15 spaniere - alle med Parkinsons syge - har gået de sidste 108 km af Camino Frances til Santiago.
Que tiemble el Camino, hedder en spansk dokumentarfilm om en meget speciel pilgrimsvandring til Santiago. Og Que tiemble el Camino kan vel bedst oversættes med "En rystende Camino", og det er denne specielle pilgrimsvandring i mere end en forstand - også rent bogstaveligt. I en 58 minutter lang dokumentarfilm, der er sendt på spansk TV, RTVE, følger vi de syge pilgrimme, der sammen med deres hjælpere overvinder alle problemer og kommer glade til Santiago. De 108 kilometer fra Sarria til Santiago er delt op i 6 etaper, hvilket ikke er meget mere end mange andre pilgrimme bruger på den samme strækning.
Velkomsten til pladsen foran katedralen i Santiago er en konge værdi, og det er svært ikke selv at knibe en tårer, når man ser de lykkelige pilgrimme komme i mål hånd i hånd.
Filmen er nu tilgængelige for alle via denne adresse: http://www.rtve.es/alacarta/videos/documentos-tv/documentos-tv-tiemble-camino/3828678/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar