Franciskanerkirken - ikke langt fra Katedralen - har ladet de hjemløse overtage det tidligere pilgrimsherberg på klostret.
Her i foråret genåbnede et af de små, meget intime og kristne herberg i Santiago igen, nemlig det lille Franciskanerherberg, der lå i forbindelse med Franciskanerklostret ikke langt fra det nye pilgrimskontor i Santiago. Jeg omtalte åbningen her på siden, den 17. august i år, men har ved selvsyn for mindre end en uge siden konstateret, at herberget nu er lukket for pilgrimme. Franciskanerne har i stedet påtaget sig at give hjemløse i Santiago tag over hovedet i vinter. De hjemløse har også mulighed for at spise der, og franciskanermunkene står selv for en del af opgaverne i herberget.
Franciskanerkirken er meget populær hos mange pilgrimme, da der i modsætning til Katedralen er mere ro og eftertænksomhed, idet antallet af besøgende, pilgrimme såvel som turister, er væsentlig lavere. Der løber ikke guides med farvede paraplyer ud og ind hele tiden. Følger man muren rundt til højre, når man står med næsen mod hovedporten i kirken, kommer man til et lille hul i klostermuren, der åbner ind til herberget. Men hvor der før gik pilgrimme ind af døren er det altså nu hjemløse, som ganske givet har et større behov. En tur gennem Santiago viser, at der er herberger for pilgrimme overalt i Santiago i flere prisklasser, hvor pilgrimme kan overnatte. Nu står der Centro Social til venstre for indgangsdøren til det lille Franciskanerherberg:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar