Gamle jakobsveje genopstår !

I Nordtyskland mellem Celle og Hanover, syd for Lüneburger Heide, har "middelalderens jakobsriddere" reetableret både jakobsvej og broderskab.
Dette er IKKE nogen politisk hjemmeside, men alene en hjemmeside, der ønsker at informere og fortælle historier om pilgrimsvandring i såvel nutid som historisk lys. Trods det, finder jeg det alligevel interessant, at samtidig med at det europæiske grænseoverskridende samarbejde er i krise, kan man på nettet dagligt finde nyheder, hjemmesider og andet, der arbejder på at holde Europa sammen ved at fortsætte arbejdet med reetablering af middelalderens fremmeste fredelige grænseoverskridende aktivitet, pilgrimsvandring. I Nordtyskland, mellem Celle og Hanover fik nogle - mest ældre - jakobspilgrimme i 2009 ideen til at gendanne det ældste jakobsbroderskab i Norden, Bruderschaft der Mudzborgh.
Formålet med dette over 1000 år gamle ridderbroderskab er det samme i dag, som for 1000 år siden, nemlig at beskytte/hjælpe pilgrimme på vej til Santiago. Slottet Mudzborgh lå på Den trans-europæske Jakobsvej mellem Hamborg og Hanover. I dag er denne rute også reetableret, og det skulle være muligt - bl.a. på grund af Jakobsbrødrene - at finde overnatning på ruten. Hvis nogen skulle have lyst til at prøve denne rute, kan man af hjemmesiden læse, at der fra Mudzborgh skulle være 2.450 km til Santiago, eller ca 3 måneders vandring. Du kan læse mere om både rute og broderskab på: http://www.bruderschaft-der-mudzborgh.de
Her nutidens jakobsbrødre i deres historiske dragt:

(Billedet er taget fra brødrene hjemmeside.)

Om overfaldet tæt på Los Arcos

De lokale aviser i Navarra er nu begyndt at skrive om overfaldet på Sydkoreansk pilgrim.
En lille uge efter overfaldet på den Sudkoreanske Pilgrim - eller samme dag som www.jakobsvejen.dk - har en lokalavis noticiasdenavarra.com omtalt overfaldet på den sydkoreanske kvindelige pilgrim. Avisen har ikke væsentligt nyt i forhold til, hvad der stod her på jakobsvejen.dk, den 16. januar. Avisen oplyser, at overfaldet skete tæt på Los Arcos, der er en typisk pilgrimsby med mange pilgrimsherberg, flere restauranter og næsten ingen butikker. Pilgrimsruten før Los Arcos går igennem et ca 13 km øde område uden butikker og beboelse; men senest jeg passerede Los Arcos, var der lavet et meget interimistisk serveringssted i en campingvogn ca 5 km før byen. Jeg formoder, at dette sted har lukket om vinteren. Man kan læse artikle i noticiasdenavarra.com om overfaldet på følgende hjemmesideadresse: http://www.noticiasdenavarra.com/2017/01/26/sociedad/navarra/atraca-a-una-peregrina-coreana-e-intenta-abusar-de-ella-cerca-de-los-arcos#disqus_thread
Jeg har ikke kunnet finde nogen informationer om, hvorvidt overfaldsmanden er taget af politiet eller ej, men det at de lokale aviser begynder at skrive om det, betyder formentlig at flere i området er opmærksomme på sagen.

Footprints, the path of your life

Ny film om Caminoen med en lidt anderledes rute til Santiago.
En ny "dokumentarfilm" om Camino de Santiago er for tiden en del omtalt på diverse hjemmesider. Filmen har selv en hjemmeside: http://footprintsdocumentary.com/, hvor der vises en fantastisk trailer med et landskab, hvor af det ikke sådan er lige til at finde ud af hvilken pilgrimsrute, der er gået. Men jeg synes, at jeg kan genkende flere steder fra Camino del Norte, så mit gæt er Camino del Norte med omveje. Filmen skulle fortælle historien om en gruppe unge mænds pilgrimsfærd til Santiago, og hvad turen er kommet til at betyde for dem.
Selvom jeg endnu ikke har set filmen, har jeg meget lyst til at se den, og de billeder der vises i traileren er helt fantastiske. Så vidt jeg kan se, har gruppen gået en række omveje langs Bakserlandets kyst, hvor de - måske - har besøgt/ gået af stien mod San Juan de Gaztelugatxe, nord for Bilbao, inden, de er vendt tilbage til Camino del Norte.
Her en trailer vist på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=3xIXtd-bIn0

Og her filmplakaten. Filmen skulle være fra oktober i fjor (2016), men jeg har endnu ikke hørt om den her i landet.

Hvad er La Compostela ?

Compostela er "beviset" for veludført pilgrimsvandring til Santiago, men det har ikke altid set ud som i dag.
Når pilgrimme kommer til Santiago efter en pilgrimsfærd til fods, på cykel eller på hest, får de - hvis de beder om det - i dag et Compostela en slags bevis for pilgrimsfærden udfærdiget på latin i et rimelig gammelt sprog. Men det nuværende Compostela er ikke så gammelt, som det ser ud til. I middelalderen blev der uddelt muslingeskaller ( på dansk Ibsskaller), som pilgrimmene tog med til deres hjemegn, og som der - f.eks. her i Danmark - er fundet rigtig mange af på kirkegårde/gravpladser fra middelalderen. Mange pilgrimme fik ibskallerne med i graven som en sidste pilgrimshilsen.
Problemet i middelalderen var dog, at det var rimelig nemt for svindlere at tage et tur til havet ved Fisterre, samle muslingeskaller op og sælge dem, så der var langt flere Ibskaller end pilgrimme. Det førte til de første skrevne Compostela'er, som havde den sidegevinst for pilgrimmen, at de kunne bruges som adgang til 3 dages gratis overnatning i det store pilgrimsherberg, der ligger lige ved Katedralen, la Fundación del Hospital Real. I 1950erne blev dette herberg - desværre - lavet om til luksushotel, selv om en lille del af traditionen blev vedligeholdt, idet et vist antal pilgrimme (vist nok 10) dagligt bespises gratis på luksushotellet mod forevisning af et Compostela. (Undertegnede har aldrig forsøgt sig, så jeg har ikke selv erfaring, men har hørt fra andre pilgrimme, at det sagtens kan lade sig gøre.)
Det skrevne Compostela fra 1600-tallet blev imidlertid en udfordring i 1900 tallet, idet fremkomsten af tog og motoriserede kørertøjer gjorde det temmelig let at tage til Santiago og bede om et Compostela: Ideen/formålet med Compostelaet er at give den kristne pilgrim, der kommer til Sankt Jakobs grav med et oprigtigt ønske om at forlige sig med Gud og mennesker, et bevis/et minde om pilgrimsfærden. Eller som der står skrevet i Den katolske Syndsbekendelse: Jeg beder til Gud den almægtige og jer mine brødre og søstre, at jeg ofte har undladt det gode eller gjort det onde. Det er den holdning, der ligger til grund for den søgende pilgrim, og som giver adgang til et Compostela. Men hvis enhver kunne tage bilen og køre lige til kirkeporten, havde pilgrimme så tænkt nok over livet, lød spørgsmålet.
Ændringerne i transportmulighederne førte til en ændring i kirkens/katedralens krav til pilgrimmene, før udstedelsen af et Compostela. Den søgende skulle have gået de sidste 100 km før Santiago eller have cyklet de sidste 200 km. Kravene til handicapede er væsentlig lavere. Det førte til udstedelse af pilgrimspas (Credencial), som var en slags erstatning for de middelalderlige anbefalingsskrivelser, som præster i hjemsognet/hjemlandet gav pilgrimmene med, så de fik lettere ved at søge overnatning undervejs - primært på klostre. I dag bruges pilgrimspasset lidt på samme måde. Langs pilgrimsruterne til Santiago ( også udenfor Spanien) er der de seneste 30-35 år årligt kommet flere herberger til, og når det gælder menighedsherberger, klostre, andre kristne fællesskaber, samt de efterhånden rigtig mange kommunale herberger, kræves det, at man har et pilgrimspas med for at få lov til at overnatte. Dette pilgrimspas stemles så på overnatningsstedet og bruges som "bevis" for pilgrimfærden ved ankomsten til Santiago. På pilgrimskontoret i Santiago forlanger de nu, at passet har to stempler dagligt de sidste 100 km. før Santiago, før Compostelaet udleveres. De private herberger, samt barer, restauranter og forretninger undervejs giver som regel meget gerne pilgrimme et stempel med - ofte er der i Spanien selvbetjening af stempler i barerne.
Hvor Compostela'et er gratis, koster pilgrimspasset som regel penge, og priserne for det samme pas, kan variere efter, hvor man er. Men her i landet koster det oftest en 50er. I Danmark kan pilgrimspas købes på Katolsk Forlag via nettet http://katolskforlag.dk/ , i den katolske domkirke, Sankt Ansgar i Bredgade i København, i foreningen af Danske Santiagopilgrimme, samt ved næste pilgrimstræf, der er etableret omkring denne hjemmeside. Træffet er fredag, den 17. marts i Sankt Mariæ kirke på Frederiksberg. Du kan læse mere om træffet under den 17. januar her på siden.
Du kan desuden læse mere om Compostelaet på den hjemmeside, som pilgrimskontoret i Santiago står bag. Oplysningerne findes også i en engelsk udgave på denne adresse:https://oficinadelperegrino.com/en/pilgrimage/the-compostela/

Kan kvinder gå Caminoen alene 3

En trist episode på Camino Frances giver nok en gang anledning til at stille spørgsmålet: Kan kvinder gå Caminoen alene ?
For snart to år siden blev den 41 årige amerikanske kvindelige pilgrim Denise Thiem myrdet på Camino Frances på strækningen mellem Astorga og Rabanal i Galicien. Efter sigende et røveri med fatal afslutning. Det førte den gang til en langvarig debat på mange hjemmeside - ikke mindst engelsksprogede - med temaet: Kan kvinder gå Caminoen alene. Det førte også til spørgsmål fra kommende pilgrimme til jakobsvejen.dk, og jeg skrev to indlæg om sagen, senest den 11. november 2015. Indlægget er stadig et af de mest læste her på siden, så min fornemmelse er, at mange - især kvindelige pilgrimme - naturligt nok føler sig lidt usikre, før de skal af sted - ikke mindst første gang.
I fredags (den 20.01) skete der - som omtalt her på siden i går - et meget ubehageligt overfald på en enlig sydkoreansk kvindelig pilgrim på etapen mellem Estella og Los Arcos. I skrivende stund ved jeg ikke præcis hvor, ligesom jeg ikke har fået meldinger om, hvorvidt gerningsmanden er fundet. Men til alt held er offeret heldigvis i god behold.
Jeg kan i dag læse følgende på nogle hjemmesider efter hændelsen for en uge siden: Pilgrims please do not walk alone and do not start too early., og en lignende på spansk: Lamentamente Ya el camino no es un viaje con seguridad.
Overfaldet i fredags på den sydkoreanske pilgrim minder om lignende episoder for år tilbage på Via de la Plata lige udenfor Sevilla, hvor enlige pilgrimme af begge køn i 2012 blev frarøvet penge af to cykelrøvere. Det stoppede da en mandlig canadisk pilgrim - efter sigende lidt af en kraftkarl - nedlagde begge røvere og ringede efter politiet. Så jo, der er sket ubehagelig ting på diverse camino'er, jakobsveje i Spanien. Men tilbage til udgangspunktet kan Kvinder gå alene ? , kan pilgrimme i det hele taget gå alene.
Det er ikke nogen hemmelighed for læsere af denne side, at det mener jeg godt, at pilgrimme kan; men det forhindrer jo ikke, at den enkelte pilgrim prøver at tage sine forholdsregler.
Set i forhold til antallet af pilgrimme, er pilgrimsvejene i Spanien noget af det sikreste, vi har i Europa. I fjor gik der 278.000 pilgrimme af de forskellige pilgrimsveje i Spanien til Santiago. Jeg har i løbet af 2016 læst om mange nervøse - især kvindelige - pilgrimme, men ikke om eneste alvorlig episode. Nogle kvinder har følt sig generet eller blevet talt til på en grim måde af mænd, de mødte undervejs, men ingen overfald eller tegn på trusler i den retning, som det skete for en uge siden. Stort set halvdelen af de 278.000 pilgrimme i fjor var kvinder.
I 2015 var der et forfærdeligt mord, men det er også det eneste af de mange dødsfald på Caminoen hvert år, der kan tilskrives en kriminel handling ( hvert år dør en del pilgrimme på stien - oftest sygdom, men også nogen på grund af ulykker - ofte i bjerge).
En kvindelig pilgrim ( læser af denne hjemmeside) gik Camino Frances alene i september/oktober i fjor (2016). Hun startede dagligt tidligt om morgenen, og da hun føler sig lidt natteblind og frygter at fare vild om morgenen, fandt hun hver morgen nogen at følges med til dagslyset brød frem, hvorefter hun fortsatte turen alene. Hun var på intet tidspunkt bange undervejs. Og er man det - kan det måske berolige, at der hele tiden er pilgrimme på Camino Frances. Stien kan ind imellem nærmest føles som en uendelig række af mange hundrede mennesker.
Her antallet af Santiago pilgrimme over de seneste seks år: 2011: 183.366, 2012: 192.488, 2013: 215.880, 2014: 237.886, 2015: 262.459, 2016: 277.913, altså samlet 1.369.992 pilgrimme på seks år, hvor der - desværre - har været et mord og flere røverier, der dog samlet kan tælles på under to hænder. Jeg er ikke i tvivl om, at flere pilgrimme har oplevet episoder, som de har følt ubehagelige eller direkte truende. Det har undertegnede faktisk også, selvom jeg aldrig har fået konstateret, om det bare var noget, der spøgte i mit eget hoved, eller om jeg havde grund til at være bange. De gange, hvor jeg har fået ubehagelig gåsehud undervejs - enten på grund af hunde eller ubehagelige mennesker - har i øvrigt været et par gange på franske jakobsveje, Chemin de Saint Jacques, og en enkelt gang på Jakobsweg i Østrig. Rent statistiks er Caminoen i Spanien set i forhold til antallet af pilgrimme utrolig sikker. Ingen af disse hændelse vil dog få mig at opgive fremtidige pilgrimsstier rundt i Europa. Jeg ville være langt mere nervøs for at bevæge mig ud i det københavnske natteliv, hvor jeg stort set dagligt kan læse i en avis om ubehagelige hændelser - ofte direkte drab eller af anden livsfarlig karakter.
Så jeg mener ikke, at man skal holde sig fra pilgrimsvandring, heller ikke som enlig kvinde, på grund af frygt. Har du lyst til at gå Camino i Spanien, så gør det.

Røveriforsøg på Camino Frances i fredags !!!!!

En kvindelig sydkoreansk pilgrim overfaldet på første del af Caminoen.
I følge pilgrimsinformationer på nettet er en sydkoreansk kvinde blevet overfaldet på Camino Frances mellem Estella og Los Arcos, hvor en mand krævede penge af hende. Der er indtil nu kun få beretninger om denne meget ubehagelige og dramatiske situation. Overfaldsmanden skubbede pilgrimmen væk fra stien, hvor hun prøvede at vinde tid. Da andre pilgrimme hørtes længere væk holdt overfaldsmanden hende på munden. Hun bed ham, så blodet sprøjtede , skreg og to sydkoreanske mandlige pilgrimme kom til. Det lykkedes overfaldsmanden at flygte, men offerets jakke var så blodbestænkt, at politiet kan få gerningsmandens dna.
Det ubehagelig overfald skulle have fundet sted i fredags - altså for næsten en uge siden. Der har - så vidt undertegnede har kunnet se - ikke stået noget om situationen i spanske aviser. Jeg har desværre på fornemmelsen, at politiet i Spanien prøver at holde den slags alvorlige overfald væk fra offentligheden af frygt for "dårlig omtale". Der var rigtig mange artikler i både spanske og engelsksprogede aviser i kølvandet på det første mord på Camino Santiago i vores tid, da en amerikansk pilgrim blev myrdet i april 2015. Dette mord er opklaret og gerningsmanden bag tremmer.
Den forurettede sydkoreanske pilgrim fra overfaldet i fredags skulle nu være i god behold. Hun har fået hjælp af andre Sydkoreanere på Camino Frances, ligesom en pilgrimsforening skulle tage sig af hende.
I følge de informationer, som jeg har kunnet finde på nettet, kunne hverken hun eller hendes to redningsmænd andet sprog end koreansk, hvilket tit er tilfældet for sydkoreanske pilgrimme. De manglende sprogkundskaber skulle ikke have gjort opklaringsarbejdet lettere. Gerningsmanden er - i følge det oplyste- endnu ikke pågrebet.
Jeg har bl.a. fundet følgende to meddelelser om overfaldet på nettet; først en spansk:
Habia Un asesinato frustrado otra vez en el camino, hoy(21/Ene/2017)
Una peregrina coreana se ha atacado en tramo de estella y los arcos.
El criminal ha intentado estrangular pero cuando apareció otro peregrino, el criminal huyó.
La peregrina ahora esta en policia.
Lamentamente Ya el camino no es un viaje con seguridad.
Dernæst en engelsk; der også giver et signalment af røveren:
National police come to the scene of an offense with victim.
The suspect has around 40 years old, short hair cut, 180cm tall, white skin, and front down tooth has dark black by cavity. He brings 30cm knife & red back pack.
We don't know his intention was murder or rape but he tried to suffocate her. The victim bit his finger and bleeding.
Blood stained On her jacket.
Pilgrims please do not walk alone and do not start too early.
Jeg vender tilbage med flere informationer, når og hvis jeg finder nogen.

Santiago afsætter millioner af euro til pilgrimveje

De tre pilgrimsveje ind til Santiago centrum skal sættes i stand før næste hellige år i 2021.
Regionsregeringen i Galicia og bystyret i Santiago har netop besluttet at afsætte over 30 millioner kroner til renovering af de tre hovedpilgrimsveje/stier ind til Santiago fra Camino Frances (Camino del Norte og Camino Primitivo), Camino Portugues og Via de la Plata (Camino Sanabres). Stierne - og ikke mindst flere af broerne - er slidte, ligesom handicapede "klager" over forhindringer, der gør stierne vanskelig passable.
En undersøgelse i efteråret viste, at mange af stierne var så forfaldne, at pilgrimme kunne komme til skade på det sidste stykke ind til Santiago.
Det kan undertegnede i øvrigt godt bekræfte, da jeg i efteråret gik fra Monte Gozo bjerget ind mod Katedralen efter at have taget Camino Primitivo, var jeg forundret over, hvor dårlig jernbanebroen lige efter Monte Gozo var i stand. Der var store huller og løse bræder på gangstien på de to broer, man skal passerer.
Arbejdet med renoveringen skal være klar inden næste hellige år i 2021, hvor der i Katedralen i Santiago ventes op mod en halv million gående pilgrimme i løbet af året koncentreret med flest pilgrimme på ruten fra Sarria til Santiago. Det er helligt år i Santiago, når Sankt Jakobs dag, den 25 juli, falder på en søndag, og i disse år arrangerer mange spanske menigheder i løbet af året gruppe pilgrimsvandringer til Santiago. Disse starter oftest i Sarria på Camino Frances, ca 113 km før Santiago.

Camino spirit i Australien

Australsk pilgrimsforening forsøger at holde den gode stemning fra vandring i Spanien i live med et meget aktivt mødeprogram.
Med over 4.000 australske pilgrimme årligt, er der større sandsynlighed for at møde en australier end en dansker på en af pilgrimsvejene mod Santiago. Og selv om det, set fra Europa, synes at være en rigtig lang vej mellem Australien og Caminoerne, så gør en aktiv australsk pilgrimsforening sit til at holde pilgrimsånden i gang i det geografiske kæmpestore land. En pilgrimsforening med det lidt specielle navn: Blue Mountains Australia Supporters of the Camino , der mener mere om navnet på en fanklub for et fodboldshold end en pilgrimsforening, har netop offentliggjort årsprogrammet for 2017, der indeholder både pilgrimstræning og Menu del dia'er.
Her et kopi:
- Fri 27 Jan (2places left) - Pilgrim dinner at Glenella, Blackheath followed next day by training walk and Camino activities.
- Thu 23 to Sun 26 Feb - AusCamino Festival including hospitalero training, a Pilgrim Dinner, a Camino Expo (including Spanish Embassy involvement), a Paella Festival night, Camino training sessions including cooking classes, local authors, caminoforum training, blister care etc. Blackheath.
- Fri 17 Mar - new film by Aaron Leaman - "Looking for Infinity: El Camino" at Mt Vic Flicks, Mt Victoria.
- Fri 28 Apr - Pilgrim dinner at Glenella, Blackheath followed next day by training walk and Camino activities.
- Fri 26 May - Pilgrim dinner at Glenella, Blackheath followed next day by training walk and Camino activities.
- Fri 30 Jun - Pilgrim dinner at Glenella, Blackheath followed next day by training walk and Camino activities.
- Fri 22 Sep - Pilgrim dinner at Glenella, Blackheath followed next day by training walk and Camino activities.
- Fri 27 Oct - Pilgrim dinner at Glenella, Blackheath followed next day by training walk and Camino activities.
- Fri 24 Nov - Pilgrim Christmas dinner at Mt Vic Manor, Mt Victoria followed next day by training walk and Camino activities.

Er det nødvendigt med sovepose på Caminoen ?

Kan jeg nøjes med en silkepose i sommermånederne for at spare vægt ?
Igen et af de spørgsmål, som der desværre ikke findes et klart svar på. Tidligere var det nemmere at svare: Ja, du kan godt nøjes med en silkepose, hvis du vil bruge de tæpper, der ligger på de fleste herberger, hvis du fryser, men sådan er det ikke mere. Da jeg gik Camino Primitivo i september/oktober i fjor var der sket en ændring på stort set alle herberger undervejs - også de kommunale. Tæpperne var væk, og det stod oven i købet at læse på store skilte i indgangen til herbergerne: Ingen udlåning af tæpper på dette herberg.
Forklaringen er ret indlysende. I de seneste år har rigtig mange af de store herberger måttet slås med væggelusproblemer, og her siger det sig selv, at de store bunker med tæpper, der ind i mellem lå og flød rundt omkring på sovesalene, ikke gjorde kampen mod væggelus lettere.
Så du skal regne med, at du selv - på en stor del af herbergerne - ikke har mulighed for at finde bare et enkelt tæppe eller andet, der kan varme dig, hvis natten er kold. Derfor kan du godt nøjes med en silkepose, hvis du går om sommeren og ikke fryser, selvom natten i bjergene kan være kølig.
Jeg har på en septembertur for år tilbage af Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port ultimo august med ankomst i Santiago den 22. september oplevet temperaturforskelle på fra + 40 grader i Burgos til minus 2 grader om natten og om morgenen i Villa Franca, og selvom der var rimeligt mange mennesker, var jeg ikke ked af min sovepose i Villa Franca, hvor de, der var uden sovepose, havde godt gang i herbergets alt andet end rene tæpper. Turen op til o Cebreiro dagen efter begyndte i øvrigt med is på vejen og meget kolde fingre.
Jeg vil personligt ikke undvære en sovepose på en pilgrimsvandring i Spanien, men jeg har på andre pilgrimssider på nettet læst, at mange i sommermånederne går alene med en silkepose og er mere end tilfreds med det. Og ingen tvivl, det sparer vægt, hvilket altid er en god ting. Dernæst mener nogen, at væggelus ikke bider på folk i silkeposer - andre siger, at det er en myte. Du kan læse mere om væggeslus andre steder her på jakobsvejen.dk.

Her et maj-billede fra en sovesal på Camino Frances, hvor der stort set er soveposer hele vejen rundt.

Spanierne i mindretal på Caminoen

Caminoens succes betyder, at spanierne nu tit må opleve, at de bare er et lille mindretal på et herberg på vejen mod Santiago.
Her i januar begynder flere af de større herberg på pilgrimsvejene i Spanien at offentliggøre deres årsstatistik af overnattende pilgrimme i 2016. Allerede for et par år siden måtte spanierne se sig overhalet af udlændinge med nogle få procent, når det gjaldt det samlede antal pilgrimme, der årligt når Santiago. Og i 2016 er denne forskel øget yderligere, idet under 45 % af årets 277.915 santiagopilgrimme var spaniere.
De mange udlændinge har ført til, at man, som pilgrim undervejs, sagtens kan opleve at overnatte på et herberg, hvor hovedsproget er tysk, italiensk eller i de allerseneste år, amerikansk. Det store kommunale herberg i Burgos på Camino Frances har netop offentliggjort årsstatistikken for 2016, heraf fremgår det, at af de 30.500 pilgrimme, der sov der i 2016, var de næsten 80 %, eller 24.000, ikke-spaniere. Der var flest italienere efterfulgt af tyskere og franskmænd. Kønsfordelingen var stort set fifty - fifty, som det også er tilfældet alle andre steder på jakobsvejene i Spanien og Frankrig.
Denne internationalisering af pilgrimsruterne i Spanien oplever man slet ikke i samme grad på de meget velbesøgte pilgrimsstier i Frankrig, hvor fransk er hovedsproget/fællessproget, ligesom man på pilgrimsruterne i Tyskland og Italien må forvente, at landets egne indbyggere er i flertal.

Her et billede fra et af de mest besøgte herberger på Camino del Norte fra september 2016, Guemes, der ligger som sidste station umiddelbart før Santander. Her slog de også ny overnatningsrekord i 2016 med over 10.000 pilgrimme. Her er spansk stadig hovedsproget, selvom der også høres rigtig mange forskellige sprog, bl.a. dansk på grund af frivillige danske hospitaleros.

Amerikanske hospitaleros på "Caminoen"

Camino de Americano eller Camino de Estados Unidos blev Camino Frances kaldt af flere pilgrimme seneste efterår.
Antallet af amerikanere, der går af diverse pilgrimsruter i Spanien stiger eksplosivt, samtidig med at en del amerikanske pilgrimme melder sig som frivillige hospitaleros på herberger, ligesom der er flere amerikanere på pilgrimskontoret i Santiago, der primært drives af frivillig arbejdskraft. Så der er rigtig mange steder, hvor du som Santiagopilgrim kan møde amerikanere undervejs.
I 2016 gik i alt 15.236 amerikanere til Santiago, og da de - ligesom os danskere - primært går i forår og efterår, sker der en vis "sammenstimling" i september/oktober og maj/juni, hvor henholdsvis 4.982 og 5.568 med USA-pas kom til Santiago og bad om et compostella. Da amerikanerne samtidig fylder en del på diverse herberger med - efter nogens mening - lidt højlydt snak, kaldte pilgrimme i efteråret på Camino Frances i spøg denne camino-rute for Camino de Americano eller Camino de Estados Unidos, men realiteten er faktisk, at der antalsmæssigt går væsentlig flere italienere og tyskere, nemlig henholdsvis 23.951 og 21.226 i 2016, og set i forhold til befolkningstal er det faktisk kun en forsvindende lille del af amerikanere, der går pilgrimsvandring.
De, der går, er til gengæld meget aktive. I USA findes en stor pilgrimsforening, som netop har lavet en aftale med pilgrimskontoret i Santiago og en herbergsforening og at skaffe frivillig arbejdskraft igen i 2017. Samme pilgrimsforening udgiver jævnligt et nyhedsbrev om pilgrimsvandring i Spanien og Europa, som ofte har egne vinkler på pilgrimsvandring. Du kan læse mere om de amerikanske pilgrimme og læse deres nyhedsbrev La Concha på denne hjemmeside: http://www.americanpilgrims.org/

De gule pile skiftes ud i byer !

I flere byer mener de ( turisterhverv og borgere), at de malede gule pile på alle hushjørner gennem byen er grimme at se på.
Pilgrimme vil her i 2017 flere steder undervejs blive mødt af en anden vejviser end de kendte malede gule pile. Det skyldes, at man i mange byer ikke finder dem særlig dekorative, hvorefter bystyret afsætter en pose penge til at få lavet en anden skiltning - ofte med hjælp af den lokale pilgrimsforening.
Et nylig eksempel er fra Zamora på Camino Sanabres (forlængelsen af Via de la Plata), hvor bystyret har givet 44.000 euro til at sætte (pænere) skilte op, hvorefter diverse gule pile bliver fjernet, oplyser hjemmesiden salamanca24horas.com.
Flere andre byer har gjort det samme, hvilket kan give pilgrimme lidt problemer, idet hver by synes at lave sine egne skilte, som man skal vende sig til at spotte, når man kommer ind i en by.
For garvede pilgrimme, der har gået efter de gule pile i årevis, kan det være lidt vemodigt at se dem forsvinde. Det var nemlig de gule pile, der for 25-30 år siden satte hele pilgrimstrenden i gang. Den for længst afdøde præst i klostret i o Cebreiro på Camino Frances, pater Elias Valina Sampedo, fik ideen til de gule pile og gik sammen med en - dengang - unge spanske pilgrimme og satte gule pile hele vejen fra Roncesvalles til Santiago de Compostella, hvilket gjorde det langt nemmere at gå af Camino Frances. I løbet af kort tid derefter kom der en eksplosiv stigning i antallet af pilgrimme år for år.
Vi har standardiseret alle skilte med Camino-retningen og undgået de sædvanlige gule pile på vægge, hegn og fortov, som æstetisk skæmmer miljøet, oplyser den lokale pilgrimsforening i Zamora.

Her et eksempel fra en anden rute; Camino Portugues, hvor bystyret i Porto har fået lavet små fliser med gule pile, der skal vise pilgrimmene vej gennem byen.

Snorken på herberger !!!!

Ja, der snorkes en del på diverse overnatningssteder, og det kan indimellem forstyrer nattesøvnen.
Spørgsmålet måtte selvfølgelig komme - også her til www.jakobsvejen.dk. Er der megen snorken på herbergerne langs Caminoen ? , og svaret er: Ja, der snorkes, men så er det - efter undertegnedes opfattelse - heller ikke værre, og hvem ved, måske er jeg selv med i koret.
På nogle pilgrimsfora - bl.a. den tyske Pilgerforum - drøftes snorkeproblemet en gang imellem, men uden at der kommer et egentlig forslag, der kan eliminere problemet. Man kan købe en "antisnorkeskinne" på denne tyske hjemmeside: https://www.zahnarzt-duesseldorf-zentrum.de/schnarchschiene.html , men personlig synes jeg ikke, at det er nødvendigt.
Jeg har mødt en del snorkere på mine mange pilgrimsvandringer. På min seneste tur i efteråret spurgte min tyske pilgrimsven mig, om jeg ikke ville skubbe til ham om natten, hvis (eller når) han snorkede, så han kunne lægge sig anderledes. Jeg synes faktisk ikke, at det var så slemt, så jeg undlod, selvom jeg ind imellem kunne høre lidt fra nabosengen. Generelt er de fleste pilgrimme så trætte, at de sover ganske udmærket, selvom der snorkes lidt. Jeg har oplevet et par gange at ligge i stereo, hvor volumenknappen syntes helt i top, og hvor natten var lidt lang, men så går det som regel bedre næste nat.
Jeg erindrer dog en pilgrimsfærd for år tilbage af Camino Portugues, hvor en stor del af sovesalens "gæster" nat efter nat havde svært ved at sove på grund af en - i øvrigt meget sympatisk - stor finne, der havde en meget højlydt snorken. Det førte til en lidt pinlig episode, da han en eftermiddag nok en gang slog sig ned i overkøjen tæt på mig, og jeg oplyste ham om, at der var bedre pladser i nabosovesalen. Kan du ikke li, at jeg sover her ? spurgte han. Jo selvfølgelig, du er velkommen, sagde jeg, da jeg mærkede, at han blev lidt ked af det, og jeg blev lidt flov.
Så konklusionen: Igen løsning, men min erfaring er, at det går nok. Og så er det - på de fleste ruter - muligt en nat at tage et enkeltværelse til en rimelig penge, hvor man rigtig kan få sovet ud, hvis andres snorken genererer for meget, eller hvis man ønsker at give sine medpilgrimme en pause fra ens egen snorken.

Her et morgenfoto fra en overfyldt mindre sovesal på Camino Primitivo fra oktober i fjor, hvor min overbo - en meget venlig spanier - havde gang i snorkeriet natten over, men jeg fik sovet, og billedet er derudover meget typisk for det organiserede rod med pilgrimme, der tidlig morgen tager tøj, pakker og gør sig klar til dagens etape.

Pilgrimstræf på Frederiksberg den 17.marts

Den uformelle pilgrimsgruppe, der holder pilgrimstræf i Storkøbenhavn, er åben for alle interesserede.
Forårets pilgrimstræf for såvel garvede pilgrimme som nybegyndere er sat til om to måneder, fredag den 17. marts, i Sankt Mariæ kirke på Jens Jessens vej 5, Frederiksberg, hvor Sankt Liobasøstrene lægger hus til sammenkomsten. Pilgrimstræffet forår og efterår er udviklet de seneste 2-3 år af en gruppe pilgrimme med primært katolsk baggrund, men alle er velkomne.
Træffet begynder - som sædvanlig - med messe i kirken kl. 17.00, hvorefter der er samvær med fællesspisning med mulighed for at udveksle erfaringer og ideer om planlægning af pilgrimsvandring.
Hver træf plejer at have et særligt hovedtema; næste gang bliver det Camino Frances ( af mange kaldt Caminoen), samt Camino Portugues, der begge er Jakobsveje med endemål i Santiago de Compostela i Galicien i Spanien. Nogle førstegangspilgrimme har ønsket, at der blev sat fokus på disse to pilgrimsruter, men det vil også være muligt - hvis der er stemning for det - at dele sig op i mindre grupper og snakke om nogle af de andre pilgrimsruter.
Der plejer at være et sted mellem 15 - 25 til disse pilgrimstræf, så gruppen er ikke stor og uoverskuelig. Deltagerne består af pilgrimme med meget forskellig erfaring fra diverse pilgrimsruter - dog primært jakobsveje mod Santiago de Compostella.
Redaktøren af denne hjemmeside har planlagt at gå for 2. gang af Via de la Plata i foråret og har derefter en ide om 2 andre pilgrimsruter i løbet af 2017, nemlig Bonifatius-ruten i Sydtyskland i løbet af sommeren og Via Francigena fra Lucca til Rom i efteråret, så disse ruter vil formentlig blive omtalt flere gange her på siden i løbet af året. I fjor gik jeg Camino Portugues fra Fatima til Santiago om foråret og et stykke af Camino del Norte, samt hele Camino Primitivo om efteråret. På træffet vil der derudover deltage pilgrimme som har gået af både Camino Portugues og Camino Frances i 2016.
Af hensyn til indkøb af lidt mad og drikke skal man tilmelde sig træffet via denne hjemmesides mailadresse jakobsvejen@gmail.com

Store sneproblemer i Pyrenæerne

Spanske hjemmesider og aviser melder om snemasser i Pyrenæerne og store vanskeligheder for pilgrimme.
En gruppe - primært sydkoreanske pilgrimme - kom i går rimelig forkomne og kolde til Roncesvalles i Pyrenæerne efter at have forladt Saint Jean Pied de Port i et kraftigt snevejr. Pilgrimmene oplyser, at de ikke har set eller hørt vejrudsigterne. Andre pilgrimme, der havde orienteret sig, har - i følge samme medier - besluttet at blive i Saint Jean Pied de Port til snevejret har lagt sig. Til alt held er alle pilgrimmene gået over Valcarlos, så der var mulighed for hjælp, samt bebyggelse, hvor pilgrimmene kunne søge ly. To pilgrimme nåede ikke frem inden mørkets frembud, men havde fået hjælp undevejs.
I tidligere år, hvor det formelt om vinteren - hvis vejret tillod det - stadig var tilladt at gå direkte over bjergene af den såkaldte Napoleonsrute, var det langt farligere for især sydkoreanerne, der åbenbart har sværere ved at orientere sig om vejrforholdene langs Camino Frances.
Af de meldinger, der kommer fra diverse medier om pilgrimsvandring, tyder det på, at langt de fleste vinterpilgrimme undersøger vejrudsigten, før de drager af, men der sker altså stadig pilgrims-dødsfald i Pyrenæerne med jævne mellemrum. Årsagen er næsten altid, at pilgrimmene har startet meget sent fra Saint Jean Pied de Port; ikke taget hensyn til en dårlig vejrudsigt eller ikke været klar over, at bjergvandring kræver, at man informere sig inden opstigningen, ligesom nogle pilgrimme har forklaret efter helikopterredninger, at de forsøgte at finde en smutvej i bjergene.

Smukke billeder fra Via de la Plata

Der lægges rigtig mange billeder ud på nettet fra diverse caminoer. Her en forholdsvis ny fra efteråret 2016.
På Youtube på denne adresse: https://www.youtube.com/watch?v=HhT9gFEQpjQ er der lagt en lidt anderledes billedserie om Via de la Plata/Camino Sanabres ud ultimo december i fjor, hvor pilgrimmen Colleen Sims, der tidligere har lavet lignende billedserier fra Camino Frances, har stået bag kameraet. Absolut seværdig efter undertegnedes vurdering.

Camino del Norte er blevet mere og mere pupulær

Flere kommunerne langs Camino del Norte investere nu mere i herberger til det kraftigt øgede antal pilgrimme på ruten.
Tallene taler for sig selv. I 2012 gik 12.628 Santiagopilgrimme af Camino del Norte fem år senere i 2016 er de blevet til 17.294, sammenligner man tallene med Via de la Plata, gik der 8.163 pilgrimme i 2012 og "kun" 9.071 i fjor. I de senere år er der etableret flere herberger langs Camino del Norte, ligesom flere kommuner langs ruten nu forbedrer de - ofte - lidt primitive og ikke altid lige lækre herberger langs ruten. Et eksempel er Aviles ( første etape efter Gijon) blev sat i stand i fjor, og her melder de nu om om 6.527 overnatninger i 2016, samtidig med at der skal investeres yderligere. Det tidligere kultherberg San Vincente de la Barquera, hvor den ældre kone Sofia residerede og stod for både fælles aftensmad og morgenmad, er der ikke fælles spisning mere, og der må kun bruges mikrobølgeovn. Til gengæld vil det offentlige nu sætte penge i Colombres, der ligger ca 18 km efter Vincente og dermed giver mulighed for at lave lidt om på etaperne, så man slipper for at gå næsten 43 km af stort set asfalt fra Vincente til Llanes på en dag. Det har undertegnede prøvet, og det var hårdt.
Startbyerne på Camino del Norte er - som på de andre jakobsveje i Spanien - meget spredt. Størst antal begynder i Burgos, nemlig 3.395; mens 816 begynder helt i San Sebastian og 1.551 langt senere på ruten i Ribadeo kun 200 km før Santiago. En mindre del af de pilgrimme, der begynder på de første over 450 km på Camino del Norte mellem Irun/San Sebastian og Villaviciosa skifter lige udenfor Villaviciosa pilgrimsrute og fortsætter af bjergruten Camino Primitivo til Santiago, der i 2016 havde besøg af ikke mindre 12.090 pilgrimme, her begyndte over 25 % dog først på Camino Primitivo efter bjergene, nemlig i Lugo der kun ligger 118 km før Santiago.
Men et gennemgående træk på først og fremmest Camino del Norte, men i øvrigt også i mindre omfang Camino Primitivo, er; at flere og bedre herberger, samt alternative overnatningsmuligheder, dukker op - både i de større byer og midt på de traditionelle etaper, hvilket giver pilgrimmene flere valgmuligheder, når den enkelte dags antal kilometer skal besluttes.

Her et billede taget foran det tidligere kultherberg i Vincente den 21. september 2016, hvor pilgrimme venter på at herberget (noget forsinket) åbner. Herberget er meget slidt og ikke nær så attraktivt som tidligere, men var trods det helt fyldt og mere til. Som det fremgår af billedet, er der forholdsvis langt flere unge mennesker på Camino del Norte end på de andre pilgrimsruter i Spanien.

Hvornår er det bedst gå Caminoen ?

De fleste danske Santiagopilgrimme foretrækker Camino Frances, Caminoen.Her lidt om, hvornår der er "myldretid" i Pyrenæerne.
For nylig ( den 9. januar ) svarede jeg under overskriften på spørgsmålet "Hvilken pilgrimsrute skal jeg vælge ? " ved at gennemgå de forskellige spanske pilgrimsruter. Nu har jeg fundet denne franske graf, der uddyber sagen yderligere, når det gælder Den franske Rute, Camino Frances. Grafen viser lidt om, hvordan der ser ud i Pyrenæerne hen over året. Den tæller, hvor de pilgrimme, der kommer ind til Santiago hen over året, er begyndt deres pilgrimsfærd. Derfor bemærk en ting: Det tager i gennemsnit 28 til 32 dage at gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Grafen viser ankomsttidspunktet og startsted. Og der er altså mindst 4 uger imellem starttidspunktet og endemålet. Grafen viser altså, at der er flest pilgrimme på vej over Pyrenæerne slut-april/start-maj og igen primo september - med lidt færre pilgrimme i efteråret end i foråret.

Ingen røgelseskar i Santiago fredag aftner !

Katedralen i Santiago meddeler i en lille notits, at den sædvanlige brug af el Botafumeiro ved pilgrimsmessen hver fredag aften er stoppet indtil videre.
El Botafumeiro, det store røgelseskar i Katedralen i Santiago, plejer at svinge på alle store helligdage, samt ved den sene pilgrimsmesse på fredage kl. 19,30. I en meget kort notits på Katedralens hjemmeside under omtalen af el Botafumeiro står der nu:
Nota: Hasta nuevo aviso el Botafumeiro no funcionará en la misa de las 19:30 horas de los viernes. Hvilket kort og godt betyder, at det stopper indtil videre.
Der er ikke givet nogen begrundelse for ophøret af denne snart mangeårige tradition, men et naturlig gæt er økonomi. Det er nemlig stadig muligt at få røgelseskaret i gang, hvis nogen donorer de euro, der skal til at lønne de 8 mand, der bruges til at styre røgelseskaret. El Botafumeiro vejer 53 kg, måler 1,5 meter og det hænger i et tykt tov på 20 meter under loftet i

kuplen. Her et billede af el Botafumeiro fra Katedralens hjemmeside

Paris får en afmærket Jakobsrute

Pilgrimme, der vil gå til Santiago fra Paris, får hjælp af ny afmærket rute gennem byen. Det er ikke helt klart, hvornår de er helt færdige.
Efter års tilløb er pilgrimmene bag den franske jakobshjemmeside http://chemincompostelle.over-blog.com/ nu gået i gang med at sætte muslingeskaller ned på ruten gennem Paris mod Santiago.

Ruten passerer meget naturligt både Sankt Jakobstårnet, (Tour Saint-Jacques) lige ved Seinen tæt på den store Katedral, Notre Dame, og fortsætter af Rue Saint Jacques mod syd. Der skulle være 1770 kilometer fra Paris til Santiago over Orleans, Tours, Portiers, Saintes, Bourdeaux og Dax inden ruten rammer Saint Jean Pied de Port, hvor turen går over Pyrenæerne og videre af Camino Frances til Santiago. De franske pilgrimme sætter både muslingeskaller ned i belægningen, ligesom der flere steder laves pile, så pilgrimmene kan finde vej.

Her et billede fra Tour Saint-Jacques, hvor en hel del jakobspilgrimme traditionen tro beder en bøn, tænder et lys eller bare af traditionelle grunde skal en tur forbi inden turen går syd på mod Sankt Jakobs grav, Compostelle, som "Caminoen" hedder i Frankrig.

Bliver vintercaminoen brugt ???

Årsstatistikken for 2016 fra pilgrimskontoret i Santiago har nok en gang ført til intern spansk diskussion, om hvor pålidelig opgørelserne er.
Camino de Invierno, Vintercaminoen, er et tilbud til de efterhånden flere tusinde pilgrimme, der går af Camino Frances i vintermånederne, og som har svært ved at krydse bjergene ved o Cebreiro på grund af sne, kulde, tåge eller andre vejr-fortrædeligheder. Ruten går langs floder og dale i en lille bue mod syd efter den større by Ponferrada, rammer den sidste del af Via de la Plata, den såkaldte Camino Sanabres, og går ind i Santiago sydfra. I følge pilgrimskontoret i Santiago har 287 pilgrimme benyttet denne rute i 2016, og få dage efter offentliggørelsen af årsstatistikken for 2016, er la Asociación del Camino de Invierno ( Vintercaminoens venner) nu ude at sige, at de i Santiago opgør pilgrimsruterne forkert, idet pilgrimme, der går af vintercaminoen, bliver regnet med til Via de la Plata, fordi ruten går ind i Santiago sydfra.
Det er gået rigtig godt for Vintercaminoen i 2016, siger formanden, Saturn Astarloa, for Asociación del Camino de Invierno, men giver ikke nogen konkrete tal på brugen af ruten, men oplyser at stigningen i antallet af af ​​pilgrimme har været på "tusinde procent."
Asociación del Camino de Invierno har planer om at indrette nok et herberg på ruten ( i Borrenes) i 2017.

Du kan læse mere om Vintercaminoen på http://www.mundicamino.com, ligesom ruten har sin egen hjemmeside, www.caminodeinvierno.com , med rutekort, etapeforslag, overnatningsmuligheder m.n.

Hvilke pilgrimsrute skal jeg vælge ?

Mange pilgrimme er i tvivl om, hvilke rute der er bedst at gå, når de første gang bevæger sig mod Santiago.
Hvilke pilgrimsrute skal jeg vælge, lyder spørgsmålet, som det er mere end svært at svare på. Men her lidt om de 5 spanske ruter, hvor der er overnatning, god afmærkning med gule pile eller muslingeskaller, samt nok af andre pilgrimme på ruten til, at der kan skabes pilgrimsliv/pilgrimsfællesskab.
Camino Frances med 176.115 pilgrimme eller over 63 % af alle Santiago pilgrimme i 2016.
Camino Portugues 52.145 (19 %);
Camino del Norte 17.292 (6,2 %);
Camino Primitivo 12.090 (4,4%);
Camino Ingles 9.704 (3,5%);
Via de la Plata 9.071 (3,3%);
Der er altså stor forskel på, hvor mange andre pilgrimme man møder på ruten, ligesom der er stor forskel på antallet af pilgrimme hen over året, ligesom mange pilgrimme ikke går hele ruten, men kun et stykke af dem. Talene herover gælder alene de pilgrimme, der går mindst de sidste 100 km af ruten til Santiago og derfor får et Compostella.
Den mest benyttede rute er Camino Frances, og her i 2016 blev der meldt om overnatninsproblemer i starten af ruten (mellem Saint Jean Pied de Port og Burgos )fra slut april til medio/slut maj, samt i September. Trods disse problemer anbefaler undertegnede altid Camino Frances varmt. I 2016 passerede langt over 40.000 pilgrimme Roncesvalles i Pyrenæerne, heraf en stor del slut-april/start-maj, samt i september. Det gav nogle dage en del problemer med sengepladser, som man kan tage højde for. Det er muligt at reservere overnatning i Pyrenæerne på etapeten mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles i Honto/Huntto eller Orission, hvilket betyder, at man skærer den første meget skrappe etape over og kommer til Ronesvalles i så god tid, at der ikke skulle være problemer med at få en seng. Man kan i øvrigt også bestille plads på det store Klosterherberg i Roncesvalles, men det er lidt vanskeligere. Der kan dog stadig være lidt problemer med at fyldte herberger senere på ruten, hvilket - desværre - betyder, at nogle pilgrimme farer af sted i "kampen for en seng" og glemmer at være pilgrimme. Men det er op til hver enkelt selv at klare. En - ikke helt ung - kvindelig pilgrim, der læser denne side, gik Camino Frances i september oktober 2016. Hun havde problemer med sengeplads een nat mellem Logrono og Burgos og valgte at gå videre til næste by, hvor der var plads. Men frygten for manglen på en seng påvirkede pilgrimslivet på ruten., lød meldingen Trods det er Camino Frances nem at gå med mulighed for etapeter i alle størrelser. Ruten har meget kultur, religiøsitet med åbne kirker og messer, klostre og kristne fællesskaber undervejs. Læs mere under Europæiske pilgrimsruter her på siden. Hele ruten fra Saint Jean Pied de Port til Santiago er på knapt 800 km. Langt de fleste vælger dog at starte senere på ruten. Min fornemmelse er, at de fleste af de danske pilgrimme på "Caminoen", som ruten kaldes på dansk, begynder i Saint Jean Pied de Port.
Camino Portugues er de senere år blevet et alternativ for mange førstegangspilgrimme til Camino Frances. Ruten begynder i Lissabon og har fået en afstikker over et nyt pilgrimsmål, Fatima i Portugal, men langt de fleste pilgrimme begynder deres vandring i Porto ca 235 km. før Santiago. Ruten er nem at gå. Der er mange herberger, og som på Camino Frances, følelsen af uendelig mange pilgrimme. Jeg gik ruten (fra Fatima) senest i foråret 2016, og en gang undervejs var herbergerne rimelig fyldte. Det kommunale til over bristepunktet med et par larmende halvfulde danskere. Selv overnattede jeg - heldigvis - den nat på det lille private herberg i byen, hvor der forblev ledige senge. Jeg hørte fra andre, at der havde været en del fyldte herberger på ruten efter Porto, men personlig havde aldrig problemer med at få en seng. Og jeg løb/gik ikke stærkere af den grund. Læs også her mere under Europæiske pilgrimsruter.
Camino del Norte, Camino Primitivo og Via de la Plata ligner hinanden lidt, men er alligevel vidt forskellige.(Jeg gik ti dagsetaper af Camino del Norte i september 2016 og fortsatte derfra af Camino Primitivo i september og ind i oktober). Alle tre ruter er lidt sværere at gå ind de to mest benyttede ruter. Det skyldes primært de lidt længere etapeter, samt for Camino Primitivo, at der er rigtig mange op og nedture på flere etaper. Alle 3 ruter har pilgrimsliv, og man støder ind i de samme pilgrimme mange gange - alene fordi alle stort set følger de samme etaper og overnatter de samme steder. Det er min fornemmelse, at antallet af yngre pilgrimme er forholdsvis højere på især Camino del Norte. Men der er også store forskeligheder på ruterne. Camino del Norte går langs havet med mange smukke udsigter, passerer en del sommerturistbyer og der er en del asfalt. Camino Primitivo er mest natur med nogle helt fantastiske bjergetaper med små landsbyer og forholdsvis beskeden kirkelig betjening, idet få præster betjener mange små byer. Via de la Plata passerer den ene historiske by efter den anden, og man får en fornemmelse af Romerrigets storhedstid. Ruten går tillige gennem meget store landsbrugsområder med bl.a. de berømte sorte grise, men der er dage med meget lang etaper. Via de la Plata har i modsætning til de andre spanske ruter reelt ikke haft en stigning i antallet af pilgrimme de seneste seks-syv år.
Så vælg selv !!!!!!!!!!!

Her pilgrimsliv fra Camino Primitivo i starten af oktober 2016. Der var en pæn spredning i alderfordelingen på det tidspunkt. Nationaliteten delte sig med flest tyskere og spaniere, men også enkelte pilgrimme fra både USA og flere andre europæiske lande.

1/3 af Santiagopilgrimmene går kun 100 km.

Der er stadig mange pilgrimme, der starter i Sarria på Camino Frances eller i Tui på Camino Portugues.
I de seneste år har der været livlig diskussion rejst af diverse pilgrimsforeninger om, hvor langt man skal gå for at kalde sig en "rigtig pilgrim". Flere pilgrimsforeninger har været inde på, at de 100 km, som præsterne i Katedralen i Santiago har sat som minimum for et få et compostella (bevis for pilgrimsfærden), er alt for lidt. "En rigtig pilgrim skal gå mindst 300 km", lyder det ofte, når pilgrimsforeninger i såvel Spanien - og ikke mindst - i resten af Europa holder konferencer/gereralforsamlinger. Men indtil videre har præsterne i katedralen valgt en helt anden tilgang til sagen, idet de fastholder at en pilgrimsvandring er en kristen vandring med Gud, og at det ikke er længden, der er afgørende, men hvad der sker undervejs med den enkelte pilgrim.
Der er næppe tvivl om, at pilgrimsstatistikken for 2016 igen vil sætte focus på dette emne. Af de 176.115 pilgrimme, der gik ind i Santiago af den franske rute/Camino Frances, der begynder i Saint Jean Pied de Port lige nord for Pyrenæerne, begyndte 71.781 (ca 40 % )deres pilgrimsvandring i Sarria "kun" ca 114 km før Santiago. Og på den portugisiske rute, Camino Portugues, ser man det samme, idet 15.151 pilgrimme ud af de i alt 52.145 (29 %)på denne rute begyndte deres pilgrimsfærd i grænsebyen Tui, der "kun" ligger ca 116 km før Santiago. Samtidig med, at den forholdsvis nylig reetablerede rute Camino Ingles (den lille kystrute nordfra fra havnebyen Ferrol) er blevet utroligt populær med 9.704 pilgrimme, selvom den kun lige kan snige sig op på lidt over 100 km.
I runde tal går over 1/3 af samtlige pilgrimme altså "kun" lidt over 100 km for at nå Santiago og få et compostella. De øvrige ca 180.000 pilgrimme går længere eller rigtig langt. 141 gik fra Paris, 63 fra Italien, 13 kom helt fra Irland; 9 fra Danmark, 5 fra Ungarn; 5 fra Luxembourg, 2 har taget turen fra Finland, og en enkelt er gået helt fra Grækkenland, og een pilgrim endda fra Australien, hvordan det så har kunnet lade sig gøre.
Diskussionen om hvem der er rigtige pilgrimme, og hvem der ikke er, vil givet fortsætte også i 2017.

Flere religiøse pilgrimme i Spanien

Antallet af pilgrimme, der primært går på de spanske pilgrimsveje af religiøse grunde, stiger.
Der er en stor overraskelse at læse i statistikken fra pilgrimskontoret i Santiago om årets pilgrimsstrøm i Spanien, nemlig motiverne for at gå pilgrimsvandring. Af 2016s 277.913 pilgrimme oplyser de 122.999 eller 44,3 %, at de primært går pilgrimsvandring af religiøse grunde. Det er en meget stor stigning i forhold til året før (2015), hvor 99.681 pilgrimme eller 38 % oplyste, at de primært gik til Santiago af religiøse grunde. I 2015 sagde 141.969 (54,1%), at de gik af en kombination af kulturelle og religiøse grunde. I 2016 er dette tal faldet til 132.687 (47,7 %), selvom det samlede antal pilgrimme er større. Den procentvise andel af de pilgrimme, der går af andre grunde, alene kulturelle, sportslige eller andet er stort set uændret, nemlig 8 %, eller i tal: I 2015 20.809, der i 2016 er blevet til 22.227.
Tallene er en overraskelse i den forstand, at mange bl.a. religionsforskere - ikke mindst i medier her i landet - udtaler sig meget gråsikkert om, at den moderne pilgrimsvandring har meget lidt med religion (kristendom ) at gøre. Det stemmer ikke overens med det pilgrimmene oplyser, når de kommer til Santiago og bliver bedt om at udfylde et lille skema om motiver; hvilke rute, de har gået; alder og køn; samt hvor langt de har gået.
I en artikel på DRs hjemmeside fra 28. januar 2016 hed det bla.:
Stigningen af vandrere på den hellige rute kan synes overraskende markant i en tid, hvor man taler om en øget sekularisering af samfundet. Men spørger man religionssociolog ved Aarhus Universitet Lars Ahlin skyldes stigningen heller ikke, at folk er blevet mere religiøse. Snarere tværtimod.
- En stor del af vandrerne på Caminoen går turen af ikke-religiøse formål. Det handler i langt højere grad om selvrealisering og identitet. Man tager på pilgrimsvandring for at koble af fra den travle og stressede hverdag, siger han.
Tal fra pilgrimskontoret i Santiago de Compostela viser, at det er under halvdelen af Caminoens pilgrimme, der går ruten af rent religiøse årsager.
Det fremgår ikke af artiklen, hvor mange, der går af en kombination af religiøse og kulturelle grunde.

Næsten 2.600 danske Santiagopilgrimme i 2016

Antallet af danske pilgrimme, der går på "Caminoen" i Spanien barer stiger og stiger. I 2016 tog 9 turen helt fra Danmark til Santiago.
2016 blev nok et rekordår, når det gælder antallet af danskere, der tog rygsækken på og gik af en af de spanske pilgrimsveje. Ialt 2.595 danskere har på pilgrimskontoret i Santiago i 2016 fået et composella, bevis for veloverstået pilgrimsfærd, heraf har 9 taget den ca. 3.000 km lange tur fra Danmark.
Ser vi på antallet af danske pilgrimme - bare gennem de seneste 7 år fra år 2010 til i dag, er der sket en stigning på over 100 %. Her de seneste syv års tal: 2010: 980; 2011: 1.644; 2012: 1.682: 2013: 1.757; 2014: 1.741; 2015: 2.160, alene fra 2015 til 2016 giver det en stigning med 1/5 eller 20 %.
Det skal ses i forhold til, at det samlede antal pilgrimme fra 2015 til 2016 steg fra 262.459 til 277.913, altså "kun" en stigning med lige knapt 6%. Den danske andel af det samlede antal Santiagopilgrimme i 2016 er altså 0,95 %, altså en ud af hver hundrede pilgrimme eller lige knapt 0,05% af den danske befolkning. Til sammenligning var der 21.225 tyskere på pilgrimsstierne i Spanien, men det er kun ca 8 gange så mange tyske pilgrimme som danske, selvom der bor næsten 15 gange så mange i Tyskland, som i Danmark. Det er derfor næppe forkert at konkludere: Pilgrimsinteressen i Danmark har formentlig aldrig været større end nu, og set i forhold til indbyggertal er det kun katolske lande, som Portugal, Irland, Polen og Spanien selv, der kan "mønstre" flere Santiagopilgrimme set i forhold til befolkningstal
Herunder udviklingen i det samlede antal Santiagopilgrimme - uanset nationalitet - siden 1995 lånt fra de tyske hjemmeside; Der Weg zu Dir selbst; der mere end noget andet viser den eksplosive stigning, der har været i pilgrimstrenden. Dertil kommer de mange andre kristne pilgrimsmål, der er blevet "moderne" i resten af Europa - ikke mindst i Frankrig, Tyskland og Italien.

Lige mange mænd og kvinder på Caminoen

Igen i 2016 gik næsten 2/3 af alle pilgrimme i Spanien af Camino Frances. Ialt blev det til 277.913 Santiagopilgrimme for hele året.
Så er de endelige tal for pilgrimsvandring i Spanien i 2016 ved at være gjort op. Fordelingen på køn har nu i mange år nærmet sig fifty-fifty, og det holder i 2016, hvor fordelingen af de ialt 277.913 er 52 % mænd og 48 % kvinder. Og en hel del kvinder går faktisk alene på pilgrimsstierne.
Fordelingen på de forskellige ruter er næsten uden overraskelser, idet det dog må bemærkes, at Via de la Plata stort set ikke har haft et stigende antal pilgrimme de seneste 5-6 år. Og da det samlede antal pilgrimme er steget, er Via de la Plata derfor rykket ned på listen. Her tallene for de forskellige ruter:
Camino Frances: 176.093 (63,36%); Camino Portugues 52.145 (18,76%); Camino del Norte 17.314 (6,23%); Camino Primitivo 12.090 (4,35%); Camino Ingles 9.704 (3,49%); Via de la Plata 9.071 (3,26%); Camino de Invierno 287 (0,10%)
Spanierne udgør igen i år under halvdelen af det samlede antal pilgrimme, idet 44 % kommer fra Spanien, mens 56 % fra resten af verden, her en liste over de nationer, der "sender"flest pilgrimme afsted. Jeg har endnu ikke fået tallene for antallet af danskere.
Italien 23.951 (15,59%); Tyskland 21.225 (13,81%); USA 15.236 (9,92%); Portugal 13.247 (8,62%); Frankrig 8.872 (5,77%); Irland 6.539 (4,26%); Storbritanien 6.053 (3,94%); Sydkorea 4.536 (2,95% )

Her et billede fra pilgrimskontoret i Santiago fra oktober i år, hvor der som sædvanlig var lang kø til disken, hvor der udstedes compostellaer (beviser for pilgrimsfærden).

Er det blevet "de gamles Camino" ?

Gennemsnitalderen på pilgrimsvejene i Spanien er steget mærkbart siden år 2.000.
Mens de endelige tal for pilgrimmenes færden på de spanske pilgrimsveje/caminoer for 2016 er ved at blive gjort op på pilgrimskontoret i Santiago, er der en tendens som allerede er helt klar nu. Gennemsnitsalderen på pilgrimmene barer stiger og stiger.
Procentandelen af pilgrimme over 60 år er steget fra år 2.000 til og med 2015 fra 6,7% til 16,7%,
og andelen af pilgrimme under 30 år er i samme periode faldet fra 44,6% til 28,5%.
Det betyder ikke, at der antalsmæssigt er blevet væsentlig færre unge - kun at der er kommet rigtig mange ældre og gamle på Caminoen, idet antallet af pilgrimme er steget eksplosivt i samme periode:
Fra år 2000 til 2006 fra 55.004 til 100.377 pilgrimme
Og fra 2007 til 2015 fra 114.026 til 262.459, og her i 2016 er det så blevet til over 278.000 Santiagopilgrimme.
Så helt forkert er påstanden i overskriften ikke. Langt flere ældre går pilgrimsvandring end før.

278.041 Santiagopilgrimme i 2016

Så er det endelige tal gjort op for antallet af pilgrimme, der i hele 2016 har fået et compostella for pilgrimsvandring til Santiago. Compostella er beviset for veloverstået pilgrimsvandring, som udstedes af Katedralen i Santiago. Det er dagbladet la Voz de Galicia, der skriver, at 278.041 pilgrimme er den nye rekord. I 2015 blev det endelige tal 262.379, så stigningen i antallet af Santiagopilgrimme blev i 2016 på 6 % eller et stykke under den stigning på 10 % årligt, som vi har set de seneste år.
Der er endnu ikke noget tal på, hvor mange danskere, der er blandt de 278.041, men det er givet over 2.500. Jakobsvejen.dk vender tilbage med flere informationer, når de endelige tal er offentliggjort fra pilgrimskontoret i Santiago.
Opdatering, den 6 januar 2017. Nu foreligger de officielle tal på årsantallet af pilgrimme fra pilgrimskontoret i Santiago, og det blev altså nogle få stykker færre end skrevet herover, nemlig ialt 277.913 .

Over 35.000 besøg på www.jakobsvejen.dk

Jakobsvejen.dk har haft et stadigt stigende antal læsere de seneste to år.
Her ved nytårstid har jeg gennemgået besøgstallende på hjemmesiden www.jakobsvejen.dk, og interessen har været fortsat stigende henover hele året med 37.539 besøgende i 2016, heraf 6.491 alene i december 2016. Hen over året har kurven på besøgende primært gået opad med stor interesse forår og efterår. Jeg ved desværre ikke, hvor mange unique visitors ( altså enkelt brugere af siden), der er.
Det er fuldt bevidst, at der ikke er oprettet en facebook-side med www.jakosvejen.dk, så al "reklame" for hjemmesiden foregår alene gennem mund til mund metoden - eller måske rettere gennem mail til mail metoden. Der kommer jævnligt mail med ros eller spørgsmål, ligesom jeg en gang imellem bliver bedt om at holde foredrag om pilgrimsvandring - mest i kirkelige kredse, men også så forskellige steder som Journalisternes Veteranklub og Udenrigsministeriets "Kloge Åge Klub".
Det er fortsat muligt at kommentere de enkelte indlæg direkte på hjemmesiden, hvilket meget få af de besøgende har benyttet sig af, ligesom det er muligt at skrive direkte til mig på jakobsvejen@gmail.com
I de seneste to år har en uformel gruppe pilgrimme - flest med katolsk bagrund, men også andre - endvidere mødtes et par gange årligt for at udveksle erfaringer om pilgrimsvandring, samt mere detaljeret om de forskellige pilgrimsruter. Møderne er holdt forskellige steder i det Storkøbenhavnske område. Næste møde er fastsat til, fredag den 17. marts, hvor søstrene i Sankt Lioba kloster på Frederiksberg i København lægger lokaler til. Alle er velkommen til at deltage i disse møder. Nærmere omtale af det næste vil komme her på siden senere.
Interessen for pilgrimsvandring og www.jakobsvejen.dk betyder, at jeg har besluttet at fortsætte næste år med at opdatere hjemmesiden med de informationer om pilgrimsvandring, som jeg af vidt forskellige kanaler kommer i besiddelse af, ligesom jeg selv har tænkt mig at fortsætte med at gå pilgrimsvandring i de kommende år, så længe bentøjet holder. I år har jeg pt. planer om i foråret at gå første halvdel af Via de la Plata fra Sevilla til Salamanca. Jeg gik hele Via de la Plata i foråret 2012, så hvis planerne holder, bliver det et gensyn med en del af denne rute. Dernæst har jeg nogle meget løse planer om en sommertur af Bonifatius-Route i Tyskland, og en efterårstur af Via Francigena fra Lucca til Rom. Nu får vi se, hvor meget det bliver til, men research'en er i gang, og jeg vil som tidligere her på siden skrive lidt om de forskellige pilgrimsruter, jeg kender - eller får kendskab til.
Buen Camino
Poul Erik Magnussen