunkene står selv for en del af opgaverne i herberget.
Franciskanerkirken er meget populær hos mange pilgrimme, da der i modsætning til Katedralen er mere ro og eftertænksomhed, idet antallet af besøgende, pilgrimme såvel som turister, er væsentlig lavere. Der løber ikke guides med farvede paraplyer ud og ind hele tiden. Følger man muren rundt til højre, når man står med næsen mod hovedporten i kirken, kommer man til et lille hul i klostermuren, der åbner ind til herberget. Men hvor der før gik pilgrimme ind af døren er det altså nu hjemløse, som ganske givet har et større behov. En tur gennem Santiago viser, at der er herberger for pilgrimme overalt i Santiago i flere prisklasser, hvor pilgrimme kan overnatte.
Nu står der Centro Social til venstre for indgangsdøren til det lille Franciskanerherberg:

lørdag den 15. oktober 2016

Ole og Suzanne nåede ikke Santiago i første omgang !

Herberget i Guemes på Camino del Norte blev et ekstra hjem for to danske pilgrimme, der i 2012 blev frivillige allerede før de tjekkede ind i Santiago.
Præsten Ernesto Bustio, der har omdannet sine forældres- og bedsteforældres hjem udenfor landsbyen Guemes tæt på Santander i Nordspanien til herberg for pilgrimme - og egentlige udenfor selve den rute, som Camino del Norte går/eller burde gå igennem, er blevet en samlingsfigur for mange pilgrimme, der går eller har gået på Camino del Norte. I de seneste fire år har danske Suzanne Schytt og danske Ole Ankjær Madsen hørt til i den store gruppe af frivillige, der årligt sætter dage eller uger af for at arbejde gratis for pilgrimme på Camino del Norte. Kystruten, som Camino del Norte også kaldes, går i Nordspanien fra Irun på grænsen til Frankrig over San Sebastian, Bilbao, Santander, Gijon og Ribadeo før den svinger mod syd for at ramme Camino Frances ca 40 km før Santiago i Azua.
Da Suzanne og Ole fra henholdsvis Helsingør og Randers begav sig ud på deres første pilgrimsvandring for over 4 år siden var det i første omgang målet at nå Santiago af Camino del Norte, men mødet med den gamle præst Ernesto Bustio i den lille landsby Guemes, var så stor en oplevelse, at de måtte tilbage og arbejde som frivillige inden Santiago blev nået, hvilket faktisk først skete flere år efter af en anden af de spanske camino'er. Det frivillige arbejde med at holde det store herberg rent, lave mad og - for Ole - hente drikkevand fra en nærliggende kilde i store dunke, trak i dem. Fællesskabet omkring den gamle præst, der har en fortid som præst i Sydamerika og arbejderkvarterer i spanske storbyer, følte de så nært og varmt, at de måtte tilbage. Don Ernesto lægger ikke skjul på, at han har stor sympati for sydamerikansk befrielsesteologi, og hans budskab kan kortes ned til få ord: Del, det du har eller ejer, med andre. Og oplev det nære fællesskab med andre pilgrimme, når du går på Caminoer; målet i Santiago er mindre vigtigt.
Vi følte os i den grad velkommen og hjemme, da vi blev hængende første gang, siger Suzanne, der fortæller, at enhver Camino for hende og Ole må indeholde tid til nogle dage i herberget i Guemes.
Ole på guitar og Suzannes sangstemme er også med til at gøre en pilgrims oplevelse af en overnatning i Guemes til noget særligt, når de bl.a. synger irske pilgrimssange. Og - som omtalt før her på www.jakobsvejen.dk, så er herberget i Guemes blevet kult på Camino del Norte. Det er 100 % donativo, og pilgrimmene får ud over en seng og de sædvanlige herbergsfaciliteter, også både aftensmad og morgenmad, og betalingen lægges anonymt i en bøsse i spisesalen. Regionsregeringen i Austurien, hvor herberget ligger, har lagt Caminoen om, så den nu ligger tættere på den oprindelige middelalderlige Camino, til stor fortrydelse for Don Ernesto og hans mange venner. Men pilgrimsrute eller ej - nu går pilgrimmene gerne en længere omvej for at aflægge herberget i Guemes et besøg. Selvom Don Ernesto gør et stort nummer ud af, at pilgrimsvandring handler om kvalitet og ikke kvantitet, så kan han ikke lægge skjul på en vis stolthed over, at han i fjor (2015) havde ca 9.000 overnatninger - trods omvejen, og at dette tal allerede blev nået i slutningen af september i år, sådan at tæt ved 10.000 pilgrimme formentlig kommer på besøg i indeværende år.

fredag den 14. oktober 2016

Camino Primitivo bliver mere og mere populær

Bjerge, stilhed og natur er kendetegnet for den 4. mest benyttede pilgrimsrute i Spanien.
I løbet af det seneste år melder herbergerne langs Camino Primitivo om stadig flere pilgrimme. Ruten er på ca 320 kilometer, og de der synes, at det er for lidt - kan begynde på Camino del Norte (kystruten) og derefter stå på Camino Primitivo, når ruten deler sig. Det gjorde undertegnede her i september-oktober, så det det gik moderat op og ned fra Bilbao til Oviedo, hvorefter der kom store daglige højdekurver, hvor det gik kraftigt op og ned flere gange på en dag. Og Camino Primitivo er en helt anden slags rute end Camino Frances. Der er langt mellem barer og indkøb; og undervejs, er der mange kilometer ( eller rettere gå-timer) mellem små bebyggelser. Rent naturmæssigt er ruten gennem et smukt bjerglandskab, hvor vilde heste er eneste selskab, mens vindmøllerne i det fjerne viser, at alt ikke er naturskabt. Jeg savnede åbne kirker og messer på ruten. Det er tydeligt, at mange af de små landsogne i Spanien ikke længere har egen præst, men må dele, hvilket betyder, at mange kirker ikke har daglige messer.
Ruten kræver - i modsætning til de andre - at man er i nogenlunde form, men det er ikke nødvendigt at være i superform. Jeg mødte pilgrimme i alle aldre, også pilgrimme mellem 70 og 80 år. Der vil inden længe komme en nærmere beskrivelse af ruten her på siden under Europæiske pilgrimsveje. Her lidt billeder:

torsdag den 13. oktober 2016

Ikke-spaniere går længere pilgrimruter end spanierne selv

Statistik for overnatningssteder omkring Burgos og Leon viser, at de først og fremmest bruges af ikke-spaniere.
Den eksplosive stigning i antallet af pilgrimme, der går til Apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela, har de seneste år ført til, at der set over et helt år nu er lidt færre spaniere end ikke spaniere, der henvender sig på pilgrimskontoret. 2015 blev første år, hvor spanierne kom under 50 % af alle pilgrimme og foreløbige tal for 2016 viser, at tendensen vil blive yderligere forstærket i år. Interessen for pilgrimsvandring - ikke bare i resten af Europa, men også USA og Sydamerika og Sydkorea - har også ført til, at flere går betydelig længere strækninger i Spanien. Det var franskmændene der - i forholdvis beskedent antal - for 25-30 år siden begyndte at tage hele turen fra Le Puy i Frankring til Santiago (ca 1.550 km) over den sydfranske pyrenæerby Saint Jean Pied de Port, hvilket førte til, at Saint Jean Pied de Port blev startby for rigtig mange ikke-spanske pilgrimme. Et stort flertal af spaniere starter fortsat deres pilgrimsfærd meget tættere på Santiago, nemlig i Sarria ( små 120 km før katedralen), og Tui grænsenbyen til Portugal kun lige godt 100 km før.
Nu viser en ny statistik fra herberger på Camino Frances i Castillien ( primært området mellem Burgos og Leon), at denne tendens er forstærket i takt med stigningen i det samlede antal pilgrimme. I de første 6 måneder af 2016 har der været 238.607 overnatninger på de kommunale herberger i Castillien, heraf har 78,25 % været ikke-spaniere, primært tyskere, franskmænd, amerikanere og italienere, og "kun" 21,75 % været spaniere. Disse tal skal ses i forhold til, at ikke-spaniere, når det endelig tal for hele 2016 gøres op i starten af januar, formentlig vil udgøre 52-53 % af alle pilgrimme. Altså kun lidt over halvdelen.

tirsdag den 11. oktober 2016

Kan man drikke vand af hanen på Caminoen ?

Pilgrimme på de spanske jakobsveje er ikke ens. En drikker af hanen en anden køber vand.
Det er vanskeligt at rådgive pilgrimme, der er utrygge ved at drikke vand af hanen. Selv har jeg flasker - helt almindelige - med hjemmefra, som jeg fylder flere gange dagligt undervejs - på barer, ved kilder eller endda hos naboer til Caminoen, hvis jeg er i bekneb. Når jeg synes, at flasken trænger til at blive skiftet ud, køber jeg en flaske vand med brus og bruger flasken som vanddunk efterfølgende. Jeg har altid 2 flasker i rygsækken, så jeg minimum starter med 1 liter medbragt vand hver morgen. Hvis der står i min guide, at der er langt mellem "vandingsstederne" på dagens etape, organiserer jeg et par ekstra flasker. Men jeg ser også andre pilgrimme, der hver morgen fylder købevand (eller anden drikkelse) i mindre flasker.
Kan man blive syg af vandet ? Jeg ved det ikke. På mine mange pilgrimsvandringer har jeg haft problemer med maven to gange. Den ene gang var det overstået på 24 timer, og jeg aner ikke, om det var vand, mad eller anden smitte, der var årsag til problemet. Jeg har en anden gang for 4 år siden haft en langt værre tur, hvor der gik dage, før jeg var problemet kvit. Det var midt på Camino del Norte. Jeg havde heldigvis sat tid af til at gå videre fra Santiago til Finisterre, så jeg havde et par dage at tag af. Men turen til Verdens Ende blev ikke til noget på den tur, og jeg begyndte endda at købe vand, selvom jeg havde en stærk fornemmelse af at være blevet smittet af en sød norsk pilgrim, der gav mig et afskedsknus, da hun selv gav op på grund af maveproblemer. Så svaret på spørgsmålet er et rigtigt ikke-svar. Du må selv prøve dig frem og købe vandet, hvis du er utryg ved vandhanen.
Og husk, uanset om du fylder flasken eller køber vandet, så tag kun så meget vand med, som du behøver. Læs om mulighederne for at fylde vandflasken undervejs. Vand er nemlig tungt, og et par liter vand vejer altså to kilo. Så det mærkes tydeligt i knæ, ben og ryg. Hvor meget vand, der er med fra morgenstunden.

søndag den 9. oktober 2016

Pilgrimme i Santiago Ano 1915

I Portugal har man fundet en film, der viser pilgrimme i Santiago de Compostela i 1915 - den formentlig ældste film om Jakobsvejen.
En film, der viser pilgrimme i Santiago for 100 år siden, blev lagt på Youtube for 3 år siden. Så det er egentlig ingen nyhed. Men da undertegnede ikke har set filmen, før andre pilgrimme gjorde mig opmærksom på dens eksistens her for nylig, fik jeg den tanke, at der måske var andre, der ikke havde set filmen.
Her adressen: https://www.youtube.com/watch?v=YvWfvTKTHcI
Filmen er over 24 minutter lang, og for dem, der ønsker en kortere version, nemlig 2,20 min. er der også en mulighed. Den kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=9va34x5wq4g

fredag den 7. oktober 2016

Pilgrimstræf i København om 3 uger

Årets "pilgrimssæson" er ved at være forbi. En gruppe pilgrimme mødes til pilgrimssnak om pilgrimsvandring af pilgrimsruter i Europa. Denne gang med særligt fokus på pilgrimsvandring i Italien.
Efterårets pilgrimstræf er fastsat til fredag, den 28.oktober kl. 17.00. Denne gang i Sankt Ansgar Domkirke ( Den katolske kirke i Bredgade i København). Pilgrimstræffet indledes med pilgrimsmesse kl. 17.00, hvorefter der er fællesspisning i kirkens menighedslokaler med pilgrimsvandring på dagsordenen. Sognepræsten i Sankt Ansgar, Daniel Nørgaard, har nylig gået af Via Francigena i Italien, og han vil indlede med et oplæg om at gå på netop denne rute. Langt de fleste danske pilgrimme går af jakobsveje mod Santiago. Den endnu ældre pilgrimrute, Via Francigena, der har endemål i Peterskirken i Rom, er ikke nær så benyttet af nutidige pilgrimme. Men ruten er i dag afmærket, ligesom der er trykte guides, der hjælper pilgrimmen på vej. Daniel Nørgaard indleder pilgrimstræffet med at tale om, hvordan det er at gå af netop Via Francigena.
Derefter fællesspisning og mulighed for uformel snak om pilgrimsvandring i almindelighed og specielle pilgrimsruter, hvis der er stemning for det. Pilgrimme fra dette uformellem pilgrimsforum har i år gået af såvel Camino Portugues (Lissabon-Fatima-Santiago), Camino Frances (Saint Jean Pied de Port), Camino del Norte (langs Spaniens Nordkyst ), samt Camino Primitivo (Oviedo -Santiago), ligesom flere pilgrimme har erfaringer med at gå pilgrimsvandring i Frankrig, Østrig og Tyskland.
Det er en uformel pilgrimsgruppe, der også går pilgrimsvandring af religøse grunde, som står bag dette pilgrimstræf. Men alle, der er interesseret i pilgrimsvandring er velkommen. Hvis du har lyst til at være med, vil arrangørerne gerne ( af hensyn til indkøb af lidt mad og drikkevare ) have tilmeldinger via denne hjemmesides e-mailadresse: jakobsvejen@gmail.com.

torsdag den 6. oktober 2016

Via Francigena

Europas - formentlig - ældste pilgrimsrute, Via Francigena, der går fra Canterbury til Rom, lever i dag lidt i skyggen af de mange jakobsveje.
Det er i dag muligt at gå af denne middelalderlige pilgrimsrute. Ruten følger - hvor det er muligt - Sigeric, Ærkebiskop af Canterbury rejse til Rom i år 990, hvor han blev bispeviet af den daværende Pave Johannes. Men de første kendte pilgrimme på denne rute gik til Rom allerede i 598, da Kong Ethelbert af Kent sender den - formentlig - første gruppe Romer-pilgrimme gennem Frankrig over alperne til Rom, hvor de besøgte Peters og Paulus grave.
Pilgrimmene i middelalderen fulgte ikke altid den samme vej gennem Frankrig over alperne til Rom. For det første kom mange pilgrimme andre steder fra end i England og kom først ind på Via Fracigena senere på ruten, dernæst skiftede pilgrimsruten mellem forskellige veje, men hed stadig Via Francigena selvom den kunne gå over forskellige bjergkæder og pas, så pilgrimmene alt efter de aktuelle lokale forhold kunne vælge mellem fire mulige pas over Alperne og Appenninerne. I selve Italien gik de fleste pilgrimme uden om Firenze, hvor pilgrimme i flere perioder ikke følte sig velkommen. Og den nu genetablerede pilgrimsrute går faktisk også uden om Firenze, men forbi Siena.
Pilgrimsruten Via Fracigena blev i 1994 udnævnt til en særlig kulturrute af Europarådet, men er trods bedre afmærkning og flere overnatningsmuligheder stadig ikke nær så populær, som Camino Santiago, som i dag er mange forskellige pilgrimsruter med Santiago de Compostela som endemål.
Der er ingen tvivl om, at det er dyrere og kræver bedre planlægning at gå af Via Francigena end af de forskellige camino'er i Portugal, Spanien og Frankrig, men det er langt fra en uoverkommelig opgave. For ti år siden grundlagde en gruppe engelske pilgrimme THE CONFRATERNITY OF PILGRIMS TO ROME, og de har siden lavet en hjemmeside, samt opdateret en herbergsliste for ruten - senest opdateret i august i år - som kan hentes på denne hjemmeside: http://www.pilgrimstorome.org.uk/accommodation/ . En hjemmeside, der i det hele taget har mange nyttige oplysninger til de pilgrimme, der kunne tænke sig at prøve en gang at skifte muslingeskallen ud med Sankt Peters nøgler.
Et uformelt pilgrimsforum her i landet, der har mødtes til pilgrimstræf i et par år i katolske kirker i Hovedstadsområdet, har næste gang, fredag den 28. oktober, Via Francigane på programmet. Sognepræsten i Sankt Ansgar kirke i Bredgade i København, Daniel Nørgaard, har gået dele af Via Francigena, og han vil holde et oplæg om ruten. ( Du kan i øvrigt læse mere om dette pilgrimstræf her på siden i morgen, fredag den 7. oktober.)
Et af de bedste - tyske - pilgrimsguides-forlag Rother Wanderführer har i øvrigt lavet en Guide med kort og detaljeret rutebeskrivelse for gående pilgrimme. Guiden dækker en strækning på 1100 kilometer fra Lauzanne i Schweiz til til Peterskirken i Rom.

onsdag den 5. oktober 2016

Gode råd til den første pilgrimstur ?

Caminoen giver dig, hvad du har brug for, men ikke altid, hvad du har ønsket dig, skriver norsk erfaren pilgrim til nye pilgrimme.
En norsk pilgrim, Alex, der har gået mange pilgrimsvandringer i Spanien giver her - på engelsk - en række råd til kommende pilgrimme, som det er værd at læse. Jeg gengiver dem her ordret, som Alex har skrevet det på en pilgrimshjemmeside. De er ikke identiske med de råd, som jeg ville give, men hans hovedråd: Tag bare afsted, se hvad der sker, og lad være med at blive stresset, vil jeg meget gerne give videre. Ligesom det også er min erfaring, at man altid møder venlige og hjælpsomme mennesker undervejs, der som regel kun ønsker en alt det gode.
Her hans råd, der - så vidt jeg kan se -primært henvender sig til pilgrimme, der skal gå Camino Frances :
1) Where do I want to start?
2) How do I get there?
As for 1), start where you want. If you want a Compostella, start from a place where you can walk to SdC (Santiago d Compostella) in your given time. Not more difficult.
As for 2), get a plane to nearest big city, and take local trains/buses along. It is really not difficult. Use some money on a taxi if needed. Go f.ex. to Pamplona and seek out http://www.corazonpuro.es/ if you desperately need to start in SJPdP (Sant Jean Pied de Port): They will do all you cannot. But you can start where you want. I start in Burgos in 3 weeks, f.ex.
If, by accident, you miss a train/bus, it means just another day. Nothing more. No disaster. Enjoy the locals.
If you feel like in trouble,especially while on the Camino, here are some general rules:
You are not alone. There are pilgrims all around, and most of them will do anything in their power to help you if problems arise. Think about it: do bad people set out on a pilgrimage?
Do not stress. You travel to your destination, and then you walk, eat and sleep. It is that easy.
Be prepared for change: Do not book days in advance: You may need a rest day or two (hurt feet etc.), or you may, as I have been here, attracted to some intermediate action. Look at Varivani's post about: Because of that I have slightly changed my plans.
Do not book a return ticket: You may want to stay longer, or, you may want to go home earlier, if the Camino doesn't suit you.
If you have time constraints, simply plan accordingly. If not, enjoy your freedom.
Remember one very important factor that you may laugh at right now: The Camino will change you. You risk changing your plans dramatically, and change many things in your life. This is a fact that many oldtimers can attest to. You may set out for a cheap walk, and end up as a very different being. I hope so for you, but we'll see. So be prepared for a change in your life, and hence, your plans.
Learn a little Spanish: Know how to say Thank you (Muchas gracias), can I have a beer (una cerveza, por favor), Is there a bed here (una cama aki, por favor), etc. Be polite and respect the country and people you are visiting. Always be polite and say please (por favor).
Remember the saying: "The Camino will give you what you need, not necessarily what you want".

søndag den 2. oktober 2016

Santa Domingo - en rigtig pilgrimsby

Du skal ikke haste gennem Santa Domingo, der som så mange andre byer langs Jakobsvejen, skylder Apostlen Jakob sin grundlæggelse.
Efter at jeg i går gav min personlige opfattelse af, hvor jeg foretræk at overnatte på Camino Frances, Santa Domingo eller Granon, vil jeg her give en beskrivelse af en af de meget smukke middelalderbyer langs Camino Frances.
Santo Domingo de la Calzada har som - andre byer langs Camino de Santiago - en historie, der knytter sig stærkt til pilgrimsvandring. Byen blev grundlagt omkring år 1100, da pilgrimsruten til Santiago for alvor var blevet det helt store kristne pilgrimsmål næsten på linie med Jerusalem og Rom. Munken Domingo, der ikke kunne indpasses i andre klostre i Rioja tog afsted på stien fra Najera til Redecilla og begyndte at bygge broer over floder, ofte sammen med pilgrimme, og der hvor Santo Domingo de la Calzada i dag ligger begyndte han på opførelsen af såvel herberg som katedral, og han blev selv begravet i Katedralen, da han døde i 1109. Byen er en smuk by med et utal af middelalderbygninger, som pilgrimmen passerer.
Men det er ikke opbygningen af Santo Domingo de la Calzada, der er byens hovedattraktion i dag. Det er - hvor mystiks det end lyder - to høns, en hane og en høne. Bag i Katedralen, hvor orglet plejer at være placeret i de fleste kirker er der i stedet bygget en finurligt hønsehus. Og der er stadig en levende hane i buret, der galer, når det passer den - også under messer eller andre kirkelige handlinger. Kirken er en meget populær bryllupskirke. Og hvorfor høns i en kirke ?
Historien er fra middelalderen, hvor et ægtepar og deres store søn var på pilgrimsvandring til Santiago. På overnatning på et herberg i byen, blev kropigen forelsket i sønnen, der afviste hendes kærlighed. Hun blev så fortørnet, at hun lagde et sølvbæger i hans bagage, så han blev anklaget for tyveri og hængt udenfor byen. De sørgende forældre fortsatte til Santiago og retur, da de uden for byen fandt deres søn hængende, stadig i live, idet en helgen holdt hans fødder oppe. De gik til dommeren og forlangte sønnen udleveret, idet han stadig var i live. Dommeren sad på en restaurant og spiste stegt hanekylling og afviste forældrenes bøn med en bemærkning om, at sønnen ikke var mere levende end hanen, hvorefter den stegte hanekylling til dommerens store skræk straks begyndte at gale. Sønnen overlevede, og der blev bygget et mini hønsehus bagerst i Katedralen, hvor der siden har resideret en hane og en høne.
I byen er der derudover stadig rester af tårne og mure fra middelalderens forsvarsværker, ligesom der udenfor byen er et meget seværdigt franciskanerkloster.

lørdag den 1. oktober 2016

Santa Domingo eller Granon ?

Hvor findes de mest autentiske steder på Camino Frances ? Hvad skal jeg vælge ?
Langt de fleste pilgrimme følger stadig den traditionelle pilgrimsrute Camino Frances, her i Danmark af mange kaldt slet og ret Caminoen. Ruten går fra Saint Jean Pied de Port lige nord for alperne og til Santiago. Den er på knapt 800 km og det tager fra ca 4 uger og opefter at tage hele turen. Hvert år er der de seneste 25-30 år blevet flere og flere pilgrimme, der tager turen fra Saint Jean Pied de Port, og i højsæonen er der pilgrimme hver dag så langt øjet rækker, når man bevæger sig afsted af pilgrimsstien og følger de gule pile. De fleste har et ønske om at opleve noget særligt, og www.jakobsvejen.dk får da - heldigvis - stadig små mail fra begejstrede pilgrimme, der er kommet i mål til Santiago efter vat have taget hele turen.
Mange føler, at den første del mellem Saint Jean Pied de Port til Burgos er mest autentisk. Der bliver stadig flere pilgrimme nu længere man nærmer sig Santiago, idet flere starter tættere på målet, så de der tager "hele turen" føler et særligt fællesskab, og nogen mener endda er de er lidt mere "rigtige pilgrimme". Langs ruten er der en mange kirker med pilgrimsmesser hver aften. På den første del er messerne i f.eks. Los Arcos og Wiena blevet små tilløbsstykker med over 100 pilgrimme næsten hver aften i sæsonen. Og nogle herberg undervejs - også kæmpe-herbergerne - melder hurtigt udsolgt.
Hvad skal jeg vælge ?, lyder spørgsmålet, som det er meget svært at besvare. Ønsker du høj komfort er de private herberg ofte mest veludstyrede, men langt fra altid.
Og de kirkelige/menighedsstyrede herberg eller klostrene har ofte en særlig atmosfære, men langt fra altid.
For 20 år tilbage overnattede jeg i Albergue de Peregrinos de la Cofradía del Santo ( Det hellige broderskabs kloster), der ligger i Santa Domingo ca 2 dagsetaper fra Logrono og 3 etaper før Burgos. Det var en stor oplevelse. Den - dengang - nye herbergsafdeling i klostret fra 1968 havde plads til over 70 pilgrimme. Vi var 25-30 stykker og langt de fleste gik om aftenen sammen til messe i Katedralen (den med levende høns i et bur bag i kirken)og spiste sammen bagefter. I dag har klostret en ny afdeling med næsten 150 pilgrimme, så sammen med den gamle fra 1968 er der plads til over 200 pilgrimme pr. nat. Der er moderne faciliteter og fyldt næsten hver aften i sæsonen med god stemning og pilgrimsatmosfære. Men i katedralen er alt forandret. Her koster det penge at komme ind og se hønsene, som er den store attraktion. Katedralen er i dag - i mine øjne - mere et museum end en kirke. Selvom jeg ved at mange pilgrimme og turister slider på bygningen, når hundredevis eller mere vil ind hver dag, må kirken kunne finde andre måder at finansiere det på end sætte vagter og tage entre i kirkedøren - også for bedene. Det er efter min opfattelse en uskik, som desværre breder sig, idet det også ses i Pamplona, Burgos og andre steder.
Så nu er Albergue de Peregrinos de la Cofradía del Santo ikke så attraktivt for en pilgrim som undertegnede længere, men så er der andre muligheder. 6 ½ kilomet efter Santa Domingo finder vi den lille - meget lille by, Granon. Her har sognepræsten indrettet kirketårnet til pilgrimsherberg med meget sparsomme faciliteter.
Madrasser på gulvet og alt andet end moderne badeforhold, men her er pilgrimssteming og fællesspisning hver aften, og præsten læser messe hver eftermiddag i kirkerummet under herberget. Prisen for overnatning er donotivo (efter formåen), og det betyder, at maden indkøbes hver dag i en lille lokal butik for de penge, som pilgrimmene fra dagen før, har lagt i bøssen ved udgangen. Al arbejdskraft er frivillig. Jeg har overnattet i Granon på to pilgrimsvandringer, og begge gange var det en stor oplevelse. Om det stadig er det, ved jeg ikke; men tager jeg turen igen, vil jeg nok drikke en ekstra flaske vand i Santa Domingo og fortsætte nok 6½ km til kirketårnet i Granon i stedet for at bo på Albergue de Peregrinos de la Cofradía del Santo, selvom det er et udmærket herberg med et sympatisk broderskab som værter.