torsdag den 17. november 2016

Opdateret Guide til Camino Portugues

John Brierley har lavet en 2017 udgave af sin guide fra Lissabon til Santiago.
Det er for læsere af denne side ikke nogen nyhed, at undertegnede normalt foretrækker Rother Wanderführer som guide til diverse pilgrimsveje/ruter i Europa, når det er muligt. Men der er en undtagelse. På Camino Portugues mener jeg, at John Brierleys guide er langt den bedste. Og så han han en særlig service, som jeg godt kan lide. Han oplyser under hver etape-forslag, hvor stor en procentdel af dagens vandring, der foregår på asfalt, grønsti, bilveje etc.. Hvilket jeg finder som en meget nyttig information. Hans kortmateriale er - selvom det desværre ikke er så godt som i tidligere udgave - langt bedre end f.eks. Outdoor, hvis kort er tæt på ubrugelige. Så da valget for mange pilgrimme på Camino Portugues reelt står mellem John Brierley og Outdoor er valget efter min mening ikke så svært.
Du kan finde oplysninger om Guiden for 2017 her: https://www.santiagodecompostela.me/products/a-pilgrims-guide-to-the-camino-portugues-lisbon-porto-santiago-camino-guides
To minusser er der, 1) nemlig målene: 7,8 x 19 cm , som gør den svær at "parkere" i lommen - især i regnvejr. Og 2) Guiden tager ikke højde for de pilgrimme, der gerne vil gå over Fatima eller starte deres pilgrimstur i Fatima.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar