Der har formentlig aldrig i historien gået så mange pilgrimme til Santiago som nu, men i dag går pilgrimmene ikke så langt som i middelalderen.
2016 bliver nok et rekordår i antallet af pilgrimme, der går Caminoen til Santiago de Compostella. I november kom 6.394 pilgrimme ind til Santaigo, hvilket betyder, at der i årets første 11 måneder er kommet 275.049 pilgrimme til Santiago, hvilket er næsten 3.000 mere end det hidtidige rekord 2010, der var et såkaldt helligt år. Et år, hvor Sankt Jakobsdag, den 25. juli, faldt på en søndag.
Selvom der årligt kom rigtig mange pilgrimme til Santiago i middelalderen har der næppe på noget tidspunkt været så mange pilgrimme på vejene mod Santiago som nu. Selvom langt de fleste pilgrimme i dag går langt kortere ruter end middelalderens pilgrimme, der gik ud af døren hjemmefra.
Ser vi alene på november måneds tal har hele 15 pilgrimme taget turen fra Belgien, 11 er gået fra Paris, mens 1.518 eller næsten 1/4 del er begyndt i Saint Jean Pied de Port. Flertallet af månedens pilgrimme har gået forholdsvis kortere distancer - end de her omtalte - for at nå Santiago.
Fordelingen af mænd og kvinder er om vinteren helt anderledes end i sommerhalvåret. Her i november var 58% mænd og "kun" 42% kvinder. Om sommeren er det stort set fifty-fifty.
Spanierne er i mindretal på pilgrimsstierne. 2.320 eller knapt 26½% er spaniere. Flest ikke spaniere kom fra Italien, Tyskland, USA, Sydkorea og Frankrig. Jeg har endnu ikke tallet for danske pilgrimme i november, men i hele 2016 er der indtil nu kommet over 2.600 danskere ind til Santiago.
I december vil der formentlig komme ca 2.000 pilgrimme ind, så det samlede antal pilgrimme i år vil blive omkring 277.000 jakobspilgrimme, hvilket vil være en stigning på
ca 6% i forhold til 2015. Væsentlig mindre end de 10% turistkontoret i Santiago regnede med i januar i år.
Og nu er vintersæsonen for pilgrimsvandring for alvor begyndt. I går kom der "kun" 66 pilgrimme ind til Santiago.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar